mandag den 25. januar 2016
Netværket SYD hjælper bygge- og anlægsvirksomheder til at få andel i regionens projekter og offentlige udbud
Tirsdag den 19. januar slår Netværket SYD dørene op til en workshop i Køge. Fokus på workshoppen er de nyeste offentlige udbud og nye udbudstendenser med SMV-venlige rammeaftaler og miniudbud.Regionens bygherrer indgår rammeaftaler som aldrig før. Alene i januar og februar måned bliver der udbudt aftaler til en samlet værdi af flere hundrede millioner kroner. Netværket SYD har derfor inviteret til en workshop, hvor alle typer af virksomheder får indblik i, hvordan de i fremtiden skaber vækst med det offentlige som kunde. Workshoppen byder også på viden om, hvordan virksomheder kan få et forspring til at blive prækvalicerede, og hvordan de kan udarbejde vindende tilbud til offentlige bygherrer, rådgivere og entreprenører.
EU udbudsspecialist på podiet
Det er lykkedes for Netværket SYD at kunne præsentere en af Danmarks anerkendte specialister i offentlige udbud, udbudsjurist Steen Jensen, der siden 2006 har arbejdet for EU-Kommissionen med EU udbudsretlige opgaver over hele EU.
Steen Jensens speciale er træning og uddannelse af offentlige indkøbere og virksomheder. På workshoppen øser Steen Jensen af hans unikke viden og giver indblik og undervisning i alle de facetter og muligheder, som virksomheder har for at få andel i de mange aktuelle og fremtidige offentlige opgaver.
Åben adgang til unik og værdifuld viden
Mickey Lund, direktør i Netværket SYD glæder sig over, at mindre og mellemstore virksomheder nu også har mulighed for at byde ind.
- Det har hidtil mest været de største virksomheder, som har været leverandører til det offentlige, men nye tendenser på udbudsområdet, gør det nu også er muligt for mindre og mellemstore virksomheder at blive prækvalificeret til at kunne byde i udbudsrunder på store offentlige rammeaftaler, siger Mickey Lund. Han er ikke i tvivl om, at deltagerne får stort udbytte af at deltage på workshoppen.
- Vores erhvervsnetværks formål er at hjælpe virksomheder til at komme i direkte kontakt og dialog med beslutningstagere og ordregivere indenfor bygge-, anlægs- og servicebranchen. Derfor er workshoppens tema om offentlige udbud utrolig værdifuldt på alle niveauer, forklarer Mickey og gør opmærksom på, at workshoppen er åben for alle interessere, så længe der er plads.
Praktiske oplysninger og tilmelding
Dato: Torsdag d. 19. januar 2016 fra kl. 10.00 kl. 13.00
Sted: Brasseriet Baum, Torvet 19F, 4600 Køge
Tilmelding: www.nsyd.dk - Arrangementet er åbent for medlemmer af Netværket SYD og for gæster ved forudgående tilmelding.
Transport: Arrangementet afholdes i gåafstand fra Køge Station.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, uddannelse, EU, Køge, virksomhed, 2006, 2016, undervisning,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar