lørdag den 31. maj 2014

Ny miljøvenlig teknologi, til rensning af facader, veje, broer, bygninger og stålkonstruktioner.

Når nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S i Hovedgård fremover får en nedbrydnings- eller afrensningsopgave, så kommer det til at ske på en både mere miljøvenlig og billigere måde, hvor mængden af deponiaffald reduceres med op imod 90 procent. Den familieejede virksomhed P.Olesen & Sønner A/S har netop investeret i et nyt mobilt gritblæsningsanlæg, som er det første og eneste af sin art i Danmark. P.Olesen & Sønner ønsker med investeringen i det nye mobile anlæg at opruste maskinparken, således at de fremadrettet kan løse større og langt mere krævende nedbrydningsopgaver, hvor der stilles skærpede krav til miljøhåndtering.

Økonomisk og miljømæssig gevinst
Da P. Olesen & Sønner A/S i april 2014 tog sit nye mobile sandblæsningsanlæg i drift var forventningerne høje. Og de er blevet indfriet til fulde, fastslår Christian Gravholt, P.Olesen & Sønners afdelingsleder - Miljø.

Inden vi fik anlægget fra Sonnimax, opsamlede vi affaldet - både det farlige affald og blæsemiddel (ca. 12kg sand pr. 1m2)op, og fik det fragtet til NORD. Det kostede, afhængig af forureningsgraden, minimum 5-6 kr. pr. kilo alene i behandling. Hertil kom udgifterne til transport.

Med det nye anlæg fra Sonnimax er vi i stand til at adskille blæsemiddel, fra det øvrige affald. Ved denne fremgangsmåde kan vi således bruge genanvendeligt blæsemiddel, således at miljøet skånes mest muligt.

Alene mængden af affald reduceres med op imod 90%, da vi undgår at skulle bortskaffe og deponere blæsemiddel (sand) som deponi eller farligt affald. Det giver en forventet årlige besparelser på flere hundrede tusinde kroner til deponering. Dertil kommer at vi opnår mindre forurening og mere genanvendelse til gavn for natur og miljø, fortæller Christian Gravholt.

Bedre arbejdsmiljø
Som sidegevinst har investeringen i anlægget også skabt et bedre arbejdsmiljø. Medarbejderne trives med at arbejdstiden med maske er blevet reduceret, idet blæsning med genanvendeligt blæsemiddel er væsentlig hurtigere end traditionel sandblæsning. Dertil kommer, at metoden ikke støver nær så meget, hvilket også er et kæmpe plus i forhold til bedre arbejdsforhold for vores ansatte, fortæller Christian Gravholt.

God rådgivning
Sonnimax A/S har stået til rådighed både før, under og efter købet, og vi er meget tilfredse med, samarbejdet. Vi har fået en særdeles kyndig rådgivning af indehaver af Sonnimax A/S, Erik Pandrup, som har været god og hurtig til at afdække vores behov og ønsker. Vi blev præsenteret for flere alternativer, heriblandt det valgte anlæg. Anlægget har vi så fået modificeret specielt efter vores ønske så det kan bruges til en miljøsanering. Vi var blandt andet også med Sonnimax på referencebesøg i Østrig, hvor vi så et lignende anlæg. Derudfra blev vi i stand til at vælge type og design på vores nye anlæg. Inden leveringen deltog vi i et fyldestgørende seminar med oplæring og test af netop vores anlæg, hvilket gjorde at vi var godt rustet til at tage anlægget i brug.

Med det nye anlæg har vi fået en økonomisk og miljøvenlig løsning, som gør at vi er godt rustet til fremtidens skærpede krav til miljøhåndtering, afrunder afdelingsleder - Miljø, Christian Gravholt.

Fakta om P. Olesen & Sønner A/S
Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner blev grundlagt i 1968 af Peder Olesen, og drives i dag af sønnerne Anker og Jens Olesen. Virksomheden arbejder primært med nedbrydning, nedrivning, knusning, miljøsaneringer, asbest og miljøgiften PCB. P. Olesen & Sønner A/S beskæftiger i dag ca. 75 medarbejdere (120 medarbejdere inkl. underleverandører).

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, virksomhed, Østrig, arbejdsmiljø, miljøvenlig, arbejdstid, miljø, 2014, Fakta, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar