onsdag den 2. marts 2016

NASSAU Door A/S har indgået et samarbejde med ProEnergi - Tilskud til energioptimering af din gamle port


NASSAUS kunder kan nu få tilskud til energioptimering af deres gamle porte.Energistyrelsens energispareordning har til hensigt at motivere til reduktion af CO2. Det er
en ordning, som alle energiselskaber i Danmark er omfattet af. Den danske
industriportvirksomhed, NASSAU, tager nu del i ansvaret gennem et samarbejde med
ProEnergi.

Samarbejdet betyder, at virksomhedens kunder får energitilskud, når de udskifter deres gamle industriport til en ny. Energitilskuddet gives af kundernes lokale energiselskab, når de vælger en miljøvenlig ledhejseport fra NASSAU.

Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvor effektivt den nuværende port er isoleret. De nye moderne og miljøvenlige industriporte reducerer samtidig varmeregningen, da de isolerer bedre.

NASSAU er glade for samarbejdet med ProEnergi, og administrerende direktør i NASSAU, Jens Flesner, udtaler:

"Hos NASSAU vil vi gerne gøre noget godt for miljøet og være med til at sænke energiforbruget generelt i Danmark. Med vores aftale med ProEnergi bliver det både nemmere og billigere for vores kunder at få energirenoveret en vigtig del af deres bygninger. Sammen med ProEnergi klarer NASSAU alt det praktiske, samtidig med at virksomhederne sparer mange tusinde kroner hvert år på varmeregningen".

Med samarbejdet mellem NASSAU og ProEnergi er der derfor potentiale for store energibesparelser for mange virksomheder mange år fremover.




tags: Danmark, direktør, energiforbrug, virksomhed, energi, miljøvenlig, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar