Med finansloven står det endegyldigt klart, at den populære og jobskabende BoligJobordning ophører ved årsskiftet. Det er ærgerligt både for forbrugere og håndværkere. Det mener Dansk Byggeri, der også peger på negative effekter for samfundsøkonomien Dansk Byggeri beklager BoligJobordningens ophør. Byggebranchen skal dog nok komme videre - om end på nedsat kraft i endnu et af de stop-and-go-forløb, som efterhånden er blevet reglen snarere end undtagelsen i rammevilkårene. Men hertil kommer negative effekter for den økonomiske vækst, for omfanget af sort arbejde, for produktiviteten og energirenovering af boligmassen.
Tidligere på året konstaterede finansminister Bjarne Corydon i DR2s Deadline tørt, at Danmark ikke er en økonomisk ø - underforstået, at vi også rammes, når væksten i Eurozonen aftager.
- Men det er nu ellers gået meget godt med at være en økonomisk ø indtil videre. Danmark er nemlig en ø af lavvækst midt i et hav af naboer, som har klaret sig bedre gennem krisen, end vi har. Det drejer sig om Tyskland, Norge, Storbritannien, Polen og ikke mindst Sverige, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri og fortsætter:
- En af de mere jordnære årsager til, at Sverige har givet os økonomisk baghjul – med en mervækst siden 2010 på hele 9% af BNP, svarende til ca. 160 mia. kr. - er, at svenskerne er gået all-in på håndværkerfradrag og hjemmeservice. De har dermed formået at markedsgøre service- og håndværksydelser, der i Danmark desværre ofte udføres som sort arbejde, som gør-det-selv eller slet ikke.
I Sverige, der er længere fremme i konjunkturforløbet end vi, bruges der hele 17 mia. kr. årligt på deres nu efterhånden permanente og mere generøse BoligJob-lignende ordninger, RUT og ROT, som også den nye S-regering har valgt at videreføre med en enkelt ganske marginal ændring.
- Men det er åbenbart ikke noget, der gør indtryk på denne side af Øresund, nærmere bestemt på Slotsholmen. Her vil man hellere opfinde den dybe tallerken selv. Lige nu er der derfor ikke så meget andet at sige end: Tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør, konstaterer Bo Sandberg.
En del af regeringens tvivlsomme øvelse er - primært med henvisning til konjunkturudviklingen – at nedlægge vores version af ordningen, som ifølge Finansministeriet ville koste 1,1 mia. kr. at fortsætte i 2015, og som 555.000 skatteborgere betjente sig af i 2013. Men Dansk Byggeri anerkender ikke, at BoligJobordningen kan reduceres til et konjunkturredskab, man kan skrue op og ned for efter forgodtbefindende – og kan i øvrigt heller ikke genkende den underliggende konjunkturforbedring, regeringen ad uransagelige kanaler har fået øje på.
- Håndværkerfradraget er i lige så høj grad et strukturelt redskab, der skal rette op på markedsfejl, bl.a. at mindske sort arbejde, hvilket ordningen i høj grad har medvirket til, slutter Bo Sandberg.
FAKTA
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2011, da håndværkerfradraget så dagens lys, 268.000, som udførte sort arbejde. Det antal var i 2013 faldet til 158.000. Ligeledes ifølge Danmarks Statistik faldt andelen af de beskæftigede specifikt i byggeriet, som udførte sort arbejde, fra 25 pct. i 2011 til 14 pct. i 2013. Og ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed, er det ugentlige timeforbrug på sort arbejde i byggebranchen faldet fra knap 4 timer i snit i 2011 til 3 timer i 2012.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, 2011, Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Polen, økonomi, 2013, Øresund, regeringen, Danmarks Statistik, 2012, Håndværker, produktivitet, regering, energi, samfundsøkonomi, Rockwool, Forskning, finansminister, finanslov,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar