Der hersker lidt forvirring i branchen om realiseringen af de nye IKT-krav, især IKT-aftalerne. Derfor er byggeriets IKT-pionerer i fuld gang med at uddanne sig til at løfte opgaven. Det er en gave at høste frugten af de første erfaringer, siger kursusleder på Byggecentrums uddannelse for IKT-koordinatorer og ledere, Christian Bolding. Og kursisterne er enige. 100 % anbefaler uddannelsen til andreIKT-bekendtgørelserne, 118 og 119, stiller krav om IKT-koordinering i forbindelse med visse offentlige og almene byggerier. IKT-koordinatorer og -ledere har dermed fået en væsentlig, ny og kompleks rolle i byggeprocessen. Men ikke alle er kommet lige godt fra start. Mange er kommet lidt skævt ind på opgaven med at udvikle nye forslag/paradigmer til IKT-aftaler. Derfor er man flere steder – allerede nu - i gang med at udvikle IKT-aftaleparadigmer version 2.0 baseret på helt nye IKT-specifikationer samt IKT-specifikationer, der er under udvikling.
Byggecentrums uddannelse for IKT-koordinatorer og –ledere samler og bruger hele dette felt af nye erfaringer og krav til at ruste kursisterne til at håndtere rollen professionelt – både over for byggesagens eksterne parter og internt i den enkelte virksomhed.
Uddannelsen falder på et tørt sted
Ifølge kursusleder Christian Bolding, hersker der lidt forvirring over IKT i en tid, hvor helt nye samarbejds- og aftaleparadigmer skyller ind over os: - På Byggecentrums uddannelse arbejder vi sammen om at få hinandens gode og dårlige erfaringer og input i spil. Når kursisterne har været igennem uddannelsen kan de håndtere rollen professionelt, på det niveau, de har behov for. Men samtidig er de jo pionerer på området og i den forstand med til at forme og udvikle, hvordan de nye IKT-krav bliver realiseret i den enkelte byggesag og i den enkelte virksomhed. Det er et enestående privilegium at høste de første erfaringer inden for et område, der får mere og mere betydning for byggeriets centrale processer fremover, siger Christian Bolding.
Kursisterne er meget tilfredse med uddannelsen
Evalueringerne af uddannelsens to første sæsoner har været fremragende - med bl.a. 4,5 af 5 mulige i gennemsnitskarakter på det centrale evalueringspunkt om, hvor tilfreds man har været med uddannelsen alt i alt - og alle har svaret ja til, at de ville anbefale uddannelsen for andre.
Kursister: Vi har fået et bedre IKT-aftalegrundlag
- IKT-aftalegrundlaget er et område, hvor vi ikke bare kan gøre ligesom de andre, for der ikke nogen, der har gjort det på sammen måde som os før. Det, der er vigtigt, er, at vi (som bygherre) er helt skarpe i de IKT-krav, vi stiller i vores projekter. At vi ved præcis hvorfor, vi stiller kravene. Der, hvor vi ikke er helt skarpe er det vigtigt, at vi kan blive det i samarbejde med vores samarbejdspartnere. Det kræver, at vi er gode til at kommunikere, hvad det er, vi ønsker at få ud af det. IKT-uddannelsen har givet mig nye værkøjer til at kunne beskrive vores IKT-krav mere præcist, men den har også givet mig et langt større indblik i vores samarbejdspartneres arbejdsmetoder og udfordringer ift. IKT. Større indsigt giver større forståelse og dermed også grundlag for en langt bedre kommunikation.
Nikolai Randal Petersen, IKT Koordinator, EJENDOMME
- En af de store udfordringer ved IKT-området i dag er usikkerheden på, hvad aftalerne helt konkret indebærer og på hvilke faldgruber, man kan risikere at havne i. Med IKT-uddannelsen har jeg helt klart fået en dybere forståelse for IKT i en større sammenhæng, ikke mindst i forhold til BIM projektering. Jeg har fået helt konkrete værktøjer og hjælpemidler samt gode guidelines for at lave en IKT-implementeringsstrategi i min virksomhed. Det er en stor fordel, at de øvrige kursister på holdet kom fra helt andre dele af byggeriet. Det har givet mig et godt indblik i, hvad vi forventer af hinanden, og hvad vi har brug for fra hinanden i byggeriet. IKT handler jo ikke kun om at tænke på sig selv, men også om at tilrettelægge en proces, der tilgodeser alles bedste interesser. God IKT = Godt samarbejde.
Anita Badino Brunshøj, Civilingeniør, Orbicon
- Som bygherrerådgiver er udfordringen bl.a. at få et passende aftalekompleks sat op, som jo både skal favne branchens "gamle" aftaledokumenter (fx abr89) OG den moderne IKT virkelighed, som vi opererer i i dag. Vi mangler stadig den lim, der skal binde de to niveauer sammen på kontraktniveau, og det er bl.a. det IKT-uddannelsen tager fat på. Som bygherrerådgiver er det min opgave at sikre, at de IKT-aftaler, der knytter sig til et udbud, også reelt svarer til de databehov bygherren har. Hverken mere eller mindre. Her har IKT-uddannelsen givet mig et langt bedre rådgivningsgrundlag over for en bygherre. Uddannelsen har bl.a. åbnet mine øjne for, hvor vigtigt det er, at bygherre og dennes nærmeste rådgiver gør forarbejdet grundigt, så parterne i en byggesag får et godt gennemtænkt IKT-aftalegrundlag at arbejde videre med.
Morten Wind, Bygherrerådgiver, Orbicon
- Arbejdet med IKT er meget nyt. Der er næsten ingen erfaringer at hente fra andre. Samtidig er det meget vigtigt for samarbejdet i projekterne. Derfor er det en fælles udfordring, at IKT mange steder bliver undervurderet. Der er meget mere i det, end man lige tror. Uddannelsen har givet mig et godt kendskab til paragrafferne bag IKT-samarbejdet og til vigtigheden af den kvalitetssikring og arbejdsform, som en IKT-aftale giver. For mig er det derfor blevet et langt mere trygt arbejdsområde at færdes professionelt i. For min virksomhed, Arkitema, er det en stor fordel at de nu har en medarbejder med ekspertise inden for IKT, som kan rådgive kollegaerne og videregive den nye viden.
Fazil Keskin, BIM-koordinator, Arkitema
- En af de største udfordringer er, at mange ikke ved særlig meget om IKT. For mellemstore og små virksomheder drejer det sig i første omgang om at ændre interne strategier og retningslinjer, så IKT bliver et prioriteret fokuspunkt på dagsordenen. Det bliver i stigende grad forventet af os – som totalentreprenører – at vi har teknisk viden og praktisk erfaring med IKT-aftaler, og kan vejlede både vores kunder indenfor både den private og offentlige byggesektor herom. Byggecentrums IKT-uddannelse giver både den nødvendige tekniske viden om aftalen og dens juridiske grundlag, samt kendskab til de praktiske hjælpemidler der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Derudover fik vi mulighed for at udvikle egne IKT-paradigmer til vores videre arbejde. Endvidere var det meget interessant at høre om andre firmaers erfaringer, samt hvordan de bruger modellerne og hvilke skabeloner, de har udarbejdet. Jeg satte stor pris på kurset og mener at alle projektledere og IKT-medansvarlige burde gennemgå modul 1, mens modul 2 og 3 er så dybdegående, at de bedst egner sig til medarbejdere, der reelt arbejder med udarbejdelsen af IKT-aftalen og paradigmer.
Maria Simone Sinding Sørensen - Projekt- og IKT-koordinator, Hoffmann A/S
- Jeg valgte at deltage i IKT leder- og koordinator uddannelsen for at kunne efterleve de gældende IKT-krav og dygtiggøre mig i at benytte de værktøjer, som IKT/BIM bringer med sig. Men også for at være på forkant med den udvikling byggebranchen er ved at gennemgå. Der er en enorm fokus på digitalisering af hele byggebranchen og har været det længe, så hvis vi vil være med forrest i feltet, så kræver det, at vi efteruddanner os. Kullegaard har derfor også valgt at sende et helt hold af medarbejdere igennem et IKT-uddannelsesforløb hos Byggecentrum. Det betyder blandt andet, at vi kan optimere det enkelte projekt og den efterfølgende drift og vedligehold, fordi vi bliver i stand til at stille de rigtige IKT-krav fra start. Og det betyder igen en nedbringelse af driftsomkostningerne og et bedre driftsgrundlag for bygherre. Det digitale overblik er dermed med til at skabe en solidt grundlag for det enkelt projekt til alle parters fordel.
Lasse Vallø, projektleder i Kullegaard A/S
Læs mere her
tags: uddannelse, virksomhed, omkostninger, kommunikation, strategi, arbejdsmetode, projektleder, værktøj, frugt,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar