onsdag den 8. juni 2016
Byens Bro præmieres af Odense Kommune for godt og smukt byggeri
Gottlieb Paludans Architects' cykel- og fodgængerbro over baneterrænet - Byens Bro - blev hædret, da Odense Kommune for 50. gang præmierede godt og smukt byggeri. "Byens Bro er et markant arkitektonisk værk og tillige en byport, der allerede står som et vartegn for en by i udvikling". Sådan lyder det fra dommerkomitéen bag uddelingen.Byens Bro er en cykel- og gangforbindelse, der knytter byområderne nord og syd for Odense Banegård Center sammen ved at tage udgangspunkt i kernefunktionen og de naturlige trafikmønstre omkring stationen. De funk-tionelle behov er omsat til en overgang, der integrerer både kunst, belysning, konstruktion, cykelparkering og skaber et byrum med opholdsmuligheder.
BYENS BRO BYGGER BRO MELLEM MENNESKER OG GØR BYEN BÅDE STØRRE OG MINDRE
Formand for dommerkomiteen, Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind, knyttede følgende ord til præmieringen af Byens Bro:
"Byens Bro genindskriver den tætte relation mellem by og havn i byens plan og mere end det. Byens Bro koreogra-ferer bevægelsen over banelegemet og tilfører denne en ekstraordinær oplevelsesmæssig dimension, der bringer 'ukendte' sider af byen frem som berigende, nye ansigter. Byens Bro er et markant arkitektonisk værk og tillige en byport, der allerede står som et vartegn for en by i udvikling. Det store greb, den elegante, let svungne bevægelse over banelegemet og den markante blanke søjle af rustfrit stål med de tre monterede bærekabler er forløst i en arki-tektonisk og konstruktiv bearbejdning, der får den komplekse konstruktion til at fremstå med en usædvanlig klar-hed; som en afbalanceret helhed, hvor stort og småt bindes sammen til et hele på mange planer.
Byens Bro vidner om et meget vellykket samarbejde mellem arkitekt og ingeniør. Mod byen, hvor søjlen har sit fæste, favner og indrammer broens spændstige arme et byrum, der griber og leder fodgængere og cyklister på vej til hav-nen, uddannelsesinstitutionerne eller ind i byen, og hvori cykelparkeringen tilmed er overbevisende integreret. I skumringen får lyssætningen Byens Bro til at svæve vægtløst over banelegemet, mens den blanke stålsøjle spejler aftenhimlen og understreger den legende lethed, hvormed broen har gjort sin entré og byder alle velkommen. Med Byens Bro er byen på én gang blevet både større og mindre. Byens Bro er et vidnesbyrd om en af arkitekturens for-nemste opgaver at bygge bro mellem mennesker."
Foruden Jane Jegind består dommerkomiteen af byrådsmedlem Anders W. Berthelsen, arkitekt Mette Tony, arkitekt Erik Brandt Dam, chef for Byudvikling i Odense Kommune Henrik Lumholdt samt chef for Drift og Anlæg i Odense Kommune Thomas Østergård Jørgensen.
ET SPEKTAKULÆRT OG FUNKTIONELT PROJEKT
Gottlieb Paludans kreative direktør Jesper Gottlieb er begejstret for prisen og de fornemme ord fra dommerkomiteen:
"Vi er stolte og glade for at modtage denne hæder og for at bidrage til udviklingen af Odense ved at forbinde bykernen med byens nye udviklingsområde ved havnen. Vores team har gjort en stor indsats for at skabe et både spektakulært og funktionelt projekt, hvor tryghed og tilgængelighed har været omdrejningspunktet for formgivningen."
Designet bag Byens Bro er skabt med et fokus på optimal funktionalitet, lang levetid og minimale driftsomkost-ninger. Samtidig er der i udformningen prioriteret en let og tryg tilgængelighed for alle bløde trafikanter; fodgængere og cyklister, såvel som togpassagerer.
EN HÆDRET BRO
Byens Bro, der blev indviet i 2015, har tidligere modtaget den Europæiske Stålpris, (European Convention for Con-structional Steelwork) - en ærespris for kreativ og enestående brug af stål.
TAL & FAKTA
Arkitekt:
Gottlieb Paludan Architects
Samarbejdspartnere:
ES Consult
Niras a/s
Bartenbach
Anita Jørgensen
Bygherre:
Odense Kommune
Byggeår:
2015
Fotokreditering:
Gottlieb Paludan Architects
Læs mere her
tags: direktør, uddannelse, EM, kunst, Odense, NKT, cyklist, kreativ, Europe, uddannelsesinstitution, byområder, Design,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar