mandag den 17. december 2012

Indvielse af Malmö city tunnel

Første spadestik til tunnelen blev taget for mindre end fem år siden, og Pihl har som deltager i konsortiet Malmö Citytunnel Group HB (MCG) boret linjens 4,6 km lange dobbelttunnel, hvert tunnelrør med en diameter på ca. 9 m.

Den 4. december tager den første officielle passager toget gennem Malmös nye citytunnel. Passageren er svenske Kong Carl XVI Gustav, der skal indvi den 17 km lange jernbanetunnel, som forbinder Malmö Centralstation og Malmö City.
Alle andre kan køre gennem tunnelen den 12. december, når strækningen åbnes for ordinær togdrift; og tager man turen fra København H til Malmö, er der ca. 10 minutter at spare i forhold til tidligere.

Pihl en del af konsortiet
Første spadestik til tunnelen blev taget for mindre end fem år siden, og Pihl har som deltager i konsortiet Malmö Citytunnel Group HB (MCG) boret linjens 4,6 km lange dobbelttunnel, hvert tunnelrør med en diameter på ca. 9 m.

Konsortiet - som ud over Pihl udgøres af Bilfinger Berger AG og Per Aarsleff A/S - har også etableret den næsten 800 m lange nedkørselsrampe ved Holma, som består af en 400 m lang rampekonstruktion og en 360m lang cut and cover tunnel med 2 rør, samt udgravet den underjordiske byggegrube til den nye station, Triangeln, som ligger 25 meter under jordoverfladen og er lige så stor som en fodboldbane.

Under boringen af dobbelttunnelen har Anna og Katrin - de mastodontstore og 120 meter lange tunnelboremaskiner - været på overarbejde. Borearbejdet blev udført med en hastighed på gennemsnitligt 15-18 meter pr. dag. Rekorden på en dag var 36 meter; og der er flyttet ca. 600.000 m3 boret bjergmateriale, som er anvendt til opfyldning af et nyt areal i Norra Hamnen, Malmö.
-Malmö City Tunnel har været en spændende ingeniøropgave. Når man borer et flere kilometer langt hul med en diameter på 9 meter, er det et stort øjeblik, når tunnelboremaskinen efter mange dages boring gennembryder det sidste bjerglag og kommer til syne lige dér, hvor man har beregnet, at det skal ske, oplyser projektdirektør i Pihl, Per Semmling, med et glimt i øjet.

Fra Malmö til Stockholm
Flere af Pihls medarbejdere fra projektet i Malmö er i øvrigt rejst videre til Stockholm og arbejder nu på Stockholm Citytunnel, hvor Pihl bl.a. etablerer Söderströmstunnelen.

Læs mere her

tags: København, direktør, Stockholm, december, fodbold, Per Aarsleff,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar