onsdag den 16. marts 2016

SILVAN åbner byggemarked i Farum Erhvervspark


Den 19. marts åbner SILVAN Kæden byggemarked nummer 45 – denne gang i Farum. Beslutningen om at etablere sig netop her skyldes dels en ideel beliggenhed samt et godt samarbejde med Furesø Kommune.Hidtil har ivrige gør-det-selv'ere måttet køre til enten Hillerød eller Birkerød for at besøge nærmeste SILVAN-butik, men det er slut nu. Når varehuschef Asger Buch Sørensen lørdag den 19. marts kl. 7 slår dørene op til det helt nye SILVAN-byggemarked i Farum, er det med en attraktiv placering på hjørnet af Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej.

"Vi er meget glade for beliggenheden, som ligger ideelt med god synlighed fra indfaldsvejene og let adgang til motorvejen. Gør-det-selv-folket i Furesø kan glæde sig til en helt ny butik og en lang række services, herunder drive in til vores træ- og haveafdeling", siger Asger Buch Sørensen.

Det nye byggemarked er på hele 2.000 kvadratmeter inde og tæller yderligere en udendørsafdeling og en drive in på godt 2.000 kvadratmeter.

Tager socialt ansvar i lokalområdet
Det nye SILVAN-byggemarked kommer til at have et sted imellem 30 og 35 ansatte fordelt på både fuldtid og deltid, og byggemarkedskæden har valgt at tage et aktivt socialt ansvar i lokalområdet ved at indgå et samarbejde med Furesø Kommune om rekruttering af medarbejdere.

"I SILVAN vil vi yde kunderne en service ud over det sædvanlige og byde ind med kompetent sparring og vejledning, så vi kan hjælpe kunderne i mål med deres gør-det-selv-projekter. Derfor investerer vi meget i at træne vores nye medarbejdere og klæde dem på til at yde helt fantastisk kundeservice", fortæller Asger Buch Sørensen.

Åbningen af den 45. SILVAN-butik bliver fejret landet rundt på lørdag med kø-tilbud i samtlige SILVAN-butikker.

Om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 45 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet. SILVAN og silvan.dk er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.


Læs mere her

tags: Danmark, Europa, Farum, Slagelse, motorvej, Frederiksborg, Hillerød, byggemarked,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar