torsdag den 28. august 2014

Dansk arkitektur giver genlyd i udlandet

Den 27. -29. august skaber The Architecture Project/and i samarbejde med DANSKE ARK og DANISH international opmærksomhed om dansk velfærdsarkitektur under overskriften 'Architecture and Design to Improve Play And Learning'. – Danske arkitekter og designere har de senere år designet nogle udfordrende og dristige rum for leg og læring. Og mens vi fejrer 200 året for det danske uddannelsessystem, har vi inviteret en international pressedelegation til Danmark for at opleve eksemplarisk arkitektur og design, der skaber inspirerende læringsrum og legende miljøer, fortæller leder af The Architecture Project/and Carina Serritslew.

12 internationale medier deltager i dagene 27-29. august på en pressetur til nogle af Danmarks bedste eksempler på bæredygtig velfærdsarkitektur, der fremmer skolebørns kreative, motoriske og sociale færdigheder – og rum til leg, blot for legens skyld.

Onsdag den 27. august besøger deltagerne Kolding, hvor de præsenteres for Syddansk Universitet. Samme dag går turen til børnenes hovedstad, Billund, hvor Lego danner rammer om forholdet mellem leg og indlæring. Fredag den 29. august besøger deltagerne Aarhus, hvor de blandt andet præsenteres for DOKK1 – det nye multimediehus i Aarhus' nye bydel, Aarhus Ø. Her vil deltagerne desuden få vist eksempler på nye skoler og kreative byrum for leg og læring.

Aarhus' borgmester, Jakob Bundsgaard, byder den internationale presse velkommen ved en reception fredag den 29. august kl. 9-11 i Musikhusets Foyer. Receptionen er ramme for Press to Business event med udstilling og talks med deltagelse af førende danske arkitekt- og designvirksomheder. Der vil være mulighed for interviews med arrangørerne bag pressearrangementet og branchefolk.

7 MILLIONER INTERNATIONALE LÆSERE
Årets pressebesøg bygger videre på storsuccesen fra sidste år, hvor 11 internationale journalister fra højtestimerede medier, som det brancheanerkendte MARK Magazine, blev præsenteret for Danmarks mest unikke og nyskabende arkitektur. Resultatet var eksponering for flere end 7 millioner internationale læsere.

Programmet for årets pressetur løber fra 27.–29. august. Få mere information om The Architecture Project, More.Creative og presseturen i det vedhæftede materiale eller kontakt:

• Carina Serritzlew, The Architecture Project/and : carina.serritzlew@aarch.dk Telefon: 89 36 01 79
• Ida Feltendahl Frimer, DANISHTM: ida@ddai.dk Telefon: 23 23 99 58
• Peter Theibel, DANSKE ARK: pt@danskeark.dk Telefon: 32 83 05 10

Deltagende virksomheder: AART, ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE, ARKITEMA ARKITECTS, BIG, CEBRA, C.F. MØLLER, CUBO ARKITEKTER, FRIIS OG MOLTKE, GPP ARCHITECTS, HENNING LARSEN ARCHITECTS, KJÆR OG RICHTER, MØLLER OG GRØNBORG, RAUM3, SLETH, SCHMIDT, HAMMER, LASSEN ARCHITECTS, SCHØNHERR, WE MAKE SPACES ARKITEKTER, ÅRSTIDERNE ARCHITECTS.


The Architecture Project / and er udvalgt af Region Midtjylland og Aarhus 2017, som et af ni branchepartnerskaber i vækstinitiativet More.Creative. Alle partnerskaberne har til formål at skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland. Se mere på morecreative.dk

Pressebesøget realiseres i samarbejde med DANSKE ARK OG DANISH.

Læs mere her

tags: Danmark, Billund, interview, borgmester, uddannelse, EM, Lego, Kolding, OL, Midtjylland, Region Midtjylland, virksomhed, recept, hovedstad, kreativ, skolebørn, journalist, Region Midtjylland., Syddansk Universitet., Syddansk Universitet, designvirksomhed, miljø, Design,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar