søndag den 3. juli 2016

KTerhvervsbyg når vækstmål på 20%


Det er lykkedes den midtjyske entreprenør at nå sidste års ambition om en vækst på 20%. Væksten er hentet bredt indenfor erhvervsbyggeri, fra detailhandel, til kontor og industribyggeri samt byggeri af udlejningsejendomme til erhvervsvirksomheder.Omsætningskurven er kun gået en vej, nemlig op ad, siden etableringen af KTerhvervsbyg i 2011. Specialiseringen indenfor byggeri til industri, handel og administration har vist sig at være rigtig for virksomheden, som fra dag 1 har haft fokus på soliditet og en fornuftig indtjeningsgrad. Nogen tvivlede måske nok, da ledelsen sidste år udmeldte et 20% vækstmål, baseret på en omsætning på over 100 millioner kr. Men tvivlen blev gjort til skamme. Det er nemlig nu lykkedes entreprenøren i Give at realisere det ambitiøse vækstmål.:

"Vi har fra dag 1 ønsket at drive en forretning baseret på en høj soliditet og en fornuftig indtjeningsgrad. Vores specialisering indenfor erhvervsbyggeri har givet os en skarp profil i markedet, som helt naturligt har bragt en omsætningsvækst med sig", lyder det fra Per Henriksen, Partner i KTerhvervsbyg. Han fortæller, at virksomheden fortsat vil have fokus på vækst indenfor alle typer erhvervsbyggeri, men også har deciderede udviklingsprojekter i støbeskeen.

"Vores størrelse er vores force, Vi kan hurtigt omnavigere men også udvikle virksomheden i takt med markedets efterspørgsel og eventuelle konjunkturændringer, der skaber nye behov hos danske erhvervsvirksomheder. Det gør os agile i et prisfokuseret marked og sætter os i stand til at udnytte nye muligheder og dermed udvikle virksomheden fremadrettet", slutter han.

KTerhvervsbyg forventer at fortsætte den positive vækst det kommende år.


Læs mere her

tags: 2011, omsætning, virksomhed,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar