lørdag den 15. august 2015

KKS Woodfiber: Træfiber kan løse MgO problemer


Der mangler viden om isoleringsmuligheder i byggebranchen. Problemerne med fugt og skimmelsvamp, der er foranlediget af de omdiskuterede MgO plader skyldes manglende evne til at tænke ud af boksen og et konservativt syn på isolering, mener KKS™ Woodfiber, der er ny spiller på markedet indenfor træfiberisolering.KKS™ Woodfiber: Træfiber kan løse MgO problemer
Der mangler viden om isoleringsmuligheder i byggebranchen. Problemerne med fugt og skimmelsvamp, der er foranlediget af de omdiskuterede MgO plader skyldes manglende evne til at tænke ud af boksen og et konservativt syn på isolering, mener KKS™ Woodfiber, der er ny spiller på markedet indenfor træfiberisolering. Virksomheden har sat sig et mål: Træfiberisolering skal ikke længere betragtes som en alternativ isoleringsform men være et naturligt valg i samme kategori som de syntetiske/mineralske isoleringsprodukter. Viden er vejen frem, og derfor har virksomheden indledt samarbejde med en uvildig rådgiver.

For lidt viden om træfiberisolering
De omstridte MgO problemer har skabt skader med fugt og skimmelsvamp i over 20.000 danske huse, som beløber sig til en værdi af ca. 1 milliard kr. Skaderne kunne have været undgået ved at benyttede sig af træfiberisoleringens unikke evne til at absorbere og transportere fugt. Det mener KKS™ Woodfiber, som netop har åbnet for salget af træfiberisolering i Danmark.

KKS™ Woodfiber vil via oplysning styrke den generelle viden om træfiberisolering for at booste det bæredygtige isoleringsmateriale. I samarbejde med uvildig rådgiver, Søren Nayberg, vil man udbrede viden og sætte fokus på træfiberisolering som fremtidens isoleringsform:" Der er brug for mere viden på området. Det er kun kassetænkning og gamle vaner, der gør, at træfiberisolering ikke i dag betragtes som et naturligt valg på lige fod med de syntetiske/mineralske isoleringstyper", lyder det fra KKS™ Woodfiber.

Søren Nayberg, som på baggrund af mange års erfaring med fugthåndterende materialer driver eget rådgivningsfirma og bl.a. samarbejder med det nordjyske ingeniørfirma "Energihuset -A/S", fortæller: "Træfiberisolering har eksisteret på det danske marked i over 10 år men har endnu ikke opnået den store udbredelse og betragtes stadig som en form for alternativ isolering. Det skyldes mangel på viden og indsigt i de egenskaber, træfiberisolering har. Der er stadig mange fordomme omkring brandsikkerhed og isoleringsevne. Men træfiberisolering ligger helt på højde med andre isoleringsmaterialer og har faktisk en bedre isoleringsevne end mange syntetiske/mineralske isolereringsmaterialer. Træfiberisolering er derfor et materiale med et stort uudnyttet potentiale".

Bæredygtighed er en af tidens store trends, men netop det bæredygtige prædikat har højest sandsynligt været med til at give træfiberisolering et mærkat som noget 'alternativt'. "Viden er vejen frem – og derfor henviser vi også til Søren Nayberg på vores hjemmeside www.wood-fiber.dk" , fortæller KKS™ Woodfiber. " Selvom Søren er uvildig rådgiver og derfor også arbejder for vores kolleger på markedet, tror vi på, at mere viden om træfiberisolering vil være med til at gøre isoleringsformen mere udbredt til fordel for både miljøet og en mere effektiv isolering", lyder det fra KKS™ Woodfiber.

Læs mere her

tags: Danmark, virksomhed, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar