mandag den 21. april 2014

Tagpapmarkedet i Danmark er i vækst

Selvom byggeriet som helhed har oplevet tilbagegang i de senere år, så er der små lyspunkter. Tagpap som tagmateriale vinder frem hos arkitekter og forbrugere. Arkitekturen bevæger sig i retning af flade tage og tage med ensidige taghældninger og her har tagpappen sin styrke.
Tagpap bliver også mere og mere almindeligt ved renovering af enfamiliehuse. Levetiden på tagpap matcher i dag levetiden på mange andre tagmaterialer. Listedækning og plankedækning giver taget et flot udtryk og vægten på et nyt tagpaptag gør det nemt at renovere de mange tusinde fibercementtage som efterhånden trænger til udskiftning. Et tagpaptag er en let konstruktion ligesom et fibercementtag. Der skal derfor ikke foretages nogle konstruktive ændringer i tagkonstruktionen.

Det danske tagpapmarked har i mange år været og er fortsat i dag domineret af to store spillere. De har mere eller mindre delt markedet i mellem sig. Både som vareleverandører og som udførende tagdækkere. Det betyder at man som tagdækker køber deres vare for derefter at konkurrere med selvsamme leverandør om arbejdet ude hos bygherrerne.
Selvom der også indenfor tagpap er kommet europæiske standardiseringer, så fastholdes en række nationale krav stillet af TOR (Tagbranchens Oplysnings Råd). Det kan der være god mening med, da vi især klimamæssigt afviger meget fra det varme Sydeuropa. Men det betyder samtidig at det danske tagpapmarked bliver uinteressant for udenlandske producenter når det bliver for "besværligt" at producere varer der overholder de danske krav. Dermed mindskes konkurrencen.

Det gør det nordjyske handelsselskab KOMPROMENT nu noget ved. De har udvidet deres sortiment indenfor tagmaterialer. Denne gang med forhandlingen af tagpap fra den spanske producent DANOSA.
Virksomheden kan derfor præsentere en to-lags løsning til den professionelle tagdækker og en et-lags løsning til gør-det-selv segmentet på Byggeri14 der foregår i Fredericia d. 25. - 28. februar.

Uanset hvilken af de to løsninger man vælger får man SBS-tagpap der lever op til de gældende krav i Danmark. Der er 15 års produktgaranti på begge løsninger. På to-lags løsningen kan tagdækkere tilkøbe en 15 års forsikringsdækket udførelsesgaranti.

Det har taget næsten et år at udvikle og få testet en tagpap der lever op til de krav der bliver stillet i Danmark. Det har kun været muligt fordi DANOSA er en seriøs leverandør der også vil være på markedet i overmorgen. Et eksempel er granulatet på deres overpap. Her bruger nogle producenter indfarvede stenprodukter. DANOSA anvender klasse A naturskifer som er certificeret i henhold til DIN norm UNE EN 12326 1. Det betyder at der ikke forekommer rustdannelse i skiferen. Der er et meget lavt vandoptag og ingen kalk. Alt sammen noget der har betydning for tagpappens levetid.

DANOSA er en familieejet virksomhed som leverer til 70 lande og producerer mere end 35 mill. m2 om året.
KOMPROMENT blev etableret i 1999 og har 15 års erfaring med handel af teglsten. Derudover forhandler firmaet betontag, skifer, tage med integrerede solceller og facadesystemet D-Wall.
I 2010 vandt KOMPROMENT Byggeriets Klimapris.

KOMPROMENT har hovedkontor i Svenstrup nær Aalborg og har konsulenter, fordelt over hele Danmark.


Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2010, Aalborg, virksomhed, Fredericia, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar