tirsdag den 3. juni 2014

Sådan undgår du produktionsstop i sommervarmen

Maj måned var en af de varmeste i historien og langtidsprognosen for den danske sommer lover godt for os, der elsker varme og udendørsliv. Det betyder også, at jeg kan forudse problemer for mange virksomheder, der kommer til at mangle køling både i kontorerne og i produktionen. Hvert år stiger temperaturen om sommeren!
Fænomenet gentager sig år efter år, fordi vi har så travlt med de daglige gøremål. Først for sent opdager vi, at ventilationssystemer, køleanlæg, køletårne og varmevekslere skulle have været efterset og serviceret, siger Bjarne Ravn, chefkonsulent hos Aquatex.
Når temperaturen stiger i kontorerne falder effektiviteten. Mangler køleevnen i produktionen på grund af belægninger i vekslere og køletårne, øges energiforbruget. I værste fald må du standse produktionen, indtil køleevnen er reetableret.

Planlæg køleeftersyn nu – det er billigere
Vil du være forberedt på en god, dansk sommer kan du med fordel få testet dine varmevekslere og fastkølere og målt effektiviteten på dine køletårne. Det er en god forsikring mod nedbrud, fastslår Bjarne Ravn.
Et planlagt service er meget billigere end behandlingen af et driftstop, der altid sker på det mest ubelejlige tidspunkt – enten i ferietiden hvor mange servicefirmaer er underbemandede, eller i weekender til dobbelt timebetaling.

Få renset kølesystemer og spar energi
Videnskabelig forskning viser, at belægninger på bare tiendedele millimetre i vekslere og på kølelameller kan betyde en stigning i energiforbruget på op til 30%. Så en investering i en rensning i tide tjener sig ind på kort tid.

Rens af køleanlæg på stedet uden demontering er hurtigere
Heldigvis er der i dag nye muligheder for hurtigere rensning af varmevekslere, fastkølere og køletårne.
Ved at rense kølesystemerne med specialtudviklede Aquatex renseprodukter, der pumpes rundt i vekslerne eller sprøjtes på lameller og andre overflader med belægninger, kan rensningen udføres hurtigt og uden en demontering af køleanlæggene. Det sparer tid og giver mindst mulig afbræk i produktionen.

Et godt råd fra Bjarne Ravn er at du planlægger eftersyn af køleanlæggene nu og får bestilt service eller renseprodukter og renseudstyr snarest.

Vedligeholdelse med overskud
Lav en vedligeholdelseplan for året, så bliver du heller ikke overrasket, når vinteren sætter ind. Vedligeholdelse sparer energi og får installationerne til at holde længere. Det giver overskud direkte på bundlinien.

Læs mere her

tags: energiforbrug, virksomhed, energi, sprog, kølesystem,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar