torsdag den 15. oktober 2015
Vækst i byggebeskæftigelsen
I august i år var der flere beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen end i fjor. Der er opgang ved nybyggeri og anlægsvirksomhed, mens der er vigende beskæftigelse ved bygningsreparationIfølge Danmarks Statistik var der pr. medio august 2015 beskæftiget 159.000 arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det var 7.700 flere end i august 2014, hvilket svarer til en vækst på 5,1 %.
- Der er stigende beskæftigelse ved nybyggeri, idet der er fremgang i nybyggeriet af boliger, mens erhvervsbyggeriet og det offentlige byggeri er på cirka det samme niveau som i fjor, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.
På anlægsområdet er der mange store projekter under udførelse, først og fremmest i forbindelse med Metro Cityringen under hovedstaden og jernbanen København-Køge-Ringsted.
- Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse ser ud til at være kulmineret. I august var der færre beskæftigede både i forhold til maj i år og august i fjor. Vi står over for et stort fald i renoveringerne af de almene boliger, som har været oppe på et ekstraordinært højt niveau, og derfor er det godt, at BoligJobordningen er blevet genindført, siger Finn Bo Frandsen.
Bygge- og anlægsaktiviteten er ikke jævnt fordelt gennem det enkelte år. Aktiviteten er sædvanligvis højest i 3. kvartal og lavest i 1. kvartal. For året 2015 som helhed forventer Dansk Byggeri, at der vil være ca. 154.000 beskæftigede, hvilket er godt 5.000 flere end i 2014.
Læs mere her
tags: Danmark, København, Køge, Danmarks Statistik, virksomhed, Ringsted, hovedstad, beskæftigelse, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar