fredag den 28. marts 2014

Omladning af skærver på p-plads ved Østerport Station

Banedanmark går om kort tid i gang med at udskifte en række sporskifter på banearealet ved Helgoland. I den forbindelse er vi nødt til at anvende p-pladsen ved Sløjfen, Folke Bernadottes Allé, som oplagsplads.
Sådan gør vi
Pladsen er inddraget til oplagsplads fra fredag den 28. marts frem til tirsdag den 29. april. I det tidsrum vil pladsen blive benyttet til af- og pålæsning af materialer, som køres til og fra stedet med lastbil. Transport mellem byggeplads og arbejdssted sker via sporene.

Sporarbejde i døgndrift
Selve sporarbejdet foregår i perioden fra fredag den 11. april til tirsdag den 22. april. Vi arbejder i døgndrift for at blive hurtigt færdige, så vi generer togtrafikken mindst muligt.

Undskyld vi forstyrrer
Vi kan desværre ikke undgå at støje, når vi læsser og losser skærver og andre materialer. Desuden kan arbejdet medføre støvgener. Banedanmark beklager de gener, du som nabo kan opleve, og håber på din tålmodighed.

Yderligere information
Har du spørgsmål i forbindelse med arbejdet, kan du kontakte byggeledelsen på tlf. 4177 3653 eller e-mail xjn@bane.dk. Samme telefonnummer kan benyttes uden for normal arbejdstid.

Læs mere her

tags: lastbil, trafikken, arbejdstid, Banedanmark,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar