onsdag den 6. juli 2016
Prestigebyggeri indrettet med genbrug
Genbyg har i samarbejde med Lendager Arkitekter leveret 1800 m2 træpaneler af genbrugstræ på en af Københavns mest eksklusive adresser, Copenhagen Towers i Ørestaden. De brugte materialer skal være med til at styrke tårnenes bæredygtige profil og beviser, at bæredygtigt byggeri også er muligt i stor skala.Copenhagen Towers er designet med et klart fokus på energieffektivitet og er en af de største kommercielle byggeprojekter i Danmark, der er i overensstemmelse med EU Green Building standarder. Tegnestuen Foster & Partners står bag den nye bygning, men for at tydeliggøre den grønne profil traf bygherren et modigt valg om at indrette stedet med et grønt og organisk udtryk.
Blandt andet har Genbyg leveret hele 1800 m2 vægpaneler af affald bestående af genbrugstræ. Panelerne er primært lavet af kasserede vinduesrammer, der består af kernetræ, som man ellers, grundet den dyre pris, aldrig vil have valgt at bruge til vægbeklædning.
"Kernen i vores arbejde med Copenhagen Towers var at synliggøre den bæredygtige ambition på en ny måde og herigennem adressere, hvordan en bygning kan være med til at løse nogle af verdens største miljøspørgsmål ved at udvikle nye byggematerialer lavet af affaldsprodukter", fortæller Jesper Holmberg, medejer af Genbyg og fremhæver at ressourcebevidsthed og genanvendelighed har været fokuspunkterne i projektet.
Grøn oase midt i Ørestaden
Set udefra blænder Copenhagen Towers, der rejser sig over Ørestaden, meget godt ind i det øvrige nybyggeri. Men indenfor træder man ind i et 1400 m2 storslået atrium, der med sine 60 høje træer, 4500 planter og træpaneler minder om en frodig skov. Træpanelerne strækker sig op gennem 22 etager.
Ordren er Genbygs største levering til dato, og er med sin volumen et godt pejlemærke for, hvor Genbyg er på vej hen i den nærmeste fremtid.
Læs mere her
tags: Danmark, København, EU, Ørestaden, energi, miljø,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar