mandag den 2. juni 2014

CASA vinder hidtil største byggesag

CASA har netop underskrevet virksomhedens til dato største entreprise: Et nyt butikscenter i Herlev på 44.000 kvm., udviklet af NVP A/S. Hos CASA i Horsens er de glade og stolte over opgaven, og direktør Peter Rosengreen udtaler:

"Det er virkelig et projekt, som vi er utrolig stolte af at have vundet. Det er vores største entreprise til dato, og det er med til at understrege, hvor meget CASA har rykket sig som virksomhed. Vi er blevet en relevant og respekteret samarbejdspartner i branchen og det er vi vildt stolte af".

CASA er i gang med adskillige større byggerier i både hovedstadsområdet, Nordsjælland og flere steder i Jylland, og har i løbet af årets første 4 måneder øget medarbejderstaben med mere end 25%.

"Vi er glade, rigtig glade. Vi har mange virkelig spændende projekter og er stolte af at kunne tilføje det nye, store butikscenter i Herlev", slutter Peter Rosengreen.

Byggeriet starter op allerede i næste uge og forventes at stå færdigt i slutningen af 2015.

Læs mere her

tags: direktør, Horsens, Nordsjælland, Jylland, Herlev, virksomhed, hovedstad,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar