onsdag den 30. september 2015

App sparer tid og penge for håndværkere

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Ny app til håndværkere og rådgivere effektiviserer opmåling og tilbudsgivning samtidigt med at den sikrer overblik og minimerer fejl.Normalt kræver det flere separate arbejdsgange, når isolatør Martin Jensby fra Thy Isolering giver tilbud på en isolationsopgave. Først skal der opmåles og beregnes hos kunden. Derefter går turen tilbage til kontoret, hvor han skriver tilbudet. Så udfylder han en ansøgning om salg af energibesparelser. Dernæst skal han have kundens underskrift, før ansøgningen kan sendes ind. Tilsidst laver Martin ofte en isoleringsattest, der giver kunden garanti for at arbejdet er korrekt udført.

Alt dette klarer den nye Spector App fra IOSPECT i én arbejdsgang, og kunden har tilbuddet i hånden, når Martin er færdig med at måle op.

ÉN ARBEJDSGANG OG TILBUD MED DET SAMME
Martin fortæller, at Thy Isolering altid ønsker at tilbyde kunderne den optimale isoleringsløsning. Derfor indblæser de f.eks. ikke papiruldsisolering i facader, der udsættes for slagregn.

"Det er afgørende vigtigt for os som seriøse isolatører, at app'en kan lave beregninger på mineraluld, EPS isolering (flamingo-kugler) og papiruld, således at vi altid kan bruge den rigtige isolering til den specifikke opgave", forklarer Martin.

Martin fortæller at app'ens overskuelige tjekliste sikrer, at de får alt med, når der skal beregnes priser på isolering, gangbro, vindplader og loftslem. Alt sammen i én arbejdsgang.

"Har kunden en email, så har han tilbudet, når vi kører derfra. Det er kanon-effektivt. Ja, vi sparer halvanden time pr. sag", fortæller Martin.

Det har også været afgørende for Martin og Thy Isolering, at der ikke er nogen bindinger forbundet med app'en. De skal ikke bruge et bestemt produkt eller betale abonnement. App'en er forbrugsafregnet, så det er let at have overblik over udgifterne.

EN APP SIKRER EFFEKTIVITET PÅ KONKURRENCEPRÆGET MARKED
For Jan Høilund Christensen er det fantastisk at høre en så tilfreds kunde udtale sig om den app, han har været med til at udvikle. Jan har sammen med app-udviklere fra Blake & White skabt denne app på baggrund af behov, som Jan havde i sit energirådgivningsfirma Engko.

Jan oplevede, at rigtigt mange håndværksmæssige ydelser er meget konkurrenceramte og kræver en høj grad af effektivisering, hvis de skal være rentable. Derfor kontaktede han Blake & White omkring udviklingen af en app, der kunne hjælpe i processerne.

- Nu har vi sammen udviklet en app, der kan tilpasses mange behov og som f.eks. kan lave automatisk beregning af materialeforbrug, lave fotodokumentation og automatisk kan lave attester, arbejdssedler, rapporter og tilbud. Alt sendt direkte fra app'en til personen der skal bruge det. Det er effektivt, siger Jan.

Jan fortæller, at han sammen med Blake & White nu har stiftet et selskab, IOSPECT, og de allerede nu har lavet aftaler med nye kunder om Spector Apps. Jan fortæller, at der er stor interesse for app'en og han forventer, at de snart får meget travlt, når håndværkere og rådgivere ser, de mange fordele deres Spector App giver i det daglige arbejde.

Om Spector APP
Nyudviklet app, der letter arbejdsgangen for bl.a. håndværkere og rådgivere i byggesektoren. App'en kan skræddersys mange forskellige behov.

App'en kan bla. lave:

Nem checkliste så du undgår fejl og mangler ved opmåling og tilbudsgivning
Lav hurtigt et tilbud og send til kunden
Automatisk beregning af materialeforbrug
Fotodokumentation f.eks før og efter fotos
Inspektion af udført arbejde
Inspektion af reklamationer
Lav nemt attester, arbejdssedler, rapporter, aftaler og tilbud og send direkte fra ipad til kunden




Læs mere her

tags: energi, konkurrence,

Rummelig familievilla ved Them slår dørene op


Når Scanwo holder åbent hus på Them Skovvej 4. oktober vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man kan opnå med et træhus. Alle interesserede er velkomne.Hvis du er på udkig efter et nyt hus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Them Skovvej 9 tæt ved Them den 4. oktober. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en rummelig og økonomisk familievilla.

– Planløsningen med 166 kvadratmeter er ideel for de fleste familier med masser af plads at boltre sig på. Samtidig sikrer jordvarmeanlægget en stabil og billig varmekilde i mange år frem, forklarer salgschef Anders Hankelbjerg fra Scanwo.

– Til arrangementet er der også mulighed for at møde konsulenter fra Genvex og Invita, der kan gøre interesserede klogere på ventilationsanlæg og køkkenmuligheder, fortsætter han.

Ventilationsanlæg giver færre sygedage

Them-huset er ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke egenskaber er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet. – Mange af vores kunder ønsker et sundt og miljørigtigt indeklima, og blandt andet derfor er der stor sandsynlighed for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Spar hundrede tusinde ved selvbyg

Villaen kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har med huset leveret en færdig løsning, men det er også muligt at få en selvbyg- eller en medbygløsning, hvor du selv står for udvalgte dele af byggeprocessen. – Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.

Der afholdes åbent hus på adressen Them Skovvej 9, 8653 Them, søndag den 4. oktober fra kl. 13 til 16. De opstillede skilte viser vej.


Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, økonomi, fleksibilitet, Skandinavien, miljø, miljørigtig, Fakta, astma, sygdom, helbred,

tirsdag den 29. september 2015

Fynsk ingeniørvirksomhed afholdt 50-års jubilæum


I anledning af OBH-Gruppens 50-års jubilæum var dannebrog hejst fredag den 25. september. På en flot sensommerdag var samarbejdspartnere og forretningsforbindelser inviteret til reception og åbent hus med taler på hovedkontoret i Odense."Den billigste energi er den energi, vi ikke bruger", sagde klima-, forsynings- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i hans tale til OBH-Gruppens jubilæumsreception. Han mente, at OBH-Gruppens ingeniører lavede et rigtig godt stykke arbejde med at energirenovere bygninger og udføre energimærkning. Ministeren nævnte i sin tale, at der blev udført ca. 50.000 energimærkninger i Danmark om året.
"Der er et enormt potentiale for at energirenovere de mange aldrende bygninger, som vi har i Danmark", sagde han. Ministeren roste blandt andet virksomhedens gode evner til at følge med tiden og tage højde for kundernes behov – også når kundernes behov ændrede sig. Og så bemærkede han med et glimt i øjet, at 1965 var en god årgang, han var selv født samme år.
"Det er virksomheder som denne, som der er brug for", sagde ministeren, inden han ønskede virksomheden længe leve med tre hurraer.

På talerstolen var også direktør i FRI (foreningen af Rådgivende Ingeniører) Henrik Garver. I hans gennemgang af branchen gennem de sidste 50 år var han begejstret for OBH-Gruppen.
"Det er ikke mange virksomheder, der har 50 år på bagen. I har tilpasset jer forandringer i de sidste 50 år – det kan i også gøre de næste 50 år", sagde Henrik Garver. Han lagde specielt vægt på, at der mangler ingeniører, og at det er en af branchens største udfordringer. En udfordring som OBH-Gruppen også står overfor og samtidig blev det nævnt, at han var imponeret over OBH-Gruppens seneste tiltag med Danmarks største jobannonce hængende på facaden af virksomheden. Men allerede nu kan det ses, at flere søger ind på ingeniøruddannelserne, sagde Henrik Garver.

Der var proppet i den store hall i OBH-Gruppens hovedkontor. Mere end 250-300 gæster var kommet for at ønske virksomheden tillykke med jubilæet. Selvom den administrerende direktør Børge Danielsen påpegede, at finanskrisen havde været hård ved virksomheden, så er virksomheden igen på rette køl. Ifølge Børge Danielsen indikerer 2015 til at blive et rigtigt godt år i OBH-Gruppens 50-årige historie.



Læs mere her

tags: Danmark, energiminister, direktør, finanskrisen, uddannelse, OB, Odense, virksomhed, recept, energi, jobannonce, ingeniøruddannelse,

Forsinkede betalinger hæmmer vækst og jobskabelse - hele 37% af gælden i Europa er fortsat ubetalte efter 30 dage


Mange virksomhedsejere i Europas kæmper med, at deres kunder ikke er i stand til at betale deres gæld til tiden. Nogle af følgerne heraf er negative effekt på den økonomiske vækst og jobskabelse. I B2B-transaktioner er den gennemsnitlige betalingsfrist 28 dage, men alligevel er 37% af al udestående gæld ikke betalt efter 30 dage.Omkostninger ved forsinkede betalinger er høje; alt i alt er 3,1% af den årlige omsætning blevet afskrevet, fordi virksomhederne ikke modtager tilstrækkelig betaling. Dette svarer til 289 milliarder euro - penge der kunne have været investeret i vækst og jobskabelse.

Brancher påvirkes på forskellige måder af dette. Byggebranchen er påvirket mest af de forsinkede betalinger, hvor virksomhederne oplever at 3,9% af deres omsætning må afskrives. Den gennemsnitlige betalingsfrist givet til B2B-kunder er 28 dage, men 40% af al udestående gæld er mere end 31 dage om at blive betalt, og hele 11% af al udestående gæld i branchen tager mere end 90 dage at få hjem.

Også energisektoren (elektricitet, gas og vand) står over for svære udfordringer på grund af forsinkede betalinger. På europæisk plan oplever sektorer mere end 10 dages forsinkelse i gennemsnit, og 46% af udestående fordringer er ubetalte efter den aftalte betalingsfrist er nået.

Konsekvenserne er alvorlige. Som en af de hårdest ramte, oplever 53% af de adspurgte i byggebranchen at deres likviditet bliver presset, som følge af forsinkede betalinger og 50% siger, at de mister indkomst på grund af det.

EPR Industry White Paper 2015afslører også, at forsinkede betalinger er en trussel mod jobs. I transport- og opbevaringssektoren siger 46% af de adspurgte, at grundet regningerne ikke betales til tiden, hæmmes de i at rekruttere og 42% siger, at de ville ansætte hvis de fik betaling hurtigere.

Et andet rystende eksempel er hotel og restaurantionsbranchen. Branchen er kendt for at ansætte en masse ung arbejdskraft, men en fjerdedel (25%) siger, at selv de overvejer at reducere personalet på grund af forsinkede betalinger og 34% siger, at de ikke er i stand til at rekruttere.

Om Intrum Justitia
Intrum Justitia er Europas førende koncern inden for kreditstyring og tilbyder ydelser designet til målbart at forbedre vores kunders cash flows og langsigtede rentabilitet, inklusiv Køb af Fordringer. Intrum Justitia blev grundlagt i 1923 og har omkring 3.800 medarbejdere fordelt på 20 lande. Den samlede omsætning udgjorde ca. 5,2 milliarder SEK i 2014. Intrum Justitia AB har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2002. For yderligere information, besøg venligst www.intrum.com

Om EPR Industry White Paper
EPR Industry White Paper 2015 fra Intrum Justitia afslører hvordan Europas finansielle sundhed er influeret, mens virksomheder slås mod forsinket betaling og dårlig gæld, en udvikling som i sidste ende mindsker jobskabelse, vækst og investering i teknologi og innovation. På europæisk plan lider brancherne under de store konsekvenser som gældstab og betalingsforsinkelse har, hvilket fremhæves i dette white paper


Læs mere her

tags: euro, Europa, 2002, restaurant, OMX, økonomi, Stockholm, omsætning, virksomhed, penge, teknologi, energi, arbejdskraft, innovation, Ford, 2014,

mandag den 28. september 2015

Arkitekturoplevelser i hele landet


Arkitekturens Dag d. 1. oktober i fællesskabernes og deleøkonomiens tegn med flere end 50 gratis events og præmieringer til god lokal arkitekturDen 1. oktober fejres arkitekturens internationale kampdag. Det sker med gratis oplevelser, foredrag, byvandringer, film og meget mere, fra Bornholm til Nordjylland, for store og for små.

Titlen for Arkitekturens Dag 2015 er "At skabe ved at dele". Det handler om arkitekternes, designernes og byplanlæggernes rolle i udviklingen af rammerne for nye fællesskaber. Hvordan kan god arkitektur, design og byplanlægning få os til at deles om alt fra græsslåmaskiner til byrum, boliger, biler og køkkenhaver og derved spare på ressourcerne

Tegnestuer, kommuner, institutioner, lokale ildsjæle og skoler står bag flere end 50 arrangementer i hele landet.

"Det er med stor glæde, vi hvert år ser arrangører fra hele landet være med til at skabe et mangfoldigt program, og jeg håber, at der også i år vil være mange, som vil benytte lejligheden til at blive klogere på arkitekturens betydning, fællesskaber og deleøkonomi - eller blot have en sjov dag med gode oplevelser", siger Jesper Pagh, direktør i Arkitektforeningen.

Oplev blandt andet deleøkonomisk boligblok anno 1930'erne i Aarhus, hvor du også kan komme med på arkitekturløb. Besøg mobilt bibliotek og offentlige shelters i Faaborg, urban have i Brabrand, tag med på byvandring til nye projekter i Fredericia, byplanlægning i sandkasser og lydinstallationer på slagteriet i Holstebro, byfællesskab på fælleden i 8-tallet i København, pop-up event i Aalborg med 8 kg LEGO. Derudover kan man lære om Smart Cities i Odense, besøge fremtidens akuthospital i Viborg og høre om biologisk byggeri i Middelfart – og meget, meget mere!

For børn
Arkitekturens Dag er også for børn: I Kolding bygger skolebørn delesamfund op, og de mindste kan også komme til arkitekturworkshop i Dragør eller designe arkitekturmodeller i København. Museum Jorn åbner dørene for skolelever til arkitekturworkshop i Silkeborg og man kan bygge med Klakx i byhaven i Viborg.

Præmieringer af god arkitektur
Arkitekturens Dag er også anledningen til, at mange kommuner præmierer årets bedste nye arkitektur. I år deles der blandt andet priser ud i Lyngby, Herning, Svendborg, Vejle og Kolding.

Arkitekturens Dag for alle
De fleste har en ide om, hvad en flot bygning er, og en forståelse af, hvad en arkitekt laver. Men i virkeligheden er arkitektur meget andet og mere end bygninger. Arkitekturens Dag er derfor tiltænkt som en mulighed for, at alle - i alle aldre - kan få et indblik i arkitekturens mangfoldige verden og den indflydelse, den har på vores egen hverdag.

Arkitekturens Dag er indstiftet af UIA, den internationale Arkitektforening, og i Danmark er det Arkitektforeningen, der er tovholder på dagen.

Alle events er non-profit og en stor del bliver til med økonomisk støtte fra Arkitektforeningen.



tags: hospital, Danmark, København, direktør, Lyngby, Vejle, økonomi, Odense, Holstebro, Kolding, Bornholm, Nordjylland, Viborg, Herning, Aalborg, Silkeborg, Brabrand, Middelfart, Faaborg, Svendborg, skolebørn, slagteri, Fredericia,

Nabolande er de vigtigste markeder for byggevarer


Den danske byggevareeksport er steget med knap fem procent i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år. Danske byggevarer er især populære hos vores nærmeste naboerDanmark eksporterede i første halvår af 2015 varer for i alt 322 mia. kr. Det er en stigning på fem procent i forhold til samme periode sidste år. Byggevareeksporten følger godt med og har øget eksporten med 4,9 procent. Det svarer til eksport af byggevarer for 20,5 mia. kr.

- Går vi tættere på tallene, kan den positive udvikling tilskrives udviklingen i indeværende år. Byggevareeksporten har haltet, og eksporten er kun steget med 1,2 procent over de seneste tolv måneder, siger branchedirektør Jette Snoer, Danske Byggematerialer.

Danske Byggematerialer følger løbende udviklingen på byggevareområdet og konstaterer, at det er vanskeligt at følge trop på den generelle stigningstakt for eksportudviklingen. Det går ikke helt så hurtigt på byggevareområdet.

- Sammenlignet med den samlede eksport er det sådan, at stigningstakten for byggevarer er lidt lavere, og det har været billedet siden januar 2011, hvor den første beskedne stigning i eksporten af byggevarer siden 2008 viste sig, siger Jette Snoer.

Det er afgjort Tyskland, som trækker læsset. I statistikken ser vi også en positiv udvikling for Kina og USA, men det dækker for størstedelens vedkommende over elementer som pumper og maskindele. I Tyskland er vækstmotoren derimod boligbyggeriet, hvor særligt etagebyggeriet i de store byer har en positiv afsmitning på efterspørgslen efter danske byggekomponenter.

- På positivsiden skal man faktisk også regne Storbritannien, da det fald, der er sket, primært skyldes mindre efterspørgsel på stålvarer som fx vindmøller. Derimod udviser varegrupperne vinduer og døre en pæn stigning, og der er derfor god grund til optimisme på det område i lyset af store britiske ambitioner på renoveringsområdet, og vores vinduesproducenter er i dag meget opmærksomme på det britiske marked, fortæller Jette Snoer og fortsætter:

- Jeg forventer meget af det britiske marked og tror på, at det kan udvikle sig solidt og sikkert og blive et meget attraktivt marked for danske producenter af klassiske byggematerialer som fx vinduer og døre.

I Sverige er byggevareeksporten for det første halvår 2015 stagnerende, og konjunktursituationen er ligeledes ikke stabil.

- Men vi tror på, at danske byggevareeksportører bør holde fast i opmærksomheden på det svenske marked, som har potentiale til at udviklet sig frem mod et pænt niveau. Det gælder i endnu højere grad Norge, hvor der er stigende byggeaktivitet efter en lidt sløj periode, slutter Jette Snoer.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, 2011, 2008, Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, direktør, Kina, vindmøller,

søndag den 27. september 2015

Kom på gratis VVS Gør-Det-Selv-Skole i SILVAN


Mange boligejere er tilbageholdende med at kaste sig over VVS-opgaver i hjemmet – både fordi tanken om utætte vandhaner virker afskrækkende, men også fordi mange ikke har tjek på, hvilke opgaver de selv må udføre og hvilke der ifølge loven skal løses af en autoriseret VVS'er.Det er en skam, mener SILVAN, og inviterer derfor alle interesserede på Gør-Det-Selv-Skole med VVS på skemaet. For selv om større projekter som montering af afløbsrør og tilslutning af gulvafløb rigtig nok kræver professionel hjælp, så er der stadig mange opgaver, du selv kan kaste dig over.

Det får du rig mulighed for at høre mere om tirsdag den 3. november 2015 fra kl. 18.30 – 21.00, hvor der i samtlige lokale byggemarkeder afholdes Gør-Det-Selv-Skole.

Små-reparationer og udskiftninger
"Mange VVS-opgaver kan man faktisk løse selv helt lovligt og med et godt resultat. I løbet af aftenen vil SILVAN-medarbejdere derfor gennemgå de mest almindelige små-reparationer og udskiftninger, som at skifte vandhane og reparere et toilet, der løber. De vil også svare på spørgsmål om mere specielle VVS-opgaver, for eksempel hvordan man skifter et toilet," siger Freddy Lauridsen, administrerende direktør i SILVAN.

Aftenen er tilrettelagt, så SILVAN-medarbejderne viser og gennemgår forskellige opgaver inden for VVS-området. Deltagerne får også lejlighed til at prøve nogle af tingene af i praksis og kan selvfølgelig spørge løs undervejs.

Gør-Det-Selv-Skolerne er meget populære, og da der kun er et begrænset antal pladser, er det en god idé at tilmelde sig hurtigst muligt. Hvis holdet er fyldt op, kan du vælge enten at komme på venteliste eller tilmelde dig i en anden SILVAN. Sidste frist for tilmelding er den 20. oktober på silvan.dk, hvor du også kan finde en oversigt over, hvad du selv må lave af VVS-opgaver i hjemmet.

Fakta om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 43 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet. SILVAN er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.



tags: Danmark, Europa, direktør, boligejere, boligejer, Slagelse, byggemarked, Fakta,

Ericsson og LG Uplus vil samarbejde om 5G og IoT

Ericsson og LG Uplus vil samarbejde om udviklingen af 5G og IoT-teknologier
Samarbejdet omfatter IoT-infrastruktur, SDN og NFV, indholdsleverende netværker og IoT-teknologier
Virksomhedernes mål er at tage føringen i den globale udvikling af 5G og IoT-platforme

Ericsson (NASDAQ: ERIC) og LG Uplus, med hovedkvarter i Seoul, Sydkorea, har underskrevet en fælles hensigtserklæring om udviklingen af 5G og IoT-teknologier.

I henhold til aftalen, som i første omgang løber frem til 2020, er det de to virksomheders målsætning at tage føringen i udviklingen af 5G og IoT-platforme. Erklæringen dækker over fire hovedområder: IoT-infrastruktur (herunder narrow-band LTE), SDN og NFV som forbereder core-netværket til 5G, CDNs og IoT-teknologier.

Ericsson og LG Uplus vil udarbejde strategier for teknologier og frekvenser, og sammen udarbejde en langsigtet køreplan for netværksudvikling. De to virksomheder vil samarbejde på tværs af en bred vifte af områder, herunder forskning, deling af resultater og udvikling af teknologi og udstyr.

Ulf Ewaldsson, chief technology officer ved Ericsson, siger: "Ved at muliggøre ubegrænset adgang til information hvor som helst og når som helst, kan 5G betyde enorme fordele for mennesker, erhvervslivet og samfundet. Realiseringen af denne transformative vision kræver et stærk økosystem i industrien, og vi er glade for at indgå et partnerskab med LG Uplus, så vi sammen kan lede udviklingen af både 5G og IoT-platforme."

Kim Suntae, chief technology officer hos LG Uplus, siger: "Vi vil forberede os på 5G-æraen ved at kombinere vores viden inden for netværk med Ericssons teknologiske styrke. De to selskaber vil lede evolutionen inden for netværk ved i tæt samarbejde at indføre avancerede netværksteknologier til både hjemlige og oversøiske markeder."

Om LG Uplus
LG Uplus (tidligere LG Telecom) er en teleoperatør ejet af LG Group, et af Sydkoreas største konglomerater.


NOTER TIL REDAKTØRER
Download billeder og video i høj kvalitet på www.ericsson.com/press

Ericsson er drivkraften bag Networked Society og verdens ledende inden for kommunikationsteknologi og -tjenester. Vores mangeårige samarbejde med alle verdens førende teleoperatører betyder, at mennesker, industri og samfund i dag kan udnytte deres fulde potentiale og skabe en mere bæredygtig fremtid.

Vores tjenester, software og infrastruktur - specielt inden for mobility, bredbånd og cloud - muliggør at teleindustrien og andre industrier kan forbedre deres forretning, øge effektiviteten, forbedre brugeroplevelsen og udnytte nye muligheder.

Med ca. 115.000 medarbejdere og kunder i 180 lande kombinerer vi global tilstedeværelse med teknologi og lederskab inden for service. Vi yder support til netværk, som forbinder mere end 2,5 mia. abonnenter. 40% af verdens mobiltrafik går gennem Ericssons netværk og vores investeringer i research og udvikling sikrer, at både vores løsninger og vores kunder fortsat indtager en førerposition.

Ericsson blev grundlagt i 1876 og har hovedkvarter i Stockholm, Sverige. I 2014 udgjorde den totale omsætning SEK 228 milliarder (USD 33,1 milliarder). Ericsson er børsnoteret på NASDAQ OMX i Stockholm og på NASDAQ i New York.

Læs mere her

tags: New York, Sverige, OMX, Stockholm, 2020, 2020, omsætning, virksomhed, erhvervslivet, teknologi, kommunikation, strategi, LG, 2014,

lørdag den 26. september 2015

Dansk Halbyggeri oplever øget efterspørgsel efter moderne industribyggerier


Stor efterspørgsel på industrihaller i forbindelse med industrivirksomheders ekspansion og optimering af produktion etc.På baggrund af en stigende vækst hos producerende industrivirksomheder samt en styrket eksport, oplever Dansk Halbyggeri i øjeblikket en stor, øget efterspørgsel efter moderne industribyggerier.

Meget tyder også på, at industribyggeri i fremtiden vil være et område i kraftig vækst, hvorfor Dansk Halbyggeris strategiske fokus vil ligge herpå. Det gælder både inden for produktionshaller, lagerhaller, værkstedshaller, udstillingshaller samt butikker. Det er især de danske eksportvirksomheder, som er tvunget til at udvide og samtidig optimere produktionen på baggrund af en øget konkurrence fra udenlandske konkurrenter.

Boomet i moderne industribyggerier skyldes blandt andet også, at mange virksomheder oplever at have fået en god medvind efter finanskrisen. Dette betyder også, at danske virksomheder ser mere positivt på fremtiden og nu har modet, midlerne samt troen på, at fremtiden byder på forbedrede økonomiske tider for nybyggeri.

Fakta om Dansk Halbyggeri

Hos Dansk Halbyggeri byder man den tiltagende interesse for moderne industribyggerier samt industrihaller velkommen og har i årevis høstet erfaringer, der i dag gør virksomheden i stand til at varetage moderne industribyggerier, der imødeser alle behov. Dansk Halbyggeri har mange års erfaring inden for industribyggeri i forhold til små og store projekter og varetager både små og store projekter for private og erhverv. Virksomheden er ikke bundet af bestemte koncepter eller størrelser, hvilket betyder der er store muligheder for at bruge materialer, der giver diverse halbyggerier et helt unikt udtryk eller look.


Læs mere her

tags: finanskrisen, økonomi, virksomhed, strategi, konkurrence, Fakta,

Kend det nye bygningsreglement før det træder i kraft


1. januar 2016 træder det nye bygningsreglement i kraft. Det betyder strengere krav til vedvarende energi, vinduer og isoleringstykkelser samt ændringer i reglerne ved ombygning og renovering. Kendskab til de nye regler er især relevant for håndværkere, entreprenører og andre interessenter inden for byggebranchen.SKÆRPEDE KRAV

BR15 skærper en række krav og indfører nogle nye begreber i forhold til det tidligere gældende bygningsreglement BR10. De nye krav vedrører blandt andet isoleringstykkelser og tæthed samt krav til vedvarende energi og vinduer. Ifølge byggeloven skal disse krav overholdes, for at et byggeri er udført håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Der er forskel på, hvilke krav der gælder, afhængigt af om det drejer sig om ombygning, udskiftning, tilbygning/ændret anvendelse eller nybyggeri. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan loven skelner mellem eksempelvis en ombygning og en udskiftning, da der er en række undtagelser, som man skal kende til.

Kravene til nye bygningers energiforbrug er også blevet opdaterede. Det betyder, at der fremover stilles strengere krav til isoleringstykkelse, tæthed og vinduer. Tilsvarende er der introduceret energirammer for eksisterende bygninger, som - kombineret med mindstekrav til forbedring pr. kvadratmeter bygning - kan benyttes ved ombygning.

FÅ VIDEN OM BR15 GRATIS

Håndværkere og entreprenører, som ønsker at sikre sig mod at begå fejl og mangler, som senere skal rettes via dyre og tidskrævende reparationer, bør sætte sig ind i de nye regler i BR15, før de træder i kraft. Byggeforum, Teknologisk Institut og større byggevarekæder inviterer i den forbindelse til kurser i BR15. I samarbejde med Videncenter for energibesparelser i bygninger afholder XL-BYG kæden eksempelvis 11 gratis gå-hjem-møder rundt om i landet om det nye bygningsreglement. Kurserne finder sted i løbet af november måned. Tilmelding sker i lokale XL-BYG forretninger.

Læs mere her

tags: energiforbrug, Håndværker, 2016, energi, Teknologisk Institut, XL-BYG,

fredag den 25. september 2015

Boligmarkedet i bedring i hele landet


Der har længe været fremgang på Hovedstadens boligmarked, men Dansk Byggeri glæder sig over, at ringene spreder sig i vandet med fremgang til alle regioner. Og det vil nok være overraskende for mange, at det er i Nordjylland, at boligmarkedet er tættest på at være tilbage på førkriseniveauetIfølge Danmarks Statistik steg prisen på ejerlejligheder i 2. kvartal 2015 med 10,2 pct. i forhold til tilsvarende kvartal i 2014. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 6,0 pct. Trenden for begge boligtyper har været opadgående, siden bunden blev nået i 2011, men klart mest for ejerlejligheder.

- Boligmarkedet er i markant bedring, både hvad priser og antal handler angår, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Priserne på enfamiliehuse er i det seneste år steget kraftigst i Region Sjælland med 8,4 pct., men det er også den region, hvor boligmarkedet har haltet mest efter den gennemsnitlige udvikling. Prisudviklingen på ejerlejligheder er fortsat kraftigst i Hovedstadsområdet med et plus på 11,3 pct. på blot et enkelt år.

- Fremgang på boligmarkedet er godt for byggebranchen. Når priserne på de eksisterende boliger stiger, gør det nybyggeri mere økonomisk fordelagtigt. Og når der handles flere boliger, sættes der også flere renoveringer i gang, da det typisk er omkring ejerskifte, boligen sættes i stand, siger Bo Sandberg.

Sammenligner man de aktuelle prisniveauer på boligmarkedet med 2006-niveau - dvs. før finanskrisen satte ind – så er det faktisk i Nordjylland, solstrålehistorien befinder sig:

- En gennemsnitlig ejerlejlighed i Nordjylland koster i dag i nominelle priser 24 pct. mere end i 2006. Når der korrigeres for inflationen i den mellemliggende periode, er der dog kun tale om en prisstigning på ca. 6 pct. Til sammenligning ligger ejerlejlighedspriserne i Hovedstaden p.t. på godt 86 pct. af førkriseniveauet, når der korrigeres for inflation, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri bemærker, at det også er i Nordjylland, prisen på enfamiliehuse er tættest på 2006-niveauet med et plus på 6 pct. i nominelle priser og et minus på godt 9 pct., korrigeret for inflation.

- En sidste interessant iagttagelse fra Danmarks Statistiks kvartalsvise og regionale boligmarkedsstatistik er, at et enfamiliehus i Region Hovedstaden i snit koster 3,255 mio. kr. og dermed ret præcist er dobbelt så dyrt som gennemsnittet for de øvrige 4 regioner på 1,646 mio. kr., slutter Bo Sandberg.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, finanskrisen, økonomi, Sjælland, Nordjylland, boligmarkedet, Danmarks Statistik, 2006, Region Hovedstaden, 2014,

Få den rigtige balance i boligens ventilation og indeklima


Ny automatisk regulering af luften, når emhætten suger udMange emhætter er i dag så effektive, at de kan suge mellem 400 og 600 m3 luft ud af køkkenet på en time! Det er en stor fordel i et åbent køkken, men har man et varmegenvindingsanlæg i sin bolig, skaber det ubalance og påvirker indeklimaet.

Genvindingsanlægget sikrer normalt et godt indeklima ved at udskifte luften på en balanceret måde. Så når der suges luft ud, blæses der lige så meget ind.

Der oser af mad
Når emhætten tændes, er der ikke længere balance i luftmængderne. Suget fra emhætten skaber et undertryk inde i boligen, fordi mange huse i dag nærmest er helt tætte. Det kan sammenlignes med en plastikpose, der mangler luft.

Mangel på luft betyder, at emhætten mister effektivitet – og man kan opleve, at der oser af mad. Derfor er det vigtigt for indeklimaet, at varmegenvindingsanlægget bevarer balancen mellem den ind- og udgående luft.

Dette kan nu sikres automatisk med en nyhed fra Thermex: Trigger-modulet, som let kobles på mange af Thermex' emhætter.

Nyhed styrer automatisk genvindingsanlægget
Modulet sørger automatisk for, at varmegenvindings-anlægget begynder at blæse ekstra luft ind i huset, når emhætten kører. På den måde bevares balancen mellem den ind- og udgående luft, og man er sikker på et behageligt indeklima.

Thermex Trigger-modulet, der er set til 1.049 kr inkl moms, passer til de mest udbredte varmegenvindingsanlæg på markedet.

Læs mere her

tags: moms,

torsdag den 24. september 2015

Dansk pensionskasse opgraderer komforten i jyske feriehuse


De skræddersyede kvalitetsmøbler fra Ryesberg Møbelfabrik bærer præg af alt andet end jysk beskedenhed. Det kan pensionskassen PKA skrive under på, efter de har fået den velrenommerede møbelfabrik til at indrette en række af PKA's udlejningshuse. Resultatet er en gennemført rød tråd, hvor klassisk, dansk design og kompromisløs kvalitet afspejles i hver enkelt detalje.
Fra nord til syd har PKA pensionskasse udstyret udlejningshusene med kvalitetsmøbler i form af sofaer, sovesofaer og sofaborde fra Ryesberg Møbelfabrik. Krav om høj kvalitet og komfort samt konkurrencedygtige priser skræmte ikke møbelfabrikken, som gennem de sidste 56 år har tegnet og realiseret kvalitetsbevidste danskeres boligdrømme.

"Vi kan godt lide at sætte barren højt og stadig være i stand til at overgå forventningerne. Det er jo ingen sag at gå ud og købe en billig Kina-kopi, men skal kvaliteten og komforten opretholdes i mere end 1-2 år, så kan man ikke gå på kompromis med hverken materialerne eller produktionen", fortæller Ingelise Ibsen fra Ryesberg Møbelfabrik, der har egne produktionsfaciliteter på møbelfabrikken i Brønderslev samt showroom på Viby Ringvej 106 i 8230 Brabrand.

Foruden levering af nye, danskproducerede møbler, så bestod ordren fra PKA desuden af renovering og ompolstring af en del sovesofaer. En opgave som skulle skabe en rød tråd på tværs af møbelserien og samtidig sikre en økonomisk balance ved at genbruge de bedste møbler fra udlejningshusene.

"PKA's prisbevidste tilgang og fokus på at forvalte pensionskassens penge bedst muligt, betød at vi ikke kun skulle være skarpe på kvaliteten og den samlede pris, men også fleksible med hensyn til levering og service."

En udfordring som blev klaret med produktion og renovering direkte på fabrikken i Brønderslev, hvilket både sikrede en rød tråd fra kvalitet til design og samtidig en konkurrencedygtig pris uden unødvendige omkostninger til forhandlere eller øvrige mellemled.

Ryesberg Møbelfabrik har eksisteret siden 1959 og forhandler og producerer møbler til både private samt virksomheder og offentlige instanser, der alle har fundet ud af, at "den dyreste investering, man kan gøre, er at købe for billigt."


Læs mere her

tags: økonomi, Kina, virksomhed, Brabrand, penge, omkostninger, konkurrence, Brønderslev,

Video: Sådan skifter du fra AC til EC-ventilatorer og sparer op til 70% på elregningen

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
En ny instruktionsvideo kommer hele vejen rundt om energioptimering af ventilationsanlægget, lige fra måling af data og beregning af besparelse til indbygning og indregulering af den nye EC ventilator.De fleste ventilationsanlæg i Danmark kører stadig med traditionelle AC-ventilatorer - måske endda med drivrem og meget begrænsede muligheder for styring. Det er ineffektivt og dyrt.

Der meget store besparelser at hente ved at skifte fra AC til EC. Faktisk er det op mod 70 procent af alle ventilationsanlæg i Danmark, der med fordel kan energirenoveres. Der kan spares 30–70 procent på elregningen med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på kun 2 år.

For at opnå besparelserne vil det i de fleste tilfælde være nok at udskifte de gamle AC-ventilatorer og frekvensomformere i anlægget med nye energibesparende EC-ventilatorer, mens der andre gange må installeres et nyt ventilationsanlæg, f.eks. hvis der ikke er varmegenvinding, eller anlægget generelt er nedslidt.

AC- og EC-ventilatorer bygger på helt forskellige principper: Mens rotationen i en AC-motor skabes af forsyningsnettets vekselstrøm, så bruger EC-motoren permanente magneter til at skabe det magnetiske felt inde i motoren og elektronisk kontrolleret jævnstrøm til at skabe rotationen, og det er meget mere effektivt. Desuden kan EC-ventilatorer med den integrerede styring altid tilpasses nøjagtigt til arbejdsopgaven uden energitab. Det kan AC-ventilatorer ikke.

Det er forholdsvis enkelt og hurtigt at installere nye EC-ventilatorer i et eksisterende ventilationsanlæg. Se instruktionsvideoen, der er produceret af Solar TV i samarbejde med ebmpapst. .


Læs mere her

tags: Danmark, energi, Solar,

onsdag den 23. september 2015

KKS Woodfiber ansøger som første danske isoleringsmateriale Cradle to Cradle certificering


Træfiberisoleringsmaterialet KKS™Woodfiber er som det første danske isoleringsmateriale i proces til at blive Cradle to Cradle certificeret. På verdensplan er der kun ét lignende isoleringsmateriale, baseret på træ, der har opnået den anerkendte certificering. KKS™Woodfiber betragter certificeringen som en vigtig milepæl, der vil styrke produktets markedsposition.En blåstempling
Kun få virksomheder ansøger om de dyre certificeringer, som ellers kan gøre en stor forskel for virksomhedens konkurrenceevne. Men hos KKS™Woodfiber er der ingen tvivl om, at Cradle to Cradle certificeringen er en investering, som giver en stærkere position i forhold til konkurrenterne: "Det er en milepæl for KKS™Woodfiber at være i en ansøgningsproces til en så stor og vigtig certificering. Men det handler ikke kun om isolering og fugthåndtering – Det handler også om at styrke brugen af miljørigtige byggematerialer i Danmark.

Med en certificering i hånden sætter vi fokus på bæredygtighed, og på den måde kan vi differentiere os på markedet", lyder det fra KKS™Woodfiber. Branchen efterspørger i stigende grad dokumentation for byggematerialers bæredygtighed. Med certificeringen ønsker KKS™Woodfiber at dokumentere, at træfiberisolering er et grønt isoleringsmateriale, der kan håndtere fugt, skabe et godt indeklima og forebygge svamp og råd. Udover at være i en certificeringsproces til Cradle to Cradle er KKS™Woodfiber også blevet indstillet til Det Bæredygtige Element 2015, som præsenteres i samarbejde med InnoBYG. Prisen gives til den, der gør en forskel og er en inspiration til byggebranchen.

Cradle to Cradle certificerer produkter ud fra forskellige kriterier, blandt andet materialesundhed, hvor indholdet af stoffer defineres. Certificeringen tildeles produkter, der kan indgå i naturlige kredsløb uden at skade mennesker og miljø. Et andet vigtigt kriterium er materialegenbrug. Produktet skal kunne indgå i et biologisk eller teknisk kredsløb, så det ikke producerer affald. KKS™Woodfiber forventer at certificeringen er i hus henover efteråret 2015. Med en Cradle to Cradle certificering vil KKS™Woodfiber udover tyske HOIZ være det eneste træbaserede isoleringsprodukt i verden, der er Cradle to Cradle certificeret.


Læs mere her

tags: Danmark, virksomhed, konkurrence, miljø, miljørigtig,

Undervandsrobot udfordrer studerende på KEA


Innovation og nytænkning er i fokus, når studerende fra Københavns ErhvervsAkademi sammen med "Raket-Madsen" bygger to undervands-robotter. Private virksomheder bidrager til at realisere visionenNormalt vil det ligge langt uden for skolens budget at få en undervandsrobot til rådighed. Men det bremser ikke de studerende på KEA, Københavns Erhvervsakademi. De bygger da bare en selv. Eller rettere to. Til trods for et beskedent budget er der blevet plads til en inspirerende gæstelærer, nemlig ingeniør Peter Madsen, i visse kredse bedre kendt som Raket-Madsen, som i øvrigt også holder oplæg på Iværk & Vækst-messen den 29. september i Terminalerne i Københavns Nordhavn.

Det alternative projekt, der udvikles i Peter Madsens hangar på Refshaleøen, er blevet vel modtaget af de studerende. Med masser af gå-på-mod lykkedes det ti studerende fra KEA før sommerferien at nå så langt med udviklingen, at den første robot kunne testes i havnen i København. Og det kommende års hold, der netop i denne tid er ved at komme i gang på KEA, skal inden længe arbejde videre med den undersøiske udfordring.

Vanerne skal udfordres
"KEA goes deep" hedder projektet og udspringer af konceptet "Challenge the Ordinary", forklarer Jørgen Ravnsbæk, der er chef for KEA Erhverv:

Vi vil gerne udfordre vanetænkningen, både blandt de studerende og hos underviserne. Vi tager teknologien til os og gør undervisningen spændende og nærværende. KEA er meget praktisk orienteret, så i stedet for at læse om teorien i bøgerne siger vi "Lad os gå ud og gøre det.

Genbrug og sponsorhjælp
"KEA goes deep" har haft succes med at bryde vanetænkningen. Dels ved at bruge Raket-Madsen som underviser, dels ved at stille de studerende en usædvanlig opgave. At projektet samtidig er gennemført på et nærmest ikke eksisterende budget, har været endnu en udfordring, konstaterer Jørgen Ravnsbæk:

Vi har genbrugt materialer fra maritime virksomheder og været rundt med hatten i hånden hos en række virksomheder. Heldigvis mødte vi stor sympati blandt andet hos Bjerregaard Sikkerhed, der har doneret ordentlig udstyr til holdet i form af sikkerhedssko, strømper og fleecetrøjer til holdet. Uden dem ville de studerende fryse gevaldigt i den uopvarmede hangar, og så er det langt fra sikkert, at motivationen havde holdt. Men de er gået til projektet med stor begejstring, og jeg tør godt kalde "KEA goes deep" en kæmpe succes.

Tænk ud af boksen
Hos Bjerregaard Sikkerhed A/S, der er specialiseret i fodtøj til professionelt brug og som støtter udvalgte projekter, der kan højne sikkerheden på arbejdsmarkedet og i undervisningssektoren, har adm. direktør Søren Boye fulgt "KEA goes deep" fra sidelinjen, blandt andet på de videoer, som KEA lægger op på YouTube.

Jeg er imponeret over, hvor langt de er nået, og hvor meget de går op i opgaven. Det er et fremragende eksempel på, hvordan både skole, undervisere og studerende kan finde nye løsninger, når de tør tænke ud af boksen og bryde med vanetænkningen, siger Søren Boye, der ser frem til at se det nye hold tager udfordringen op og nå helt i mål med at få fremstillet to funktionsdygtige undervandsrobotter.

KEA Goes Deep blev iværksat sidste år og skal munde ud i en undervandsrobot, der kan dykke ned med kamera og arbejde med en robotarm. Det er den ene del i et todelt projekt. Den anden del, KEA Goes Up, handler om at bygge en raket, der også udvikles i samarbejde med Raket-Madsen. Valget af Raket-Madsen er ikke uden grund. I 2008 søsatte han verdens første amatørbyggede undervandsbåd, der med 20 personer ombord formåede at dykke ned til 30 meters dybde.

KEA har ca. 5.000 fuldtidsstuderende inden for uddannelsesområderne Teknik, Design, Byg og Digital.



Læs mere her

tags: 2008, København, direktør, uddannelse, Nordhavn, virksomhed, teknologi, Københavns Erhvervsakademi, undervisning, arbejdsmarked, studerende, motivation, sommerferie, kamera, bremser, Design,

tirsdag den 22. september 2015

STM fordobler overskud


Med et resultat på 6 mio. kr. før skat i det forgangne regnskabsår er en af landets førende producenter af vinduer og døre godt rustet til investeringer og ny vækstSalget og overskuddet i STM Vinduer A/S er vokset mere end forventet i det forgangne regnskabsår. Med et overskud på 6,18 mio. kr. før skat, står virksomheden godt rustet i et stærkt konkurrencepræget marked.

- Vi er tilfredse med resultatet, som sikrer os en robusthed til at investere i fremtiden, siger adm. direktør Finn Methmann.

Styrket servicekoncept
STM Vinduer A/S har i løbet af det seneste år investeret betydeligt i udvikling og forbedring af serviceorganisationen.

- Vi har høje ambitioner på alle områder og vil naturligvis også være sikre på, at alle kunder får en optimal service, forklarer Finn Methmann.

Væksten betyder, at virksomheden med hovedsæde på Langeland, har øget medarbejderstaben hen over året, og succesen er blevet bemærket, idet ansøgerfeltet til de ledige stillinger vokser.

Store investeringer
Maskinparken er blevet fornyet og udbygget det seneste år, og STM Vinduer A/S er fortsat i gang med implementering af en større investeringsplan.

- Vi arbejder på både at øge automatiseringen og medarbejderstaben i de kommende år, da vi har gode forventninger til fremtiden, siger Finn Methmann.

Positive forventninger
Danske forbrugere har generelt en mere positiv forventning til fremtiden, og det ventes at sætte fornyet gang i boligmarkedet. Dette vil have en positiv effekt på investeringslysten i energirenovering samt nye vinduer og døre.

Genindførelsen af håndværkerfradraget og en mere grøn profil på fradraget fra 2016 ventes at øge efterspørgslen på materialer fra STM Vinduer.

FAKTA
STM Vinduer A/S blev etableret for over 40 år siden, har ca. 150 medarbejdere med produktion og administration på Langeland.

STM Vinduer A/S sælger på det danske marked via tømmerhandlere til den professionelle bygge industri.

Læs mere her

tags: direktør, regnskab, Langeland, boligmarkedet, virksomhed, 2016, energi, organisation, konkurrence,

Regionshuset i Sorø har fået styr på varme og ventilation


Efter en gennemgang af energiforbruget på Region Sjællands sygehuse foreslog rådgiver at give selve Regionshuset et eftersyn. Det skulle vise sig at være en rigtig god idéEn 25 procents besparelse på energiforbruget kan Region Sjælland forvente i Regionshuset i Sorø, hvor centraladministrationen holder til. Som sidste del af en 3-trins rakets er styringen af energiforbruget nu erstattet af et nyt CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring).

Med det nye anlæg kan husets teknikere nu sikre en præcis styring af ventilation og varme. Det gavner både indeklimaet og pengekassen. Projektet er udført af teknikentreprenøren Caverion A/S og med energiselskabet SEAS-NVE som rådgiver.

- Efter aftale med regionen har vi gået energiforbruget efter i flere af deres bygninger. På flere sygehuse har vi optimeret ventilationsanlæggene, hvilket gav store besparelser. Vi tænkte, at der sikkert også var noget at komme efter i selve Regionshuset. Det er en bygning, hvor der arbejder mange mennesker og derfor har et stort forbrug til varme og ventilation. Vores screening af energiforbruget viste da også et besparelsespotentiale på ventilation, varme og CTS-anlæg, fortæller energirådgiver Poul Erik Karlsen fra SEAS-NVE.

Alt kan styres fra én skærm
Analysen af energiforbruget førte til tre projekter, der er gennemført i 2013-15. Først blev ventilationsanlægget optimeret. Derefter blev radiatorerne udstyret med nye termostater. Og endelig, som kronen på værket, et nyt CTS-anlæg. Dette udbud blev vundet af Caverion A/S, som også havde stået for at optimere det energikrævende ventilationsanlæg med nye motorer og styring.

- Vi har skiftet det gamle CTS-anlæg ud med et nyt Trend CTS, der dækker alle de tekniske installationer i huset, oplyser afdelingsleder Michael Jensen, Caverion A/S.
- På det gamle anlæg var nogle områder ikke overvåget. Nu kan det tekniske personale både overvåge og styre alle installationer. Eksempelvis kan anlægget overvåge, hvor der er for varmt eller koldt, eller om der er fejl i installationerne. Alt kan styres fra én skærm, og medarbejderne kan endda også styre det hjemmefra. Så der er gevinst, både når det gælder forbrug, indeklima og brugervenlighed, fastslår Michael Jensen.

Meget at spare
Det nye CTS-anlæg var klar til brug i begyndelsen af 2015. Siden har Caverion A/S undervist de brugere i Regionshuset, som skal arbejde med anlægget.

- Vi er glade for at have fået et anlæg, der er nemt at bruge, og hvor vi kan styre vores ventilation og varme fra ét sted. Det gamle CTS-anlæg var udtjent og betød nok også, at vi brugte unødig meget energi. Fra lignende projekter på andre af regionens bygninger ved vi, at der ligger store muligheder for at spare energi på den måde, siger Ole Høgstedt, der er byggekonsulent i Region Sjælland.

Det bekræfter energirådgiver Poul Erik Karlsen. Oftest er det på ventilationsanlæggene, at den store gevinst kan hentes. I Regionshusets tilfælde gav det en besparelse på 20 % af husets samlede energiforbrug at optimere ventilationsanlægget. Men en central overvågning og styring har også effekt på andet end økonomien og miljøet, ikke mindst på indeklimaet.

Regionshuset i Sorø er opført i 1983, er på 19.000 etagemeter og arbejdsplads for ca. 450 medarbejdere. Investeringen i ventilation, varme og CTS er som følge af sparet energiforbrug tjent hjem på kun syv år.

Læs mere her

tags: økonomi, Sjælland, 2013, sygehus, energiforbrug, penge, Tilst, overvågning, energi, miljø,

mandag den 21. september 2015

Få nu styr på byggesagerne i Helsingør


I Helsingør Kommune har byggesagerne hobet sig op, men i byrådet kan man ikke blive enige om, hvorvidt der skal afsættes penge til at afslutte de godt 2.600 byggesager, hvor nogle er helt op til ti år gamleDet undrer Dansk Byggeri Nordsjælland, at politikerne i Helsingør ikke kan finde fælles fodslag og finde en måde, hvorpå de 2.600 byggesager, som i øjeblikket ligger og venter, bliver afsluttet.

- I Helsingør har man sammenlignet med andre kommuner ikke været særlig god til at få behandlet byggesagerne hurtigt, og det har jo så den konsekvens, at sagerne har hobet sig op, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen.

Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed 2015 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i Helsingør er 122 dage, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på landsplan er 63 dage.

- Jeg vil gerne rose kommunen for at have gjort det gratis at få en byggetilladelse, men det betyder jo ikke, at de bare er ok at bruge dobbelt så langt tid, som det normale i andre kommuner. Den lange sagsbehandlingstid er ikke kun irriterende for den enkelte borger, som venter flere måneder på at få bygget en ny carport eller udestue - det går også ud over effektiviteten i byggebranchen, siger Jørgen Simonsen og tilføjer:

- Jeg håber, at politikerne vil komme til fornuft og sætte nogle penge af til at få styr på det her problem. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der kan være uafsluttede sager, som er helt op til ti år gamle, der bare ligger og samler støv, siger Jørgen Simonsen.

Der er 1,9 millioner kroner tilbage, efter at den kommunalt finansierede organisation Business & Events Elsinore har opløst sig selv. Og det beløb har politikerne talt om at bruge på netop byggesagsbehandlingen, men uden at nå til enighed.

- Det er jo en oplagt mulighed for at få sat turbo på sagsbehandlingen, påpeger Jørgen Simonsen.

Læs mere her

tags: politi, Nordsjælland, byggetilladelse, penge, Helsingør, organisation,

Dansk Patentløsning mod penge ud ad vinduet


Et nyt dansk alternativ til interimslukninger testes netop nu på et projekt i Hjørring – og erfaringerne er positive.Talemåden – "Penge ud ad vinduet" er desværre mere en realitet på danske byggepladser end godt er. Stigende krav om optimering af energiforbruget også i byggeriets opførelse samt fokus på stramme tidsplaner har betydet udbredt brug af interimsaflukninger eller tidlig montering af vinduer. Dyre løsninger, der ofte medfører beskadigelse af vinduer og spild af materialer. Et nyt dansk opfundet og patenteret produkt – WINCOVER® – testes pt. i Hjørring. Det sparer entreprenører og bygherrer mange penge og bekymringer. Og der er også solide gevinster til både miljø og arbejdsmiljø

Fra første spadestik til den røde snor klippes og et nyt byggeri indvies er der mange faser, der skal optimeres i forhold til hinanden. Lukning af bygningen for at undgå trækgener, skabe bedre arbejdsmiljø og udtørre bygningen er nogle af overvejelserne og bygges der i vinterperioden, så er lukning af bygningen tilmed et lovkrav.

Der er også mange penge at spare på en tidlig lukning af byggeriet ikke mindst på energiomkostningerne. Energistyrelsen har udarbejdet vejledningen, Den Energieffektive Byggeplads. Heri fremgår det at byggeprocessens energiforbrug under opførelsen af en bygning normalt svarer til 2-4 års fremtidigt varmeforbrug og ca. 80% af det samlede energiforbrug under byggeprocessen anvendes til opvarmning og udtørring.

Tidlig montering af vinduerne er en af de ting, der effektiviserer byggeprocessen, men der er stor risiko for, at de bliver ødelagt af efterfølgende arbejde og af vejret. Hvis uheldet er ude er det omkostningsfyldt og tidskrævende når nye vinduer skal sættes i og derfor vælger mange entreprenører at arbejde med interimslukninger eller afdække vinduerne med plast. Ingen af løsningerne er optimale

Det skaber stor frustration ved entreprenørerne at man ofte må lade rammer og glas udskifte fordi afdækning af vinduer ikke har været holdbart eller tilstrækkeligt. Et typisk eksempel er, at plastikinddækningen delvist blæser af vinduerne, hvilket medfører at plastik blafrer mod karm, ramme og glas med stor risiko for at ridse overfladerne. En anden kendt risiko er Alkali udtræk på glasset, i daglig tale kaldet for glaspest, som kan opstå ved at plastikinddækningen klistrer til glasset fordi der er fugt imellem glas og plastikinddækning. Sidst men ikke mindst ligger der en del økonomi ´gemt´ i at man gentagne gange vedligeholder nedblæst plastikafdækning eller ødelagt interimslukning.

Den problemstilling kan siger Afd. Direktør, Jacob Bolther fra Bolther-Stensgaard a/s genkende:
" Vi ser gang på gang at plastikinddækningen på vinduerne blæser af, og at det kræver løbende vedligeholdelse under hele byggefasen. Egentligt er den form for inddækning mere en ulempe og vi risikerer også at karm/ramme og glas bliver ridset pga. af den løstsiddende plastik. Ligeledes ser vi også at håndværkeren skærer hul i inddækningen enten for at føre byggestrøm igennem eller for at bringe dagslys ind i bygningen"

Et nyt dansk udviklet – og patenteret - produkt WINCOVER® løser effektivt disse udfordringer. Med WINCOVER® får man leveret et slagfast modul til hvert enkelt vindueselement som beskytter karm, ramme og glas. WINCOVER® er enkelt at montere og afmontere for håndværkeren på byggepladsen, da det fikseres mekanisk på bagsiden af karmen. Her er der fra dag 1 fuld beskyttelse af rammer og glas og udnyttelse af vinduernes U-værdi. U-værdien er endda bedre end vinduets, da WINCOVER® i sig selv hindrer varmetab.

WINCOVER® bliver pt. testet i forbindelse med opførelsen af 14 boliger på Svanelundsbakken i Hjørring. Raunstrup Entreprise står for projektet og byggeleder Lars Jeppesen er meget tilfreds med resultaterne indtil videre:
"En af mange daglige opgaver som byggeleder, er at tilsikre byggekomponenter ikke beskadiges. Vi er i en byggeproces og derfor skal komponenterne beskyttes efterhånden som de monteres frem til færdigt byggeri. Jeg ser gentagne gange, at vinduerne lider en krank skæbne, fordi vi indtil nu ikke har haft en intelligent måde at beskytte dem på. WINCOVER® er hurtigt monteret og medfører, at vi straks efter at vinduet er isat får beskyttet effektivt mod uforudsete påvirkninger i byggeprocessen -som eksempelvis mørtelnedfald eller syreudtræk fra beton etc."

Og på selve byggepladsen er der også en tommelfinger op til det nye produkt fra tømrer Jesper Andreasen: "Vi vil gerne have muligheden for at montere vinduerne uden inddækning, så vi kan teste og evt. justere åbningsfunktionen på de gående rammer i vinduerne. Vi kommer derfor ofte til at skulle eftermontere plastik omkring vinduet, hvilket i sig selv er besværligt, når man står på en lift på tredje sal. Og blæser det så samtidigt – og det gør det ofte i Danmark - gør det ikke opgaven nemmere. Jeg kan se en stor fordel med WINCOVER® fordi modulet kan være med på liften og efterfølgende blot skal fikseres med strips. Kort og godt er WINCOVER® nemmere at montere og giver vinduet en meget bedre beskyttelse"

Næsten uanset vind og vejrforhold er der energi og dermed penge at spare. Teknologisk Institut har sammen med WINCOVER® lavet et kalkulationsprogram, hvor man på baggrund af de faktuelle værdier i form af placering, gennemsnitstemperatur mv. kan beregne energibesparelsen og dermed nøjagtigt, hvor mange penge man undgår at smide ud ad vinduet.

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, blæst, energiforbrug, penge, omkostninger, Hjørring, energi, arbejdsmiljø, Teknologisk Institut, sprog, miljø,

søndag den 20. september 2015

Nye bygge- og anlægsprojekter præsenteret på velbesøgt netværksmøde på Bandholm Hotel


Torsdag d. 10. september 2015 var oplægsholdere fra bl.a. Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet.dk mødt op på Bandholm Hotel for at fortælle medlemmer i Netværket SYD om nuværende og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Arrangementet var en stor succes.Smukke Bandholm Hotel på Lolland skabte de perfekte rammer, da repræsentanter fra Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet.dk forleden mødtes med knap et halvt hundrede forventningsfulde medlemmer fra Netværket SYD, som var kørt i egen bil eller med fællesbus fra Køge for at komme ned og høre om de nyeste bygge- og anlægsprojekter.

Dagen blev åbnet med en lækker buffet med lokalinspirerede retter, hvor oplægsholdere og deltagere fik mulighed for at hilse på hinanden over frokostbordene. Herefter fortsatte arrangementet i Bandholms flotte konferencelokale, hvor hoteldirektør Joseph Kristiansen og Mickey Lund fra Netværket SYD bød velkommen.

Første oplægsholder på podiet var havnechef Jørgen Buhl fra Lolland Erhvervshavne. Jørgen Buhl gav et spændende indblik i de vækst- og investeringsmuligheder, som større infrastrukturprojekter som bl.a. Ringsted-Femern Banen skaber i lokalområdet og i særlig grad for lokale havne som Rødby Trafikhavn og Nakskov Havn.

Søren Nørmølle fra LE34 overtog herefter mikrofonen og præsenterede den nyeste viden om, hvordan man som virksomhed kan spare en masse tid og penge ved at bruge droner med kameraer og GPS i forbindelse med planlægnings-, udførelses- og beslutningsprocesser indenfor landmåling.

Jens C. Hygebjerg fra Energinet.dk afsluttede første oplægsrunde ved at fortælle, hvordan energisystemet i Europa er i en historisk omstillingsfase. Danmark ligger helt i front og skal de kommende år opføre en række havvindmølleparker bl.a. Krigers Flak, der skal stå færdig før 2022. Energinet.dk køber årligt for 3 mia. kroner produkt- og tjenesteydelser, og Jens Hygebjerg afsluttede et spændende oplæg med at gennemgå de kommende udbud.

Efter de tre første oplægsholdere var der traditionen tro speed dating og netværksdannelse, hvor deltagerne kunne stille spørgsmål til og tale personligt med oplægsholderne og netværke med hinanden.

Ulrik Larsen fra Vejdirektoratet indledte anden oplægsrunde med at informere om direktoratets nuværende og fremtidige projekter, herunder den nye fjordforbindelse ved Frederikssund. Et andet stort aktuelt byggeprojekt er opførelsen af den nye fire kilometer lange Storstrømsbro til 4.2 mia. kroner samt nedrivningen af den eksisterende. Ulrik Larsen anbefalede Netværket SYD's medlemmer at gå ind på leverandørportalen på Vejdirektoratets hjemmeside, hvor man finder alle oplysninger om aktuelle og kommende udbud.

Jens Ole Kaslund fra Banedanmark var dagens sidste oplægsholder. Efter en kort historisk gennemgang af beslutningsprocessen omkring opførelsen af den fremtidige Ringsted-Femern Banen gennemgik Jens Ole Kaslund de entrepriser, aktiviteter og projekter, der er mellem København og Femern Bælt på jernbanen, og hvor Netværkets SYD´s medlemmer kan byde ind som underentreprenører.

Et spændende og udbytterigt netværksarrangement blev rundet af med endnu en speed dating og spørgsmål til oplægsholderne. Mickey Lund fra Netværket SYD takkede de fremmødte deltagere for at være med til at skabe endnu et succesfuldt arrangement. En enkelt deltager, Ib Jørgensen fra Varig Teknik.

Oplægsholder Jens Hygebjerg fra Energinet.dk udtalte straks efter arrangementet
-Jeg er positiv overrasket over, hvor mange mennesker, der er mødt op, og hvor velorganiseret og tilrettelagt arrangementet er forløbet. For Energinet.dk er det en oplagt mulighed at komme og møde og tale med potentielle leverandører og fortælle om Energinet.dk´s projekter, og hvad det kunne kaste af sig af arbejde her i området. Så det er bestemt ikke sidste gang, at vi deltager på et af Netværk SYD´s møder.

Medlem i Netværket SYD, Kirsten Nielsen fra Erhvervsakademiet Sjælland, var også meget tilfreds med dagens netværksmøde.
- Det har været virkelig spændende, og vi har fået et godt indblik i, hvad det er for nogle aktiviteter, der sker i vores lokalområde, og som vi skal have øje for inden for de næste år i forhold til at tilpasse vores uddannelser og kursustilbud til de lokale aktører. Jeg oplever også, at arrangementet er forløbet super professionelt, og det er rigtig godt, at der er en styret og organiseret netværksdel efter oplægsholderne, hvor man kommer til at tale med de andre deltagere.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, København, direktør, uddannelse, Sjælland, Køge, portal, Rødby, virksomhed, Ringsted, Lolland, 2022, penge, energi, rektor, kamera, energisystem, Banedanmark,

Konservativt udspil i budgetforhandlingerne i Roskilde Kommune


Det Konservative Folkeparti i Roskilde Kommune går ind i budgetforhandlingerne for 2016 med det overordnede sigte, at Roskilde Kommune fortsat skal være en attraktiv kommune at bo og leve i for alle aldersgrupper. Med et budget på over 6 milliarder kroner kan mange visioner og idéer realiseres. Det er alene et spørgsmål om at prioritere fornuftigt og langsigtetEt kommunalt husholdningsbudget, der skal rumme behov og ønsker fra over 85.000 borgere er umuligt at beskrive med få sætninger, men Det konservative Folkeparti i Roskilde har følgende overordnede prioriteringer:

• Vi ønsker, at kommunens kerneydelser, fx børneinstitutioner, dagpleje, folkeskoler, social- og beskæftigelses-indsats, ældrepleje, hjemmehjælp og plejehjem inden for ansvarlige økonomiske rammer skal være kendetegnet ved kvalitet frem for kvantitet. Vi har især fokus på de allersvageste, fx udsatte børn, unge og hjemløse samt borgere med kroniske sygdomme, demens og andre tilstande, der kræver støtte fra fællesskabet.

• I folkeskolen ønsker vi, at børnene skal undervises i tidssvarende lokaler og undervises af dygtige og engagerede lærere, der tilbydes gode arbejdsvilkår. Elever med særlige talenter skal tilbydes ekstra undervisning - gerne i samarbejde med en eller flere udvalgte privat- eller specialskoler. Samtidigt ønsker vi de tvungne lektiecaféer i folkeskolen afskaffet til fordel for frivillige ordninger.

• Vi ønsker at fastholde og udvikle et levende, aktivt og mangfoldigt kultur- og idrætsliv. Vi anerkender og bakker op om de mange frivillige ildsjæle, der bidrager til at gøre Roskilde til en levende og aktiv kommune. Bredde og elite er hinandens forudsætninger, og derfor vil vi støtte såvel bredden som eliten. Vi ser gerne, at kultur- og idræts-arrangementer, der tiltrækker mange mennesker, og som sker i et samspil mellem kultur- og idrætsorganisationer samt private virksomheder inden for såvel detailhandel som øvrige erhverv til gavn for alle involverede parter.

• Der skal skabes bedre rammer for at drive privat virksomhed og handel i Roskilde Kommune. I de seneste budgetforlig for 2014 og 2015 er det lykkes at skabe bedre rammer, bl.a. gennem en reduktion af erhvervsskatter som dækningsafgift og byggesagsgebyrer samt fokus på udvikling af en mere servicemindet kultur og politisk imødekommenhed i Roskilde Kommune over for erhvervslivet. Denne linje vil vi kontant og konkret videreføre i forhandlingerne om budget 2016.

• Det samme gælder nedsættelse af ejendomsskatterne, der er alt for høje. Det er ikke rimeligt, at man skal betale to gange for sin bolig, hvorfor vi kræver grundskylden nedsat, idet den rammer både ejere og lejere urimeligt.

• Vi skal have flere private arbejdspladser, for det giver god økonomi, og det er med til at gøre kommunen til et godt sted at arbejde og bo i. Der skal derfor skabes bedre vilkår for iværksættere og nye virksomheder, eksempelvis gennem etablering af – eller understøttelse af - iværksættermiljøer både i midt, nord og syd.

• Perspektiverne og mulighederne ved et bedre samspil mellem privat- og folkeskole, ungeuddannelserne samt de store uddannelses- og forskningsinstitutioner skal forfølges på flere niveauer, således at Roskilde Kommune kan indtage en international position inden for tiltrækning af arbejdskraft, talenter, investeringer og virksomheder.

• Vi ønsker et øget samspil mellem kommunen og private virksomheder om løsning af kommunale opgaver. Hensigten er at fremme innovative og gode løsninger, der løses bedst og billigst – igen med fokus på kvaliteten i den oplevede service. Private investeringer som udgangspunkt hilses velkomne. Dette gælder også inden for infrastruktur og andre anlægsopgaver, hvor det er sund fornuft at indgå offentlig-private partnerskaber til fordel for borgerne og virksomhederne i kommunen.

• Det bekymrer os, at kommunens 7.000 ansatte har et gennemsnitligt sygefravær på 14 arbejdsdage pr. medarbejder om året. Af hensyn til medarbejdernes trivsel og borgernes oplevede service skal der udarbejdes en mere offensiv handlingsplan, der nedbringer sygefraværet til maks. 10 arbejdsdage og gerne mindre.

Med et solidt rødt flertal er det grundlæggende svært at få gennemført en politik og et budget, der indfrier Det Konservative Folkepartis ønsker til en fornuftig anvendelse og prioritering af borgernes penge. Men når de principielle synspunkter er fremført, vil Det Konservative Folkeparti i Roskilde Byråd igen i år hænge fast i forhandlingsbordet så længe som overhovedet muligt for at præge kommunens planer og indsatser i så konservativ retning som muligt. Det afhænger imidlertid helt af velviljen fra det røde byrådsflertal til at inddrage ovenstående temaer i budgetforhandlingerne, om Det Konservative Folkeparti skal træde ud af forligskredsen eller igen i år skal tage medansvar for kommunens udvikling.

Læs mere her

tags: politi, økonomi, uddannelse, skatter, Roskilde, virksomhed, 2016, hjemmehjælp, penge, erhvervslivet, plejehjem, folkeskole, organisation, undervisning, arbejdskraft, beskæftigelse, miljø, 2014, børneinstitution, Konservativ, Byråd, kaffe, sygdom,

lørdag den 19. september 2015

Flere kompetencer ind i nedrivningsfirma


LH Hockerup A/S med base i Roskilde overtager diamantskærefirmaet M. Niemann i Ringsted.Efter flere års samarbejde har entreprenør LH Hockerup A/S i Roskilde netop overtaget diamantskære-virksomheden M. Niemann i Ringsted.

- Vores største forretningsområde er nedrivningsarbejde, men i forbindelse med projekter, hvor der er tale om delvis nedrivning eller miljøsanering, har kunderne ofte også brug for bore- og skæreløsninger. Dem har vi hidtil udført i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, og det vil vi fortsat gøre brug af, men i en række tilfælde kan det løses mere effektivt, når vi kan planlægge og udføre opgaven med vores egne folk, siger direktør Jan Langkjær fra LH Hockerup A/S i en kommentar til opkøbet.

Nedrivningsentreprenøren oplever, at finanskrisen er ved at slippe sit tag i byggebranchen, idet både nedrivningsopgaver og renoveringsopgaver er i vækst.

- Ved total nedrivning er der kun sjældent brug for skærearbejde i beton, medmindre miljøsaneringen kræver det. Men i forbindelse med renoveringsopgaver er det typisk, at de materialer og elementer, som ikke skal anvendes eller som er miljøfarlige, bliver skåret ud. Der kan også være tale om at bore huller til fremføring af kabler og installationer, fortæller Jan Langkjær.

Miljøsanering af farlige stoffer
Især renoveringsopgaverne er meget forskellige i størrelse og omfang. De strækker sig lige fra rensningsanlæg over fabrikker til skoler, hvor man ved byggerier fra 1970erne ofte støder på miljøfarlige stoffer som asbest og PCB.

- Mens asbest er udbredt i tagplader af eternit, fliseklæb og i installationsbøjninger findes PCB typisk i vægmaling og i vinduesfuger. Og PCB har den kedelige evne, at det kan vandre ned i gulve og op i lofter, så det er meget vigtigt at få det isoleret og skåret væk, understreger entreprenør Lasse Hockerup.

Da renoveringsopgaver og miljøsanering fylder stadigt mere i LH Hockerups portefølje, har anvendelsen af bore- og skæreentreprenører også fyldt mere og mere. Ledelsen begyndte derfor at se sig om blandt virksomhedens samarbejdspartnere for at finde et match for et tæt strategisk samarbejde eller et direkte køb.

Opkøb af mangeårig samarbejdspartner
Efter en periode med sonderinger og drøftelser blev overtagelsen af den mangeårige samarbejdspartner M. Niemann formelt gennemført 1. september, hvor Michel Niemann sammen med en række medarbejdere blev en del af LH Hockerup A/S med fælles CVR-nr. og logo.

- Vi har arbejdet sammen med Hockerup gennem mange år og altid haft en god kemi og en god tone mellem os. Jeg er glad for, at vi med salget til Hockerup har fremtidssikret virksomheden og at medarbejderne nu indgår i et større fagligt miljø, siger Michael Niemann i forbindelse med salget af sin virksomhed M. Niemann.

LH Hockerup A/S er den største af de to virksomheder med en årlig omsætning på godt 120 millioner kroner. Ikke alene toplinien forøges naturligt med opkøbet. Også bundlinien forventes at følge med, idet der på det administrative område opnås en række synergieffekter blandt andet med fælles administration, bogholderi og revision.

Fakta om LH Hockerup A/S
• Virksomheden løser opgaver inden for nedrivning, håndtering af forurenet jord, knusning og sortering, indvendig og udvendig rydning samt renovering og miljøsanering af asbest, bly, PCB og skimmel
• Opgaverne løses for både private og offentlige kunder - enten direkte eller i samarbejde med entreprenører, ingeniører og arkitekter.
• Blandt referenceprojekterne er Ny Frederiksberg Skole, DISA - BIG Shopping i Herlev, Redmolen, Vapnagaard, Rigshospitalet og Gentofte Sygehus.
• LH Hockerup A/S er certificeret efter ISO 14001 + 18001.

Fakta om M. Niemann
• Virksomheden har specialiseret sig i grave-, bore- og skæreopgaver i alle slags materialer.
• Opgaverne udføres blandt andet inden for diamantboring, diamantskæring, asfaltskæring og styret underboring samt pipe-cracking og jordfortrængning tillige med diamantslibning af betongulve m.m.
• Ved hjælp af en ny type "wire saw system" kan virksomheden udføre skæredybder i alle dimensioner.
• For at nedsætte støjniveauet løses skæreopgaver med lyddæmpende klinger.
• Virksomheden løser opgaver for kunder i hele landet. Blandt referenceprojekterne er blandt andet Avedøre Stationsby, Hedelyparken i Greve, Vestre Fængsel, Renovadan i Rødovre samt Nybølle Vandværk.


Læs mere her

tags: hospital, direktør, finanskrisen, Frederiksberg, Herlev, Roskilde, omsætning, virksomhed, Ringsted, kemi, Greve, strategi, miljø, Fakta, Rødovre,

Rummelig familievilla ved Vojens slår dørene op


Når Scanwo holder åbent hus i Neder Jerstal 27. september vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man kan opnå med et træhus. Alle interesserede er velkomne.Hvis du er på udkig efter et nyt hus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Kraggaardsvej 2 i Neder Jerstal tæt ved Vojens den 27. september. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en rummelig og økonomisk familievilla.

– Planløsningen med 139 kvadratmeter er ideel for de fleste familier, hvor den gennemtænkte arealudnyttelse giver god plads at boltre sig på, forklarer salgschef Anders Hankelbjerg fra Scanwo.

– Samtidig er det ene værelse med hems ideel for de mindste i familien, mens stuen med loft til kip sammen med køkken-alrummet på 41 kvadratmeter giver god plads til dagligdagen, fortsætter han.

Ventilationsanlæg giver færre sygedage

Huset i Neder Jerstal er ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med ventilationsanlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke indeklima er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet. – Mange af vores kunder ønsker et sundt og miljørigtigt indeklima, og blandt andet derfor er der stor sandsynlighed for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Spar hundrede tusinde ved selvbyg

Villaen kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har med huset leveret en færdig løsning, men det er også muligt at få en selvbyg- eller en medbygløsning, hvor du selv står for udvalgte dele af byggeprocessen. – Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.

Der afholdes åbent hus på adressen Kraggaardsvej 2, 6500 Vojens, søndag den 27. september fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte viser vej.


Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, økonomi, fleksibilitet, Skandinavien, miljø, miljørigtig, Fakta, astma, sygdom, helbred,

fredag den 18. september 2015

Gør boligen vinterklar


Boligen skal være i god stand, hvis den skal komme igennem en vinter uden skader og triste regninger. Det er derfor en god idé at gå boligen efter i sømmene, før vinterhalvåret begynderEfteråret har meldt sin ankomst, og et vinterhalvår med lave temperaturer, regn og slud nærmer sig med hastige skridt. Men det er ikke kun garderoben, der skal gøres vinterklar. De danske boliger bliver udsat for årets hårdeste prøvelse, når temperaturerne ofte skifter fra plus- til minusgrader, mens vind, vejr og fugt skal holdes ude af de danske stuer. Det kan derfor være en god idé at sikre boligen mod de skader, der kan forekomme i løbet af vinteren.

Boligens tag er et af de områder, der især bliver sat på prøve i vinterhalvåret. Utætheder i taget kan føre skader med sig på resten af boligen, men en kontrol af taget for løse tagplader eller huller i tagsten, kan komme skaderne i forkøbet.

- På en solskinsdag kan man se efter utætheder i taget inde fra loftet. Hvis der er områder på taget, hvor der kommer særligt meget lys ind, er det et tegn på, at tagplader eller tagsten skal skiftes ud. Fra ydersiden er det en god idé at give vindskeder og sternbrædder et eftersyn, da vind og vand let kan trænge igennem, hvis træet er råddent eller slidt, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Niels Strange.

Hvis boligejerne selv ønsker at forberede boligen til vinteren, er det dog ikke kun materialerne, der skal være i fokus.

- Laver boligejerne selv forbedringer i højden på boligen, er det vigtigt, at det sker med den nødvendige sikkerhed, for der er ikke nogen grund til at sætte liv og lemmer på spil med risikoen for at falde ned fra stigen. Er man usikker på kravene omkring sikkerhed, kan det være en god idé at kontakte en professionel håndværker, siger Niels Strange.

Forsikringsselskaberne dækker oftest ikke de skader, der er kommet på boligen som følge af manglende vedligeholdelse. Et grundigt vintereftersyn af boligen kan derfor spare boligejerne for mange penge, men et eftersyn af boligens tag alene er ikke nødvendigvis nok til at undgå triste regninger.

- Skader på murværk, facader og sokkel er ofte skyld i, at der trænger fugt ind i boligen. Det er derfor vigtigt at se efter frostsprængninger i mursten og løse fuger i murværket, før vinteren for alvor sætter ind. Hvis der er skader på murstenene, skal de skiftes, mens løse fuger skal kradses ud og fuges om, siger Niels Strange og tilføjer, at det også er en god idé at se soklen efter, for at finde ud af, om der allerede er tegn på begyndende fugtindtrængning.

Læs mere her

tags: boligejer, penge,

Myreflittig bygge- og anlægsbranche


Med en gennemsnitlig præsteret arbejdstid på 1649 timer i 2014 var de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen de flittigste blandt samtlige større brancher på arbejdsmarkedet. Dansk Byggeri glæder sig over resultatet, som ser ud til at blive gentaget i 2015Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2. kvartal på det samlede danske arbejdsmarked præsteret 0,3 pct. færre arbejdstimer end i kvartalet før. Til gengæld steg beskæftigelsen med 0,3 pct. i årets andet kvartal, hvilket svarer til 6.000 flere beskæftigede på et enkelt kvartal.

- Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab er den mest præcise opgørelse af beskæftigelsen. Dagens tal bekræfter, at der var en vis opbremsning på arbejdsmarkedet og i dansk økonomi i det hele taget i 2. kvartal, men det ændrer ikke ved, at den overordnede pil peger opad, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Ifølge arbejdstidsregnskabet er der kommet ca. 52.000 flere beskæftigede i løbet af de seneste ni kvartaler, heraf ca. 6.100 i bygge- og anlægsbranchen.

- Bygge- og anlægsbranchen adskilte sig i 2. kvartal positivt fra resten af arbejdsmarkedet ved, at den sæsonkorrigerede beskæftigelse var stort set uændret fra 1. til 2. kvartal, men at der til gengæld blev præsteret 1,8 pct. flere arbejdstimer, siger Bo Sandberg og tilføjer:

- Det tyder positivt for resten af 2015. For når arbejdstiden stiger mere end beskæftigelsen, peger det i retning af flere nyansættelser de kommende kvartaler, siger Bo Sandberg.

Arbejder i snit 7,4 timer pr. arbejdsdag året rundt
Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal beregnet branchernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid i 2014. Her viser det sig, at bygge- og anlægsbranchens beskæftigede - lønmodtagere og selvstændige - ligger helt i top med et snit på 1649 præsterede arbejdstimer, svarende til 7,4 timer dagligt året rundt, når der tages udgangspunkt i DA-LO-standardarbejdsåret på 223 arbejdsdage. Til sammenligning er gennemsnittet for det samlede arbejdsmarked 1406 timer i alt, som svarer til 6,3 timer pr. arbejdsdag.

- I takt med den forbedrede konjunktursituation, er den præsterede arbejdstid pr. ansat i bygge- og anlægsbranchen gradvist krøbet opad fra 2012 til 2014. Og 2014 var præget af meget overarbejde med forårets udbedring af skaderne efter storm og oversvømmelser. På den baggrund er det glædeligt, at tendensen til flere præsterede timer pr. beskæftiget i byggeriet ser ud til at fortsætte i 2015, hvor en foreløbig og sæsonkorrigeret beregning på baggrund af de to første kvartaler peger i retning af en samlet årlig præsteret arbejdstid på 1670 timer, vurderer Bo Sandberg.

- Det er ikke altid, byggebranchen får anerkendelse for det store samfundsansvar, den løfter fx hvad angår skabelsen af nationalformuen og uddannelse af lærlinge. Også når vi ser på præsteret arbejdstid, lykkes det i snit en håndværker - trods svingende konjunkturer og vejrlig - at præstere væsentligt flere årlige arbejdstimer end en gennemsnitlig beskæftiget i fx industri eller handel, hvilket blandt andet hænger sammen med relativt mange selvstændige og relativt få deltidsansatte i branchen, siger Bo Sandberg.

Gennemsnitlig præsteret årlig arbejdstid pr. beskæftiget 2014, fordelt på brancher:
Bygge- og anlæg 1649 timer
Landbrug mv. 1633 timer
Industri 1565 timer
Videnservice 1553 timer
Offentlig sektor 1460 timer
Samlet 1406 timer
Handel 1278 timer
Hotel/restaurant 997 timer
Kilde: Dansk Byggeris egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdstidsregnskab

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, økonomi, uddannelse, regnskab, LO, selvstændig, Danmarks Statistik, storm, 2012, ansættelse, arbejdsmarked, lærling, beskæftigelse, arbejdstid, 2014,

torsdag den 17. september 2015

Fluke Networks blåstempler DCC i Hinnerup med Premium partner titel


Fluke Networks, der er førende på verdensplan indenfor test- og måleudstyr, har valgt DCC A/S i Hinnerup som Premium partner for deres produkter. De to parter matcher hinanden og giver en oplagt mulighed for at sætte Fluke, som førende leverandør, sammen med DCCFluke Networks, der er verdenskendte for at levere præcisions måleinstrumenter af enhver art, har indgået et samarbejde med DCC A/S i Hinnerup. Fluke Networks produkter bruges blandt andet af teknikere der udfører og servicerer netværksinstallationer, her under både kobber, fiber og trådløse netværk.

Fluke Networks udtaler:

"Fluke Networks har fornøjelsen at meddele, at vi den 20. august 2015 valgte DCC A/S i Danmark til at være Premium Partner og distributør af vore netværksprodukter.

Valget af DCC A/S som Premium Partner var let, da både Fluke og DCC er markedsledende indenfor deres respektive områder. Med Flukes vækst på fibertestmarkedet samt DCC's stærke position på datacentermarkedet var et samarbejde oplagt.
DCC A/S har stor erfaring med design af datacentre, hvor kabling indgår som et centralt element. Da Fluke på verdensplan er den førende leverandør af test- og måleudstyr, der bruges til at certificere netværk samt giver mulighed for 25 års komplet systemgaranti, giver det god mening gennem et samarbejde med DCC at give DCC's kunder mulighed for salg og samme support /garanti.
Jeg glæder mig til vores samarbejde og ser frem til, at vi sammen kan byde vore kunder velkomne på de certificeringskurser, som DCC afholder i september."

- Udtaler Rikard Momme, Distribution Account Manager, for Fluke Networks i Danmark, Finland og Polen.

DCC A/S er naturligvis glade og stolte over tilliden fra Fluke Networks.
"Vi glæder os til at udvide paletten af produkter og kunne betjene vores kunder med endnu flere professionelle løsninger til opbygning af datacentre i fremtiden", udtaler Reno S. Nielsen, Salgsdirektør for Infrastructure hos DCC A/S.

DCC profiltekst
DCC A/S blev etableret i 1995. I dag er DCC A/S med sine 100 ansatte en af de største distributører af IT-overskudsproduktion i Europa. DCC A/S er lagerførende indenfor produkter fra Lenovo, HP, TE Commscope, APC by Schneider Electric og Fluke Networks, og er kendt for sit professionelle og høje vidensniveau indenfor netop disse produkter. Et særligt kendetegn er virksomhedens evne til at finde og sammensætte både enkle og komplekse IT-løsninger alt efter kundernes individuelle behov.
DCC A/S har hovedkontor i Hinnerup samt afdelinger i Albertslund, Sverige, Dubai, Slovakiet og New York. ComputerWorld Danmark har kåret DCC som bedste IT-distributør i 2009, 2010, 2012, 2013 og senest i 2014.

Læs mere her

tags: New York, Danmark, 2009, 2010, Sverige, Europa, direktør, Polen, 2013, 1995, Dubai, Albertslund, 2012, virksomhed, HP, Finland, datacenter, Slovakiet, 2014,

Rummelig familievilla ved Ringe slår dørene op


Når Scanwo holder åbent hus i Herringe 20. september vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man kan opnå med et træhus. Alle interesserede er velkomne.Hvis du er på udkig efter et nyt hus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Herringevej 10 i Herringe tæt ved Ringe den 20. september. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en rummelig og økonomisk familievilla.

– Med 156 m2 har den gennemsnitlige familie rigeligt med plads at boltre sig på, og jordvarmeanlægget sikrer en stabil og billig opvarmning af huset, forklarer Erik Berg, der er salgschef hos Scanwo.

I huset er der blandt andet 34 m2 stort køkken-alrum og to badeværelser, mens der er en overdækket terrasse på 12 m2 mod sydvest.

Ventilationsanlæg giver færre sygedage

Huset i Herringe er ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med ventilationsanlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke indeklima er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet. – Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Erik Berg.

Spar hundrede tusinde ved selvbyg

Udstillingshuset i Herringe kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har med huset leveret en færdigløsning, hvor firmaet har stået for hele byggeprocessen, men det er også muligt at blive boligejer med en medbyg- eller selvbygløsning. – Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Erik Berg.

Der afholdes åbent hus på adressen Herringevej 10, 5750 Ringe, søndag den 20. september fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte viser vej.


Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, økonomi, boligejer, fleksibilitet, Skandinavien, miljø, Fakta, astma, sygdom, helbred,