torsdag den 10. december 2015

Gødning fra biogas - et naturligt økosystem


Naboer til Bregentved Gods har udtrykt bekymring over, at godset gennem en aftale med Solrød Biogas skal modtage afgasset biomasse i tanke, der fordeles på 12 sites på det store landbrug. Frygten er blandt andet, at den afgassede biomasse vil lugte mere end gylle og skade naturen, når det spredes på markerne. Heldigvis er frygten ubegrundet.Der er helt naturligt altid en række spørgsmål, når der sker ændringer i det bestående. På Solrød Biogas giver det os en kærkommen mulighed for at komme med information om de nye tiltag inden for grøn energi. For hovedformålet med Solrød Biogas er faktisk at bidrage til at mindske brugen af fossile brændstoffer og reducere udledningen af CO2 – og i stedet producere grøn energi ud af naturlige restprodukter. Efter proces i biogasanlægget fremkommer en afgasset biomasse, der med fordel kan anvendes som biogødning i landbruget i stedet for kemisk gødning. Det er således et gennemført naturligt økosystem, som er til glæde for både borgere, landbruget og miljøet. Det vil vi gerne uddybe nærmere.

Naturlige restprodukter omdannes til energi
Solrød Biogas er ejet af borgerne i Solrød Kommune og er efter et års byggefase netop sat i drift. Anlægget modtager blandt andet tang og fedtemøg fra stranden i Køge Bugt, rester af citrusskaller fra pektinproduktionen hos CPKelco, rester fra mælkesyreproduktionen hos Chr. Hansen samt husdyrgødning fra landbruget. De biologiske industriprodukter fra CPKelco og Chr. Hansen har længe været anvendt som henholdsvis dyrefoder og gødning på markerne.

Disse restprodukter, der altså kommer fra naturen, bioindustrien og landbruget, indgår i anlægget og omdannes til biogas, som anvendes til opvarmning og belysning i boliger og ejendomme. Efter afgasning opstår en biomasse, der kan anvendes af landbruget i stedet for kemisk gødning eller gylle.

Færre lugtgener
Ved anvendelsen af afgasset biomasse er der en række klare fordele. Ifølge Videncenter for Landbrug udnyttes afgasset biomasse markant bedre end husdyrgødning, idet massen er tynd og letflydende og derfor trænger hurtigere ned i jorden. Det betyder også, at ammoniakfordampning og udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet reduceres, samt at drivhusgasudledningerne (metan) til atmosfæren mindskes.

Målinger viser, at lugten af afgasset biomasse er tæt på 80% lavere end ved husdyrgødning. Derudover er der et markant lavere antal smittekim i biomasse sammenlignet med husdyrgødning.

Hensynsfuld levering
Udbringningen af den afgassede biomasse skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, hvilket vil sige, at både støj og lugtgener skal begrænses. Der stilles derfor høje krav til tankene på en række områder. Bl.a. skal tankene, der skal modtage biomassen, være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og der etableres overdækning på alle tanke.

For at naboer i videst muligt omfang ikke bliver generet af støj, vil biomassen almindeligvis blive leveret til tankene i normal arbejdstid og kun på hverdage.

Høje krav til input og output
Solrød Biogas stiller krav til alle de råvarer, der leveres til anlægget. Ligesom opbevaringen og spredningen af den afgassede biomasse skal råvarerne til biogasanlægget også overholde slambekendtgørelsen. Dette er i øvrigt også er en forudsætning i anlæggets VVM-redegørelse og i de miljøgodkendelser, der ligger til tankanlæggene hos Bregentved.

Der er mange andre informationer, men pladsen tillader desværre ikke flere detaljer i dette indlæg. Imidlertid håber jeg, at ovenstående kan bidrage til den fortsatte oplysning i forbindelse med omstillingen i vores samfund til mere grøn og bæredygtig energi. Der er flere informationer på solrodbiogas.dk, og fra anlæggets side bidrager vi altid meget gerne med yderligere information, hvis der måtte være spørgsmål.

Kaj Holm Rasmussen
Direktør, Solrød Biogas A/S


Læs mere her

tags: Køge, råvarer, jorden, drivhusgas, kemi, Bregentved Gods, biogasanlæg, energi, biomasse, brændstof, arbejdstid, atmosfære, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar