Dansk Byggeri savner konkrete mål for energieffektiviseringer i Kommissionens nye forsyningssikkerhedsstrategi Krisen mellem Rusland og Ukraine er en del af baggrunden for, at EU ønsker at reducere den europæiske afhængighed af importeret energi. I dag importeres 53 pct. af energiforbruget i EU.
Dansk Byggeri mener, at det er en god ide at mindske afhængigheden af specifikke brændsler fra ustabile regioner. Og anbefalingerne i strategien handler på kort sigt om forberedelse til den førstkommende vinter og eventuelle afbrydelser i forsyningen. På mellemlang sigt går en af anbefalingerne på, at energiforbruget skal effektiviseres, og på lang sigt handler det bl.a. om koordinering af de nationale energipolitikker.
- Men Dansk Byggeri savner i høj grad konkrete og langsigtede mål for effektivisering af energiforbruget. Energieffektivisering bør være øverst på listen over tiltag, der kan styrke forsyningssikkerheden, og et bindende mål for energieffektivisering i 2030 vil styrke EU's ambitioner på området markant, siger chefkonsulent Camilla D. Pedersen, Dansk Byggeri.
Kommissionen vil dæmpe energiforbruget ved at have fokus på særlige sektorer. Og dertil opfordres medlemslandene til at intensivere virkemidler for at energieffektivisere, særligt med fokus på opvarmning og isolering i bygninger, så EU's mål om 20 pct. energieffektivitet i 2020 nås.
- Kommissionen prioriterer således bygninger og anbefaler direkte, at medlemslandene skal forstærke deres finansielle støtte til energirenoveringer. Det taler for at holde fast i den allerede eksisterende BoligJob-ordning, som i flere tilfælde medvirker til at forbedre bygningernes energi-performance, pointerer Camilla D. Pedersen.
Læs mere her
tags: euro, politi, Rusland, EU, 2020, Ukraine, 2020, energiforbrug, kemi, energi, strategi,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar