torsdag den 15. september 2016
Ny direktør hos Caverion skal strømline serviceorganisationen
Efter 23 år som leder i TDC, skifter Claus Metzsch Jensen telefonien ud med teknik og livscyklusløsninger hos en af Nordens største aktører.Claus Metzsch Jensen er ny direktør for Caverions danske serviceorganisation. Han har 23 år som leder i TDC bag sig, men har nu skiftet telefonien ud med teknikbranchen, hvor han får ansvar for at udvikle og strømline en kompleks serviceforretning med stor geografisk spredning.
Skal få alle til at trække i samme retning
Claus Metzsch Jensen er oprindeligt uddannet økonom, men har mere end 20 års ledelseserfaring fra en lang række forskellige forretningsområder, herunder salg, projektledelse, service management og sikkerhed. Springet fra TDC til Caverion er til en markant anderledes branche. Claus Metzsch ser dog mange af de samme udfordringer samt et stort potentiale, som hans erfaring kan bidrage til at udvikle.
- Hos Caverion skal jeg bruge noget af det, jeg er bedst til: at strukturere og eksekvere. Jeg skal få 500 mennesker til at trives og præstere, og jeg har det økonomiske ansvar. Det er i dét krydsfelt, jeg er stærkest, siger Claus Metzsch Jensen.
Den første opgave, Claus Metzsch tager fat på i Caverion, er at strømline og strukturere ledelsen af de 12 servicecentre i Danmark, så det sikres, at de mange medarbejdere på tværs af serviceorganisationen trækker i samme retning og arbejder mod de samme mål.
Frisk luft til tankerne
Privat er Claus Metzsch Jensen bosiddende i Stenløse sammen med sin kone Christina og deres i alt fire sønner fra tidligere ægteskaber. Han har en yderst aktiv fritid, og løber om vinteren 250 km om måneden, mens han om sommeren cykler mellem 600 og 900 km. Det giver nemlig frisk luft til tankerne og mindre stress i hverdagen - mener Claus Metzsch Jensen.
Om Caverion:
Det overordnede omdrejningspunkt for Caverion-koncernen er livscyklusløsninger til bygninger og industri. I Danmark har den store teknikoperatør flere end 1000 ansatte og en omsætning på godt en milliard kroner. Tidligere var virksomheden kendt som ABB Electric og YIT, men skiftede i 2014 navn til Caverion. Koncernen er børsnoteret i Finland.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, økonomi, TDC, ægteskab, omsætning, virksomhed, stress, Finland, organisation, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar