VVS-energiuddannelsen er stærkt repræsenteret, når der den 23.-25. januar afholdes DM i Skills (danske mesterskaber for lærlinge), hvor i alt 48 fag er med.
For at få afviklet mesterskabet blandt landets fire bedste lærlinge på VVS-energiuddannelsen har der været brug for bidrag fra branchens virksomheder, som har vist stor velvilje, når det gælder om at sikre sponsorater i form af både materialer, tøj, tegninger og gaver i forbindelse med konkurrencerne.Følgende firmaer har bidraget som sponsorer til VVS-energiuddannelsens konkurrence:
Hovedsponsor:
Brdr. Dahl
Øvrige sponsorer:
Altech
Alterna
Novipro
Worx
Wavin
Danfoss
Rems
Mascot
Hos TEKNIQ Installatørernes Organisation glæder man sig over den store opbakning.
- Skills er en helt enestående mulighed for at skabe større opmærksomhed omkring blandt andet VVS-energiuddannelsen. På den måde kan mesterskaberne forhåbentlig også være med til at tiltrække flere af de dygtige unge, vi har så hårdt brug for, hvis installationsbranchen skal fortsætte med at udvikle sig. I den forbindelse er det meget positivt, at så mange virksomheder fra VVS-branchen har valgt at bakke op om DM i Skills, siger underdirektør i TEKNIQ, Tina Voldby.
Fakta om DM i Skills
Er det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.
Der deltager omkring 260 unge.
Fire af årets deltagere kommer fra VVS-energiuddannelsen.
Ved den seneste udgave af Skills var der næsten 30.000 besøgende i løbet af de tre dage, mesterskaberne strakte sig over.
Sideløbende med danmarksmesterskabet afholdes der også en stafet for en række hold bestående af 9. klasseselever.
Der er gratis adgang til mesterskaberne, som afholdes i Gigantium i Aalborg den 23.-25. januar.
Læs mere her
tags: mesterskab, direktør, uddannelse, Aalborg, virksomhed, energi, erhvervsuddannelser, Danfoss, lærling, konkurrence, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar