Få styr på varmen i kulden

Kulden har bidt sig fast, og det er tid til at tænde for varmen. Hvad enten du fyrer op i brændeovnen, tænder for radiatorerne, eller har gang i varmepumpen, er der fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder. NRGi guider dig her til at få bedre styr på varmen i kulden.Både el- og varmemåler arbejder på højtryk, hvor der varmes ekstra godt op i de danske hjem. Ifølge energiselskabet NRGi bruges hele 40 % af årets varmeforbrug alene i vintermånederne, så lige nu er et særlig godt tidspunkt at kende fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder.

Den gængse

Fjernvarme er den mest almindelige forsyningskilde til varmen i danske hjem. Når du har fjernvarme, forsynes du med varme fra det nærmeste vand/varmeværk. Forsyningen sørger for, at du altid har varme, og du kan blot skrue op for termostaterne i huset. Det giver varme uden lugtgener, og du er fri for skorstensfejning, eftersyn af fyr eller varmepumpe. Omvendt er du afhængig af forsyningen, skal betale rumafgift og målerleje, og så er prisen på fjernvarme forskellig, alt efter, hvor du bor i landet. Endelig er det ikke alle, der har mulighed for at få fjernvarme.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-7.800

Spareråd til vinter: Sørg for at stille termostaterne på samme styrke i de rum, du ønsker opvarmet. Øvrige rum bør holdes lukket. Sluk for termostater, når du lufter ud.

Fra kold luft til varme i stuen

Varmepumpen er et udbredt alternativ til fjernvarmen. Boligen opvarmes ved, at pumpen overfører energien fra jord eller luften udefra til det vandbårne anlæg i huset. Varmepumpen gør dig uafhængig af den kollektive varmeforsyning, men du er omvendt afhængig af elforsyningen, da pumpen bruger strøm. Varmepumpen har et højere lydniveau end fx fjernvarme, og pumpen fylder en del. Der findes to typer varmepumper, luft til luft og luft til vand, hvor førstnævnte vil være et godt supplement til fx brændeovn.
Når du varmer op med varmepumpe, får du strømmen billigere, da du får nedslag i elprisen, og dermed kan det være den billigste løsning. Varmepumpen kræver et årligt eftersyn.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-7.800

Spareråd til vinter: Sørg for at indstille pumpen på den korrekte varmekurve. Spørg teknikeren til råds ved dit årlige eftersyn.

Den hyggelige

Der findes ikke noget hyggeligere end at tænde op i brændeovnen, når vinden rusker og regn eller sne falder. Brændeovnen udmærker sig ved at give høj varme lokalt og relativt hurtigt, men til gengæld har den vanskeligt ved at fordele varmen i huset. Derfor bør den suppleres af en opvarmningskilde som fx en varmepumpe for at kunne opvarme boligen tilstrækkeligt. Endelig kan det være svært at styre varmen, og det kan svine eller give lugtgener.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: (Afhænger af, om der er andre varmekilder, og hvor ofte den bruges.) Har man ikke adgang til brænde, kan man købe et palletårn med brænde. Det koster typisk mellem 1500-2000 kr.

Spareråd til vinter: Har boligen endnu en varmkilde som fx en varmepumpe, bør du bruge denne mest, og anvende brændeovnen, når det er nødvendigt med høj varme lokalt omkring brændeovnen. Udskift brændeovnen, hvis den er over 10 år gammel til en, der er mere effektiv og mindre forurenende.

Den dyre

Der er stadig mange ferieboliger og enkelte helårs-boliger uden adgang til fjernvarme, der bruger strøm til at opvarme boligen gennem el-radiatorer eller gulvvarme. Elvarmen fylder ikke meget, og du kan glæde dig over, at huset hurtigt varmes op. Elvarme er billigt at installere, men til gengæld er det den dyreste opvarmningsform, og derfor kan det ofte betale sig at få udskiftet eller at få installeret en supplerende og billigere løsning som en varmepumpe.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 16.000-21.600

Spareråd til vinteren: Har du en supplerende varmekilde, bør du få varmen mest muligt fra denne. Husk at slukke elvarmen ved udluftning, da det er særlig dyrt at fyre for fuglene med denne opvarmningsform.

Den gammeldags

Det har været under udfasning siden 2012, men man ser stadig ældre huse og boliger på landet med olie/gasfyret som opvarmningsform. Fra i år forbyder loven installering af olie og gasfyr i nye huse og bygninger, medmindre, der ikke er andre muligheder. Med olie- eller gasfyr er du uafhængig af forsyningsnettet, men til gengæld er du underlagt konjunkturer for verdensmarkedet, hvorfor din varmeudgift kan variere kraftigt. Et oliefyr er nemt at installere og giver høje temperaturer i hjemmet. Til gengæld fylder og støjer fyret, og med den igangværende udfasning, kan man ikke forvente nogen større teknisk udvikling af fyret.

Spareråd til vinteren: Udskift varmekilden til fjernvarme eller varmepumpe, hvis du har mulighed for det.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 11.200-15.000

Tal og fakta

Der er taget udgangspunkt i et almindeligt parcelhus på 140 kvm. med energimærke B med afsæt i Energistyrelsens energimærkeskala for gennemsnits-boligen.

NB! Udgifterne er vejledende og teoretiske eksempler.

Om NRGi

NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere. NRGi bidrager aktivt til realiseringen af de klima- og energipolitiske mål og går forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. NRGi tæller divisionerne: Infrastruktur, Installation (EL:CON), Produktsalg (VEKSØ), Rådgivning (Kuben Management) samt Vedvarende Energi.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, fjernvarme, 2012, energi, Management,

Moderne skolebyggeri med fokus på fleksibilitet og bæredygtighed

Der er mange udfordringer i dag i moderne skolebyggeri, når man som rådgivende ingeniørfirma i OBH-Gruppen er med til at bygge nye skoler. Nogle af udfordringerne er f.eks. et større krav til fleksibel anvendelse af bygninger, tværfaglig udnyttelse af undervisningslokaler og det at tænke en bygnings bæredygtighed ind som en aktiv læringsdel.50 år med innovativ skolebyggeri
Da OBH-Gruppen startede med at bygge skoler for 50 år siden, var det primært de billige skoler, som var populære. OBH-Gruppen fik lavet typeskoler med en lav kvadratmeterpris, så mange mindre kommuner kunne få lavet en ny skole. Men i dag er kravene helt anderledes. Prisen er selvfølgelig stadig en central faktor, når der skal bygges skoler, men i det moderne skolebyggeri er der også mange andre faktorer i spil.

"Vores anbefaling er, at der bliver lavet en grundig foranalyse før opstart af byggeri. Vi finder ud af, hvad det er for nogle rammer, skolen skal opfylde for, at den er funktionel og fleksibel både nu og om 30 år", siger direktør i OBH-Gruppen Rådgivende Ingeniører Carsten Gregersen.

Ny skolereform stiller nye krav til bygninger
Mens kravene til folkeskolens indhold ændres, står de fleste skolebygninger stille. Men nogle kommuner er begyndt at lave om- og tilbygninger til de eksisterende skoler for at kunne passe ind til de nye behov, som er kommet med den nye skolereform.

Fleksible lokaler
Antallet af børn ændrer sig fra år til år, og det er et af de nye behov, som skolerne skal tage højde for. Det ene år kan der være tre 1. klasser, mens der det næste år kun er to. Der er altså hele tiden behov for at have fleksible lokaler.

Den nye folkeskolereform kræver et øget timeantal i fag som 'Natur og Teknik' og 'Musik'. Derudover har nogle skoler slået fag som sløjd og håndværk sammen. Det giver en udfordring i faglokalerne.
"Der bliver blandt andet mere tryk på faglokalerne, og de bliver brugt mere. Men de skal også være fleksible og kunne bruges til forskellige formål. Indretningen er derfor et centralt punkt, når der skal laves nye faglokaler", siger Carsten Gregersen.

Bevægelse i bygningen
Skolereformen har blandt andet stillet krav til øget bevægelse i timerne. Mange af de ældre skoler har ikke plads eller muligheder for at give eleverne mere bevægelse. Derfor bliver der både i renoveringer af skoler og nybygning af skoler tænkt bevægelse ind i lokalerne. Muligheder for at komme hurtig ud på udendørsarealer er blandt andet en løsning i de nye skoler. Derudover bliver der i mange skolebyggerier tænkt bevægelse ind i bygningen. Nogle skoler får klatrenet, andre får en løbebane og nogle får noget helt tredje. Mulighederne for at bygge bevægelse ind i skolen er mange.
"Da OBH-Gruppen startede med at bygge skoler for 50 år siden, var der nærmest kun én måde at bygge en skole på. I dag er det helt anderledes. Her ser vi nemlig, at lærere, forældre og elever engagerer sig i skolebyggerier og kommer med idéer til, hvordan vi kan bygge den bedste skole for netop deres behov", siger Carsten Gregersen.

Godt indeklima giver bedre resultater i undervisningen
Lugten af leverpostej i lokalerne er normalt på mange skoler. Men de indelukkede lokaler er ikke sunde at opholde sig i. Derfor er det vigtigt med et godt indeklima med en god akustik, et godt arbejdslys og automatisk ventilation. For at give de bedst mulige indeklimaforhold bliver der også arbejdet i at bruge miljøvenlige materialer og svanemærkede produkter. Det minimerer f.eks. allergener hos elever og lærere. Flere undersøgelser viser, at et godt indeklima også skaber bedre læringsmuligheder for børnene.

Skolens bæredygtighed er en vigtig del af undervisningen
Men også energiforbruget spiller ind, og der er også mange penge at spare, hvis man bygger en skole energivenligt. Nogle skoler kan selv producere varme og el ved hjælp af naturens ressourcer. Andre skoler minimerer varme- og elforbruget ved at bygge miljøvenligt og bruge miljøvenlige materialer. En bæredygtig skole er ikke kun godt for miljøet og pengepungen. At bygge en bæredygtig skole er også en god mulighed for at lære eleverne om bæredygtighed.

"At tænke bæredygtigt starter først og fremmest i skolen. Når man tænder lyset, så har det en effekt på klodens ressourcer, og det skal børn selvfølgelig lære. I starten af 2010 var OBH-Gruppen med til at sætte en vindturbine op ved Dybbøl Skole i Sønderborg. Det var den første vindturbine på en skole, og sådan noget er med til at lære eleverne om at være energibevidste. Når eleverne kan se, hvor meget energi der produceres, og hvor meget der forbruges, får de god læring om bæredygtighed", siger direktøren i OBH-Gruppen Rådgivende Ingeniører Carsten Gregersen.

Det gode eksempel i Guldborgsund
Den første skole efter den nye folkeskolereform kommer til at ligge i Guldborgsund. I sommeren 2016 har byen en helt ny skole, hvor alle de kreative løsninger er tænkt ind. OBH-Gruppen har forestået planlægning, projektering og tilsynet med opførelsen af Sophieskolen, som den nye moderne skole i Guldborgsund Kommune hedder. Som nævnt er der en række udfordringer i den moderne folkeskole. De fleste kommunekasser er tomme, og derfor vælger mange kommuner at renovere en skole i stedet for at bygge helt nyt. Men Guldborgsund Kommune har altså valgt at bygge en helt ny skole. I skolen er der tænkt meget i at forbinde de indendørs aktiviteter med de udendørs, så både lærere og elever inspireres til at rykke undervisningen udenfor. Derudover har skolen en kerne. Et stort rum i midten, hvor der er ankomst, kantine og multisal med flere forskellige funktioner.

Skolebyggeri i OBH-Gruppen
OBH-Gruppen er et rådgivende ingeniørfirma med 50 år på bagen. Virksomheden startede med at rådgive fynske kommuner på planlægning og opførelse af skolebyggerier i 1965 – siden da har de udvidet forretningen på mange andre områder også. OBH-Gruppen er med til at renovere mange af de skoler, som de var med til at bygge for 50 år siden. Firmaet kender altså de bygninger, som skal renoveres, hvilket giver dem en stor fordel.




tags: 2010, direktør, OB, Guldborgsund Kommune, energiforbrug, 2016, penge, Sønderborg, kreativ, energi, folkeskole, undervisning, miljøvenlig, miljø, miljøvenligt,

Køge og Greve kommune informerer om bygge- og renoveringsprojekter

Torsdag d. 11. februar afholder Netværket Syd igen et arrangement i Køge, der fokuserer på bygge- og renoveringsprojekter. Denne gang set i forhold til konkrete bygge- og renoveringsprojekter i Greve, Solrød og Køge kommune.Arrangementet, der afholdes på Brasseriet Baum ved Køge Torv, indledes af Køge kommune, der fortæller om det kommende års budgetønsker til bygge- og anlægsopgaver. Kommunen skal blandt andet opføre et nyt plejecenter på 32 boliger, der skal placeres i centrale omgivelser i nærheden af den fremtidige Køge Nord station.

Greve kommune lægger også vejen forbi og informerer om en række planlagte projekter. Kommunen har blandt andet afsat midler til renovering og ombygning af flere skoler, herunder er der afsat 89 millioner til pcb-renovering, indeklimatiltag og bygningsvedligeholdelse på Hedelyskolen.

Omniveta Finans, der har specialiseret sig som leverandør af totalservice inden for fakturaadministration, factoring, inkasso og kommunikative løsninger, giver deltagerne gode råd til, hvordan de som virksomhed kan få adgang til omgående likviditet. Og hvordan en virksomhed kan opnå en større grad af handlefrihed til at byde ind på flere store opgaver.

Arrangementet rundes af med indlæg fra Arkitekterne Køge, om deres kommende projekter herunder projektering af nyt menighedshus i Trylleskov Strand, opførsel af rækkehuse i Hedelunden i Greve samt byggeriet af et nyt indskolingshus på Munkekærskolen i Solrød, der forventes at gå i gang i juni måned.
Mellem oplæggene vil der være rig lejlighed til at komme i dialog med dagens oplægsholdere samt skabe netværk og tale med de øvrige deltagere.

Lækker mad i hyggelige omgivelser
Arrangementet afholdes i eventrummet på 1. sal hos Brasseriet Baum ved Køge Torv i gåafstand fra Køge Station. Arrangementet er åbent for medlemmer af Netværket SYD, samarbejdspartnere og gæster.
Under sidste halvdel af netværksarrangementet vil der blive budt på øl, vin og vand og lækre tapas-specialiteter fra Brasseriet Baum´s udsøgte køkken.

Praktiske oplysninger og tilmelding
Dato: Torsdag d. 11. februar 2016 fra kl. 16.20 – kl. 19.30
Sted: Brasseriet Baum, Torvet 19F, 4600 Køge
Tilmelding: Arrangementet er åbent for medlemmer af Netværket SYD og for
gæster ved forudgående tilmelding på www.nsyd.dk.
Transport: Arrangementet ligger praktisk gåafstand fra Køge Station.

Læs mere her

tags: Køge, virksomhed, 2016, Greve,

Virksomheder bærer ansvaret for udviklingen af fagligheden

Det er ikke nemt at søge en lærlingeplads i Danmark. I 2015 var antallet af praktikpladser det laveste i 10 år.Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der siden 2010 har manglet 5000 praktikpladser, måned efter måned, og kun ca. hver fjerde virksomhed tilbyder praktikplads (Kilde: www.ae.dk). Dette betyder, at mange unge har måttet opgive deres erhvervsuddannelse, hvilket kan komme til at koste Danmark dyrt.

Virkeligheden foregår i virksomhederne
I Hammelev ved Haderslev i Sønderjylland står medejeren af den landsdækkende virksomhed VVS Søberg, Kent Nielsen, og undrer sig. "Vi virksomheder bærer en stor del af ansvaret for, at vi kan udvikle en talentmasse, der på sigt kan være med til at højne niveauet i erhvervslivet. Det er kun os virksomheder, der kan give de unge mennesker den praktiske uddannelse de har brug for, og kun her lærer de, hvad arbejdet i virkeligheden handler om".

Lærlingene får ansvar
Hos VVS Søberg tager de ansvaret for praktikplader alvorligt. Virksomheden tæller i øjeblikket 13 lærlinge fordelt på afdelinger rundt i landet. "Hos os er vores lærlinge en værdifuld del af firmaet. Vi har en flad struktur, og lærlingene mærker, at de hurtigt får ansvar og er med til at løfte virksomheden. Vi investerer naturligvis tid og kræfter i de unge, men de giver os til gengæld løbende fornyelse i firmaet".

VVS Søberg investerer i lærlinge
Virksomheden har valgt at investere ekstraordinært i udviklingen af de unge. Ud over den traditionelle uddannelse, har VVS Søberg oprettet et lærlingeakademi, hvor lærlingene mødes hver tredje måned og bliver uddannet i salg, kommunikation, konflikthåndtering og specielle produkter inden for energioptimering. "Vi kan mærke at det gør noget for de unge mennesker. Vi oplever meget ofte, at de allerede i løbet af deres andet år beder om at blive sendt ud til kunderne på egen hånd. De føler sig trygge og sikre i deres virke, og så skal de have lov til at vise hvad de kan – og de vokser med opgaven".

Lærlinge blandt landets bedste
En af VVS Søbergs lærlinge, Henrik Bull, er den ene af fire deltagere, der dyster om at blive Dannmarks bedste VVS lærling. Henrik og kollegaen Jacob Seeberg Hansen deltog begge ved regionsmesterskaberne, og Henrik gik videre blandt de fire bedste. "Vi er pavestolte af vores lærlinge og det niveau de lægger", siger Kent Nielsen, og fortsætter: "Vi ved godt, at vi ikke kan ansætte dem alle efter endt læretid, og det betyder, at vi kommer til at sende nogle virkeligt skarpe profiler ud til konkurrenterne, men det må vi jo tage som en reminder om at holde os skarpe. Udviklingen i branchen kræver hele tiden fornyelse, og det er virksomhedernes ansvar at uddanne den talentmasse det kræver at følge med".



tags: Danmark, 2010, Kent Nielsen, mesterskab, uddannelse, Hammel, virksomhed, erhvervslivet, Sønderjylland, energi, praktikplads, kommunikation, konflikthåndtering, lærling, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Haderslev,

Dansk Byggeri tror ikke på byggestatistikken

Statistikken for nybyggeriet er svær at blive klog på. Datagrundlaget er meget usikkert på grund af smøl med indberetningerne fra kommunerne til BBR, mener Dansk ByggeriIfølge de først offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik blev der i 2015 påbegyndt 1.200 færre boliger i etageejendomme end året før.

- Det er stik imod mine forventninger, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byg­geri.

Boligmarkedet har været i fremgang i 2015 takket være den stigende beskæftigelse og den positive realindkomstudvikling samt de meget lave finansieringsomkostninger. Samtidig har markedet for projektlejligheder været hedt, ikke alene i København, men også i Aarhus, hvor priserne på nye lejligheder steg med henholdsvist ca. 25 % og ca. 15 % fra december 2014 til december 2015 ifølge opgørelser fra "home".

- På grund af den store efterspørgsel må man da forvente, at nybyggeriet stiger, og derfor skønner vi i Dansk Byggeri, at boligbyggeriet er steget fra 2014 til 2015, fortæller Finn Bo Frandsen.

Danmarks Statistik gør opmærksom på, at opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Statistikfabrikken søger at korrigere for forsinkelserne, men denne korrektion er behæftet med usikkerhed, fordi der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager.

- Det er stærkt utilfredsstillende, at vi her i landet ikke kan måle aktiviteten ved nybyggeri ved at tælle antallet af påbegyndte boliger og ved at tælle antallet af påbegyndte kvadratmetre. Det meget usikre datagrundlag må skyldes mangel på kompetencer og mangel på engagement hos de mennesker, som ude i landets kommuner er ansat til at indberette til BBR, siger Finn Bo Frandsen og uddyber:

- Den usikre byggestatistik indebærer, at tal for investeringer i boliger bliver lige så usikre, og dermed bliver nationalregnskabet og tal for den økonomiske vækst også påvirket. Den dårlige byggestatistik er med andre ord ikke alene et problem for byggebranchen og Dansk Byggeri, men det er et problem for alle, som ønsker kendskab til udviklingen i dansk økonomi.

Læs mere her

tags: Danmark, København, økonomi, regnskab, december, Danmarks Statistik, omkostninger, beskæftigelse, 2014,

Skidt start på 2016

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i januar måned var 94 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, mens der til sammenligning var 45 i januar 2015Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der var 45 konkurser i januar 2015, så var der 94 i januar 2016. Dermed har der i gennemsnit over de seneste tre måneder været 82 konkurser i branchen, hvor der til sammenligning var 51 konkurser om måneden i hele 2015.

- Med de 94 konkurser i januar i bygge- og anlægsbranchen ses det med al uønsket tydelighed, at den dårlige afslutning, vi fik på 2015, er fortsat direkte ind i 2016. Det er stadig for tidligt at snakke om, at der er sket en forskydning til det værre, men det giver da bange anelser, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Med til billedet hører dog også, at der åbenbart har været en ophobning af sager i Erhvervsstyrelsen, som er med til at give ekstra mange konkurser lige nu.

- En ophobning af sager hos Erhvervsstyrelsen ændrer desværre ikke ved, at der inden for det seneste stykke tid altså er rigtig mange virksomheder, der har måttet dreje nøglen om, udtaler Andreas Fernstrøm.

- Vores forventning er dog, at vi fremadrettet vil se et fald i antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen, og vi senere på året vil ramme et lavere konkursniveau, da vi alt andet lige går imod bedre konjunkturer – både i branchen og i samfundet generelt, slutter Andreas Fernstrøm.

Læs mere her

tags: Danmark, konkurs, Danmarks Statistik, virksomhed, 2016,

Vælg et bæredygtigt undertag, der holder

Nu 20 års garanti på Huntonit UndertagNår der skal lægges et nyt tag – eller det gamle skal renoveres – har valget af undertag stor betydning. Det skal dels have en holdbarhed, så den underliggende konstruktion beskyttes mod indtrængende regn og sne i hele tagdækningens levetid, som ved tegl kan være 60 år eller mere. Samtidig skal undertaget være af et diffusionsåbent materiale, så huset kan 'ånde'.

Huntonit Undertag af træfiberplader, fremstillet på den norske virksomheds fabrik i Kristianssand, opfylder disse vigtige krav – og er en solid succes i dansk byggeri, hvor importøren A. Rindom A/S har mere end 50 års erfaring med pladernes kvalitet. Nu leveres de med 20 års garanti.

20 års garanti – erfaringen viser mere
– Den nye garantiordning fra Huntonit er en ekstra tryghed, selv om den praktiske erfaring i virkeligheden er kundernes største garanti, fortæller Per Nielsen, adm. direktør for A. Rindom. – Det er afgørende, når man investerer mange penge i for eksempel et tegltag med rigtig lang levetid.

Huntonit er 3,2 mm tykke træfiberplader på 1,60 x 2,10 m. Oversiden har fået en vand-afvisende behandling, der effektivt modstår sur og alkalisk påvirkning. Pladerne er stadig diffusionsåbne, og undersidens evne til at absorbere kondens giver høj sikkerhed mod fugtproblemer.

Pladerne kan bruges ved taghældninger ned til 18 grader og er klassificerede i DUKO i klasse MH.

Rent træ fra certificeret skovdrift
Undertage fra Huntonit er af rent træ fra PEFC-certificeret skovdrift i det sydlige Norge. Træet skrælles/findeles, tilsættes vand og presses til træfiberplader, der er bundet sammen af stoffet Lignin, som naturligt findes i træet. Det giver et rent produkt med en markant længere holdbarhed, hvor undertaget ikke slider sig selv i stykker, selv om huset 'arbejder' mekanisk.

Bæredygtige valg er vigtige i fremtiden, og med Huntonits beliggenhed i Kristianssand – med færgeforbindelsen til Hirtshals – er også miljøbelastningen fra transport minimal i forhold til produkter fra Østeuropa eller Østen.

Læs mere her

tags: euro, Norge, direktør, Hirtshals, virksomhed, penge, miljø,