En sund tagbelægning bidrager til at sikre huset mod fugt, råd og svamp. Selv små skader på tagkonstruktionen kan hurtigt udvikle sig til større og mere omfattende problemer, der kan være dyre at udbedre. Forlæng husets levetid - tjek taget
Taget er meget vigtigt for husets sikkerhed og sundhed. Derfor er det klogt ikke at gå på kompromis, når det gælder tagets sundhedstilstand. Et tag af gode materialer og udført i håndværksmæssig høj kvalitet kan medvirke til at sikre, at huset ikke ødelægges af svamp og råd, fortæller marketingchef Alice Monberg fra XL-BYG. Hun peger på, at der kun skal ganske lidt til, før regnvand kan trænge ind under taget og påvirke den bærende konstruktion. Det er vigtigt, at man som husejer løbende holder et vågent øje med, om taget på huset er i god stand, og om undertaget er helt og at tagrenderne ikke lækker. Derfor har vi udarbejdet en huskeliste, som husejerne kan gå frem efter, når de vil sikre sig et sundt tag, og dermed et sundt og sikkert hus.
1. Tjek at taget er tæt og intakt. Især rundt om skorsten, ovenlys, ventilationshætter og andre ting, der går gennem taget. Hvis der er utætheder eller ødelagt tagbelægning anbefaler vi, at skaden udbedres med det samme. Selv små revner eller huller kan nemlig hurtigt udvikle sig til fugt og måske råd i konstruktionen, hvilket kan blive dyrt at udbedre.
2. Mos og skidt bør fjernes fra taget, da det kan medføre frostskader på tagbelægningen.
3. Hvis huset har undertag, tjekkes det for revner eller huller mindst en gang om året, da et utæt undertag også kan medføre fugt og rådskader. Tjek samtidig tagkonstruktionen for fugt samt om søm og skruer er rustne.
4. Træbeklædning på gavle og stern ældes ofte hurtigere end selve tagbelægningen. Det er derfor en god idé at tjekke det for råd og svamp ca. én gang om året. For at øge en sund træbeklædnings modstandsdygtighed kan den males med jævne mellemrum. Hvis den allerede er angrebet af råd og svamp, bør den udskiftes.
5. Hvis der er stige eller gangbro på taget, skal de være intakte, både for din egen og andres sikkerheds skyld.
Boligejernes Videncenter, Bolius, anbefaler, at man altid kontakter en rådgiver eller en dygtig håndværker, hvis man skal have lavet noget på det eksisterende tag eller tagkonstruktion. Især hvis man ikke selv er en erfaren gør-det-selv-håndværker. Forkert udført tagarbejde giver ikke blot risiko for dyre fugtskader på tagets og husets konstruktion, huset kan også blive sundhedsskadeligt, hvis det angribes af svamp, ligesom der kan opstå fare for nedstyrtning. XL-BYG kædens forretninger henviser til faglærte håndværkere, der er specialiserede i tagkonstruktion og taglægning.
Læs mere her
tags: XL-BYG,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar