torsdag den 29. september 2016
Husk Anlægsdagen 2016
På torsdag er det sidste chance for at tilmelde sig Anlægsdagen 2016, der foregår den 6. oktober. Hør blandt andet om smarte byer og nye, innovative anlægsprojekter i selskab med gode kollegaer fra anlægsbranchenDer er lagt op til en spændende dag med interessante faglige oplæg og rig mulighed for at møde branchens entreprenører, rådgivere og bygherrer, når Anlægsdagen løber af staben den 6. oktober på Park Hotel i Glostrup.
Et oplæg om smarte byer vil indvie deltagerne i, hvordan Aarhus' erfaringer med skybrud har ført til, at virksomheden Aarhus Vand har udviklet software, der i fremtiden kan hjælpe kommuner og forsikringsselskaber med at omstille sig klimaforandringerne og forebygge problemerne forbundet hermed.
Dagen vil også byde på oplæg om udvidelsen af Frederikshavn Havn. Strategisk velbeliggende ved den såkaldte T-rute, verdens tredje mest besejlede rute, investerer havnen stort for at klare den fremtidige konkurrence.
- Projekterne viser på hver deres måde anlægsbranchens rolle i sikringen af udviklingen og fremtidens velfærd i Danmark. I år sætter vi fokus på, at anlægsbranchen byder ind med mange af løsningerne på fremtidens udfordringer, siger direktør for Danske Anlægsentreprenører Niels Nielsen.
Tilmeld dig senest torsdag den 29. september
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, Glostrup, forsikringsselskab, virksomhed, klimaforandringer, 2016, Frederikshavn, konkurrence,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar