torsdag den 28. april 2016

Komplet LED-løsning sparer el i landbruget og industrien


Markant lavere strømforbrug ved at skifte til LED-belysning i vandtætte, ammoniak-certificerede High Lux armaturerNu er det enkelt at opnå de store fordele ved LED-belysning – også i miljøer med aggressive luftarter som f.eks. stalde, produktionshaller, værksteder og specielle lagre.

Green:ID's nye serie af High Lux-armaturer er designet som en direkte erstatning for gamle, mere strømforbrugende armaturer med lysstofrør.

Komplette armaturer med højt lysudbytte
High Lux er komplette, monteringsklare enheder, der er vandtætte og ammoniak-certificerede. Dermed er armaturerne så hårdføre, at de også kan sættes op i barske miljøer.

Lysudbyttet på op til 7.500 lumen matcher de nyeste lysstofrør på markedet. Lysvinklen er på 120°, og armaturernes brede overflade giver et behageligt lys med høj farveægthed.

Samtidig er elforbruget med LED markant lavere, levetiden dokumenteret 5-6 gange længere, og lyset tænder straks – uden blink.

Hurtig og nem udskiftning
Med de kendte længder på 120 og 150 cm er det hurtigt at udskifte den eksisterende belysning med de nye LED-armaturer. Monteringen er enkel, og High Lux kan sammenkobles i serie via en tilslutning i begge ender af armaturet.

– Her er muligheden for at få en færdig LED-løsning, der er nem at sætte op og kan tåle at sidde der, siger Jeppe R. Hansen fra Green:ID. – Armaturerne kan være tændt 24/7, hvis man har behov for det.

Yderligere oplysninger hos Green ID, som tilbyder rådgivning i samarbejde med el-installatører over hele landet.


Læs mere her

tags: miljø, strømforbrug,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar