Baseret på 100.000 research-interviews fra over 13.000 byggeprojekter
CRM-Byggefakta har netop offentliggjort sin årlige rapport 'Trends for Byggebranchen 2011-14' med statistikker over dansk byggeri 2011-2012-2013 samt prognoser for udviklingen i 2014.Rapporten dokumenterer den faktiske aktivitet på markedet, baseret på en massiv datamængde fra 13.000 byggeprojekter: Hvad er tendensen I hvilke regioner er væksten størst På hvilke typer af byggerier Hvilke bygherrer Og hvad er de største aktive byggeprojekter i øjeblikket Rapporten giver svarene baseret på fakta fra markedets mest omfattende database på området.
Flere end 50 statistikker og prognoser
- Foruden 28 statistikker over byggerier, der er realiseret i de sidste 3 år, informerer rapporten bl.a. om Top 10 Byggeprojekter igangsat i 2013. Dels i hele landet, dels i de 5 regioner, fortæller direktør Jens Slott Johansen fra CRM-Byggefakta.
Rapportens prognoseafsnit analyserer herefter alle informationer om planlagte byggeprojekter, der endnu ikke er påbegyndt, og det udmøntes i 26 kvalificerede prognoser for 2014:
- Her viser vores beregninger, at der kan forventes en vækst fra det samlede, realiserede byggeri i 2013 på 58,353 mia. kr. til 61,399 mia. kr. i 2014 svarende til en fremgang på 5,2%.
Datagrundlag af høj kvalitet
Ved indsamlingen af informationer til 'Trends for Byggebranchen 2011-14' har researchafdelingen hos CRM-Byggefakta været i kontakt med beslutningstagerne på hvert byggeprojekt op til 10 gange. Dermed er der samlet set gennemført ca. 100.000 research-interviews for at tilvejebringe og verificere rapportens data.
CRM-Byggefakta, der i dag har 50 ansatte, har i mere end 20 år indsamlet og videreformidlet detaljerede informationer om bygge- og anlægsprojekter landet over, såvel private som offentlige. De registreres og opsamles i markedets mest avancerede database, Parabyg.
Hent den nye rapport nu
Informationerne i Parabyg udnyttes hver dag som vigtige leads i salgsarbejdet hos virksomhedens kunder: Arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, håndværkere, leverandører af materialer og andre af byggeriets aktører, der abonnerer på denne service fra CRM-Byggefakta.
Rapporten 'Trends for Byggebranchen 2011-14' er til fri download på http://www.byggefakta.dk/dk/artikler/trends_for_byggebranchen_2014_download.htm og kan frit citeres med kildeangivelse. Det er muligt at få samtlige statistikker og prognoser i en endnu mere detaljeret form ved henvendelse til CRM-Byggefakta på tlf 2247 7416.
Læs mere her
tags: 2011, direktør, interview, 2013, 2012, virksomhed, database, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar