fredag den 5. juli 2013

Fremgang hos Nyt Hjem

Fremgangen er tydelig hos den midt- og vestjyske typehus producent Nyt Hjem med hovedsæde i Herning. Virksomheden er 30 % foran budgettet ved udgangen af juni måned og forventer, at levere ca. 70 huse i indeværende år, imod 30 huse i 2012.

Et stadig stigende antal af boligkøbere vælger et hus fra Nyt Hjem, når de skal bygge deres drømmehus.

Allerede ved udgangen af juni måned 2013 har typehusfirmaet formået, at overgå salget i hele 2012. På nuværende tidspunkt har Nyt Hjem solgt 36 huse, hvilket er 6 huse mere, end der blev solgt hele sidste år.

Ikke overraskende mener direktør hos Nyt Hjem, Morten Egeriis-Maj.

- Vores boliger er af en betydelig høj standard. Konzept boligerne udføres alle med materialevalg, der ofte skal tilkøbes hos andre byggefirmaer. Vi har blandt andet trægulve i alle værelser, træ-alu vinduer med 2-lags glas, akustik lofter, loft til kip, genveksanlæg med fugtstyring og lyddæmper, glasfilt på vægge, unidrains og væghængte toiletter. Alt sammen noget der er med til, at sætte en høj standard for vore boliger. Samtidig skal man ikke glemme vores utrolig korte leveringstid, der må antages, at være Danmarks bedste, forklarer direktør Morten Egeriis-Maj.

- Samtidig har vi haft stor fokus på den videre udvikling af vores Classic modeller, som også har været en stor succes. Vi havde åbent hus i vores første udstillingshus i Classic serien i april og allerede to uger efter var huset solgt. Køber er faktisk flyttet ind i huset i den forgangne weekend, siger Salgschef Kristoffer Wøldike Schmith.

Nye folk på fabrikken i Herning
Først på året ansatte Nyt Hjem både en ny salgschef og en driftsleder. Med den stigende efterspørgsel på Nyt Hjems huse forventer virksomheden, at ansætte yderligere 2 konstruktører og 5 i produktionen. På den anden side af sommerferien bliver det også nødvendigt, at ansætte en montagechef for, at kunne følge med den positive udvikling. I forvejen er der 15 ansatte i produktionen og 14 på kontoret i Herning.

Den positive udvikling skyldes i høj grad, at mange af de ting indehaver Carsten Kastrup satte i værk, da han overtog virksomheden, begynder at slå igennem. Virksomheden brugte opstartsfasen på, at standardisere mange af elementerne i typehusene, samt udviklingen af nye modeller i Konzept og Classic serien. Den proces er nu færdig, og det betyder en bedre pris, færre fejl og hurtigere leverancer.

Danmarks korteste leveringstid
Nyt Hjem kan om nogen prale af, at have Danmarks korteste leveringstid. Med en leveringstid på blot 16 uger kan virksomheden leve op til visionen i hele Kastrup Koncernen. Efter modtagelse af byggetilladelsen garantere virksomheden nemlig, at kunden kan flytte ind allerede efter 16 uger, hvis det ønskes af køber.

Målet for produktion er 2 huse per uge. Men den topmoderne fabrik har kapacitet til meget mere. Faktisk kan virksomheden, hvis alle forudsætninger opfyldes, producere ét hus pr. arbejdsdag. Så man kan roligt sige, at der stadig er plads til en stigning i salget.

Om Nyt Hjem
Nyt Hjem tilbyder to bolig serier, Konzept og Classic. Konzept er kendetegnet ved, at være moderne arkitekttegnede boliger af typerne Uno, Nova og Quattro, med fokus på lys og luft. Classic er traditionelle huse, som vi kender dem bedst, som for eksempel vinkelhuse og længe huse. Desuden tilbyder Nyt Hjem individuelle byggerier udviklet i tæt samarbejde med intern arkitekt.

Arkitektonisk er husene holdt i en enkel og funktionel skandinavisk stil med eksklusive detaljer og solide, gennemtestede materialer. Boligerne monteres på blot 16 uger af præfabrikerede elementer, efter en metode, der udelukker fugtgener. Husene udmærker sig desuden ved et meget lavt energiforbrug.

Nyt Hjem er en del af Kastrup Gruppen, der blandt andet tæller de tre vinduesfabrikker KASTRUP A/S, Spray Away med kernekompetencer indenfor facaderens og Iglolik, der opfører projektboliger i Grønland.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, Kastrup, 2013, Herning, Grønland, energiforbrug, 2012, virksomhed, byggetilladelse, energi, skandinavisk, sommerferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar