mandag den 30. april 2012

Meget mere lys ved maling af p-kældre

Parkeringshuse og -kældre er ikke blandt klodens hyggeligste steder at færdes, og generelt bliver der heller ikke ofret store summer på at få folk til at blive længere end højst nødvendigt. Men en simpel gang maling med Rockidans Amphibolin kaster stærkere lys over de ellers lidt skumle omgivelser og har andre positive sidegevinster.

Effekten kan opleves i praksis ved det nye sundhedscenter Thors Bakke, der er opført på den gamle bryggerigrund i Randers. Her har Malerfirmaet Thage W. Nielsen malet lofter og vægge med den specielle betonmaling, så kælderen i modsætning til mange andre p-anlæg i kongeriget fremstår både lys og tryg.

20% større lyseffekt for de samme penge
Den silkematte Amphibolin maling har en speciel opbygning, der gør, at lokaler bliver op til 20% lysere, end hvis der blot males med almindelig hvid maling. I betongrå indtoning er effekten endda helt op til 10 gange større end anden maling i samme farve.

P-huset på Thors Bakke er langt fra det første på Rockidans referenceliste. Forklaringen er ifølge direktør Jens Veibye Johansen, Rockidan, at den relativt lille ekstraudgift til maling meget hurtigt opvejes af den optimale energiudnyttelse, den enklere og mere effektive vedligeholdelse og - på langt sigt den større holdbarhed for betonen.

- Umiddelbart er der måske en tendens til at opfatte p-kældre som servicebygninger, hvor overfladebehandling er lidt overflødig, men CO2 fra bilernes udstødning og påvirkningen fra tøsalt om vinteren er faktisk rigtig hård kost for ubehandlet beton. Så ved at male slår man faktisk rigtig mange fluer med ét smæk, forklarer Jens Veibye Johansen.

2 behandlinger samme dag
Den vandfortyndbare acrylmaling til P-huse fungerer både som grunder og slutbehandling. Malingen kan påføres med sprøjte og med minimal tørretid mellem behandlingerne. På Thors Bakke kunne maleren således nå at male begge gange samme dag og dermed være færdig og ude af vagten på meget kort tid.

Læs mere her

Dansk ventilator kan spare milliarder

Korsørvirksomheden LeanVent er årets modtager af den europæiske miljøpris European Business Award for the Environment. Prisen er blevet uddelt hvert andet år siden 1987 og gik sidste gang til en af Danmarks industrielle sværvægtere, pumpefabrikanten Grundfos.

Prisen er et meget markant skulderklap til LeanVent, som er stiftet af Peter S. Antonsen.

Med tidligere prismodtagere som Grundfos og Danisco kommer vi i meget fint selskab, og det er i den grad en blåstempling af vores ventilationsspjæld , siger Peter S. Antonsen.

LeanVent, der er en aflægger af en anden virksomhed, FlexValve, har udviklet et ventilationsspjæld, som udmærker sig ved lavere energiforbrug, mindre støj og bedre regulering end hidtil kendte systemer:

Vores undersøgelser viser, at luftforbruget i mange ventilationsanlæg er langt større end nødvendigt på grund af uhensigtsmæssig regulering. Ved at begrænse luftforbruget sparer virksomheden penge, samtidig med at den reducerer belastningen af miljøet og forbedrer indeklimaet , siger Peter Antonsen.

Ventilation tegner sig for 15 procent af det totale energiforbrug i Danmark:

Der er derfor mange penge og en væsentlig CO2 besparelse at hente ved at installere vores systemer, og på globalt plan skal potentialet tælles i milliarder af kroner , siger Peter S. Antonsen, der har arbejdet med projektet i 15 år. Virksomheden har nu seks medarbejdere og er i færd med at etablere agenturer i Finland, Holland og Tyskland.

Regional satsning
Prisen til LeanVent er samtidig en meget velkommen markering af, at Region Sjælland har udpeget cleantech som et af de regionale indsatsområder. Det siger Flemming Stenild, medlem af Vækstforum Sjælland og Regionsrådet:

Cleantech, energi og miljø er et særligt fokusområde for os, fordi vi kan se, at det er en sektor, som vi med fordel kan udvikle i Region Sjælland. LeanVent er en af flere aktører, der er med til at give svaret på nogle af de problemer, som hele verden slås med. Det er en styrkeposition, vi kan arbejde videre på.

Region Sjælland har selv været med til at investere i LeanVent via den regionale fond CAT Invest Zealand, der blev oprettet i 2010, og som bl.a. også har investeret i Skælskør-virksomheden Cotes, der producerer affugtere til verdensmarkedet.

Prisen til LeanVent betyder i øvrigt, at virksomheden går videre som kandidat til den europæiske udgave af prisen:

Det kan vi også drømme om, men med den danske pris har vi allerede fået en uvurderlig anerkendelse. Desuden kan vi glæde os over, at det er første gang, prisen går til ventilationsbranchen , siger Peter Antonsen.

Foto 1: Den europæiske miljøpris blev overrakt af miljøminister Ida Auken.

Foto 2 (kun til webbrug): Regionsrådsmedlem Flemming Stenild (t.v.) og CAT s direktør Kim Ove Olsen, der også er bestyrelsesformand i LeanVent, flankerer prismodtager Peter Antonsen.

Læs mere her

søndag den 29. april 2012

Vækst på 5,7 procent i installationsbranchen

Installationsbranchen kunne i 2011 notere en salgsfremgang på 2,2 milliarder kroner til et samlet salg på 41,1 milliarder kroner. Dermed voksede salget med 5,7 pct.

2011 blev således året, hvor de danske el- og vvs-virksomheder for første gang siden 2008 mærkede en lille fremgang. I 2012 forventes også en beskeden stigning i branchens salg. Til gengæld kan aktiviteten formentlig kun lige fastholdes i 2013. Det forudser TEKNIQ Installatørernes Organisation på baggrund af årets Markedsstatistik.

Økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen, peger på tre forhold, som især har haft betydning for fremgangen sidste år:

- Øget fokus på energieffektivisering og vedvarende energi.
- Vækstinitiativer fra den tidligere og nuværende regering. Herunder BoligJobordningen og i særdeleshed fremrykningen af offentlige investeringer, der har ført til flere offentlige opgaver og byggeri af almene boliger.
- Skybruddet i juli måned, som medførte en lang række renoveringsarbejde.

Samlet øgede 44 procent af TEKNIQs medlemsvirksomheder om-sætningen sidste år, og Markedsstatistikken viser yderligere, at cirka halvdelen af virksomhederne har samme eller større omsætning sammenholdt med branchens rekordår i 2008.

- Det er positivt, at aktiviteten igen stiger. Men man skal huske på, at der fortsat er lang vej til niveauet fra før krisen, da branchens salg toppede med 51,4 milliarder kroner, siger Klaus Mosekjær Madsen. Han gør opmærksom på, at væksten i 2011 ikke har ført til flere ansatte. Det er et tegn på, at fremgangen trods alt er så beskeden, at den ikke har elimineret den overkapacitet, der fortsat er i branchen.

TEKNIQ forventer, at branchen i 2012 vil opleve en beskeden salgsfremgang på yderligere 1,1 milliarder kroner.

Det private nybyggeri ligger stort set dødt og der er ikke for alvor kommet gang i dansk økonomi endnu. Alligevel får installationsbranchen en lille aktivitetsfremgang i 2012, fordi der fortsat vil være høj aktivitet inden for det offentlige og almene boligbyggeri. Samtidig vil den kommende energihandlingsplan trække i den rigtige retning i kraft af et øget fokus på energirenovering og vedvarende energi. Herudover er der flere store anlægsopgaver lige om hjørnet, som for eksempel metrobyggeriet i København, sygehusbyggerier flere steder i landet og renovering af jernbanenettets signalsystem, forklarer Klaus Mosekjær Madsen, der tilføjer, at der også vil være arbejde for branchen i kraft af udbygning og teknologisk omstilling af forsyningsnettet - herunder en markant udbygning af fjernvarmens ledningsnet.

Endelig vil det nye lovpligtige eleftersyn, der træder i kraft den 1. maj, give branchen nye opgaver, både i kraft af selve eftersynet, men også i kraft af de reparationsopgaver, der følger af, at huskøberne bliver gjort opmærksom på eventuelle fejl i elinstallationerne.

I 2013 er forventningen, at installationsbranchen kan fastholde omsætningsniveauet fra 2012. Energi, anlæg og en begyndende vending på det private boligmarked trækker op. Til gengæld falder nybyggeriet af almene boliger, og regeringens vækstinitiativer bliver mere end opvejet af generelle finanspolitiske stramninger. Endelig vil skaderne efter skybruddet sidste sommer være udbedret.

Vi skønner samlet set, at de forskellige forhold opvejer hinanden, og at omsætningen næste år vil kunne fastholdes på 42,2 milliarder kroner, svarende 2012-niveau. Men branchens fremtidsudsigter er grundlæggende gode, fastslår Klaus Mosekjær Madsen.

De positive forventninger til fremtiden er baseret på, at der i bygge- og anlægsbranchen er en klar tendens til, at installationsbranchens ydelser vil fylde mere.

Behovet for tekniske løsninger er stigende og energiområdet er i markant vækst. Derfor kan installationsbranchen tillade sig at se mere positivt på fremtiden, end den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen, siger Klaus Mosekjær Madsen.

Yderligere information: Kontakt økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen tlf. 7742 4237

Læs mere her

FSO: Ny bestyrelse, men samme skarpe profil

Fugebranchen FSO under Dansk Byggeri har netop afholdt generalforsamling, hvor bestyrelsen stillede skarpt på organisationens positionering i byggebranchen. Profilen som nichebranche er stadig skarp

Der var stor tilfredshed med fugebranchens nicheposition og kendsgerningen, at byggebranchen i tiltagende grad vælger at bruge et FSO-medlem til de store byggeopgaver.

- Vi har generelt arbejdet hårdt med vores strategi og positionering i Fugebranchen FSO, og resultaterne er meget tilfredsstillende, siger Fugebranchens formand Bo Jensen, der på generalforsamlingen kunne byde velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer: Thomas Danielsen, indehaver af Å.F.E. A/S og Michael Christiansen fra leverandøren Sika Danmark A/S.

FSO: et kvalitetsstempel

Og der er klare mål for fremtiden: Branchen vil fortsat positionere sig som en værdiskabende og kompetent niche i byggebranchen og sikre en kontinuerlig tilgang af nye medlemmer.

- Vi skal stille skarpt på fordelene ved medlemskab af brancheforeningen, og vi skal gøre kunderne opmærksomme på fordelene ved at bruge et medlem af FSO fremfor et ikke-medlem, siger Bo Jensen og tilføjer:

- Der er stadig en del virksomheder i fugebranchen, som står udenfor FSO og Dansk Byggeri. Det vil vi gerne lave om på. Hvis slutkunderne bruger en virksomhed, som står udenfor Fugebranchen og dermed Dansk Byggeri, får de ikke trygheden ved de ordnede arbejdsforhold, et højt uddannelsesniveau og de særlige forsikringsordninger under Fugebranchen FSO, forklarer Bo Jensen.

Fugeguide en succes

Et kvalitetsværktøj, der er med til at positionere branchen, er Fugebranchens Fugeguide, som mere end 500 rådgivere landet over allerede har bestilt. Guiden er et opslagsværk for fugearbejde, kvalitet og branchenormer.

- Fugeguiden er kvalitetsnormen for branchen og kvalitetsgaranti for kunderne. Kun FSO-medlemmer kan i fuldt omfang leve op til anvisningerne i Fugeguiden, som der efterhånden relativ konsekvent henvises til i eksempelvis udbudsmateriale, slutter Bo Jensen.

Fugebranchen har knap 45 entreprenørmedlemmer og 7 leverandørmedlemmer.

Læs Fugeguiden og se hele Fugebranchens nye bestyrelse på organisationens hjemmeside www.fugebranchen.dk.

Kontakt:
Bo Jensen, formand, Fugebranchen FSO, mobil 40 62 43 94

Læs mere her

lørdag den 28. april 2012

Danske raaco vinder to internationale priser for fremragende produktdesign

raaco A/S har netop modtaget den internationalt anerkendte designpris IF Product Design Award 2012 for særligt fremragende design for sine to seneste produktserier. Med priserne markerer den danskejede virksomhed sig endnu engang som en visionær, modig og konkurrencedygtig aktør på det internationale marked for opbevaringssystemer.

Siden 1956 har raaco udviklet og fremstillet innovative, overskuelige og pladsbesparende opbevaringssystemer til både industrien og professionelle håndværkere verden over. Gennem tiden har virksomheden med base ved Nykøbing Falster modtaget adskillige internationale priser for fremragende industrielt design. Nu kan raaco føje endnu to priser til sin liste over succeser som vinder af den internationalt anerkendte designpris iF Product Design Award 2012 i kategorien Industri og Håndværk . raaco modtager priserne for sine to seneste produktserier Tool Taco og Boxxser .

Med Tool Taco har raaco formået at forvandle den traditionelle værktøjskasse til et gennemtænkt system med stor fleksibilitet og et sporty design, der appellerer til den moderne håndværker. Tool Taco er ikke alene robust, praktisk og ergonomisk korrekt, men kan tilpasses den enkelte håndværkers behov i hidtil uset grad. Allerede på tegnebrættet tog Tool Taco form som de taco-skaller, der er kendt fra det mexicanske køkken. Her bestemmer man selv, hvad og hvor meget der skal fyldes i, og på samme måde kan håndværkerne selv bestemme, hvilket tilbehør og indhold, de vil fylde i Tool Taco .

Den anden prisvinder er det bærbare ordenssystem Boxxser . Med Boxxser får håndværkere mulighed for at indrette opbevaringsløsninger helt fra bunden, så de nemt kan holde styr på skruer, beslag og andre smådele i den travle hverdag.

Fælles for de to designvindende ordenssystemer er, at de tilbyder utallige indretningsmuligheder, at alle detaljer er gennemtænkte, og at der i produktudviklingen har været knivskarpt fokus på brugsværdien.

Det er vores produktfilosofi at udvikle praktiske løsninger med stor brugsværdi. Alle vores ordenssystemer er derfor designet, så de enkelte dele kan kombineres til funktionelle løsninger og tilpasses individuelle behov, fortæller raacos administrerende direktør, Peter-Thomas Damberg.

raacos seneste skud på produktstammen er en serie af værktøjskufferter, som bliver introduceret ved Køln-messen i starten af marts 2012.

Se også http://www.ifdesign.de/.

Læs mere her

Kampagne med beskæftigelsespotentiale

Der er fokus på at skabe job for håndværkerne, når XL-BYG i en ny stor kampagne til de private boligejere tager fat på energirenoveringer under overskriften Skift vinduer og spar på energien .

Energirenoveringer er omdrejningspunktet for de fleste projekter, der udføres i de danske boliger i disse år. Og vinduesprojektet er et af dem, der er højt prioriteret. Der kan nemlig være rigtigt mange penge at spare på varmeregningen, hvis vinduerne er nye og energirigtige. Er man som boligejer i tvivl, om vinduesudskiftningen er den bedste løsning, er et energitjek af boligen en god ide. I XL-BYG regi blev ca. 400 håndværkere i efteråret 2011 uddannet til professionelle energivejledere, der kan udføre disse energitjek.

Grundstenen i XL-BYG kædens nye vindueskampagne er at hjælpe de danske boligejere gennem hele processen og guide dem til den rigtige hjælp og tilskud til renoveringsprojektet. I samme omgang skabes der øget beskæftigelse til kædens håndværkerkunder. Til at udføre energitjekket samt til selve renoveringsarbejdet.

Marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg fortæller,
- Mange boligejere drømmer om nye vinduer, først og fremmest fordi det er fornuftigt og energibesparende, men selvfølgeligt også pga. æstetikken og muligheden for et smukt hjem. I XL-BYG synes vi, at det skal være nemt at skifte vinduer for vores kunder. Vindueskampagnen skal derfor vise, at processen er enkel.
- Med afsæt i et møde med vindueseksperten i XL-BYG hjælper vi kunderne godt i gang, og til den praktiske del af arbejdet kan vi være med til at etablere kontakt til mange dygtige håndværkere.

Økonomisk og praktisk hjælp
De private boligejere kan få både økonomisk og praktisk hjælp til energirenoveringen. Den økonomiske hjælp er håndværkertilskudsordningen, der giver op til 15.000,- i fradrag for alle personer over 18 år i forbindelse med håndværkerlønudgiften. Den praktiske hjælp til boligejerne ønsker XL-BYG, at deres professionelle håndværkerkunder skal stå for. Håndværkere opfordres derfor til at aflevere deres visitkort i det lokale XL-BYG PROFFCENTER således at forretningen kan henvise kunden til håndværkeren, når projektet skal igangsættes.
Marketingchef Alice Monberg uddyber,
- Set med de professionelles briller, kan øget interesse i vinduesudskiftning og energirenovering hos privatkunderne, være med til at skabe en øget beskæftigelse. Det samme kan markedsføringen af energitjekket overfor de private kunder.
- At udvide jobmulighederne for vores professionelle kunder er et kerneområde, som også var grunden til at der blev satset stort på at uddanne energivejledere i efteråret 2011. På den måde kan vi skabe synergi mellem de kompetencer vores håndværkere har, og de budskaber, vi ønsker at påvirke de private kunder med.

Vindueskampagnen starter i alle XL-BYG kædens byggecentre i uge 14 med ekstra stærke tilbud på vinduer fra kendte leverandører. Kampagnen kører i første omgang i 3 uger. Se mere på www.xl-byg.dk.

Billedtekst:
XL-BYG vil med en stor vindueskampagne skabe jobs til kædens håndværkere.

Læs mere her

fredag den 27. april 2012

Det rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen er nu klar til at udføre det nye eleftersyn

Der er blevet arbejdet på højtryk hos OBH-Gruppen siden det sidste år blev offentliggjort, at der fra 1. maj i år skal laves eleftersyn i forbindelse med hushandler. OBH-Gruppen var for mere end 15 år siden den første virksomhed, der satte tilstandsrapporter og energimærkning i system, og i dag er de landsdækkende specialister inden for bygningsinspektion.

Virksomheden har gjort det til sit varemærke at skabe tryghed og gennemsigtighed for de danske boligejere.

- Uvildigheden ligger i vores DNA som et mere end 45 år gammelt ingeniørhus, og vi er stolte af hver morgen at gå på arbejde og hjælpe vores kunder med det, vi ved allermest om bygninger, konstruktioner og vedligeholdelse udtaler salgschef Tina Jensen fra OBH-Gruppen.

Eleftersynet er for os en naturlig udvidelse af de mange tusinde bygningsinspektioner, vi hvert år udfører, og vi har derfor valgt fra starten af, at udvikle og uddanne os til at kunne udføre eleftersynet. Vi har bygget de nødvendige kvalitetssystemer op, uddannet vores bygningssagkyndige, og er i dag certificeret af Sikkerhedsstyrelsen og autoriseret til at udføre eleftersyn fra tirsdag d. 1. maj. Vi er med andre ord ydmyge overfor opgaven, men fordi vi er grundig forberedt, går vi til det med rank ryg siger autoriseret elinstallatør Peter Baagøe Larsen fra OBH-Gruppen.

OBH-Gruppens bygningssagkyndige har gennemført et længere uddannelsesforløb
og trænet eleftersyn i praksis, så kunderne allerede fra tirsdag kan få fordel af, at både eleftersyn, tilstandsrapport og energimærke kan klares ved ét besøg.

- Vi vil udnytte vores unikke faglighed og uvildighed til at give kunderne markedets bedste service det er det vi lever af og er bedst til, og så lader vi de, der er bedst til at montere og installere om at lave det udførende arbejde. Så har vi rene linjer, og kunderne kan være trygge.

Læs mere her

Renoveringsboom øger efterspørgslen på grøn el-teknologi

Den danske stats milliardinvesteringer i boligrenoveringer i 2011 og 2012 øger efterspørgslen i byggesektoren samt behovet for energibesparende el-teknik, viser ny undersøgelse.

Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. Det er præcis det, som i øjeblikket sker i byggesektoren, hvor de offentlige investeringer i renoveringer smitter kraftigt af på efterspørgslen af energibesparende el-installationer. Det viser en ny undersøgelse fra el-installatørvirksomheden Lindpro A/S blandt offentlige og private chefer inden for byggeri og bygningsdrift.

41 procent svarer, at de vil øge efterspørgslen på el-besparende teknologi i forbindelse med kommende renoveringer i 2012 med op til 10 procent. 15 procent svarer, at de vil bestille mellem 11 og 25 procent mere grøn el-teknik. Otte procent vil bestille mere, mens efterspørgsel vil være uændret for 33 procents vedkommende.

Lav risiko og stigende oliepriser skaber efterspørgsel
Vores produkter er gennemprøvede teknologier med en lav risiko for fejl og dermed en sikker investering. Typisk sparer vores kunder med en energistrategi og få konkrete ændringer i deres el-installationer omkring 30 procent af deres strømforbrug. Resultaterne kan aflæses på bundlinjen og i CO2-regnskabet med det samme. Det er utrolig vigtigt for alle lige nu, hvor energipriserne stiger og ikke falder foreløbig, fordi virksomhederne øger rentabiliteten ved at minimere energiforbruget så meget som muligt, siger administrerende direktør Michael Højgaard hos Lindpro A/S, der har foretaget undersøgelsen i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications.

Regeringen afsatte 10,6 mia. kr. til energirenoveringer i 2011 og 2,6 mia. kr. i 2012. 33 procent af de adspurgte venter, at investeringer vil forøge efterspørgslen i deres virksomhed med op til 10 procent. 18 procent forudser en stigende ordretilgang på mellem 11 og 25 procent, mens 6 procent venter en endnu større efterspørgsel. 41 procent forventer ikke en øget efterspørgsel.

Grønne el-installationer i tusindvis af renoveringer
I alt står 15.000 energiineffektive bygninger fra 1970 erne landet rundt over for en renovering i de kommende år. I undersøgelsen svarer 51 procent af deltagerne, at de vil anvende grønne el-installationer til at nedbringe elforbruget i op til 50 procent af renoveringerne. 33 procent vurderer, at grønne el-teknologier vil blive anvendt i mellem halvdelen og alle renoveringer.

Vi venter også at anvende stadig mere energibesparende el-teknologier i kommende renoverings- og byggeprojekter. Det er en meget effektiv måde at sænke energiforbruget på. Flere og flere kunder bestiller desuden byggerier, som opfylder kriterierne i internationale standarder som LEED, Breeam og Green Building. Derfor skal vi sænke CO2-aftrykket og reducere driftsomkostningerne i de gamle bygninger. Her er grønne el-teknologier en vigtig del af vores arbejde, siger Teknisk direktør hos Sjælsø Gruppen, Peter Ebbesen.

Billedtekst
Virksomheder og offentlige institutioner kan spare markante beløb ved at udskifte almindelig belysning med LED-lys, viser ny undersøgelse foretaget af Lindpro.

Læs mere her

torsdag den 26. april 2012

Undgå legionella bakterier i brugsvandssystemer

Med jævne mellemrum forekommer der legionella bakterier i vand på f.eks. sygehuse, plejehjem og i svømmehaller. Men hvad er legionella, hvordan spredes det, og hvilke forholdsregler skal man tage for at undgå bakterien

Koldt og varmt vand er en selvfølge
Tilstedeværelsen af både koldt og varmt brugsvand i hanerne er en selvfølgelighed. Råvandet leveres fra større vandværker og er ofte grundvand af en god kvalitet. Dog kan der ske ændringer i vandkvaliteten ude i de enkelte bebyggelser, som f.eks. en utilsigtet vækst af bakterier i vandet. Disse bakterier kan i værste fald bevirke, at vandet kan udgøre en sundhedsfare for brugerne af vandet. Målet er derfor, at driften og vedligeholdelsen af brugsvandssystemet bliver tilrettelagt, så ændringer i vandkvaliteten i den enkelte beboelse bliver mindst mulig.

Drift af varmtvandsanlæg
Driftstemperaturer
For at undgå legionella bakterier skal driftstemperaturen i varmtvandsanlæg under normal drift ikke overskride 60° C og ikke komme under 50° C noget sted i anlægget. Man skal dog være opmærksom på, at driftstemperaturer over 60° C kan give anledning til vækst af termofile bakterier og forøge risikoen for skoldning.

Opholdstider
Opholdstiden i varmtvandsbeholdere og genopvarmning efter spidsbelastning skal tilpasses, så vandtemperaturen i temperaturområdet 20-45° C minimeres.
Temperaturen på fremløbet af beholderen må ikke falde til under 60° C under 20 minutters maksimalt forbrug.
Da mange varmtvandsbeholdere er overdimensionerede bør det kontrolleres, at opholdstiden i beholderen ikke overstiger 1 døgn.

Drift af koldtvandsanlæg
Der er kun rapporteret om ganske få tilfælde, hvor væksten af legionella bakterier i det kolde brugsvandssystem har været af et omfang, så det udgjorde en fare for forbrugeren. Dette skyldes, at det kolde brugsvand ofte har en temperatur, der er så lav at væksten af legionella bakterier i dette system bliver minimal.

Hvis der sker en utilsigtet opvarmning af det kolde brugsvand eksempelvis ved en samisolering med det varme brugsvand, eller hvis der er meget lange opholdstider i systemet, kan der dog ske en opblomstring af bakterieindholdet i vandet, herunder en vækst af legionella bakterien.

Kontrol af bakteriologisk vandkvalitet
Ved alle udstrakte varmtvandsanlæg bør den bakteriologiske vandkvalitet kontrolleres mindst 1 gang om året, og der skal kontrolleres for både totalkim og legionella bakterier.

Flere detaljerede anbefalinger til at undgå legionella bakterier i brugsvandssystemer kan fås ved at kontakte FORCE Technology.

Fakta boks
Hvad er legionella og hvordan spredes det

- Legionella er en gruppe bakterier, hvoraf ca. halvdelen kan give infektion (specielt er legionella pneumophila serogruppe 1 aggressiv)
- Legionella bakterien opformeres i vand, og fugtighed er derfor nødvendigt, for at der kan ske en opformering af legionella bakterien
- Legionella bakterien trives bedst ved 20° 45° grader C, og ved temperaturer over 60° grader C dræbes bakterien
- Legionella kan kun smitte, hvis personer indånder små vanddråber de såkaldte aerosoler
- Når mennesker smittes af legionellabakterier kan de udvikle den såkaldte legionærsyge, en influenzalignende sygdom eller lugebetændelse
- Legionærsygen kan være dødelig for mennesker med nedsat modstandskraft - derfor er patienter på f.eks. sygehuse eller beboere på plejehjem særligt udsatte.

Læs mere her

Samarbejdsaftale på plads på Aarhus Havn

Dansk Byggeri og 3F har holdt et 48-timersmøde for at få ryddet problemerne på Aarhus Havn af vejen. Mødet sluttedes med et forlig om overenskomstbrud og en fremadrettet aftale om løbende statusmøder

Der har gennem længere tid været fokus på entreprenørvirksomheden Budomex Pl, som på en række områder ikke har levet op til de aftaler, der er indgået mellem Dansk Byggeri og 3F.

På den baggrund har arbejdsgiverne og lønmodtagerne repræsenteret af henholdsvis Dansk Byggeri og 3F, afholdt møde efter det såkaldte 48-timerssystem som er et hurtigt og effektivt organisationsmøde målrette på at få uoverensstemmelser ryddet af vejen.

Her har man nu løst de problemer, som 3F i gennem længere tid har påpeget og givet den polske virksomhed Budomex Pl ansvaret for i forbindelse med arbejder på byggepladsen Navitas på havnen i Aarhus.

På mødet blev parterne også enige om at se fremad. Der afholdes statusmøder cirka hver 14. dag med henblik på at komme problemerne i forkøbet eller få løst de problemer, der eventuelt konstateres, så den danske model følges.

Kontorchef Jørgen Boje i Dansk Byggeri og gruppeformand Ole V. Christiansen, 3F Rymarken i Aarhus ser nu begge frem til mere konstruktivt arbejde på Navitas, og forventer at denne fremgangsmåde kan bruges på andre større byggepladser med ikke dansk arbejdskraft.

Kontakt
Kontorchef Jørgen Boje, Dansk Byggeri, telefon 40 46 94 64
Gruppeformand Ole V. Christiansen, 3F Århus, telefon 23 46 46 76

Læs mere her

onsdag den 25. april 2012

VE-Byg gør klar til offensiv

Efter den ordinære generalforsamling i marts har bestyrelsen nu konstitueret sig og bemandet sit sekretariat i Dansk Byggeri

En række virksomheder i Dansk Byggeri, som sælger og installerer produkter inden for vedvarende energi, fandt sidste efterår sammen og dannede interessegruppen VE-Byg.

Ny bestyrelse
Nu har gruppen holdt sin første ordinære generalforsamling og valgt bestyrelse. Niels Moestrup fra MOESTRUP Tømrer/Snedker, der blev valgt som gruppens formand på den stiftende generalforsamling i oktober, fortsætter som formand for de kommende to år.

Han får følgeskab af Allan Børsting Laursen fra Lasse Larsen Byggefirma as og Henning Pallesen fra Dansk Varmepumpe Industri, der begge ligeledes blev valgt for to år.

Herudover består bestyrelsen af Signe Antvorskov Krag fra Gaia Solar, der blev valgt som næstformand, samt Niels Heidtmann fra Komproment og Morten Victor Petersen fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller. Alle tre blev valgt for en et-års periode.

Sekretariatet på plads
Torben Kaas fra Dansk Byggeri er blevet knyttet til VE-Byg som konsulent, og René Lund Petersen har afløst Søren Meyer som konsulent for Træsektionen i Dansk Byggeri.

På et møde i februar blev det besluttet at etablere et videngrundlag, der kan understøtte intentionerne med VE-Byg, hvilket dels er at sikre, at medlemsvirksomhederne bliver hørt i debatten om løsninger på området, dels at boligejere samt private og offentlige virksomheder får information om de mange positive muligheder, der er ved at anvende klimavenlige energiløsninger i byggeriet.

René Lund og Torben Kaas skal som sekretariat blandt andet tage hånd om, at der etableres en hjemmeside, hvoraf dette videngrundlag fremgår tillige med information om deklarering og certificering af relevante produkter samt VE-Bygs formål og medlemsvirksomheder.

- Med bestyrelse og sekretariat på plads er VE-Byg nu klar til at manifestere sig som en etableret organisation, siger Niels Moestrup, der på generalforsamlingen fik et klart mandat til sammen med bestyrelsen at sætte vedvarende energiløsninger på den offentlige dagsorden.

VE-Byg organiserer en bred række aktører, der arbejder med klima-, miljø- og energivenlige løsninger inden for byggeriet. Det drejer sig om materialeproducenter, importører, forhandlere håndværkere, rådgivere og forbrugerinteresser.

- De senere år har der været fokuseret meget på centrale løsninger inden for eksempelvis opvarmning og køling. Vores fokus er på de decentrale løsninger såsom tekniske anlæg og bygningskomponenter, der optimerer energiprofilen af bygningen. Det vil sige alt lige fra varmepumper, solceller, solpaneler over i isolering, vinduer, klimaskærmsløsninger og andre tiltag, siger Niels Moestrup.

VE-Byg vil derfor også engagere sig politisk for at påvirke rammebetingelserne for branchen, hvor klimarigtige løsninger og vedvarende energi er kommet højt på dagsordenen de seneste år.

Læs mere her

KOMPROMENT og betontagsten

Overvejer du at skifte dit nuværende tag Vælger du et betontag fra KOMPROMENT, får du et billigere alternativ til tegltag samt 30 års produktgaranti.

Tagfirmaet KOMPROMENT har indgået et samarbejde med Etex-gruppen, en af Europas største producenter af tagmaterialer, og kan nu tilbyde betontagsten af høj kvalitet og med 30 års produktgaranti.

Betontagets fordele
Et betontag er et noget billigere alternativ til et tegltag, men med den samme produktgaranti!
Betontagstens tæthed forebygger fugtskader og dens bølgende form er harmonisk og stabil.

To typer betontagsten
KOMPROMENT forhandler to typer klassiske betontagsten med den karakteristiske, bølgede form, der er inspireret af den danske sandstrand. Dobbelt S og Dobbelt S Diamant Coating bliver produceret på et nyt tagstensværk i Polen. De måler begge 334 x 420 mm, og man skal beregne ca. 9 tagsten pr. m2.

Dobbelt S
Tagstenen Dobbelt S er af høj kvalitet og udformet til at modstå fugt og utætheder. Den findes i farverne klassisk rød, kaffebrun og skifersort.

Dobbelt S Diamant Coating
Denne betontagsten har en diamantoverflade og et ekstra beskyttende skjold. Overfladen er yderst holdbar og meget modstandsdygtig over for UV-stråling, hvilket betyder, at stenen bevarer sin farve og glans i mange år.
Tagstenen renses af regnvand, som forhindrer snavs og alger i at sætte sig fast på taget. Dobbelt S Diamant Coating findes i farverne klassisk rød, kaffebrun, skifersort, asfaltsort og kulsort.

30-års garanti
KOMPROMENT tilbyder 30 års produktgaranti på alle betontagsten samt 10-års overfladegaranti på diamantoverfladen.

KOMPROMENT blev etableret i 1999 og har 10 års erfaring med handel af teglsten. Derudover forhandler firmaet betontag, skifer og tage med integrerede solceller eller solfanger.

I 2010 vandt KOMPROMENT Byggeriets Klimapris.

KOMPROMENT har hovedkontor i Svenstrup nær Aalborg og har tagsælgere, fordelt over hele Danmark. Læs mere på www.komproment.dk

Læs mere her

tirsdag den 24. april 2012

Lidt mere optimisme at spore

Der er en lille fremgang i forventningerne til den nære fremtid. Det viser den såkaldte konjunkturindikator for bygge- og anlægsbranchen

Dansk Byggeri vurderer, at der på baggrund af Danmarks Statistik konjunkturindikatoren for bygge- og anlægsbranchen, der netop er offentliggjort, er basis for en smule optimisme. Tallene viser opadgående tendenser for såvel beskæftigelse som ordrebeholdning.

Den sammensatte konjunkturindikator er således steget med 6 men er fortsat negativ, idet den er landet på -14. Den gode historie er, at indikatoren har været forholdsvis konstant i et års tid, men at der nu kan der konstateres en lille fremgang.

Den sammensatte konjunkturindikator består af to indikatorer, nemlig en indikator for beskæftigelsen i branchen og en indikator for ordrebeholdningen.

- Det, der i de nye tal driver fremgangen, er forbedrede udsigter for beskæftigelsen. Samlet set er pessimisterne dog i overtal. I marts måned var der virksomheder med én procent af beskæftigelsen, som ventede færre beskæftigede, mens det i februar måned var virksomheder med otte procent af beskæftigelsen, der ventede en tilbagegang altså lidt færre pessimister, forklarer chefkonsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Billedet er lidt mere negativt, når man ser på ordrebeholdningen. Her har der i den seneste måned været en fremgang på 2 procentpoint, men der er altså stadig virksomheder med 23 procent af beskæftigelsen, der har færre ordrer end normalt.

- Det er dog interessant at se, at udviklingen i indikatoren for ordrebeholdningen har været i fremgang de seneste to år. Problemet er blot, at udgangspunktet tilbage i starten af 2010 var så ekstremt lavt, at vi stadig befinder os på et ganske negativt niveau.

Det, der driver den stille optimisme, er blandt andet regeringens kickstart. Den vil da også i 2012 give ekstra omsætning i bygge- og anlægsbranchen, og dermed også højere beskæftigelse. Samtidig er der et stort antal almene boliger, som er ved at blive bygget, hvilket også bidrager til de lidt lysere udsigter. Endelig er der BoligJobordningen, hvor vi er kommet ind i et nyt skatteår, og dermed kan folk på ny anvende deres skattefradrag.

Læs mere her

Ny murermester hos WO råsted a/s

WO råsted a/s har per 1. april ansat Jens Nyborg Sørensen som ny murermester. Målet med ansættelsen er at udbygge virksomhedens murerafdeling med en øget omsætningen, nu hvor der atter er fremgang i byggebranchen. Jens Nyborg Sørensen er tidligere projektleder i murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S i Auning.

Jens Nyborg Sørensen skal servicere virksomhedens faste og nye kunder og varetage traditionelle murermester opgaver inden for murerarbejde og ombygning.

Målet med ansættelsen er at udbygge WO råsted a/s murerafdeling med en øget omsætning og at styrke relationerne til virksomhedens kunder i Randers- og Århus-området.

Nye udfordringer
Jens Nyborg Sørensen er tidligere projektleder hos murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S i Auning, hvor han har arbejdet i 11 år. Her har han haft ansvar for serviceafdelingen og udførelse af beton-, murer- og tømrerarbejder samt hovedentrepriser. Han er tidligere medejer af byggefirmaet Nyborg Sørensen ApS, som i dag drives af hans bror og to nevøer.

Nu rykker Jens Nyborg Sørensen til WO råsted a/s, hvor han håber at få glæde af sit brede netværk og mere end 42 års erfaring i byggebranchen:

Jeg ser frem til mine nye udfordringer hos WO råsted a/s og til at styrke det opsøgende arbejde og bevare kontakten til de faste kunder. WO råsted a/s er eksperter på deres felt, og det er jeg glad for at være en del af. , siger Jens Nyborg Sørensen.

Om WO råsted a/s
WO råsted a/s er en Randers- og Århus-baseret håndværksvirksomhed med ekspertise i alle former for bygge- og renoveringsopgaver inden for privatboliger, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri. Med en stab på omkring 90 dygtige tømrere og snedkere, murere, byggeledere og jord-, beton- og kloakfolk håndterer virksomheden både små og store byggeopgaver, fra mindre serviceopgaver til større entrepriser.

WO råsted a/s er en del af Engsø Gruppen a/s, som er moderselskab for en række entreprenør- og håndværksvirksomheder i hele landet.

Læs mere her

mandag den 23. april 2012

OBH-Gruppen A/S. Ny regionschef Sjælland

Bjarne Corneliussen, 49 år, er pr. 1. april 2012 tiltrådt som ny regionschef for OBH Rådgivende Ingeniører på Sjælland. Bjarne Corneliussen får ansvaret for afdelingen Øst for Storebælt, som er inde i en positiv udvikling med aktuelle projekter indenfor bl.a. Undervisning, Laboratorier, Energirenoveringer, ESCO-opgaver, Drift- og vedligeholdelse og en lang række øvrige byggeopgaver.

Bjarne Corneliussen er uddannet civilingeniør fra DTU 1989 og har været i den rådgivende branche siden. Bjarne har bl.a. været afdelingsleder hos Carl Bro (nu Grontmij) og Birch og Krogboe (nu Alectia) og kommer senest fra en stilling som projektchef hos Moe & Brødsgaard.

Bjarne er desuden aktiv i en række bestyrelser og faglige fora og er bl.a. formand for hovedbestyrelsen i Dansk Center for Lys og IDA s repræsentant i Det Kriminalpræventive Råd samt Kulturministeriets Sikringsudvalg.

Læs mere om OBH-Gruppen

Få hus og have forårsklar

Foråret er kommet, og det betyder at mange opgaver på huset og i haven igen skal prioriteres. Meget af arbejdet kan udføres bedre og hurtigere med det rigtige værktøj og de rigtige maskiner. Det gælder både for håndværkere og private.

Lej din løsning
Det rigtige udstyr er det halve arbejde, og derfor er det muligt at komme godt fra start når man lejer det bedste udstyr til opgaverne, i stedet for at købe en billigere udgave, som kun er halvt så god.

Derfor giver udlejningsvirksomheden Ramirent håndværkerne en række fordelene ved at leje, herunder adgang til et bredt sortiment, god service og rådgivning om korrekt og sikker brug af materiellet. Samtidigt er der også åbnet for den private, som har lyst til at gøre arbejdet selv, men ønsker at kunne vælge professionelt udstyr med tilsvarende rådgivning.

For Ramirent er det afgørende, at det efterspurgte udstyr er let tilgængeligt og i en ordentlig kvalitet. Vi kører i øjeblikket en forårskampagne, med fokus på at rigtige håndværkere ikke må gå ned på udstyr, og det gælder også i forbindelse med forårsaktiviteterne , fortæller André Bakke, Salg- & Marketingchef i Ramirent.

Ramirents udlejningsservice har 21 kundecentre fordelt ud over hele landet. Det sikrer, at alle håndværkere og private har nem adgang til et bredt udvalg af kvalitetsudstyr. I centrene kan man leje alle former for bygge- og anlægsmaskiner, håndværktøj, lifte og meget mere. Så uanset om der skal lægges fliser, fræses, skiftes facade eller du skal bruge en trailer til at transportere det tunge udstyr hjem, så kan den professionelle løsning lejes på attraktivt vis hos Ramirent.

Alle opgaver er velkomne
Ramirents lokale kundecentre prioriterer det meget højt, at alle kunder, private som professionelle får den service og rådgivning, de har brug for. Alle interesserede kan derfor når som helst kikke forbi i åbningstiderne, og høre mere om hvilke løsninger der passer bedst til netop deres opgave.

Hos os kan vi både opsætte hele skurvognsparker, udleje store rendegravere eller gravemaskiner til større bygge- og anlægsarbejder. Men vi kan også efterleve kunders efterspørgsler, når der er tale om at leje fræser til haven, en fliseklipper, eller en trailerlift fortæller André Bakke, Salg- & Marketingchef i Ramirent.

Ramirent A/S er førende inden for maskinudlejning. Vi leverer dynamiske udlejningsløsninger, der fremmer kundens produktivitet og effektivitet. Vi servicerer en bred vifte af kunder, herunder byggeriet, industrien, den offentlige sektor og private.

Læs mere her

søndag den 22. april 2012

One Stop Shopping hos Novoferm - døre, porte, logistik og service

Novoferm er en af Europas førerende leverandører af porte til industri og privat. Med hovedsæde i Tyskland og med produktion mere end 10 forskellige steder i Europa tilbyder Novoferm døre, porte og logistikløsninger til et hvert behov. Virksomheden har mere end 2.000 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 350 millioner.

I mere end 15 år har Novoferms danske afdeling, Novoferm Danmark ApS, haft sin primære aktivitet på privatmarkedet. Salget af garageporte til private sker gennem et solidt forhandlernetværk, og Novoferm sælger også direkte og har en stor udstilling af porte på domicilet i Toftlund.
- Vi tilbyder én af markedets bedste garageporte og fører et meget bredt udvalg, det gælder også af farver og paneltyper, og kvaliteten er i top udtaler Jesper Pedersen, som er Direktør for Novoferm Danmark.

Ud af skyggen

Foruden det brede produktprogram af døre og porte til private, har Novoferm et komplet program af industrielle produkter. Det omhandler bl.a. industrielle ledhejseporte i mange varianter, rulleporte, ståldøre, hurtigporte og ikke mindst et bredt udvalg at logistikløsninger så som læsseramper, porttætninger og slusehuse. For at styrke aktiviteterne på det industrielle marked har Novoferm GmbH pr. 1. marts ansat Anders Majland som salgschef for Skandinavien med det primære ansvar at understøtte Novoferms salgsaktiviteter i Skandinavien. Anders Majland har de seneste 7 år arbejdet hos NASSAU Door A/S med ansvar for product management, forretningsudvikling, salg og marketing.
- Vi har i mange år stået lidt i skyggen af de store spillere på industrimarkedet. Det gør vi noget ved nu. Vi har den komplette pallette af produkter, der modsvarer markedskravene og til konkurrencedygtige priser. Med tilknytningen af Anders Majland står vi endnu stærkere i kampen om en større del af industrimarkedet. Det skal vore kunder have glæde af, udtaler Jesper Pedersen.

One Stop Shopping

Det brede udvalg af udvendige og indvendige dør- og portløsninger gør Novoferm til en attraktiv samarbejdspartner for industrien. Handler man hos Novoferm, behøves man kun at handle ét sted. Vi tillægger One Stop Shopping princippet stor værdi. Det, at du som bygherre eller entreprenør kun behøves at handle ind ét sted giver store fordele og sparer tid og penge udtaler Jesper Pedersen.

Service er en vigtig del af forretningen

Novoferm tilbyder også servicering af industrielle produkter. - Korrekt vedligeholdelse og servicering er en vigtig del af produkternes ydeevne og holdbarhed. Foruden det årlige lovpligtige eftersyn, står vi til rådighed når uheldet er ude. Vi har et komplet udvalg af reservedele der gør, at vi kan servicere hurtigt og effektivt, således utilsigtede driftsstop begrænses afslutter Jesper Pedersen.

Læs mere her

Boligejerne foretrækker Byg Garanti

Det kan godt betale sig at vælge en håndværker med Byg Garanti. Det ved snart rigtig mange boligejere. For at minde endnu flere om budskabet går Dansk Byggeri i begyndelsen af april ud med endnu en kampagnerunde for Byg Garanti
I 2011 afviklede Dansk Byggeri sin hidtil mest synlige kampagne for Byg Garanti. Det har været så stor en succes, at 76 % af de personer, der kender til Byg Garanti nu foretrækker håndværkere, som er dækket af Byg Garanti.

Sidste års kampagne bestod af blandt andet tv-reklamer, avisannoncer, webbannere, søgeordsoptimering og PR. Nu gentager Dansk Byggeri succesen for at opnå et endnu bedre kendskab til Byg Garanti blandt boligejerne. Det betyder, at Byg Garantis reklamefilm igen i år vil køre over skærmen på TV2 og TV2 Charlie, første gang i april måned og igen til efteråret. I samme periode vil der køre radiospots i lokalradioer over hele landet samt annoncer i aviser, dagblade og online medier.

- Vi vil med kampagnen gerne fortælle endnu flere boligejere, hvor vigtigt det er at vælge en håndværker, der er omfattet af Byg Garanti, når de fx skal bygge om eller bygge til. Som forbrugere bliver vi alle bombarderet med informationer og indtryk hver eneste dag. Derfor gentager vi kampagnen, så boligejerne bliver mindet om Byg Garanti, inden de skal i gang med sommerens byggeprojekter, siger Inger Petersen Thalund, kommunikationschef i Dansk Byggeri.

Som noget nyt er der i denne kampagnerunde også indlagt radioreklamer:

- For at nå målgruppen og komme igennem med budskabet, skal vi være bredt til stede i medierne. Derfor har vi i år valgt at udbygge kampagnen med landsdækkende radioreklamer, fordi vi på den måde når endnu bedre ud til målgruppen og opnår en større synergieffekt, fordi de forskellige medier supplerer hinanden, siger Inger Petersen Thalund.

Byg Garanti kampagnen vil køre i to moduler i perioden april november 2012 på TV2, TV2 Charlie, i lokalradioer landet over samt i landsdækkende aviser og online medier.

Læs mere her

lørdag den 21. april 2012

Eftertragtet søster går i salg

Beboerne i boligprojektet Fem Søstre nyder allerede tilværelsen i de første to søstre, og da ejerlejlighederne er meget eftertragtede, starter NCC Bolig nu salget af den tredje søster.

I december sidste år stod den anden søster klar i det karakteristiske boligprojekt Fem Søstre i Vejle, og på søndag den 1. april starter NCC Bolig så salget af den tredje søsters 48 ejerlejligheder. Salget lanceres på et åbent hus arrangement kl. 13-15, hvor det bl.a. vil være muligt at købe en af de eftertragtede type C-lejligheder, som hurtigt blev udsolgt i det sidste tårn.

Hos NCC er det en stor glæde allerede nu at sætte det næste tårn til salg, da det er det næste skridt på vejen mod at fuldende det samlede udtryk i området. Karina Hørdum, salgschef hos NCC Bolig, mærker også til boligernes popularitet:
At komme i salg med det tredje tårn er en skøn måde at starte foråret. Vi har gennem længere tid fået henvendelser fra interesserede, der har efterspurgt lejligheder i projektet, hvilket sammen med positive tilbagemeldinger fra de eksisterende købere, understreger byggeriets popularitet. Det bliver spændende at sætte gang i endnu en søster, så hele området snart kan fuldendes.

Ligesom de foregående tårne har den tredje søster fire forskellige lejlighedstyper på 77-125 m2 med 1-3 soveværelser. Alle lejligheder har en stor udsigtsaltan i hele boligens længde med den karakteristiske runde facon.

Priser på lejlighederne i det nye tårn starter fra kr. 1.475.000.

Læs mere her

Svendborg tog den rigtige beslutning

Selvom byrådet længe har været på afveje, så er der nu ros til Svendborg for at ende med at udpege Skælskør Anlægsgartnere som vindere af udliciteringen af entreprenørarbejdet

- Jeg er meget glad for at se, at politikerne endte med at vælge det tilbud, der er økonomisk mest fordelagtigt. Det er den bedste løsning for både borgerne og kommunen, der nu får to millioner kroner ekstra i kommunekassen at gøre godt med, siger erhvervspolitisk chef, Torben Liborius.

Udbuddet af kommunens entreprenørarbejde har været et uskønt forløb, hvor politikerne glemte deres egne retningslinjer om, at vinderen skulle være det tilbud, der var økonomisk mest fordelagtigt.

- Jeg tror, at alle parter har lært af forløbet, der heldigvis endte med, at den rette virksomhed vandt udliciteringen. Men for at sikre sig, at forløbet fra Svendborg ikke gentager sig, så vil det være fornuftigt at sætte ind med nye regler på området, siger Torben Liborius.

Fx bør politikerne på Christiansborg indføre nye krav til kommunerne om, at:

kommunerne skal udbyde alle deres tekniske områder
det skal ske efter reelle retningslinjer, når kommunerne afgiver kontrolbud
når kommunerne vinder et udbud, skal de holdes op på, at de leverer i overensstemmelse med tilbuddet. Som det er i dag, kan kommunen bare annullere en udbudsforretning og fortsætte som om der aldrig havde været afholdt licitation. Det må høre op.

Kontakt:
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, telefon 23 32 34 95
Pressekonsulent hos Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Læs mere her

33.000 flere i arbejde

Omsætningen i byggeriet stiger, og det samme gør antallet af arbejdspladser. Det gælder både i bygge- og anlægsbranchen og i de erhverv, der leverer varer og tjenester til bygge- og anlægsprojekter. Det har i løbet af det sidste år fået beskæftigelsen til at stige med hele 33.000
10-04-2012

Det summer af liv på byggepladserne, og der er i det hele taget travlt i bygge- og anlægsbranchen. I januar og februar i år var omsætningen i bygge- og anlægsbranchen 17 % højere end i de sam­me måneder i fjor. Det fremgår af tallene for firmaernes indenlandske salg fra Danmarks Statistik.

- I de første to måneder i 2012 omsatte bygge- og anlægsvirksomhederne for 25,8 mia. kr. Det er 3,7 mia. kr. mere end i de samme måneder i 2011. Det svarer til, at der er 19.000 flere i arbejde i bygge- og anlægsbranchen i januar og februar 2012 end i 2011, vurderer seniorøkonom hos Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

Den større omsætning har ikke alene givet flere arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen, men også i alle de erhverv, som leverer varer og tjenesteydelser til bygge- og anlægsbranchen. Fx råstofud­vinding, byggematerialeproducenter, forhandlere af byggevarer, transporterhvervene, arkitekter, rådgivende ingeniører, advokater og revisorer.

- Væksten i omsætningen på 3,7 mia. kr. har i januar og februar i år forøget beskæftigelsen i de leverende erhverv med skønsmæssigt 14.000 arbejdere og funktionærer i forhold til de samme måneder året før, vurderer Finn Bo Frandsen.

Den højere bygge- og anlægsaktivitet skyldes nybyggeri af almene boliger, mens aktiviteten på renoveringsområdet er stimuleret af BoligJob-Ordningen og regeringens Kickstart. Også opførelsen af de nye metrostationer i hovedstaden, der medfører mange omlægninger af gasledninger, fjernvarmeledninger, vandledninger, afløbsledninger samt el- og telekabler, har sat gang i beskæftigelsen.

- Desværre er der udsigt til, at der i slutningen af 2012 vil blive fuldført mange flere boliger, end der vil blive påbegyndt, og derfor vil aktiviteten ved nybyggeri falde igen, hvorimod aktiviteten ved anlægs­virksomhed vil være stigende, slutter Finn Bo Frandsen.

Læs mere her

Ramirent har generationsskifte i Fleet Management

Johnny Jørgensen overtager ansvaret for Ramirent Fleet i Danmark, og bliver dermed Fleet Manager med virkning fra april 2012. Tidligere Fleet Manager Frank Ramstedt fortsætter i Ramirent Fleet som produktchef.

Johnny kommer fra en stilling som produktchef for Ramirents Liftsortiment, og har via tidligere erfaring og et tæt samarbejde med Frank, de bedste forudsætninger for at varetage opgaven.

Omrokeringen i Fleet har været længe planlagt og er en gensidig beslutning, der giver plads til yngre kræfter. Frank og jeg er enige om, at Johnny er den helt rette til at varetage fremtidens udfordringer i stillingen, og vi ser derfor frem til en fortsat positiv udvikling. Frank har gjort et enestående arbejde som Fleet Manager, herunder at klæde Johnny på til at tage stafetten og fører Ramirent videre , fortæller Erik Høi, administrerende direktør i Ramirent Danmark.

I forbindelse med den nye stilling indtræder Johnny i ledelsesgruppen.

Der afholdes en uformel reception d. 23. april kl. 14.00 på Hundigevej 85, Greve.

Læs mere her

Gåhjemmøder om EN 1090 og CE-mærkning

FORCE Technology gentager en række Gåhjemmøder, hvor de skærpede krav til udførelse og dokumentation af svejsning af bærende stålkonstruktioner iflg. EUROCODE 3, vil blive gennemgået.

Fra den 1.1.2009 kunne den danske norm DS 412 for beregning og udførelse af stålkonstruktioner ikke længere anvendes, og i stedet skal EUROCODE 3 anvendes, iflg. Bygningsreglement 2008 BR08.
Siden er implementeringen gået meget langsomt, men i forbindelse med det kommende krav til CE-mærkning af stålkonstruktioner bliver det aktuelt, at alle stålproducerende virksomheder overholder kravene fra EUROCODE 3.

Behov selvom udsættelse
Kravet til CE-mærkning af stålkonstruktioner var oprindelig fastlagt til 1.7.2012, men er nu udsat til 1.7.2014. Uanset denne forlængelse må det dog forventes, at virksomheder vil få behov for at CE-mærke stålkonstruktioner inden udløbet af denne frist.

Tid og sted
Gåhjemmøderne afholdes kl. 13.00 16.45:
2. maj på Østre Gjesingvej 7, 6715, Esbjerg N
8. maj på Tueager 3, Skejby, 8200 Aarhus N
15. maj på Park Allé 345, 2605 Brøndby

Tilmelding
Tilmeld dig hos Iben Knudsen på tlf. 43 26 73 27 eller på mail ibk@force.dk senest 14 dage før Gåhjemmødet. Det koster 750 kroner ekskl. moms at deltage. Læs mere på vores hjemmeside www.forcetechnology.com

Vores målsætning er:
at give virksomheder, der fremstiller bygningsstål, kendskab til principperne i EUROCODE 3, Design of Steel Structures.
at give stålproducerende virksomheder værktøjer til at kvalificere deres svejsemetoder og udarbejde kvalitetshåndbøger for denne type arbejde.
at virksomhederne bliver i stand til at udarbejde og fremsende projektdokumentation til de tekniske forvaltninger, således at disse kan godkendes.
at virksomhederne bliver bekendt med kravene til CE-mærkning af stålkonstruktioner i overensstemmelse med byggevaredirektivet

Læs mere her

fredag den 20. april 2012

Direktør: Mere nuanceret energidebat på Christiansborg / NY undersøgelse

NY UNDERSØGELSE: Offentlige og private virksomheder vurderer, at energibesparende el-installationer er den bedste kilde til energibesparelser, viser nye tal. Grøn el-teknologi har et enormt potentiale til at sænke energiforbruget, som politikerne slet ikke realiserer, siger administrerende direktør Michael Højgaard, Lindpro A/S.

Grønne el-installationer sparer mest energi. Det viser en ny undersøgelse blandt offentlige og private ledere indenfor byggeteknik og vedligeholdelse af bygninger, der har svaret på, hvad der bidrager mest til et lavt energiforbrug i Danmark. 61 procent af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen peger på energibesparende el-installationer.

Efterlysning: Nuanceret energidebat
Hos Lindpro har vi naturligvis ikke det fjerneste imod grøn energi, tværtimod. Men den hjemlige energidebat handler alt for meget om vindenergi og beklageligvis alt for lidt om energibesparende el-installationer. Vi anbefaler, at vi især udnytter det potentiale, som moderne el-installationer kan give til at nedsætte energiforbruget og mindske CO2-udslippet. En virksomhed, der går over til LED-lys, bruger ca. 30 procent mindre strøm. Spørgsmålet er, om vi får reduceret CO2-forbruget mest muligt ved at investere 40 mia. kr. i vindenergi alene, eller om vi skal se på alternativer Jeg er ikke sikker og efterlyser en markant mere nuanceret dialog mellem politikerne og installationsbranchen, siger Michael Højgaard, Lindpro A/S.

El-teknik giver største energibesparelser
Undersøgelsen, der er foretaget af Lindpro A/S i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications, viser, at 80 procent af virksomhederne har en strategi for at nedbringe energiforbruget. 85 procent svarer, at energibesparende el-installationer indgår i den. Samtidig vurderes slutbrugerne også at sætte mest lid til energibesparende el-installationer, når de skal spare energi, viser undersøgelsen.

Resultaterne viser, at lederne indenfor byggeteknik og bygningsvedligeholdelse generelt sammenkæder et lavt energiforbrug i nye byggerier med andet end isolering og vinduer. Det er blevet mere rentabelt at skifte forældet el-teknik ud med ny, innovativ el-teknik, siger Michael Højgaard.

Faktaboks: Det mener virksomhederne skaber et lavt energiforbrug
Energibespar. el-installationer - 62%
Vindenergi - 56%
Isolering - 46%
Tilknytning af energirådgivere - 26%
Vinduer - 23%
Solenergi - 23%
Bioenergi - 13%


Læs mere her