tirsdag den 11. august 2015

Ny hestelov sætter hestehold under pres


Mange hestehold lever ikke op til den nye hestelov, som nu truer med at lukke 10-15% af landets små rideklubber. Dansk Halbyggeri A/S, der har specialiseret sig i byggeri og tilpasning af hestestalde, har derfor sat fuld fokus på at hjælpe hesteejere, kommuner, efterskoler, stutterier og andre med ansvar for hestehold. Det sker gennem et tilbud om gratis rådgivning hos virksomhedens hesteekspert.Nye stalde effektiviserer stalddriften
En ny hestelov har delt vandene hos de danske hesteejere. Loven skal forbedre hestenes staldmiljø og loven medfører skærpede krav til hestestaldene, som ofte skal ombygges eller helt skiftes ud inden 2020. Der stilles mange nye krav til hestehold, opstaldning og indretning af stalde i den nye hestelov. En undersøgelse blandt Dansk Ride Forbunds medlemsklubber viser, at 57 procent af rideklubberne ikke kan opfylde den nye lovs krav til boksstørrelser.

Det skønnes desuden, at omkring 10-15 procent af de små klubber bliver nødsaget til at lukke som følge af loven. Det er især de nye krav til boksstørrelser og loftshøjder, der truer med at lukke en del rideskoler, hestepensioner og stutterier. Dansk Halbyggeri A/S, der projekterer, tilretter og opfører stalde efter de nye mål og standarder, oplever en stor efterspørgsel på nye hestestalde men også en del forvirring: "Det er forståeligt, at den nye lov har skabt en del debat i hestestaldene. Byggeri vil altid være forbundet med omkostninger, men vores erfaring viser, at en ny stald eller en ombygning også åbner op for nye muligheder for en forbedret drift og dermed også driftsbesparelser.

Der kan således være større økonomisk gevinst ved at bygge en ny stald end at tilpasse den gamle. Man kan godt finde en kosteffektiv løsning for en langsigtet brug af stalden, hvor de fleste prismæssigt kan være med, - også uden at gå på kompromis med kvaliteten", fortæller Mogens Lausten, Dansk Halbyggeri A/S, der henviser til virksomhedens hesteekspert, der sidder klar til at besvare de spørgsmål, som den nye hestelov måtte føre med sig. En ombygning af stalden bør nemlig være en langsigtet investering, som både skal komme dyrene, hesteejere og rytterne til gode.

Den nye hestelov kræver blandt andet et minimumsmål for boksstørrelse og loftshøjde, at alle heste har fri bevægelighed, forbedret ventilation og belysning og krav om foldadgang.

Yderligere information:
Spørgsmål til hesteloven rettes til specialist i hestestalde Malene Black Larsen, tlf.: 21 33 50 37
Yderligere information fås hos Direktør Mogens Laustsen, Dansk Halbyggeri, tlf.: 87 54 15 01

Læs mere her

tags: økonomi, 2020, 2020, virksomhed, omkostninger, miljø, efterskole,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar