onsdag den 12. august 2015
Novoferm lancerer ny serie af industrielle ledhejseporte
Den nye serie af industrielle ledhejseporte fra Novoferm består af 60 mm tykke paneler med en langt bedre isoleringsevne end de traditionelle ledhejseporte. Opskummede sektioner med brudt kuldebro sikrer en uhørt lav u-værdi, som til fulde imødekommer de skærpede energikrav til byggerier uden at gå på kompromis med funktionaliteten.Det nye program af ledhejseporte fra Novoferm er kendetegnet ved en isoleringsevne, der ligger helt i top. Novoferm Thermo60 består af 60 mm tykke, opskummede sektioner i stål i en standard-sektionshøjde på 610 mm. Sektionstykkelsen på 60 mm giver sammen med den termisk brudte kuldebro en optimal isoleringsevne: En port på 5 X 5 meter opnår således en u-værdi på kun 0,77 W/m2K. Den nye generation af ledhejseporte lever dermed fuldt ud op til de skærpede krav om lavt energiforbrug i byggerier og er med sin høje standard trendsættende for fremtidens ledhejseporte.
Prima isolering også i vinduessektioner
"De nye ledhejseporte har tykkere sektioner og isolerer væsentligt bedre uden på nogen måde at gå på kompromis med funktionaliteten. Den høje isoleringsgrad nedsætter ikke hastigheden og sætter heller ingen begrænsninger på mulighederne for valg af gangdørsløsning, vinduessektioner, portautomatik eller hvad der nu er behov for at sikre en effektiv og driftssikker løsning," fortæller Anders Majland, Managing Director i Novoferm Danmark ApS.
Thermo60 kan eksempelvis kombineres med NovoLux-aluramme-sektioner i hele portens bredde, så man får udsyn og gennemsyn uden at nedsætte portens isoleringsevne nævneværdigt. NovoLux60 har nemlig ligesom Thermo60 en sektionstykkelse på 60 mm og er ligeledes med termisk brudt kuldebro i aluminiumsprofilen. Det sikrer, at også porte med stort lysindfald opnår en førsteklasses isoleringsevne. NovoLux Thermo60 leveres standard med 3-lags fyldning enten som standard akryl eller ridsefast overflade.
Bredt udvalg af betjeningsudstyr, farver mv.
El-betjente ledhejseporte leveres med det samme, velkendte automatiksystem som Novoferms almindelige Thermo45 ledhejseporte, og der er et stort udvalg af betjeningsudstyr: Ud over diverse trykknapbokse, fjernbetjeninger og trækkontakter kan man blandt andet vælge automatisk åbning med radar eller med en induktionssløjfe i gulvet. I såvel Thermo60 som NovoLux60 har man desuden mulighed for at integrere en gangdør med lavt dørtrin til at lette personpassagen gennem porten.
Novoferm Thermo60 fremstilles i størrelser på op til 8 meter i bredden og 6 meter i højden og kommer i et nyt, microline-design udvendigt. Porten fås i følgende standardfarver: RAL3000, RAL5010, RAL6009, RAL7005, RAL7016, RAL8014, RAL9002, RAL9006, RAL9007 og RAL9010 og den kan også fremstilles i andre farver mod et mindre tillæg. Indvendigt leveres porten altid i RAL9002.
Den nye generation af ledhejseporte fra Novoferm imødekommer alle gældende normer og standarder, herunder EN13241-1.
Læs mere her
tags: Danmark, energiforbrug, energi,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar