Skift dine vinduer, det er både billigere og nemmere end du tror . Byggevarekæden XL-BYG sætter i en ny stor kampagne fokus på nem og professionel virkeliggørelse af danskernes vinduesdrømme. Kædens håndværkere skal også drage fordel af vindueskampagnen.
Når danskerne i disse år overvejer at renovere deres bolig, så ligger drømmen om nye vinduer ofte højt på ønskesedlen. Det er der mange gode grunde til. Nye vinduer er lig med besparelser på varmeregningen, en god investering i husets samlede værdi samt et smukt hus.
Hvis drømmen strander, bør det ikke være pga. økonomien og det uoverskuelige i projektet.
Danmarks største byggevarekæde XL-BYG ønsker med en ny stor vindueskampagne at gøre op med nogle af disse fordomme. Marketingchef i XL-BYG Alice Monberg fortæller,
- Hovedparten af de danske husejere, der går med drømmen om at skifte husets vinduer, udskyder ofte projektet i den tro, at det er økonomisk og praktisk uoverkommeligt. Ved at sætte fokus på området, ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at det slet ikke behøver være så svært. I XL-BYG hjælper vi kunderne godt i gang, og til den praktiske del af arbejdet kan vi være med til at etablere kontakt til mange dygtige håndværkere.
Vindueskampagnens afsæt i de private kunders vinduesdrømme, kommer hermed kædens håndværkerkunder til gode i form af øget beskæftigelse.
Nye vinduer nye jobs
Det er danskernes mange vinduesprojekter, XL-BYG ønsker at involvere deres mange gode håndværkerkunder i. Håndværkere opfordres derfor til at aflevere deres visitkort i det lokale XL-BYG PROFFCENTER således forretningen kan henvise kunden til håndværkeren, når projektet skal igangsættes.
Hos XL-BYG er de da også særdeles glade for disse sammenhængende kampagner, der er positive for kædens to store kundegrupper, de professionelle og privatkunderne. Marketingchef Alice Monberg uddyber,
- Målet med vindueskampagnen er at give liv til danskernes renoveringsdrømme. Nye vinduer er en stor investering, men ikke uoverkommelig. Hos XL-BYG har vi nogle af Danmarks bedste vinduesprodukter til meget stærke priser og de gode kontakter til de rigtige håndværkere. Budskabet er enkelt, drømmen er inden for rækkevidde.
Alice Monberg fortæller videre,
- Set med de professionelles briller, kan øget interesse i vinduesudskiftning hos privatkunderne, være med til at skabe en øget beskæftigelse for vores mange gode og trofaste håndværkerkunder. Det betyder meget for os. Det gode samarbejde i den professionelle afdeling værdsættes højt og målet om øget aktivitet er fælles for begge parter.
Vindueskampagnen starter i uge 13 og kører i første omgang i 3 uger. Se mere på www.xl-byg.dk.
Billedtekst:
XL-BYG vil med en stor vindueskampagne skabe jobs til kædens håndværkere.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, Håndværker, beskæftigelse, XL-BYG,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar