de seneste tre måneder har firmaernes indenlandske salg i bygge- og anlægsbranchen været næsten 23 % lavere end i samme periode året før. Det vidner om en meget kraftig tilbagegang i branchen.
Fra marts til maj har firmaernes indenlandske salg i bygge- og anlægsbranchen været knap 23 % lavere end i samme periode i 2008, hvis man korrigerer for prisudviklingen. Det vidner om, at branchen er meget presset i øjeblikket.
- I øjeblikket går det meget kraftigt tilbage i bygge- og anlægsbranchen. Og det er desværre en udvikling, der har været i gang længe efterhånden. Hvis man sammenligner det indenlandske salg i løbet af det seneste år med perioden et år tidligere, så har der altså været et fald på knap 12 %. Og faldet har været endnu større i den seneste tid, hvor der i den seneste tre-måneders periode har været et fald på næsten 23 % i forhold til ét år tidligere, siger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.
Det kraftigt faldende salg kommer også til udtryk i beskæftigelsen. Der har således været et fald i beskæftigelsen på 30.000 personer fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2009.
- At det faldende indenlandske salg har en effekt på beskæftigelsen, kan der ikke herske nogen tvivl om. Der er nu en beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen, der er 30.000 personer lavere end for to år siden. Der er derfor meget ledig kapacitet i branchen i øjeblikket, som sagtens kan anvendes bedre end til at hæve dagpenge det er derfor meget positivt, at der sker et løft i kommunernes anlægsinvesteringer til næste år, udtaler Andreas Fernstrøm.
Yderligere oplysninger:
Økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, tlf. 72 16 01 44
Kommunikationskonsulent Mette Schmidt, tlf. 22 82 96 48
Læs mere her
tags: 2009, 2008, økonomi, 2007, penge, beskæftigelse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar