lørdag den 23. april 2016
Kom i dialog med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse samt bygherrer, rådgivere og entreprenører på Vestsjælland
Der er fuld gang i bygge- og renoveringsopgaver på Vestsjælland, ligesom der i regionen er planlagt en lang række nye spændende byggeprojekter. Er du interesseret i at høre mere om projekterne, inviterer Netværket SYD og Holbæk Erhvervsforum til et eksklusivt arrangement onsdag d. 27. april på Hotel Strandparken i Holbæk.På netværksmødet har du rig lejlighed til at komme i dialog med dagens oplægsholdere, som er bygherrer, rådgivere og entreprenører fra blandt andre Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Holbæk kommune, Fors A/S, Daurehøj Erhvervsbyg og Schou Birkendorf Arkitekter.
Leder af Byg ved Holbæk kommune, Ronnie Giphardt Pedersen indleder arrangementet om de kommende både private og offentlige byggeprojekter i kommunen.
Projektleder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Christian Enemark, fortsætter arrangementet med at informere om forsvarets planer for renovering af kaserner på Sjælland.
Indehaverne af Schou Birkendorf Arkitekter, Ole Schou og Hans Birkendorf, runder første halvdel af med at informere om nye erfaringer indenfor det digitale byggeri, facility management og nogle spirende muligheder, som snart er på vej i den almennyttige boligsektor.
Efter en halv times pause med tid til netværket og dialog med dagens første oplægsholdere, fortsætter Bjørn M. Nielsen fra Fors A/S, med at give tips og gode ideer til, hvordan man som leverandør kan få andel i kommende anlægsprojekter hos Fors A/S, som er det nye fælles forsyningsselskab for Holbæk, Lejre og Roskilde Kommune.
Studieleder fra Erhvervsakademi Sjælland, Kirsten Nielsen, inspirerer herefter deltagerne til samarbejde om forskellige projekter.
Dagens sidste oplægsholder er direktør Birger Daurehøj fra Daurehøj Erhvervsbyg A/S, der udfører hoved- og totalentrepriser. Daurehøj Erhvervsbyg er blandt andet valgt til at styre totalentreprisen af 81 nye ungdomsboliger for boligselskabet FSB, der skal stå klar til studiestart næste år.
Efter oplægsrunden bliver der serveret lækker tapas samt vin, øl og vand samtidig med, at der vil være tid til at netværke med de øvrige deltagere og komme i dialog med dagens talere.
Selve arrangementet bliver afholdt på det firstjernede Hotel Strandparken i Holbæk, der har en skøn udsigt over park og fjord.
Foreløbigt program:
16.20 Ankomst og registrering
16.35 Velkomst v/ Netværket SYD og Holbæk Erhvervsforum
16.45 Få unik viden om kommende bygge- og anlægsprojekter v/ Holbæk kommune
17.00 Kommende projekter på Sjællands kaserner v/ Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
17.15 Erfaringer indenfor det digitale byggeri og facility management v/ Schou Birkendorf Arkitekter
17.30 Netværk og speed dating med de 3 første talere
18.00 Nuværende og kommende anlægs- og serviceopgaver v/ Fors A/S
18.15 Få unik viden om samarbejde om forskellige projekter v/ Erhvervsakademi Sjælland
18.30 Nuværende og kommende nybyggerier og renoveringer v/ Daurehøj Erhversbyg
18.45 Networking med de sidste talere efterfulgt af tapas, vin, øl og vand
19.30 Afslutning
Læs mere her
tags: direktør, Sjælland, Holbæk, Roskilde, Vestsjælland,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar