torsdag den 10. marts 2016
Stærke glasløsninger kan stoppe indbrud
Glarmesteren kan gøre det rigtig svært for indbrudstyvenNår ferie- og rejsetiden nærmer sig, ønsker mange boligejere at sikre sig bedre mod indbrud. For selv om kriminaliteten falder, fik 33.207 private hjem ifølge Rigspolitiet besøg af tyve i 2015, svarende til et indbrud hvert 16. minut. Her er vinduerne ofte husets svage punkt, og derfor er det en god idé at søge råd hos glarmesteren.
Hvordan kan glas gøre det svært for tyven
Vinduer er sammen med gade- og terrassedøre med glaspartier tyvenes foretrukne vej ind. Så vil man sikre sin bolig bedre, kan glarmesteren hjælpe med værdifulde råd. Dels om stærkere glas, der er yderst svært at bryde igennem. Dels om effektiv fastgørelse af ruder og glaslister, så professionelle tyve ikke kan tage dem ud af vinduesrammerne.
En stærk glastype er den laminerede med flere lag glas i en 'sandwich' omkring en speciel folie. Det gør ruden så stærk og sej, at der selv ved øksehug går lang tid, før man kan trænge igennem. Sker det, hænger ruden stadig sammen og sidder i vinduesrammen.
Fastgjort glas stopper tyvens bedste trick
Et af indbrudstyvenes kendte tricks er at vippe glaslisterne af vinduet og tage ruden ud. Her har glarmesteren flere løsninger, der stopper eller forsinker tyven voldsomt. Ruderne kan fastgøres med speciallim eller dobbeltklæbende bånd. Ligesom glaslisterne kan monteres med envejsskruer eller andet, der kræver specialværktøj.
Glarmesteren kan også tjekke de øvrige ting, der er nødvendige for at sikre vinduerne. For eksempel er standard hasper eller vridere af metal lette at 'ordne' med et koben, så ved at udskifte dem med stærkere beslag gør man det sværere for tyven at rykke vinduesrammen op.
Læs mere her
tags: politi, indbrud, boligejere, boligejer, værktøj,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar