fredag den 27. maj 2016

Transportbranchen foretrækker byggespecialister


Entreprenøren Ajcon A/S, beretter om stigende byggeaktivitet indenfor transportbranchen, der i højere grad foretrækker byggespecialister, når der skal udvides eller bygges nyt.Ajcons overskud på 5,5 millioner før skat i forretningsåret 2015 vidner om stigende byggeaktivitet indenfor transportbranchen. Ajcon er en kendt entreprenør indenfor transportbranchen - og det ses på virksomhedens bundlinje. Flere og flere transportvirksomheder vælger nemlig specialister, når de skal udvide eller bygge nyt.

"Vi har som andre entreprenører mange helt almindelige byggeprojekter, men vores ingeniørkundskaber, specialistviden og stærke referencer, giver os en stærk profil og store konkurrencefordele indenfor byggeri til transportsektoren.", lyder det fra Christian Wihrs, adm. direktør, Ajcon A/S. Han vurderer virksomhedens kobling mellem den gængse entreprenørrolle og virksomhedens dybe ingeniørmæssige kompetencer som værende særlig vigtig for Ajcons profil i markedet.

Ajcons mål er at være førende i udviklingen af ny teknologi på det byggetekniske område. Med den nuværende kendte og forventede ordrebeholdning forventes ligeledes i regnskabsåret 2016 et tilfredsstillende resultat.


Læs mere her

tags: direktør, regnskab, virksomhed, 2016, teknologi, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar