onsdag den 3. juli 2013

Gadefodbold med god energi

Moestrup Alufacader, der har hovedkontor og produktion i Tune og projektkontor i Svendborg, sluttede lørdag to måneders turné landet rundt som sponsor for DBU s gadefodboldturnering, DBU Street DM 2013. Finalestævnet blev afviklet på Rådhuspladsen i København. Ligesom i de 15 foregående byer var Moestrup Alufacader til stede med en stand på pladsen.

- Det har været en sjov måde at komme rundt i hele landet på, siger direktør Niels Moestrup fra Moestrup Alufacader.
- Først og fremmest har det været spændende at se, hvordan alle de unge mennesker er gået op kampene. Det er et supergodt arrangement, som DBU har lavet for de 13-18 årige drenge og piger. Kampene foregår på en lille bane med bander omkring og med fire spillere fra hvert hold på banen ad gangen. Der har været rigtig meget god fodbold undervejs.

Ny facade uden fraflytning
Som en af turneringens hovedsponsorer har Moestrup Alufacader haft sin egen stand med rundt, hvor virksomheden præsenterede sit koncept for facaderenoveringer, Schüco ERC 50. Det unikke ved dette koncept er, at alt arbejde, inklusiv udskiftning af vinduer, udføres udefra. Så hvis det er en boligblok, der skal energirenoveres, kan det gøres uden at rømme boligerne og tænke på genhusning.

Energirenovering er mere aktuelt end nogensinde. Niels Moestrup har haft mange besøg af lokale håndværkere og bygningsrådgivere på Moestrup Alufacaders stand, hvor de kunne se nogle af de elementer, der kan indgå i en energirenovering, blandt andet de alu-profiler, der indgår i facade-konceptet, plus døre, vinduer og flugtveje.

I gang mange steder også på Færøerne
Moestrup Alufacader er en af de få Schüco-partnere her i landet og løser derfor opgaver både øst og vest for Storebælt med Schücos patenterede koncept. Tidligere i går afsluttedes en større facaderenovering af Sinatur Hotel Storebælt ved Nyborg. Lige nu er en større facaderenovering af Greve Gymnasium i sin afsluttende fase. Derudover er Moestrup Alufacader i gang med større og mindre opgaver for bl.a. Herlev Hospital, Novo Nordisk, LEO Pharma, SEAS-NVE, Københavns Lufthavne og såmænd også DBU. Dertil kommer to store projekter med facaderenovering af to skoler på Færøerne.

Der bliver stadig mere opmærksomhed omkring at optimere sit energiforbrug ved at renovere facaderne. Sammen med Siemens har vi lige afsluttet en stor opgave med renovering af kommunale ejendomme i Greve, og inden længe går vi i gang med en lignede opgave på Lolland-Falster for Guldborgsund Kommune, oplyser Niels Moestrup

Moestrup Alufacaders mange projekter har påkaldt sig opmærksomhed i udlandet og Schücos general manager for Norden, Magnus Winegaard, kom da også forbi Moestrup Alufacaders stand, da der lørdag var finalestævne i DBU Street DM 2013 på Rådhuspladsen i København.


Læs mere her

tags: Siemens, København, direktør, Lolland-Falster, 2013, Guldborgsund Kommune, Nyborg, fodbold, Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavne, Herlev, udland, energiforbrug, virksomhed, Novo Nordisk, Storebælt, Lolland, Greve, Gymnasium, Svendborg, energi, Færøerne, LEO Pharma, hovedsponsor, patenterede, DBU,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar