Byggemagasinet BYGGERI har netop uddelt hædersprisen Årets Byggeri 2011 til tre af de mest markante og fremadskuende nye danske byggerier.
I kategorien Bolig vandt det almene boligbyggeri Pilevangen i Solbjerg lidt uden for Århus, og i den åbne kategori faldt valget på daginstitutionen Solhuset i Hørsholm. Begge er såkaldte energiplus byggerier, som kan producere mere energi, end de selv forbruger.
De to byggerier er fremtiden for Danmark og viser, hvordan vi ved aktivt at inddrage bygningsmassen kan sænke energiforbrug og CO2-udslip til gavn for samfundsøkonomi og miljø. Byggerierne er opført med teknologier, der kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer og give Danmark nye vindmølleeventyr på eksportmarkederne.
I kategorien Erhvervsbyggeri løb det helt unikke og spektakulære Bella Sky Comwell hotel meget overbevisende med sejren foran en række andre nominerede byggerier. Placeret som et konferencehotel ved Bella Center er det blevet et ægte vartegn for Ørestad og hele Amager.
Det sagde dommerne
Dommerkomiteen bag Årets Byggeri 2011 består af en række af de mest fremtrædende profiler fra den danske byggebranche. Ved udvælgelsen af vinder-byggerierne satte de følgende ord på:
Bella Sky Comwell, hotel i Ørestad, vinder kategori Erhverv:
- Et smukt eksempel på den gode danske tradition med at lade sig inspirere af udenlandske trends og så tilføre det danske præg. Bella Sky har dermed fået et så unikt og markant udtryk, at byggeriet formår at fremstå som et vartegn for hele Ørestad. Samtidig overrasker det teknisk udfordrende byggeri positivt med åbne og indbydende planløsninger, der er helt i tråd med bygningens hotelfunktion.
Pilevangen, almen bebyggelse i Solbjerg, vinder i kategori Bolig:
- Et byggeri, der virkelig viser vejen for fremtidens boligbyggeri i det fossilfrie samfund. Arkitektur og materialevalg er af høj kvalitet og langtidsholdbart, og derudover lever byggeriet ikke bare op til de skrappeste fremtidige energikrav det dækker også selv sit eget energiforbrug og producerer den nødvendige energi til husholdningen. Alt sammen indenfor det almene rammebeløb. Flot.
Solhuset, daginstitution i Hørsholm, vinder i kategori Åben:
- Et eksempel til efterfølgelse for landets mange kommunale bygherrer. En daginstitution, hvor arkitektur og godt energidesign giver en overproduktion af energi fra vedvarende energikilder, mens indeklimaet tilgodeses med masser af dagslys og frisk luft. Dermed bidrager byggeriet på smukkeste vis både til børnenes trivsel, leg og læring såvel som til miljøet. Tilmed kan det VELUX-finansierede projekt være med til at skabe værdifuld dansk knowhow indenfor fremtidens daginstitutioner og lignende bygninger.
Dommere i Årets Byggeri 2011
Dommer-komiteen bag Årets Byggeri 2011 er bredt sammensat med repræsentanter fra byggebranchen.
Arkitekt maa Scott Hollingsworth, hpc danmark
Branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byggematerialer
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen-TUN
Adm. direktør Henrik Garver, FRI
Direktør Christian Lerche, Danske Arkitekter
Adm. direktør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings Center
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri
Læs mere om de enkelte vinderprojekter og dommernes kronik i magasinet BYGGERI på www.byggeri.dk under menuen Årets Byggeri 2011.
Vedhæftet denne mail er billeder af de enkelte byggerier, som kan benyttes i forbindelse med omtale af vinderne. Med kildehenvisning til magasinet BYGGERI og fotograf som angivet på de enkelte fotos.
Foto:
Foto 1: vinder kategori Bolig, Pilevangen. Foto: Thomas Mølvig, arkitekt maa
Foto 3: vinder kategori Åben, Solhuset. Foto: Adam Mørk/VKR Holding
Foto 5: vinder kategori Erhverv, Bella Sky Comwell hotel. Foto: Adam Mørk/3XN
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, direktør, Århus, økonomi, CO2-udslip, Amager, energiforbrug, Bella Center, teknologi, energi, energikilde, brændstof, samfundsøkonomi, miljø, VKR Holding, Hørsholm,
torsdag den 31. maj 2012
Multikit, rygningskit
Prøv en ny, fleksibel tag-klæbemasse, som kan anvendes på både tegl- og betontagsten, fra tagfirmaet Komproment. Nu findes der et alternativ til de traditionelle tag-klæbemasser, nemlig Multikit fra Komproment.
Anvendelse
Denne fleksible, klæbende og plastiske tætningsmasse kan anvendes til at fastgøre rygninger og skotrender samt til at forsegle fuger - både inde og ude.
Multikit er specielt egnet til tætninger af tagkonstruktioner af tegl eller beton uden undertage.
Fordele
Multikits fleksibilitet gør massen nem at forme og montere, og klæbeevnen er med til at sikre, at massen er 100 % tæt og kan holde både regn og sne ude.
Komproments Multikit findes i farverne sort, rød og brun. Således kan I altid finde en farve, der matcher jeres tag.
Montering
Ved anvendelse skal Multikit have en temperatur på 20°C, og den må kun bruges på fuldstændig tørre og rene flader. Husk at anvende handsker når du håndterer Multikit.
Komproment blev etableret i 1999 og har 10 års erfaring med handel af teglsten. Derudover forhandler firmaet betontag, skifer og tage med integrerede solceller eller solfanger.
I 2010 vandt Komproment Byggeriets Klimapris.
Komproment har hovedkontor i Svenstrup nær Aalborg og har tagsælgere, fordelt over hele Danmark. Læs mere på www.komproment.dk
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Aalborg, fleksibilitet, Ford,
Anvendelse
Denne fleksible, klæbende og plastiske tætningsmasse kan anvendes til at fastgøre rygninger og skotrender samt til at forsegle fuger - både inde og ude.
Multikit er specielt egnet til tætninger af tagkonstruktioner af tegl eller beton uden undertage.
Fordele
Multikits fleksibilitet gør massen nem at forme og montere, og klæbeevnen er med til at sikre, at massen er 100 % tæt og kan holde både regn og sne ude.
Komproments Multikit findes i farverne sort, rød og brun. Således kan I altid finde en farve, der matcher jeres tag.
Montering
Ved anvendelse skal Multikit have en temperatur på 20°C, og den må kun bruges på fuldstændig tørre og rene flader. Husk at anvende handsker når du håndterer Multikit.
Komproment blev etableret i 1999 og har 10 års erfaring med handel af teglsten. Derudover forhandler firmaet betontag, skifer og tage med integrerede solceller eller solfanger.
I 2010 vandt Komproment Byggeriets Klimapris.
Komproment har hovedkontor i Svenstrup nær Aalborg og har tagsælgere, fordelt over hele Danmark. Læs mere på www.komproment.dk
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Aalborg, fleksibilitet, Ford,
onsdag den 30. maj 2012
Ny vejbelægningsteknik kan give kommunerne betydelige millionbesparelser
Udstrakt brug af ny metode til belægning af vejsider kan over en årrække spare kommunerne for et trecifret millionbeløb.
--
Ifølge tal fra Vejdirektoratet er trafikken med motoriserede køretøjer de seneste 20 år steget med 30 %. De 69.907 km kommuneveje udgør ca. 95 % af det offentlige vejnet, og udgifterne til drift og vedligeholdelse af dem beløb sig i 2010 til knap 3,5 mia. kr. Nu har danske Inreco lanceret en ny metode til udvidelse og vedligeholdelse af vejsider baseret på en kombination af asfalt og genbrugt stabilgrus som et langtidsholdsbart alternativ til den traditionelle grusbelægning i vejsiderne.
Salgs- og kvalitetschef Marianne Würtz spår teknikken stor udbredelse i de kommende år. På 30 % af kommunernes vejstrækninger har de smalle kørebaner svært ved at bære den øgede trafikbelastning. Normalt søger man at stabilisere vejkonstruktionen ved at fylde rabatten op med kantgrus flere gange om året, hvilket hver gang koster op mod 7.000 kr. pr. kilometer og dermed årligt beløber sig til flere hundrede millioner på landsplan. Nu har kommunerne imidlertid fået et mere permanent alternativ med en typisk tilbagebetalingstid på blot 3-4 år. Ved udstrakt brug af metoden vil der kunne opnås besparelser på et stort trecifret millionbeløb over en årrække, vurderer hun.
Kombination af asfalt og genbrugsgrus
Konceptet er baseret på belægning af vejsiderne med asfalt ovenpå den eksisterende grusbelægning. Både opfræsning af eksisterende vejbelægning og den efterfølgende asfaltudlægning sker fra selve kørebanen. Vores specialbyggede sideudlægger kan belægge mellem 1.000 og 3.000 meter vejkant om dagen i en bredde på enten 60 eller 100 cm. Er vejstykket allerede belagt med grus, fræser vi i 10-12 centimeters dybde samt ca. 10 cm ind i den eksisterende belægning for at sikre stabil tilslutning mellem bestående og nyudlagt asfalt, forklarer asfaltformand Steffan Gregersen fra Inreco.
De opfræsede materialer ledes direkte til en forankørende lastvogn og kan efterfølgende genanvendes, ligesom asfalten også føres direkte fra vognlad til sideudlægger under kørsel. Det er altså ikke nødvendigt at omlæsse undervejs, og asfalten udlægges med bånd i én arbejdsgang straks efter fræsning.
Metoden giver ifølge Marianne Würtz også miljømæssige fordele. Ved genbrug af eksisterende belægningsmateriale reduceres mængden af miljøfarligt affald, der skal køres til opbevaring i særlige depoter. Belægningen skal først efter 1-2 år afdækkes med nyt slid- eller forstærkningslag. Desuden bidrager den effektiviserede arbejdsgang med færre maskiner i kortere tid både til reduceret CO2-udledning, bedre flow i trafikken og øget sikkerhed.
Gunstig totaløkonomi
Esbjerg Kommune har i første omgang valgt at kantforstærke tre veje med den ny metode. Vi har en del smalle veje, hvor specielt store biler kører meget i rabatten. Dem har vi været vant til at forstærke med grus i siderne, og her er den ny metode hurtigere og enklere. Ved at benytte to forholdsvis ens vejlag undgår man revner i hårdt vintervejr, og vi forventer en gunstig totaløkonomi med metoden, som givetvis med fordel kan benyttes på en stor del af vores smalle veje, forklarer driftsingeniør Henrik Callesen fra Vej & Park under kommunens teknik- og miljøforvaltning.
Naboerne i Vejen Kommune har netop gjort noget tilsvarende på en forholdsvis trafikeret vejstrækning mellem Vejen og Brørup. 400 meter af vejen var simpelthen ved at gå til i den ene side. I den forbindelse har det været kærkomment med en mere permanent og gennemgribende kantforstærkning, der kan redde vejen i stedet for blot at lappe den, fortæller landmålingstekniker Søren Thygesen.
Hos Aarhus Kommune har man benyttet den ny metode til mindre sideudvidelser af foreløbig tre veje på særlig udsatte strækninger. Rabatterne er trykkede og opkørte på en del smalle strækninger, der benyttes som smutveje i myldretidstrafikken. Her er den ny metode billigere og hurtigere end en regulær udvidelse med vejkasse af bundsikringslag, stabilgruslag, asfaltbærelag og evt. slidlag. Såfremt holdbarheden viser sig at være i orden, vil vi bestemt overveje at benytte samme metode på flere strækninger i løbet af det næste par år, siger ingeniør Helle Holm Vinter fra afdelingen Trafik og Veje.
--
Inreco med hovedkontor i Fredericia og datterselskaber i en række europæiske lande udbyder specialløsninger inden for belægning og vedligeholdelse af veje. Koncernens koncepter baserer sig primært på genbrug af eksisterende materialer, der fræses op og indgår i den nye vejbelægning i én arbejdsgang til glæde for både miljøet, totaløkonomien og effektiviteten. www.inreco.dk.
--
Billedmateriale
Foto 1: Asfalten udlægges med bånd i én arbejdsgang straks efter fræsning. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV1.JPG
Foto 2: Den affræsede asfalt læsses direkte på lastbil og køres herefter væk for senere genanvendelse. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV2.JPG
Foto 3: Konceptet er baseret på belægning af vejsiderne med asfalt ovenpå den eksisterende grusbelægning. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV3.JPG
Foto 4: Der fræses i 10-12 centimeters dybde samt ca. 10 cm ind i den eksisterende belægning for sikre stabil tilslutning mellem bestående og nyudlagt asfalt. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV4.JPG
Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.
Læs mere her
tags: euro, 2010, Esbjerg, lastbil, CO2-udledning, økonomi, trafikken, vintervejr, datterselskab, Fredericia, rektor, miljø,
--
Ifølge tal fra Vejdirektoratet er trafikken med motoriserede køretøjer de seneste 20 år steget med 30 %. De 69.907 km kommuneveje udgør ca. 95 % af det offentlige vejnet, og udgifterne til drift og vedligeholdelse af dem beløb sig i 2010 til knap 3,5 mia. kr. Nu har danske Inreco lanceret en ny metode til udvidelse og vedligeholdelse af vejsider baseret på en kombination af asfalt og genbrugt stabilgrus som et langtidsholdsbart alternativ til den traditionelle grusbelægning i vejsiderne.
Salgs- og kvalitetschef Marianne Würtz spår teknikken stor udbredelse i de kommende år. På 30 % af kommunernes vejstrækninger har de smalle kørebaner svært ved at bære den øgede trafikbelastning. Normalt søger man at stabilisere vejkonstruktionen ved at fylde rabatten op med kantgrus flere gange om året, hvilket hver gang koster op mod 7.000 kr. pr. kilometer og dermed årligt beløber sig til flere hundrede millioner på landsplan. Nu har kommunerne imidlertid fået et mere permanent alternativ med en typisk tilbagebetalingstid på blot 3-4 år. Ved udstrakt brug af metoden vil der kunne opnås besparelser på et stort trecifret millionbeløb over en årrække, vurderer hun.
Kombination af asfalt og genbrugsgrus
Konceptet er baseret på belægning af vejsiderne med asfalt ovenpå den eksisterende grusbelægning. Både opfræsning af eksisterende vejbelægning og den efterfølgende asfaltudlægning sker fra selve kørebanen. Vores specialbyggede sideudlægger kan belægge mellem 1.000 og 3.000 meter vejkant om dagen i en bredde på enten 60 eller 100 cm. Er vejstykket allerede belagt med grus, fræser vi i 10-12 centimeters dybde samt ca. 10 cm ind i den eksisterende belægning for at sikre stabil tilslutning mellem bestående og nyudlagt asfalt, forklarer asfaltformand Steffan Gregersen fra Inreco.
De opfræsede materialer ledes direkte til en forankørende lastvogn og kan efterfølgende genanvendes, ligesom asfalten også føres direkte fra vognlad til sideudlægger under kørsel. Det er altså ikke nødvendigt at omlæsse undervejs, og asfalten udlægges med bånd i én arbejdsgang straks efter fræsning.
Metoden giver ifølge Marianne Würtz også miljømæssige fordele. Ved genbrug af eksisterende belægningsmateriale reduceres mængden af miljøfarligt affald, der skal køres til opbevaring i særlige depoter. Belægningen skal først efter 1-2 år afdækkes med nyt slid- eller forstærkningslag. Desuden bidrager den effektiviserede arbejdsgang med færre maskiner i kortere tid både til reduceret CO2-udledning, bedre flow i trafikken og øget sikkerhed.
Gunstig totaløkonomi
Esbjerg Kommune har i første omgang valgt at kantforstærke tre veje med den ny metode. Vi har en del smalle veje, hvor specielt store biler kører meget i rabatten. Dem har vi været vant til at forstærke med grus i siderne, og her er den ny metode hurtigere og enklere. Ved at benytte to forholdsvis ens vejlag undgår man revner i hårdt vintervejr, og vi forventer en gunstig totaløkonomi med metoden, som givetvis med fordel kan benyttes på en stor del af vores smalle veje, forklarer driftsingeniør Henrik Callesen fra Vej & Park under kommunens teknik- og miljøforvaltning.
Naboerne i Vejen Kommune har netop gjort noget tilsvarende på en forholdsvis trafikeret vejstrækning mellem Vejen og Brørup. 400 meter af vejen var simpelthen ved at gå til i den ene side. I den forbindelse har det været kærkomment med en mere permanent og gennemgribende kantforstærkning, der kan redde vejen i stedet for blot at lappe den, fortæller landmålingstekniker Søren Thygesen.
Hos Aarhus Kommune har man benyttet den ny metode til mindre sideudvidelser af foreløbig tre veje på særlig udsatte strækninger. Rabatterne er trykkede og opkørte på en del smalle strækninger, der benyttes som smutveje i myldretidstrafikken. Her er den ny metode billigere og hurtigere end en regulær udvidelse med vejkasse af bundsikringslag, stabilgruslag, asfaltbærelag og evt. slidlag. Såfremt holdbarheden viser sig at være i orden, vil vi bestemt overveje at benytte samme metode på flere strækninger i løbet af det næste par år, siger ingeniør Helle Holm Vinter fra afdelingen Trafik og Veje.
--
Inreco med hovedkontor i Fredericia og datterselskaber i en række europæiske lande udbyder specialløsninger inden for belægning og vedligeholdelse af veje. Koncernens koncepter baserer sig primært på genbrug af eksisterende materialer, der fræses op og indgår i den nye vejbelægning i én arbejdsgang til glæde for både miljøet, totaløkonomien og effektiviteten. www.inreco.dk.
--
Billedmateriale
Foto 1: Asfalten udlægges med bånd i én arbejdsgang straks efter fræsning. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV1.JPG
Foto 2: Den affræsede asfalt læsses direkte på lastbil og køres herefter væk for senere genanvendelse. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV2.JPG
Foto 3: Konceptet er baseret på belægning af vejsiderne med asfalt ovenpå den eksisterende grusbelægning. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV3.JPG
Foto 4: Der fræses i 10-12 centimeters dybde samt ca. 10 cm ind i den eksisterende belægning for sikre stabil tilslutning mellem bestående og nyudlagt asfalt. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/IRC/IRC-SUV4.JPG
Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.
Læs mere her
tags: euro, 2010, Esbjerg, lastbil, CO2-udledning, økonomi, trafikken, vintervejr, datterselskab, Fredericia, rektor, miljø,
Det koster at snyde med autorisationen
Dansk Byggeri og Dansk Byggeris Kloaksektion er indgået i et samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og en række andre foreninger og organisationer på autorisationsområdet for at få dæmmet op for stigningen i snyd med autorisationen
De sidste tre år er der sket en voldsom stigning i antallet af anmeldelser af brud på autorisationslovgivningen inden for kloak, vvs og el. I efteråret rundede Sikkerhedsstyrelsen 130 politianmeldelser.
Dansk Byggeri og Dansk Byggeris kloaksektion er derfor indgået i et samarbejde med styrelsen for at få dæmmet op for stigningen i snyd med autorisationerne. Ud over udførelse af uautoriseret arbejde kan det handle om annoncering, hvor en håndværker kalder sig autoriseret uden at være det, et vildledende firmanavn eller stråmandsvirksomhed.
- I første omgang bør medlemsvirksomhederne holde ører og øjne åbne og anmelde overtrædelser enten direkte til Sikkerhedsstyrelsen, eller hvis de ønsker at være anonyme til Dansk Byggeri eller Byggeriets Kvalitetskontrol. Så anmelder vi overtrædelserne til Sikkerhedsstyrelsen i vores eget navn, siger direktør Klaus Issing Hansen, Byggeriets Kvalitetskontrol.
Han pointerer, at det kun er lovligt at skrive for arbejder, der er udført i egen virksomhed. Hermed undgår man stråmandsvirksomhed.
Som konsekvens af stigningen i brud på autorisationslovgivningen har Sikkerhedsstyrelsen skærpet kursen, og har hævet bødeforslagene kraftigt, når en overtrædelse politianmeldes.
Ulovlig annoncering takseres til nu 10.000 kroner mod før 5.000 kroner. Udførelse af uautoriseret arbejde på én adresse indstilles til en bøde på 15.000 kroner, mens uautoriseret arbejde på flere adresser som minimum indstilles til en bøde på 20.000 kroner. Det er herefter op til politi og anklagemyndighed at tage stilling til sagen og rejse sigtelse over for firmaet. Og det er i sidste ende domstolene, der fastsætter straffens størrelse.
Kontakt
Direktør Klaus Issing Hansen, Byggeriets Kvalitetskontrol, mobil 40 29 76 74
Redaktør Martin K.I. Christensen, tlf. 72 16 01 53.
Læs mere her
tags: direktør, politi, lovgivning, virksomhed, domstol, organisation, Sikkerhedsstyrelsen,
De sidste tre år er der sket en voldsom stigning i antallet af anmeldelser af brud på autorisationslovgivningen inden for kloak, vvs og el. I efteråret rundede Sikkerhedsstyrelsen 130 politianmeldelser.
Dansk Byggeri og Dansk Byggeris kloaksektion er derfor indgået i et samarbejde med styrelsen for at få dæmmet op for stigningen i snyd med autorisationerne. Ud over udførelse af uautoriseret arbejde kan det handle om annoncering, hvor en håndværker kalder sig autoriseret uden at være det, et vildledende firmanavn eller stråmandsvirksomhed.
- I første omgang bør medlemsvirksomhederne holde ører og øjne åbne og anmelde overtrædelser enten direkte til Sikkerhedsstyrelsen, eller hvis de ønsker at være anonyme til Dansk Byggeri eller Byggeriets Kvalitetskontrol. Så anmelder vi overtrædelserne til Sikkerhedsstyrelsen i vores eget navn, siger direktør Klaus Issing Hansen, Byggeriets Kvalitetskontrol.
Han pointerer, at det kun er lovligt at skrive for arbejder, der er udført i egen virksomhed. Hermed undgår man stråmandsvirksomhed.
Som konsekvens af stigningen i brud på autorisationslovgivningen har Sikkerhedsstyrelsen skærpet kursen, og har hævet bødeforslagene kraftigt, når en overtrædelse politianmeldes.
Ulovlig annoncering takseres til nu 10.000 kroner mod før 5.000 kroner. Udførelse af uautoriseret arbejde på én adresse indstilles til en bøde på 15.000 kroner, mens uautoriseret arbejde på flere adresser som minimum indstilles til en bøde på 20.000 kroner. Det er herefter op til politi og anklagemyndighed at tage stilling til sagen og rejse sigtelse over for firmaet. Og det er i sidste ende domstolene, der fastsætter straffens størrelse.
Kontakt
Direktør Klaus Issing Hansen, Byggeriets Kvalitetskontrol, mobil 40 29 76 74
Redaktør Martin K.I. Christensen, tlf. 72 16 01 53.
Læs mere her
tags: direktør, politi, lovgivning, virksomhed, domstol, organisation, Sikkerhedsstyrelsen,
tirsdag den 29. maj 2012
Dansk Byggeri - nu med sprængteknik
Dansk Byggeri føjer endnu en dimension på den samlede vifte af kompetencer for hele byggeriets værdikæde, som er samlet på hovedkontoret i København
Dansk Sprængteknisk Forening har indgået en aftale med Dansk Byggeri om, at Dansk Byggeri fremover skal yde sekretariatsmæssig bistand til Dansk Sprængteknisk Forening.
- Vi er en lille forening for 100 medlemmer, der repræsenterer alle interesser inden for fredelig udnyttelse af sprængteknik, og vi er således kun en lille del af den samlede bygge- og anlægsbranche. Derfor er vi glade for aftalen med Dansk Byggeri, som bringer os tættere på kunderne og samarbejdsparterne, siger Erik Lauritzen, som er formand for Dansk Sprængteknisk Forening.
Også i Dansk Byggeri er der stor tilfredshed og forventninger om et positivt samarbejde.
- Vi har stort fokus på at videreudvikle Dansk Byggeri som en netværksorganisation. Derfor er vi glade for aftalen med Dansk Sprængteknisk Forening, som vil være med til at styrke hele netværksdelen i Dansk Byggeri, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.
Dansk Sprængteknisk Forening blev dannet i 1989 som en brancheforening for fabrikanter, leverandører, entreprenører, professionelle teknikere og erhvervsdrivende inden for branchen vedrørende sprængteknik og eksplosive stoffer. De typiske forretningsområder er sprængning af bygninger og anlægskontruktioner, sprængning af klippe i forbindelse med anlægsarbejder og råstofudvinding samt ammunitionsrydning og videre. Blandt medlemmer af Dansk Sprængteknisk Forening finder man entreprenører, rådgivere, myndigheder, studerende og andre med interesse for en udbredelse af sikker og fredelig sprængteknik.
Yderligere oplysninger:
Direktør Erik Krogh Lauritzen, formand for Dansk Sprængteknisk Forening, telefon 29 20 74 74
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Der henvises til hjemmesiden www.explosives.dk
Læs mere her
tags: København, direktør, brancheforening, organisation, studerende,
Dansk Sprængteknisk Forening har indgået en aftale med Dansk Byggeri om, at Dansk Byggeri fremover skal yde sekretariatsmæssig bistand til Dansk Sprængteknisk Forening.
- Vi er en lille forening for 100 medlemmer, der repræsenterer alle interesser inden for fredelig udnyttelse af sprængteknik, og vi er således kun en lille del af den samlede bygge- og anlægsbranche. Derfor er vi glade for aftalen med Dansk Byggeri, som bringer os tættere på kunderne og samarbejdsparterne, siger Erik Lauritzen, som er formand for Dansk Sprængteknisk Forening.
Også i Dansk Byggeri er der stor tilfredshed og forventninger om et positivt samarbejde.
- Vi har stort fokus på at videreudvikle Dansk Byggeri som en netværksorganisation. Derfor er vi glade for aftalen med Dansk Sprængteknisk Forening, som vil være med til at styrke hele netværksdelen i Dansk Byggeri, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.
Dansk Sprængteknisk Forening blev dannet i 1989 som en brancheforening for fabrikanter, leverandører, entreprenører, professionelle teknikere og erhvervsdrivende inden for branchen vedrørende sprængteknik og eksplosive stoffer. De typiske forretningsområder er sprængning af bygninger og anlægskontruktioner, sprængning af klippe i forbindelse med anlægsarbejder og råstofudvinding samt ammunitionsrydning og videre. Blandt medlemmer af Dansk Sprængteknisk Forening finder man entreprenører, rådgivere, myndigheder, studerende og andre med interesse for en udbredelse af sikker og fredelig sprængteknik.
Yderligere oplysninger:
Direktør Erik Krogh Lauritzen, formand for Dansk Sprængteknisk Forening, telefon 29 20 74 74
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Der henvises til hjemmesiden www.explosives.dk
Læs mere her
tags: København, direktør, brancheforening, organisation, studerende,
Bankerne kan sikre sig gennem Vækstkaution
Banker sidder hårdt på pengene og de er særlig påholdende, når de står overfor en byggevirksomhed, der har brug for garantier eller finansiering. Men bankerne udnytter ikke deres mulighed for at sikre kapital gennem Vækstkaution, mener Dansk Byggeri
Det er velkendt, at bankerne er blevet forsigtige. Det er mange gode grunde til, men det sender også store problemer videre ud i de økonomiske systemer. Erhvervslivet er sådan indrettet, at banker er en fast partner i den værdiskabende proces. Uden banken får ikke mindst mange byggevirksomheder problemer med at sikre den nødvendige finansiering og levere den ønskede garantistillelse.
- Det er tæt på kernen i den økonomiske krise, som vi står i, mener udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri. Han gør det klart, at bygge- og anlægsbranchen befinder sig i en meget kritisk situation.
- Vi er i 2011 tæt på 1.000 konkurser, og friske undersøgelser viser, at forholdet mellem gæld og omsætning er meget problematisk i mange byggevirksomheder. Det kan de kun gøre noget ved gennem øget omsætning, og det kræver i første omgang adgang til finansiering og kreditter. Ingen er tjent med, at sunde projekter bliver skrottet, fordi ingen tør sætte noget i værk.
- Der er derfor grund til at reagere, og vi mener, at bankerne overser deres mulighed for at forsikre sig selv ved at skaffe den nødvendige kapital gennem fx Vækstkaution. Enten er de enkelte bankrådgivere ikke bekendt med mulighederne, eller også er de uvillige. Men resultatet er, at det lukker virksomhedernes mulighed for at skabe værdier gennem sikkerhed fra Vækstkaution, siger Jørn Jensen.
Jørn Jensen mindes ikke, at der nogensinde før har været udfoldet så store anstrengelser for at åbne finansieringsmuligheder for medlemmer og for byggeriets øvrige aktører. Det er nemlig alle dele af byggeriets værdikæde, som mærker kreditklemmen.
- Og første led i kæden er kunden, som skal have pengene til rådighed ellers bliver projektet ikke til noget. Desværre har vi også mange eksempler på automatreaktioner i bankverdenen, som siger nej til branchen som sådan uanset at der er tale om gode og sunde projekter. Det er i den forbindelse, at vi opfordrer bankerne til at være mere nuancerede og eksempelvis se på Vækstkaution, som en glimrende, næsten skræddersyet, mulighed for byggebranchen, siger Jørn Jensen og slutter:
- Byggeriet er udset til at spille en stor rolle i den genoplivning af økonomien, som er sat i gang med fremrykning af offentlige investeringer og store anlægsopgaver. Det vil lægge pres på virksomhedernes behov for kautioner for garantier og kreditter, og der vil vi opfordre bankerne til at være mere åbne overfor anvendelse af de muligheder, bankerne har, ved at benytte sig af Vækstkaution.
Kontakt:
Udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri, telefon 40 13 22 03
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: 2011, økonomi, kaution, konkurs, omsætning, virksomhed, penge, kaffe,
Det er velkendt, at bankerne er blevet forsigtige. Det er mange gode grunde til, men det sender også store problemer videre ud i de økonomiske systemer. Erhvervslivet er sådan indrettet, at banker er en fast partner i den værdiskabende proces. Uden banken får ikke mindst mange byggevirksomheder problemer med at sikre den nødvendige finansiering og levere den ønskede garantistillelse.
- Det er tæt på kernen i den økonomiske krise, som vi står i, mener udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri. Han gør det klart, at bygge- og anlægsbranchen befinder sig i en meget kritisk situation.
- Vi er i 2011 tæt på 1.000 konkurser, og friske undersøgelser viser, at forholdet mellem gæld og omsætning er meget problematisk i mange byggevirksomheder. Det kan de kun gøre noget ved gennem øget omsætning, og det kræver i første omgang adgang til finansiering og kreditter. Ingen er tjent med, at sunde projekter bliver skrottet, fordi ingen tør sætte noget i værk.
- Der er derfor grund til at reagere, og vi mener, at bankerne overser deres mulighed for at forsikre sig selv ved at skaffe den nødvendige kapital gennem fx Vækstkaution. Enten er de enkelte bankrådgivere ikke bekendt med mulighederne, eller også er de uvillige. Men resultatet er, at det lukker virksomhedernes mulighed for at skabe værdier gennem sikkerhed fra Vækstkaution, siger Jørn Jensen.
Jørn Jensen mindes ikke, at der nogensinde før har været udfoldet så store anstrengelser for at åbne finansieringsmuligheder for medlemmer og for byggeriets øvrige aktører. Det er nemlig alle dele af byggeriets værdikæde, som mærker kreditklemmen.
- Og første led i kæden er kunden, som skal have pengene til rådighed ellers bliver projektet ikke til noget. Desværre har vi også mange eksempler på automatreaktioner i bankverdenen, som siger nej til branchen som sådan uanset at der er tale om gode og sunde projekter. Det er i den forbindelse, at vi opfordrer bankerne til at være mere nuancerede og eksempelvis se på Vækstkaution, som en glimrende, næsten skræddersyet, mulighed for byggebranchen, siger Jørn Jensen og slutter:
- Byggeriet er udset til at spille en stor rolle i den genoplivning af økonomien, som er sat i gang med fremrykning af offentlige investeringer og store anlægsopgaver. Det vil lægge pres på virksomhedernes behov for kautioner for garantier og kreditter, og der vil vi opfordre bankerne til at være mere åbne overfor anvendelse af de muligheder, bankerne har, ved at benytte sig af Vækstkaution.
Kontakt:
Udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri, telefon 40 13 22 03
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: 2011, økonomi, kaution, konkurs, omsætning, virksomhed, penge, kaffe,
mandag den 28. maj 2012
Hold fast i Teknologirådet
Byggeriets organisationer - Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder - advarer mod planerne om at nedlægge Teknologirådet
Entreprenørerne og rådgiverne retter i en fælles henvendelse til Forsknings- og Innovationsstyrelsen en indtrængende appel om at få skrinlagt planerne om nedlæggelse af Teknologirådet.
Af henvendelsen fremgår det, at bygge- og anlægserhvervet har haft stor glæde af samarbejdet med Teknologirådet i de 25 år, som rådet har eksisteret.
- Vi har løbende været inddraget i Teknologirådets omfattende og brede projektportefølje og haft glæde af mange af resultaterne. Og der er ingen tvivl om, at Teknologirådet har udfyldt en helt speciel rolle blandt danske videnproducenter, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Han peger sammen med arkitekterne og ingeniørerne på, at Teknologirådet i kraft af sin uafhængige og selvstændige placering og arbejdsform har formået at samle og engagere en meget bred vifte af forskellige samfundsinteresser i sine projekter. Det har løftet den offentlige og politiske debat, og Teknologirådet har især gjort en forskel, når det handler om at samtænke teknologiudvikling og sociale sammenhænge.
I henvendelsen til Forsknings- og Innovationsstyrelsen fremhæver de tre byggeorganisationer den formidlingsmæssige side, hvor Teknologirådet har skabt synlighed om de problemstillinger og synspunkter, som projekterne har omhandlet og dermed skabt referencerammer, som har været fælles for befolkning, erhvervsliv og det politiske liv.
- Det er også værd at fremhæve, at Teknologirådet har formået at mobilisere såvel økonomi som faglighed i et omfang, så den statslige rammebevilling har kunnet holdes på et beskedent niveau i forhold til de opnåede resultater. Vi tror med andre ord på, at pengene til Teknologirådet er godt givet ud og en god forretning for samfundet, understreger Michael H. Nielsen.
For de tre organisationer kommer planerne om en nedlæggelse på et meget uheldigt tidspunkt, da Teknologirådet er skræddersyet til at spille en central rolle, når debatten og beslutningerne om de kommende års klima- og energipolitik skal på plads.
- Området er kendetegnet ved en omfattende tværfaglig, teknologisk og social bredde. Derfor vil rådet kunne yde et nødvendigt og konstruktivt supplement til de mange samfundsaktørers interessevaretagelse, hedder det i henvendelsen til styrelsen.
Kontakt:
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, telefon 20 28 52 64
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: direktør, politi, økonomi, selvstændig, virksomhed, penge, teknologi, energi, faglighed, organisation, Forskning,
Entreprenørerne og rådgiverne retter i en fælles henvendelse til Forsknings- og Innovationsstyrelsen en indtrængende appel om at få skrinlagt planerne om nedlæggelse af Teknologirådet.
Af henvendelsen fremgår det, at bygge- og anlægserhvervet har haft stor glæde af samarbejdet med Teknologirådet i de 25 år, som rådet har eksisteret.
- Vi har løbende været inddraget i Teknologirådets omfattende og brede projektportefølje og haft glæde af mange af resultaterne. Og der er ingen tvivl om, at Teknologirådet har udfyldt en helt speciel rolle blandt danske videnproducenter, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Han peger sammen med arkitekterne og ingeniørerne på, at Teknologirådet i kraft af sin uafhængige og selvstændige placering og arbejdsform har formået at samle og engagere en meget bred vifte af forskellige samfundsinteresser i sine projekter. Det har løftet den offentlige og politiske debat, og Teknologirådet har især gjort en forskel, når det handler om at samtænke teknologiudvikling og sociale sammenhænge.
I henvendelsen til Forsknings- og Innovationsstyrelsen fremhæver de tre byggeorganisationer den formidlingsmæssige side, hvor Teknologirådet har skabt synlighed om de problemstillinger og synspunkter, som projekterne har omhandlet og dermed skabt referencerammer, som har været fælles for befolkning, erhvervsliv og det politiske liv.
- Det er også værd at fremhæve, at Teknologirådet har formået at mobilisere såvel økonomi som faglighed i et omfang, så den statslige rammebevilling har kunnet holdes på et beskedent niveau i forhold til de opnåede resultater. Vi tror med andre ord på, at pengene til Teknologirådet er godt givet ud og en god forretning for samfundet, understreger Michael H. Nielsen.
For de tre organisationer kommer planerne om en nedlæggelse på et meget uheldigt tidspunkt, da Teknologirådet er skræddersyet til at spille en central rolle, når debatten og beslutningerne om de kommende års klima- og energipolitik skal på plads.
- Området er kendetegnet ved en omfattende tværfaglig, teknologisk og social bredde. Derfor vil rådet kunne yde et nødvendigt og konstruktivt supplement til de mange samfundsaktørers interessevaretagelse, hedder det i henvendelsen til styrelsen.
Kontakt:
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, telefon 20 28 52 64
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: direktør, politi, økonomi, selvstændig, virksomhed, penge, teknologi, energi, faglighed, organisation, Forskning,
Danske arkitekter skal tegne kulturelt bykvarter i Norge
Henning Larsen Architects har sammen med den norske landskabsarkitekt Gullik Gulliksen vundet den internationale arkitektkonkurrence om at skabe et nyt bykvarter i Trondheims midtby. Med et nyt, åbent kontorbyggeri, der bliver et energirigtigt forbillede for offentligt byggeri i Norge, og en ny biograf ved siden af byens teater puster projektet, Leüthens Kulturhave, liv i området. Bygningerne placeres omkring en ny plads, der skaber en fælles identitet for området og et samlingspunkt for nærområdets uddannelses- og kulturinstitutioner.
Det var en enig jury, der valgte Henning Larsen Architects forslag som vinder af konkurrencen foran flere danske og norske tegnestuer. Juryen lagde bl.a. vægt på, at vinderforslaget udnytter byggegrundens potentiale i samspil med byen og den omkringliggende bebyggelse.
I dommerbetænkninger står der bl.a.: Efter juryens mening er forslagets arkitektoniske hovedgreb meget vellykket ( ) Mødepladsen er meget godt placeret og løst. Specielt vellykket er den åbne og fleksible modtagelses- og udstillingssal ved indgangspartiet, som i tæt samspil med pladsen udenfor giver et imødekommende og venligt indtryk.
Trondheim Kommunes nye hus skal huse 1.000 medarbejdere, udstillingsfaciliteter og mødelokaler til byens kulturelle foreninger. Bygningen fremstår med en naturlig facade og et åbent udtryk, som giver indblik og beriger omgivelserne. Et dynamisk og samlende indre atrium skaber et samspil med de udendørs arealer.
Dagslyset er en af de vigtigste parametre i designet, både mht. bæredygtighed og gode arbejdsforhold , fortæller designdirektør og partner i Henning Larsen Architects, Peer Teglgaard Jeppesen. Atriet er udformet med en række forskudte etager, der danner terrasser og balkoner, som er med til at fremme de uformelle møder. Det samlende rum skærper følelsen af fællesskab på tværs af organisationen - og uanset om man er medarbejder eller gæst bidrager man til stemningen i huset.
Projektet er på i alt 39.000 m2 og skal efter planen stå færdigt i løbet af 2015. Henning Larsen Architects har i en årrække arbejdet i Norge. I 1978 stod Trondheims Universitet, Dragvoll, færdigt, og i øjeblikket arbejder tegnestuen med et nyt erhvervsdomicil i Oslo og et nyt universitets- og forskningscampus i Ås lige uden for Oslo.
Læs mere her
tags: Norge, biograf, direktør, uddannelse, energi, campus, organisation, konkurrence, Oslo,
Det var en enig jury, der valgte Henning Larsen Architects forslag som vinder af konkurrencen foran flere danske og norske tegnestuer. Juryen lagde bl.a. vægt på, at vinderforslaget udnytter byggegrundens potentiale i samspil med byen og den omkringliggende bebyggelse.
I dommerbetænkninger står der bl.a.: Efter juryens mening er forslagets arkitektoniske hovedgreb meget vellykket ( ) Mødepladsen er meget godt placeret og løst. Specielt vellykket er den åbne og fleksible modtagelses- og udstillingssal ved indgangspartiet, som i tæt samspil med pladsen udenfor giver et imødekommende og venligt indtryk.
Trondheim Kommunes nye hus skal huse 1.000 medarbejdere, udstillingsfaciliteter og mødelokaler til byens kulturelle foreninger. Bygningen fremstår med en naturlig facade og et åbent udtryk, som giver indblik og beriger omgivelserne. Et dynamisk og samlende indre atrium skaber et samspil med de udendørs arealer.
Dagslyset er en af de vigtigste parametre i designet, både mht. bæredygtighed og gode arbejdsforhold , fortæller designdirektør og partner i Henning Larsen Architects, Peer Teglgaard Jeppesen. Atriet er udformet med en række forskudte etager, der danner terrasser og balkoner, som er med til at fremme de uformelle møder. Det samlende rum skærper følelsen af fællesskab på tværs af organisationen - og uanset om man er medarbejder eller gæst bidrager man til stemningen i huset.
Projektet er på i alt 39.000 m2 og skal efter planen stå færdigt i løbet af 2015. Henning Larsen Architects har i en årrække arbejdet i Norge. I 1978 stod Trondheims Universitet, Dragvoll, færdigt, og i øjeblikket arbejder tegnestuen med et nyt erhvervsdomicil i Oslo og et nyt universitets- og forskningscampus i Ås lige uden for Oslo.
Læs mere her
tags: Norge, biograf, direktør, uddannelse, energi, campus, organisation, konkurrence, Oslo,
søndag den 27. maj 2012
Nyt liv til energibyggeriet BOLIG+
Realdania Byg puster nyt liv i ideen om at opføre et reelt nulenergi boligbyggeri, der også skal producere energi til at dække beboernes løbende elforbrug. Selskabet er nu på udkig efter en passende placering i en dansk provinsby
BOLIG+ byggeriet skal vise, hvordan man indenfor en normal anlægsøkonomi kan skabe et reelt nulenergi-byggeri, som ikke kun går i nul på varme, men også producerer el til beboernes forbrug af for eksempel lys, mobilopladere og støvsuger.
Der er stor opmærksomhed på energiforbrug til varme i nybyggeri. Derimod bliver det løbende elektricitetsforbrug, som beboerne brænder af i alle deres apparater, ofte overset. Med det nye BOLIG+ ønsker vi at vise de potentielle økonomiske og miljømæssige gevinster ved at se holistisk på energiforbruget i byggeriet, når beboerne er flyttet ind, og hverdagen med alle sine elektriske hjælpemidler har meldt sig , udtaler administrerende direktør i Realdania Byg Peter Cederfeld.
Det kommende projekt vil omfatte omtrent 1200 etagemeter fordelt på 8-12 lejligheder og afløser et tidligere planlagt projekt i Aalborg. Realdania Byg er i øjeblikket i gang med at finde en passende placering til projektet i en dansk provinsby.
Ambitionen er at skabe Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri med fokus på sunde boliger, perfekt indeklima og livskvalitet inden for en almindelig anlægsøkonomi.
Projektet vil blive fulgt af BOLIG+ styregruppen, der er et samarbejde mellem Center for Energibesparelser, Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, Akademisk Arkitektforening, IDA-BYG, Ingeniørforeningen i Danmark og Det Økologiske Råd.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, økonomi, OL, Aalborg, energiforbrug, energi, livskvalitet, Teknologisk Institut, miljø, Energibesparelse, provins,
BOLIG+ byggeriet skal vise, hvordan man indenfor en normal anlægsøkonomi kan skabe et reelt nulenergi-byggeri, som ikke kun går i nul på varme, men også producerer el til beboernes forbrug af for eksempel lys, mobilopladere og støvsuger.
Der er stor opmærksomhed på energiforbrug til varme i nybyggeri. Derimod bliver det løbende elektricitetsforbrug, som beboerne brænder af i alle deres apparater, ofte overset. Med det nye BOLIG+ ønsker vi at vise de potentielle økonomiske og miljømæssige gevinster ved at se holistisk på energiforbruget i byggeriet, når beboerne er flyttet ind, og hverdagen med alle sine elektriske hjælpemidler har meldt sig , udtaler administrerende direktør i Realdania Byg Peter Cederfeld.
Det kommende projekt vil omfatte omtrent 1200 etagemeter fordelt på 8-12 lejligheder og afløser et tidligere planlagt projekt i Aalborg. Realdania Byg er i øjeblikket i gang med at finde en passende placering til projektet i en dansk provinsby.
Ambitionen er at skabe Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri med fokus på sunde boliger, perfekt indeklima og livskvalitet inden for en almindelig anlægsøkonomi.
Projektet vil blive fulgt af BOLIG+ styregruppen, der er et samarbejde mellem Center for Energibesparelser, Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, Akademisk Arkitektforening, IDA-BYG, Ingeniørforeningen i Danmark og Det Økologiske Råd.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, økonomi, OL, Aalborg, energiforbrug, energi, livskvalitet, Teknologisk Institut, miljø, Energibesparelse, provins,
lørdag den 26. maj 2012
Byrumsforløb skal binde Svendborg bymidte og havn bedre sammen
Vejanlæg, banearealer og manglende forbindelse er barrierer, som i dag afskærer Svendborg bymidte fra byens havneområde og gør det svært at udnytte havnens rekreative muligheder. Derfor har Svendborg Kommune og Realdania nu indgået et partnerskab om at skabe et innovativt byrumsprojekt, der fysisk, mentalt og symbolsk skal forene byen, så Svendborg igen bliver en by ved vandet .
Det er målet at etablere et forløb af byrum med nye fodgængerforbindelser, aktivitetsformer og trafikløsninger, der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker. Derved forenes byen fysisk i højere grad end i dag, og bylivet styrkes med rekreative, dynamiske hverdagsrum.
En bæredygtig helhedsplan skal sætte rammen for et varieret, sanseligt oplevelsesforløb, hvor byplanlægning, kultur, sundhed, kommunikation og teknologi spiller sammen og tilfører nye lag, der øger bymidtens æstetiske og oplevelsesmæssige værdi.
Byrumsforløbet, der ligger i umiddelbar nærhed til en række af byens vigtige kulturinstitutioner, skal forstås som et samlet byrum med en række forskellige funktioner og nedslag. De seks eksisterende byrum skal omdannes fra overvejende trafikarealer til byrum, hvor fodgængere og cyklister prioriteres højt. Samtidig skal projektet tilføje en ny rumlig struktur mellem gågadenettet og havnen. Den nye forbindelse vil betyde, at havnen vil opleves som en integreret del af byen. Samtidig bliver det også nemmere at orientere sig, og tilgængeligheden mellem by og havn forbedres væsentligt.
Målet er at etablere nogle mangfoldige byrum, der skal give folk ekstraordinære oplevelser, så de får lyst til at opholde sig der, lege og mødes. Projektet skal understøtte det byliv og de attraktioner, der allerede er, og derved formidle en byfortælling, der kobler byens historie med fremtiden.
Konkret etableres byrumsforløbet fra Krøyers Have over Skolegade, Ramsherred, Torvet, Lilletorv igennem Møllegade og afsluttes med en trappeforbindelse og et stræde fra Møllegade til havnen.
Svendborg har som første og hidtil eneste danske kommune tilsluttet sig den internationale Cittaslow-bevægelse, der har byliv og bykvalitet som centrale temaer. Byrumsprojektet vil være en indlysende måde at udmønte Cittaslow-tankegangen på i et konkret byrumsprojekt.
Projektet, der har baggrund i forundersøgelsen: Kortlægning af byens rum og byens liv og Strategiplan for overgangszonen mellem bymidte og havn , udarbejdet med støtte fra Realdania, forventes at blive en driver for en successiv, strategisk udvikling af overgangszonen mellem bymidte og Svendborg havn, der er under erhvervsmæssig og kulturel udvikling. Byrummene etableres desuden som led i en større omlægning af Svendborgs bynære havneareal, hvor Svendborg Kommune i samarbejde med Trafikstyrelsen og DSB finansierer trafikomlægninger og ny trafikterminal.
Bruno Hansen, formand for Udvalget for Kultur og Planlægning, siger: Vi er meget glade for, at Realdania ønsker at indgå som økonomisk og vidensmæssig partner i det omfattende byrumsprojekt , som han ser store perspektiver i: Kvaliteten af bymiljøet er et afgørende parameter for udviklingen af bymidten som center for oplevelse og handel. Udviklingen af by og havn er afhængige af hinanden, og havnens bynære arealer er allerede inddraget i en omdannelse med fokus på bedre sammenhæng mellem bymidte og havn. By og havn bindes nu sammen og for byen vil det betyde helt nye oplevelser til glæde for borgere, erhvervsliv og byens gæster. Som det første indbyder vi en bred vifte af byens aktører til dialog for at indsamle input til et program for en arkitektkonkurrence, som skal give visionære bud på spændende muligheder for at udnytte byens herlighedsværdier på en innovativ og bæredygtig måde .
Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler siger: Svendborg er et typisk eksempel på en havneby, hvor trafikale og landskabsmæssige barrierer i dag afskærer byen fra havnen og dermed udnyttes havnens rekreative potentialer ikke optimalt. Det nye byrumsforløb vil skabe sammenhæng mellem by og havn, og endvidere vil omlægningen af de eksisterende byrum fremme bylivet og by-aktiviteterne. Jeg er sikker på at projektet vil fremme livskvaliteten for borgerne i Svendborg, og at det vil inspirere andre byer, der står med lignende udfordringer.
Yderligere oplysninger
Marianne Christiansen, projektleder, Svendborg Kommune, T: 62 23 30 54
Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, T: 70 11 66 66
Læs mere her
tags: direktør, økonomi, DSB, cyklist, teknologi, kreativ, Svendborg, livskvalitet, kommunikation, strategi, projektleder, konkurrence, miljø,
Det er målet at etablere et forløb af byrum med nye fodgængerforbindelser, aktivitetsformer og trafikløsninger, der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker. Derved forenes byen fysisk i højere grad end i dag, og bylivet styrkes med rekreative, dynamiske hverdagsrum.
En bæredygtig helhedsplan skal sætte rammen for et varieret, sanseligt oplevelsesforløb, hvor byplanlægning, kultur, sundhed, kommunikation og teknologi spiller sammen og tilfører nye lag, der øger bymidtens æstetiske og oplevelsesmæssige værdi.
Byrumsforløbet, der ligger i umiddelbar nærhed til en række af byens vigtige kulturinstitutioner, skal forstås som et samlet byrum med en række forskellige funktioner og nedslag. De seks eksisterende byrum skal omdannes fra overvejende trafikarealer til byrum, hvor fodgængere og cyklister prioriteres højt. Samtidig skal projektet tilføje en ny rumlig struktur mellem gågadenettet og havnen. Den nye forbindelse vil betyde, at havnen vil opleves som en integreret del af byen. Samtidig bliver det også nemmere at orientere sig, og tilgængeligheden mellem by og havn forbedres væsentligt.
Målet er at etablere nogle mangfoldige byrum, der skal give folk ekstraordinære oplevelser, så de får lyst til at opholde sig der, lege og mødes. Projektet skal understøtte det byliv og de attraktioner, der allerede er, og derved formidle en byfortælling, der kobler byens historie med fremtiden.
Konkret etableres byrumsforløbet fra Krøyers Have over Skolegade, Ramsherred, Torvet, Lilletorv igennem Møllegade og afsluttes med en trappeforbindelse og et stræde fra Møllegade til havnen.
Svendborg har som første og hidtil eneste danske kommune tilsluttet sig den internationale Cittaslow-bevægelse, der har byliv og bykvalitet som centrale temaer. Byrumsprojektet vil være en indlysende måde at udmønte Cittaslow-tankegangen på i et konkret byrumsprojekt.
Projektet, der har baggrund i forundersøgelsen: Kortlægning af byens rum og byens liv og Strategiplan for overgangszonen mellem bymidte og havn , udarbejdet med støtte fra Realdania, forventes at blive en driver for en successiv, strategisk udvikling af overgangszonen mellem bymidte og Svendborg havn, der er under erhvervsmæssig og kulturel udvikling. Byrummene etableres desuden som led i en større omlægning af Svendborgs bynære havneareal, hvor Svendborg Kommune i samarbejde med Trafikstyrelsen og DSB finansierer trafikomlægninger og ny trafikterminal.
Bruno Hansen, formand for Udvalget for Kultur og Planlægning, siger: Vi er meget glade for, at Realdania ønsker at indgå som økonomisk og vidensmæssig partner i det omfattende byrumsprojekt , som han ser store perspektiver i: Kvaliteten af bymiljøet er et afgørende parameter for udviklingen af bymidten som center for oplevelse og handel. Udviklingen af by og havn er afhængige af hinanden, og havnens bynære arealer er allerede inddraget i en omdannelse med fokus på bedre sammenhæng mellem bymidte og havn. By og havn bindes nu sammen og for byen vil det betyde helt nye oplevelser til glæde for borgere, erhvervsliv og byens gæster. Som det første indbyder vi en bred vifte af byens aktører til dialog for at indsamle input til et program for en arkitektkonkurrence, som skal give visionære bud på spændende muligheder for at udnytte byens herlighedsværdier på en innovativ og bæredygtig måde .
Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler siger: Svendborg er et typisk eksempel på en havneby, hvor trafikale og landskabsmæssige barrierer i dag afskærer byen fra havnen og dermed udnyttes havnens rekreative potentialer ikke optimalt. Det nye byrumsforløb vil skabe sammenhæng mellem by og havn, og endvidere vil omlægningen af de eksisterende byrum fremme bylivet og by-aktiviteterne. Jeg er sikker på at projektet vil fremme livskvaliteten for borgerne i Svendborg, og at det vil inspirere andre byer, der står med lignende udfordringer.
Yderligere oplysninger
Marianne Christiansen, projektleder, Svendborg Kommune, T: 62 23 30 54
Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, T: 70 11 66 66
Læs mere her
tags: direktør, økonomi, DSB, cyklist, teknologi, kreativ, Svendborg, livskvalitet, kommunikation, strategi, projektleder, konkurrence, miljø,
Kapløb med tiden om affald
1. januar træder en ny tilmeldeordning til de kommunale genbrugspladser i kraft. Men en undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at størstedelen af landets kommuner ikke har orienteret virksomhederne om, hvilken model kommunen vælger. Kun 2 % af de adspurgte virksomheder har modtaget den nødvendige information fra kommunen
I sommer vedtog et bredt flertal i folketinget en ny organisering af affaldssektoren for at lette virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser.
Aftalen indebærer, at der skal etableres tilmeldeordninger i kommunerne fra årsskiftet. Efter de nye regler er det frivilligt for virksomhederne, om de vil bruge et kommunalt eller et privat tilbud. Men kommunerne skal etablere en tilmeldeordning, der giver virksomhederne adgang til kommunens genbrugspladser mod betaling. Kommunen kan vælge flere modeller. Der kan enten være tale om betaling per besøg eller betaling per år i form af et abonnement.
Og virksomhederne skal inden 1. januar 2012 have taget stilling til, om de vil benytte den kommunale tilmeldeordning eller en privat leverandør.
En analyse som Dansk Byggeri har foretaget blandt medlemmerne viser nu, at kun 2 % har fået information fra deres kommune om, hvilken model den har valgt. 90 % af de adspurgte virksomheder har ikke modtaget nogen information.
- Det er bekymrende, at så få kommuner har informeret erhvervslivet om, hvilke affaldsregler der gælder fra næste år. For virksomhederne er det afgørende, at de kan indkalkulere udgifter i deres budget, men det er umådeligt svært, når de ikke kender de kommunale affaldsvilkår og priser for næste år. Kort sagt aner tømreren ikke hvor, hvordan og til hvilken pris han skal aflevere sit affald mandag d. 2. januar, siger Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, som pointerer at en række kommuner på nuværende tidspunkt har meldt ud hvilken model, de har valgt, selvom affaldsbekendtgørelsen endnu ikke er på gaden.
Kontakt:
Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, tlf. 31 60 99 08
Martin K.I. Christensen, redaktør i Dansk Byggeri, tlf. 72 16 01 53
Læs mere her
tags: 2012, virksomhed, erhvervslivet, miljø,
I sommer vedtog et bredt flertal i folketinget en ny organisering af affaldssektoren for at lette virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser.
Aftalen indebærer, at der skal etableres tilmeldeordninger i kommunerne fra årsskiftet. Efter de nye regler er det frivilligt for virksomhederne, om de vil bruge et kommunalt eller et privat tilbud. Men kommunerne skal etablere en tilmeldeordning, der giver virksomhederne adgang til kommunens genbrugspladser mod betaling. Kommunen kan vælge flere modeller. Der kan enten være tale om betaling per besøg eller betaling per år i form af et abonnement.
Og virksomhederne skal inden 1. januar 2012 have taget stilling til, om de vil benytte den kommunale tilmeldeordning eller en privat leverandør.
En analyse som Dansk Byggeri har foretaget blandt medlemmerne viser nu, at kun 2 % har fået information fra deres kommune om, hvilken model den har valgt. 90 % af de adspurgte virksomheder har ikke modtaget nogen information.
- Det er bekymrende, at så få kommuner har informeret erhvervslivet om, hvilke affaldsregler der gælder fra næste år. For virksomhederne er det afgørende, at de kan indkalkulere udgifter i deres budget, men det er umådeligt svært, når de ikke kender de kommunale affaldsvilkår og priser for næste år. Kort sagt aner tømreren ikke hvor, hvordan og til hvilken pris han skal aflevere sit affald mandag d. 2. januar, siger Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, som pointerer at en række kommuner på nuværende tidspunkt har meldt ud hvilken model, de har valgt, selvom affaldsbekendtgørelsen endnu ikke er på gaden.
Kontakt:
Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, tlf. 31 60 99 08
Martin K.I. Christensen, redaktør i Dansk Byggeri, tlf. 72 16 01 53
Læs mere her
tags: 2012, virksomhed, erhvervslivet, miljø,
fredag den 25. maj 2012
Ny Mobil Markedsplads for Brugte Maskiner
Den hurtigst voksende online markedsplads i verden for salg af brugte maskiner - Mascus, gør det nu endnu nemmere for kunder og forhandlere at holde sig opdateret med over 225.000 brugte maskiner på Mascus. Det sker med lanceringen af en helt ny mobilhjemmeside m.mascus.dk.
Vi har tidligere haft stor succes med produktet Forhandler Mobil, der har givet vores kunder deres helt egen mobilehjemmeside. Det viste at behovet for en mobil adgang til vores markedsplads var stor, og det var derfor naturligt at lave en mobil version af Mascus for vores mange brugere , udtaler Charlotte Villum Jensen, Country Manager hos Mascus. Specielt indenfor landbruget har det vist sig at være en naturlig del af udviklingen, og brugen af smartphones i arbejdet er stærkt stigende , fortsætter hun.
En undersøgelse foretaget af Aspecto, viser at 10% af medarbejder i de danske landbrug ejer en tablet og hele 40% ejer en smartphone. Et antal der er højere end tidligere forventet.
Forhandler Mobil vil gøre det muligt for maskinhandlere, at se, opdatere og vedligeholde deres profil på Mascus på deres egen mobile enhed, såsom smartphone eller tablet. Samtidig kan de søge blandt verdens største database for nye og brugte maskiner og udstyr. Ved brug af speciel designet software der dirigerer brugere direkte til forhandlernes hjemmeside, giver Forhandler Mobil maskinhandlere chancen for at flytte deres maskiner over på en unik mobilplatform udviklet af Mascus. Dette giver direkte adgang til deres annoncer, og tillader dem at opdatere, flytte og evaluere deres online maskiner på et hvert tidspunkt og hvor som helst.
Det er ingen hemmelighed at forhandlere ofte ikke er på deres kontor, men ude blandt maskinerne. Derfor giver deres mobile hjemmeside maskinforhandlerne muligheden for at holde sig opdateret med deres profil på Mascus, mens de er på farten. Det betyder, at forhandlerne kan reagere hurtigere på forespørgsler fra interesserede købere, og beslutninger kan traffes hurtigere. Vi tror på at det nye mobilsite vil opfordre forhandlere til, at benytte deres Mascus portal oftere og derved tilbyde en fuldt opdateret service for deres kunder, til udtaler Rickard Krøtø, Sales Director hos Mascus.
Den mobile teknologi er internettets fremtid og ved at introducere vores egen mobilsite nu, er vi på forkant med de nyeste teknologiske muligheder og kan levere en bedre service af højere kvalitet til vores kunder, kommenterer Fredrik Larsson. Han konkludere, vi er glade for den succes, som mobilsitet har oplevet i testfasen, og tror det vil bane vejen for flere mobile applikationer og tilføjelser til vores service i den nærmeste fremtid.
For billeder besøg blog.mascus.dk
Læs mere her
tags: internet, portal, teknologi, database, markedsplads,
Vi har tidligere haft stor succes med produktet Forhandler Mobil, der har givet vores kunder deres helt egen mobilehjemmeside. Det viste at behovet for en mobil adgang til vores markedsplads var stor, og det var derfor naturligt at lave en mobil version af Mascus for vores mange brugere , udtaler Charlotte Villum Jensen, Country Manager hos Mascus. Specielt indenfor landbruget har det vist sig at være en naturlig del af udviklingen, og brugen af smartphones i arbejdet er stærkt stigende , fortsætter hun.
En undersøgelse foretaget af Aspecto, viser at 10% af medarbejder i de danske landbrug ejer en tablet og hele 40% ejer en smartphone. Et antal der er højere end tidligere forventet.
Forhandler Mobil vil gøre det muligt for maskinhandlere, at se, opdatere og vedligeholde deres profil på Mascus på deres egen mobile enhed, såsom smartphone eller tablet. Samtidig kan de søge blandt verdens største database for nye og brugte maskiner og udstyr. Ved brug af speciel designet software der dirigerer brugere direkte til forhandlernes hjemmeside, giver Forhandler Mobil maskinhandlere chancen for at flytte deres maskiner over på en unik mobilplatform udviklet af Mascus. Dette giver direkte adgang til deres annoncer, og tillader dem at opdatere, flytte og evaluere deres online maskiner på et hvert tidspunkt og hvor som helst.
Det er ingen hemmelighed at forhandlere ofte ikke er på deres kontor, men ude blandt maskinerne. Derfor giver deres mobile hjemmeside maskinforhandlerne muligheden for at holde sig opdateret med deres profil på Mascus, mens de er på farten. Det betyder, at forhandlerne kan reagere hurtigere på forespørgsler fra interesserede købere, og beslutninger kan traffes hurtigere. Vi tror på at det nye mobilsite vil opfordre forhandlere til, at benytte deres Mascus portal oftere og derved tilbyde en fuldt opdateret service for deres kunder, til udtaler Rickard Krøtø, Sales Director hos Mascus.
Den mobile teknologi er internettets fremtid og ved at introducere vores egen mobilsite nu, er vi på forkant med de nyeste teknologiske muligheder og kan levere en bedre service af højere kvalitet til vores kunder, kommenterer Fredrik Larsson. Han konkludere, vi er glade for den succes, som mobilsitet har oplevet i testfasen, og tror det vil bane vejen for flere mobile applikationer og tilføjelser til vores service i den nærmeste fremtid.
For billeder besøg blog.mascus.dk
Læs mere her
tags: internet, portal, teknologi, database, markedsplads,
Håndværkerne satser på energien
Henover efteråret 2011 har byggevarekæden XL-BYG med stor succes i samarbejde med Teknologisk Institut tilbudt kædens håndværkere en uddannelse til Energivejleder Klimaskærm. Knap 400 håndværkere er nu certificeret Energivejledere gennem XL-BYG.
Der er stort fokus på energirenoveringer hos de danske boligejere, og det smitter af på interessen for energiområdet hos håndværkerne. Hos XL-BYG har man de seneste måneder arbejdet på at koble de to områder sammen. Udbyde en uddannelse til professionel Energivejleder på Teknologisk Institut til håndværkerne og tilbyde de private kunder et billigt energitjek, der kan identificere relevante indsatsområder i boligen. Kampagnen har været en stor succes.
Populært tiltag
Udsigten til at blive certificeret Energivejleder på Teknologisk Institut gennem XL-BYG, med efterfølgende energiopgaver for øje, har fået mange professionelle håndværkere op på mærkerne. Salgschef i XL-BYG Morten G. Sørensen fortæller,
- Uddannelsen til Energivejleder som vi har udbudt til kædens håndværkerkunder har været en overvældende succes. Rigtig mange håndværkere viste allerede fra kampagnens start stor interesse for projektet, og vi måtte derfor tidligt i processen lave ekstra kursusdatoer for at imødekomme den store efterspørgsel.
Morten G. Sørensen fortæller videre,
- I første omgang havde vi forestillet os, at op mod 200 antal håndværkler ville vise interesse for uddannelsen, men det viste sig hurtigt, at det var i den pessimistiske ende. Nu, hvor kampagnen er slut, står vi med knap 400 håndværkere, der i XL-BYG regi er blevet uddannet Energivejledere. Også Energivejleder nr. 1000, der blev uddannet på Teknologisk Institut i slutningen af november måned var en af XL-BYG kædens håndværkere. Udover at det er en ekstra fjer i hatten, giver det os også et godt billede af, hvor mange af kædens håndværkere, der ser mulighederne i energirenovering.
Gå-hjem møder
Som uddannet Energivejleder åbnes der helt naturligt op for en nemmere adgang til de mange potentielle energirenoveringer, der ligger og venter i de danske boliger. Energisparepotentialet i den eksisterende bygningsmasse er stort, og håndværkerne skal derfor udnytte mulighederne bedst muligt. Det vil XL-BYG kæden gerne fortsat hjælpe dem med. Salgschef Morten G. Sørensen afslutter,
- Med udgangspunkt i den store succes, energivejlederuddannelsen har været, følger vi i 2012 op med en række gå-hjem-møder med fokus på energirenovering. Møderne, som er gratis, vil under overskriften Energirenovering er der penge i det behandle emner relateret til energirenoveringer helt konkret, lovgivningen samt de muligheder, kunderne har for at få tilskud.
Få mere information om de kommende gå-hjem møder i det lokale XL-BYG PROFFCENTER eller på www.xl-byg.dk/proffcenter.
Billedtekst:
På billedet ses håndværker Jacob Kyhn foran XL-BYG CF. Petersen i Køge. Han blev Energivejleder nr. 1000.
Læs mere her
tags: 2011, uddannelse, Køge, boligejere, lovgivning, boligejer, 2012, penge, energi, Teknologisk Institut, energiområde, XL-BYG,
Der er stort fokus på energirenoveringer hos de danske boligejere, og det smitter af på interessen for energiområdet hos håndværkerne. Hos XL-BYG har man de seneste måneder arbejdet på at koble de to områder sammen. Udbyde en uddannelse til professionel Energivejleder på Teknologisk Institut til håndværkerne og tilbyde de private kunder et billigt energitjek, der kan identificere relevante indsatsområder i boligen. Kampagnen har været en stor succes.
Populært tiltag
Udsigten til at blive certificeret Energivejleder på Teknologisk Institut gennem XL-BYG, med efterfølgende energiopgaver for øje, har fået mange professionelle håndværkere op på mærkerne. Salgschef i XL-BYG Morten G. Sørensen fortæller,
- Uddannelsen til Energivejleder som vi har udbudt til kædens håndværkerkunder har været en overvældende succes. Rigtig mange håndværkere viste allerede fra kampagnens start stor interesse for projektet, og vi måtte derfor tidligt i processen lave ekstra kursusdatoer for at imødekomme den store efterspørgsel.
Morten G. Sørensen fortæller videre,
- I første omgang havde vi forestillet os, at op mod 200 antal håndværkler ville vise interesse for uddannelsen, men det viste sig hurtigt, at det var i den pessimistiske ende. Nu, hvor kampagnen er slut, står vi med knap 400 håndværkere, der i XL-BYG regi er blevet uddannet Energivejledere. Også Energivejleder nr. 1000, der blev uddannet på Teknologisk Institut i slutningen af november måned var en af XL-BYG kædens håndværkere. Udover at det er en ekstra fjer i hatten, giver det os også et godt billede af, hvor mange af kædens håndværkere, der ser mulighederne i energirenovering.
Gå-hjem møder
Som uddannet Energivejleder åbnes der helt naturligt op for en nemmere adgang til de mange potentielle energirenoveringer, der ligger og venter i de danske boliger. Energisparepotentialet i den eksisterende bygningsmasse er stort, og håndværkerne skal derfor udnytte mulighederne bedst muligt. Det vil XL-BYG kæden gerne fortsat hjælpe dem med. Salgschef Morten G. Sørensen afslutter,
- Med udgangspunkt i den store succes, energivejlederuddannelsen har været, følger vi i 2012 op med en række gå-hjem-møder med fokus på energirenovering. Møderne, som er gratis, vil under overskriften Energirenovering er der penge i det behandle emner relateret til energirenoveringer helt konkret, lovgivningen samt de muligheder, kunderne har for at få tilskud.
Få mere information om de kommende gå-hjem møder i det lokale XL-BYG PROFFCENTER eller på www.xl-byg.dk/proffcenter.
Billedtekst:
På billedet ses håndværker Jacob Kyhn foran XL-BYG CF. Petersen i Køge. Han blev Energivejleder nr. 1000.
Læs mere her
tags: 2011, uddannelse, Køge, boligejere, lovgivning, boligejer, 2012, penge, energi, Teknologisk Institut, energiområde, XL-BYG,
torsdag den 24. maj 2012
Solar har forbedret sit kvartalsresultat
Solar A/S med hovedsæde i Kolding har et erklæret ønske om at vokse og har i årets første kvartal haft en organisk vækst på 5,7% på koncernniveau.
Det har resulteret i en omsætning på knap 3,2 mia. kroner ( 428,9 mio.) og et overskud før skat på omkring 41 mio. kroner ( 5,5 mio.). Der er tale om et klart forbedret resultat i forhold til samme periode året før.
Som børsnoteret virksomhed arbejder Solar strategisk på at sikre sig positionen som den førende tekniske grossist. Det sker ved at udvide produktsortiment og teknisk kompetence inden for el-artikler, vvs- og ventilationsprodukter. Et af de vigtige forretningsområder er energieffektivisering.
- Fra begyndelsen af andet kvartal har vi sat endnu mere fokus på vores Blue Energy-koncept med energieffektive løsninger. Vi har sendt en Blue Energy-truck på tur for at vise de nyeste produkter og teknologier frem. Trucken besøger 100 destinationer i fem lande: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland i løbet af et halvt år, siger koncernchef Flemming H. Tomdrup.
I Blue Energy trucken viser Solar helt konkret, hvordan fremtidens installatører kan udnytte forretningspotentialet i energieffektive installationer. I Danmark har 1400 installatører besøgt trucken, der nu er fortsat til Sverige.
- Vi vil gerne udbrede kendskabet til energieffektivisering og synliggøre både det miljømæssige og økonomiske potentiale, der ligger heri, pointerer koncernchef Flemming H. Tomdrup.
Forventninger til forretningsområder
Solar forventer, at forretningsområderne vedvarende energi, belysning samt energiforsyning og infrastruktur vil bidrage med positive vækstrater i 2012. Der er derimod en risiko for, at mere traditionelle og store områder relateret til nybyggeri, såsom installationsmateriel og kabler, vil udvise negativ vækst.
- Derudover venter vi, at salg af industrikomponenter kan vise en beskeden fremgang, ligesom markedet for optimering af energi i eksisterende bygninger forventes at udvikle sig gunstigt, siger koncernchef Flemming H. Tomdrup.
For yderligere kommentarer træffes:
Koncernchef Flemming H. Tomdrup - tlf. 7930 0201
Koncernøkonomidirektør Michael H. Jeppesen - tlf. 7930 0262
IR- & Kommunikationschef Charlotte Risskov Kræfting - mobil 4034 2908
Link til download af billeder: http://www.solar.eu/Menu/Press/Image+Bank
Fakta om Solar
Solar A/S er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953. Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter. Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Tyskland, Polen og Østrig. Desuden indgår Aurora Group i Solar-koncernen. Aurora Group er en af Nordens førende distributører af tilbehørsprodukter til forbrugerelektronik og driver forretning i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Solar-koncernen har i 2011 haft en omsætning på 1.532,4 mio. svarende til DKK 11,4 mia. og beskæftiger omkring 3.600 medarbejdere.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, 2011, Sverige, Norge, Tyskland, København, Holland, direktør, Polen, økonomi, koncernchef, Kolding, Belgien, datterselskab, 2012, omsætning, virksomhed, teknologi, energi, Risskov, Finland, Østrig, strategi, Færøerne, miljø, Solar, forbrugerelektronik, Fakta,
Det har resulteret i en omsætning på knap 3,2 mia. kroner ( 428,9 mio.) og et overskud før skat på omkring 41 mio. kroner ( 5,5 mio.). Der er tale om et klart forbedret resultat i forhold til samme periode året før.
Som børsnoteret virksomhed arbejder Solar strategisk på at sikre sig positionen som den førende tekniske grossist. Det sker ved at udvide produktsortiment og teknisk kompetence inden for el-artikler, vvs- og ventilationsprodukter. Et af de vigtige forretningsområder er energieffektivisering.
- Fra begyndelsen af andet kvartal har vi sat endnu mere fokus på vores Blue Energy-koncept med energieffektive løsninger. Vi har sendt en Blue Energy-truck på tur for at vise de nyeste produkter og teknologier frem. Trucken besøger 100 destinationer i fem lande: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland i løbet af et halvt år, siger koncernchef Flemming H. Tomdrup.
I Blue Energy trucken viser Solar helt konkret, hvordan fremtidens installatører kan udnytte forretningspotentialet i energieffektive installationer. I Danmark har 1400 installatører besøgt trucken, der nu er fortsat til Sverige.
- Vi vil gerne udbrede kendskabet til energieffektivisering og synliggøre både det miljømæssige og økonomiske potentiale, der ligger heri, pointerer koncernchef Flemming H. Tomdrup.
Forventninger til forretningsområder
Solar forventer, at forretningsområderne vedvarende energi, belysning samt energiforsyning og infrastruktur vil bidrage med positive vækstrater i 2012. Der er derimod en risiko for, at mere traditionelle og store områder relateret til nybyggeri, såsom installationsmateriel og kabler, vil udvise negativ vækst.
- Derudover venter vi, at salg af industrikomponenter kan vise en beskeden fremgang, ligesom markedet for optimering af energi i eksisterende bygninger forventes at udvikle sig gunstigt, siger koncernchef Flemming H. Tomdrup.
For yderligere kommentarer træffes:
Koncernchef Flemming H. Tomdrup - tlf. 7930 0201
Koncernøkonomidirektør Michael H. Jeppesen - tlf. 7930 0262
IR- & Kommunikationschef Charlotte Risskov Kræfting - mobil 4034 2908
Link til download af billeder: http://www.solar.eu/Menu/Press/Image+Bank
Fakta om Solar
Solar A/S er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953. Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter. Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Tyskland, Polen og Østrig. Desuden indgår Aurora Group i Solar-koncernen. Aurora Group er en af Nordens førende distributører af tilbehørsprodukter til forbrugerelektronik og driver forretning i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Solar-koncernen har i 2011 haft en omsætning på 1.532,4 mio. svarende til DKK 11,4 mia. og beskæftiger omkring 3.600 medarbejdere.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, 2011, Sverige, Norge, Tyskland, København, Holland, direktør, Polen, økonomi, koncernchef, Kolding, Belgien, datterselskab, 2012, omsætning, virksomhed, teknologi, energi, Risskov, Finland, Østrig, strategi, Færøerne, miljø, Solar, forbrugerelektronik, Fakta,
Betalingsfristen for håndværkerfradraget bør flyttes
Flere er kommet i klemme, fordi forudsætningen for at få håndværkerfradraget for arbejde i 2011 var, at regningen var betalt inden 31. januar. Dansk Byggeri arbejder for at få rykket betalingsfristen en måned, så den følger de almindelige betalingsregler
For at få fradrag for håndværkerarbejde gennemført i 2011, skulle arbejdet være udført og afsluttet inden den 31. december sidste år. De normale betalingsbetingelser indebærer en måneds betalingsfrist, men SKAT har besluttet, at fakturaer også skulle være betalt 31. december 2011.
- Det betyder, at mange forbrugere, der har fået udført arbejde i december måned, er kommet i klemme, fordi de ikke fik betalt fakturaen, og derfor ikke får fradrag for det udførte arbejde, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri finder, at der bør gælde samme betalingsfrister for alle typer arbejde.
- Derfor arbejder vi arbejder nu politisk på, at flytte fristen for betaling til 31. januar 2012, sådan at opgaver i december 2011 også vil kunne opnå fradrag, selvom de først betales i januar 2012, pointerer Torben Liborius.
Kontakt
Erhvervspolitisk Chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, mobil 23 32 34 95
Redaktør Martin K.I. Christensen, Dansk Bygeri, tlf. 72 16 01 53
Læs mere her
tags: 2011, politi, december, 2012, SKAT,
For at få fradrag for håndværkerarbejde gennemført i 2011, skulle arbejdet være udført og afsluttet inden den 31. december sidste år. De normale betalingsbetingelser indebærer en måneds betalingsfrist, men SKAT har besluttet, at fakturaer også skulle være betalt 31. december 2011.
- Det betyder, at mange forbrugere, der har fået udført arbejde i december måned, er kommet i klemme, fordi de ikke fik betalt fakturaen, og derfor ikke får fradrag for det udførte arbejde, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri finder, at der bør gælde samme betalingsfrister for alle typer arbejde.
- Derfor arbejder vi arbejder nu politisk på, at flytte fristen for betaling til 31. januar 2012, sådan at opgaver i december 2011 også vil kunne opnå fradrag, selvom de først betales i januar 2012, pointerer Torben Liborius.
Kontakt
Erhvervspolitisk Chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, mobil 23 32 34 95
Redaktør Martin K.I. Christensen, Dansk Bygeri, tlf. 72 16 01 53
Læs mere her
tags: 2011, politi, december, 2012, SKAT,
onsdag den 23. maj 2012
Fyld din mobile værktøjskasse med ny app fra XL-BYG
XL-BYG kæden har udviklet en ny applikation, der fungerer som et enkelt og effektivt arbejdsredskab, som skal lette håndværkeres hverdag. Det primære værktøj er en vindues- og døropmåling, men også de øvrige funktioner i app en gør den brugbar til mange forskellige opgaver i hverdagen.
En telefon er et vigtigt stykke værktøj i håndværkerens hverdag og en smartphone kan udbygges, så den bliver helt uundværlig. Det er en del af tanken bag XL-BYG kædens nye applikation til håndværkere. App en er først og fremmest et redskab til nemmere vindues- og døropmåling. Med en elektronisk blok kan opmålinger, notater og billeder samles og bruges til at indhente tilbud. Det hele foregår helt enkelt med forskellige muligheder, så alle informationer er på plads fra starten. Opmålingerne kan efterfølende sendes direkte per mail fra applikationen. På den måde kan håndværkeren spare tid og undgå fejl i arbejdsprocessen.
Den nye mobile værktøjskasse har meget mere at byde på. I samarbejde med en række professionelle håndværkere, er udvalgt en række relevante redskaber, der er inkluderet i XL-BYG kædens app. Det er de værktøjer, som håndværkeren ofte har brug for i dagligdagen, og som derfor er rare at have ved hånden.
Kørebog, VIP-kort og underholdning på telefonen
En af funktionerne i app en er den elektroniske kørebog, der nemt kan holde styr på antal kørte kilometer. Kørslen kan derfor tilknyttes og faktureres til et givent projekt. Med den nye app er håndværkerens XL-VIP kort også altid ved hånden, automatisk indbygget i telefonen. XL-VIP er kortet til de professionelle. Med et XL-VIP kort har håndværkeren en landsdækkende lokalaftale, der betyder, at han kan handle på samme vilkår uanset hvor i landet, der arbejdes. Indbygget i applikationen er også den aktuelle tilbudsavis fra XL-BYG PROFFCENTER samt muligheden for at finde nærmeste XL-BYG forretning, navigere dertil eller kontakte den.
Øvrige funktioner i applikationen er integrerede værktøjer som vaterpas og vinkelmåler samt en formelsamling, til relevante udregninger.
For at fuldende app en og ligeledes give håndværkeren nyheder og underholdning til dagens pauser, er der traditionelle nyhedsopdateringer fra TV2 og lidt lettere underholdning i form af XL-Babes.
Den nye app fra XL-BYG er helt gratis og kan hentes i både App Store og Android Market. Få yderligere information på www.xl-byg.dk
Billedtekst: Ny håndværker-app, hvor masser af relevante værktøjer altid er lige ved hånden.
Læs mere her
tags: TV2, Android, XL-BYG, værktøj,
En telefon er et vigtigt stykke værktøj i håndværkerens hverdag og en smartphone kan udbygges, så den bliver helt uundværlig. Det er en del af tanken bag XL-BYG kædens nye applikation til håndværkere. App en er først og fremmest et redskab til nemmere vindues- og døropmåling. Med en elektronisk blok kan opmålinger, notater og billeder samles og bruges til at indhente tilbud. Det hele foregår helt enkelt med forskellige muligheder, så alle informationer er på plads fra starten. Opmålingerne kan efterfølende sendes direkte per mail fra applikationen. På den måde kan håndværkeren spare tid og undgå fejl i arbejdsprocessen.
Den nye mobile værktøjskasse har meget mere at byde på. I samarbejde med en række professionelle håndværkere, er udvalgt en række relevante redskaber, der er inkluderet i XL-BYG kædens app. Det er de værktøjer, som håndværkeren ofte har brug for i dagligdagen, og som derfor er rare at have ved hånden.
Kørebog, VIP-kort og underholdning på telefonen
En af funktionerne i app en er den elektroniske kørebog, der nemt kan holde styr på antal kørte kilometer. Kørslen kan derfor tilknyttes og faktureres til et givent projekt. Med den nye app er håndværkerens XL-VIP kort også altid ved hånden, automatisk indbygget i telefonen. XL-VIP er kortet til de professionelle. Med et XL-VIP kort har håndværkeren en landsdækkende lokalaftale, der betyder, at han kan handle på samme vilkår uanset hvor i landet, der arbejdes. Indbygget i applikationen er også den aktuelle tilbudsavis fra XL-BYG PROFFCENTER samt muligheden for at finde nærmeste XL-BYG forretning, navigere dertil eller kontakte den.
Øvrige funktioner i applikationen er integrerede værktøjer som vaterpas og vinkelmåler samt en formelsamling, til relevante udregninger.
For at fuldende app en og ligeledes give håndværkeren nyheder og underholdning til dagens pauser, er der traditionelle nyhedsopdateringer fra TV2 og lidt lettere underholdning i form af XL-Babes.
Den nye app fra XL-BYG er helt gratis og kan hentes i både App Store og Android Market. Få yderligere information på www.xl-byg.dk
Billedtekst: Ny håndværker-app, hvor masser af relevante værktøjer altid er lige ved hånden.
Læs mere her
tags: TV2, Android, XL-BYG, værktøj,
Aluflex Pro - aluinddækning med fuldklæb
Aluflex Pro fra tagfirmaet Komproment er et af Danmarks bedste inddækningsbånd med en strækevne på op til 60 %.
Det fleksible og formbare universalprodukt Aluflex Pro kan anvendes til inddækninger ved fx brandmure, skorstene og kviste - på både plane og profilerede tagmaterialer.
Fordele
Inddækningsbåndet er nemt at arbejde med og hurtigt at montere. Desuden er det utroligt fleksibelt og har en strækevne på op mod 60 %.
Aluflex Pro har fuldklæb på hele bagsiden, hvilket sikrer en 100 % tæthed.
På grund at strækbarheden og fuldklæbet på bagsiden kan inddækningsbåndet monteres på den halve tid af andre, mindre strækbare typer af inddækningsbånd.
De professionelle tagdækkere udtrykker stor tilfredshed med dette fleksible produkt.
Materiale
Aluflex Pro er lavet af butyl og armeret aluminium. Materialet er formbart i længderetningen, og strækbart i bredden.
Inddækningsbåndet er 1,2 mm tykt og sælges i stykker á 5 meter i længden og 300, 450 eller 600 mm i bredden.
Aluflex Pro findes i farverne sort og rød.
Komproment blev etableret i 1999 og har 10 års erfaring med handel af teglsten. Derudover forhandler firmaet betontag, skifer og tage med integrerede solceller eller solfanger.
I 2010 vandt Komproment Byggeriets Klimapris.
Komproment har hovedkontor i Svenstrup nær Aalborg og har tagsælgere, fordelt over hele Danmark. Læs mere på www.komproment.dk
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Aalborg, Ford,
Det fleksible og formbare universalprodukt Aluflex Pro kan anvendes til inddækninger ved fx brandmure, skorstene og kviste - på både plane og profilerede tagmaterialer.
Fordele
Inddækningsbåndet er nemt at arbejde med og hurtigt at montere. Desuden er det utroligt fleksibelt og har en strækevne på op mod 60 %.
Aluflex Pro har fuldklæb på hele bagsiden, hvilket sikrer en 100 % tæthed.
På grund at strækbarheden og fuldklæbet på bagsiden kan inddækningsbåndet monteres på den halve tid af andre, mindre strækbare typer af inddækningsbånd.
De professionelle tagdækkere udtrykker stor tilfredshed med dette fleksible produkt.
Materiale
Aluflex Pro er lavet af butyl og armeret aluminium. Materialet er formbart i længderetningen, og strækbart i bredden.
Inddækningsbåndet er 1,2 mm tykt og sælges i stykker á 5 meter i længden og 300, 450 eller 600 mm i bredden.
Aluflex Pro findes i farverne sort og rød.
Komproment blev etableret i 1999 og har 10 års erfaring med handel af teglsten. Derudover forhandler firmaet betontag, skifer og tage med integrerede solceller eller solfanger.
I 2010 vandt Komproment Byggeriets Klimapris.
Komproment har hovedkontor i Svenstrup nær Aalborg og har tagsælgere, fordelt over hele Danmark. Læs mere på www.komproment.dk
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Aalborg, Ford,
tirsdag den 22. maj 2012
Vejlensiske tandlæger flytter ind i stadiontårn
Tre tandlæger er sammen med deres medarbejdere flyttet til øverste etage i tårnet på Vejle Stadion. Her har de fået nyindrettede, topmoderne omgivelser og næsten dobbelt så meget plads som i den hidtidige klinik.
At finde velegnede lokaler til en moderne tandlægeklinik er ikke så nemt, som man skulle tro. Det erfarede Jesper Guldager fra Tandlægerne Borgvold i Vejle, da han sammen med kompagnonerne Ingeborg Kjeldbjerg og Christine Ekwall skulle finde de rette faciliteter til trioens nye klinik.
Selvom der er mange ledige erhvervslejemål, kunne vi i Vejle kun finde to, der passede til vores behov. Et af dem var på femte sal i det store tårn på stadion, og stedet viste sig at være det helt rigtige for os, siger tandlægen, der sammen med sine kompagnoner, fire klinikassistenter og en receptionist netop har ibrugtaget den ny klinik. Ved samme lejlighed har firmaet fået navnet Tandlægerne på Toppen.
For tandlægerne var rigelig plads samt gode parkerings- og adgangsforhold afgørende, og samtidig anså man det for attraktivt at bo et sted med herlighedsværdi. Vi er gået fra 310 til 530 m² klinikareal og har fået en nemt tilgængelig beliggenhed med masser af gratis parkeringspladser ved døren. Fra venteværelse, reception og klinikrum kan kunderne nyde panoramaudsigten over grønsvær, by og skov, og klinikken er topmoderne og æstetisk indrettet med masser af lækkert design. Virksomheden har fået god plads til at vokse på, og de eksklusive omgivelser skal signalere tandlægehåndværk i topkvalitet, siger Jesper Guldager, der forventer at tiltrække mange nye kunder.
Gnidningsløst projektforløb
Totalindretningen er gennemført i et tæt samarbejde mellem Byggefirmaet Ove Jensen i Vejle og klinikspecialisten Nordenta, der har leveret det meste inventar og udstyr fra møbler til røntgenapparatur og kliniksystemet Al Dente.
Byggefirmaet har en god kvalitetssans samt stor erfaring med at gennemføre klinikbyggeri i samspil med andre, og Nordenta har jeg tidligere samarbejdet med. De har stærke kompetencer inden for koordinering og totalrådgivning, herunder om indretning, ergonomi og materiel, siger Jesper Guldager, der er tilfreds med både processen og det færdige resultat. Projektet er i det store hele forløbet gnidningsfrit og inden for de fastsatte budget- og tidsrammer. Planlægningen har været grundig, og byggefirmaet har sikret overholdelse af alle aftaler, også fra underentreprenørernes side.
Særlige tekniske løsninger
Det har krævet særlige tekniske løsninger at etablere en tandlægeklinik på femte sal. Det startede med en helt tom etage uden skillevægge, som er opbygget fra bunden og indrettet efter klinikkens behov. Vi har udført tømrerarbejdet samt koordineret og styret murer-, maler-, installations- og gulvarbejde, fortæller ingeniør Henrik Jensen fra Byggefirmaet Ove Jensen.
Det mest udfordrende har været de mange specielle tekniske installationer, herunder til trykluft, sug og separat vandsystem, som er væsentlig mere komplekse at integrere på femte sal end i stueplan. Desuden er der etableret specielle foranstaltninger til lyddæmpning og brandsikring, fortsætter Henrik Jensen, der påbegyndte byggearbejdet i december.
Konsulent Peer Schneevoigt Hansen fra Nordenta, der har været totalrådgiver på indretningsdelen, oplever store forskelle på dagens klinikbyggerier. Ikke to er ens. I dette tilfælde er her tale om en løsning i den absolutte superliga, hvor alle tænkelige hensyn er taget med henblik på at sikre optimale kundeforhold og et godt arbejdsmiljø, samtidig med at klinikken fremstår æstetisk flot, siger han.
Byggefirmaet Ove Jensen A/S udfører traditionelt tømrer- og snedkerarbejde samt påtager sig byggerier i fag-, hoved eller totalentreprise. Under navnet VejleTrappen® produceres desuden individuelt tilpassede trætrapper. Virksomheden er grundlagt i 1978 og tilsluttet Byg Garanti. www.ovejensenas.dk
Nordenta A/S er landets største totalleverandør af produkter og serviceydelser til tandklinikker. Firmaet, der leverer godt 14.000 forskellige varenumre inden for forbrugsvarer, udstyr og indretning, indgår i den nordeuropæiske koncern LIFCO og har i Danmark ca. 115 medarbejdere. Nordenta forhandler bl.a. mærkerne XO Care, Inform og Soredex. www.nordenta.dk
Tandlægerne på Toppen består af kompagnonerne Ingeborg Kjeldbjerg, Christine Ekwall og Jesper Guldager samt en række medarbejdere fra den hidtidige fællespraksis Tandlægerne Borgvold i Vejles centrum. Klinikken tilbyder alle former for tandlægearbejde, herunder avanceret implantatarbejde og kirurgi, større rekonstruktioner, kroner og broer samt kosmetiske behandlinger. De nye faciliteter består af seks klinikrum, tandteknisk klinik med eget laboratorium, modtagelsesareal, kontor, klinikgang, sterilisationsafdeling, scannerplads til digital røntgen samt panoramarum til 3D-billeder. www.påtoppen.dk
--
Billedmateriale
Foto 1: På stadiontårnets øverste etage har tandlægerne ud over en formidabel udsigt fået nyindrettede, topmoderne omgivelser og næsten dobbelt så meget plads som i den hidtidige klinik. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV1.jpg
Foto 2: Den nye klinik er blevet til i et tæt samarbejde mellem set fra venstre konsulent Peer Schneevoigt Hansen, ingeniør Henrik Jensen og tandlægerne Christine Ekwall, Jesper Guldager og Ingeborg Kjeldbjerg. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV2.jpg
Foto 3: Tandlægerne har sammen med deres fire klinikassistenter og en receptionist netop ibrugtaget den ny klinik. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV3.jpg
Foto 4: Virksomheden har fået god plads til at vokse på, og de eksklusive omgivelser skal signalere tandlægehåndværk i topkvalitet, siger Jesper Guldager. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV4.jpg
Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer. Yderligere fotos kan rekvireres ved henvendelse til Christian Fink på tlf. 20 94 84 74.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Vejle, december, recept, arbejdsmiljø, lejemål, miljø, kirurgi,
At finde velegnede lokaler til en moderne tandlægeklinik er ikke så nemt, som man skulle tro. Det erfarede Jesper Guldager fra Tandlægerne Borgvold i Vejle, da han sammen med kompagnonerne Ingeborg Kjeldbjerg og Christine Ekwall skulle finde de rette faciliteter til trioens nye klinik.
Selvom der er mange ledige erhvervslejemål, kunne vi i Vejle kun finde to, der passede til vores behov. Et af dem var på femte sal i det store tårn på stadion, og stedet viste sig at være det helt rigtige for os, siger tandlægen, der sammen med sine kompagnoner, fire klinikassistenter og en receptionist netop har ibrugtaget den ny klinik. Ved samme lejlighed har firmaet fået navnet Tandlægerne på Toppen.
For tandlægerne var rigelig plads samt gode parkerings- og adgangsforhold afgørende, og samtidig anså man det for attraktivt at bo et sted med herlighedsværdi. Vi er gået fra 310 til 530 m² klinikareal og har fået en nemt tilgængelig beliggenhed med masser af gratis parkeringspladser ved døren. Fra venteværelse, reception og klinikrum kan kunderne nyde panoramaudsigten over grønsvær, by og skov, og klinikken er topmoderne og æstetisk indrettet med masser af lækkert design. Virksomheden har fået god plads til at vokse på, og de eksklusive omgivelser skal signalere tandlægehåndværk i topkvalitet, siger Jesper Guldager, der forventer at tiltrække mange nye kunder.
Gnidningsløst projektforløb
Totalindretningen er gennemført i et tæt samarbejde mellem Byggefirmaet Ove Jensen i Vejle og klinikspecialisten Nordenta, der har leveret det meste inventar og udstyr fra møbler til røntgenapparatur og kliniksystemet Al Dente.
Byggefirmaet har en god kvalitetssans samt stor erfaring med at gennemføre klinikbyggeri i samspil med andre, og Nordenta har jeg tidligere samarbejdet med. De har stærke kompetencer inden for koordinering og totalrådgivning, herunder om indretning, ergonomi og materiel, siger Jesper Guldager, der er tilfreds med både processen og det færdige resultat. Projektet er i det store hele forløbet gnidningsfrit og inden for de fastsatte budget- og tidsrammer. Planlægningen har været grundig, og byggefirmaet har sikret overholdelse af alle aftaler, også fra underentreprenørernes side.
Særlige tekniske løsninger
Det har krævet særlige tekniske løsninger at etablere en tandlægeklinik på femte sal. Det startede med en helt tom etage uden skillevægge, som er opbygget fra bunden og indrettet efter klinikkens behov. Vi har udført tømrerarbejdet samt koordineret og styret murer-, maler-, installations- og gulvarbejde, fortæller ingeniør Henrik Jensen fra Byggefirmaet Ove Jensen.
Det mest udfordrende har været de mange specielle tekniske installationer, herunder til trykluft, sug og separat vandsystem, som er væsentlig mere komplekse at integrere på femte sal end i stueplan. Desuden er der etableret specielle foranstaltninger til lyddæmpning og brandsikring, fortsætter Henrik Jensen, der påbegyndte byggearbejdet i december.
Konsulent Peer Schneevoigt Hansen fra Nordenta, der har været totalrådgiver på indretningsdelen, oplever store forskelle på dagens klinikbyggerier. Ikke to er ens. I dette tilfælde er her tale om en løsning i den absolutte superliga, hvor alle tænkelige hensyn er taget med henblik på at sikre optimale kundeforhold og et godt arbejdsmiljø, samtidig med at klinikken fremstår æstetisk flot, siger han.
Byggefirmaet Ove Jensen A/S udfører traditionelt tømrer- og snedkerarbejde samt påtager sig byggerier i fag-, hoved eller totalentreprise. Under navnet VejleTrappen® produceres desuden individuelt tilpassede trætrapper. Virksomheden er grundlagt i 1978 og tilsluttet Byg Garanti. www.ovejensenas.dk
Nordenta A/S er landets største totalleverandør af produkter og serviceydelser til tandklinikker. Firmaet, der leverer godt 14.000 forskellige varenumre inden for forbrugsvarer, udstyr og indretning, indgår i den nordeuropæiske koncern LIFCO og har i Danmark ca. 115 medarbejdere. Nordenta forhandler bl.a. mærkerne XO Care, Inform og Soredex. www.nordenta.dk
Tandlægerne på Toppen består af kompagnonerne Ingeborg Kjeldbjerg, Christine Ekwall og Jesper Guldager samt en række medarbejdere fra den hidtidige fællespraksis Tandlægerne Borgvold i Vejles centrum. Klinikken tilbyder alle former for tandlægearbejde, herunder avanceret implantatarbejde og kirurgi, større rekonstruktioner, kroner og broer samt kosmetiske behandlinger. De nye faciliteter består af seks klinikrum, tandteknisk klinik med eget laboratorium, modtagelsesareal, kontor, klinikgang, sterilisationsafdeling, scannerplads til digital røntgen samt panoramarum til 3D-billeder. www.påtoppen.dk
--
Billedmateriale
Foto 1: På stadiontårnets øverste etage har tandlægerne ud over en formidabel udsigt fået nyindrettede, topmoderne omgivelser og næsten dobbelt så meget plads som i den hidtidige klinik. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV1.jpg
Foto 2: Den nye klinik er blevet til i et tæt samarbejde mellem set fra venstre konsulent Peer Schneevoigt Hansen, ingeniør Henrik Jensen og tandlægerne Christine Ekwall, Jesper Guldager og Ingeborg Kjeldbjerg. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV2.jpg
Foto 3: Tandlægerne har sammen med deres fire klinikassistenter og en receptionist netop ibrugtaget den ny klinik. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV3.jpg
Foto 4: Virksomheden har fået god plads til at vokse på, og de eksklusive omgivelser skal signalere tandlægehåndværk i topkvalitet, siger Jesper Guldager. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/BOJ/BOJ-TKV4.jpg
Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer. Yderligere fotos kan rekvireres ved henvendelse til Christian Fink på tlf. 20 94 84 74.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Vejle, december, recept, arbejdsmiljø, lejemål, miljø, kirurgi,
Modulex i global vækstoffensiv
Modulex er verdens førende virksomhed inden for skiltning, visuel branding og wayfinding. Netop nu skyder ledelsen en global offensiv i gang. Den skal tredoble omsætningen de næste fem år.
Der er vækst i rebranding, ikke mindst blandt multinationale selskaber.
Modulex har derfor travlt med at udskifte facadeskilte og indendørs skilte samt dekorativ grafik over hele verden. Det samme gælder digitale skilte og instore løsninger.
Modulex forventer, at der kommer endnu flere ordrer i bogen.
Selv blandt multinationale virksomheder har de færreste deres egen afdeling for rebranding, fortæller CEO Søren Bendt. Opgaven er meget specialiseret, så de fleste henter kompetencerne uden for huset.
Forretningsenheden Brand On er en af de platforme, som væksten i Modulex skydes op fra.
I Brand On har vi samlet 48 års erfaring med projektledelse af komplekse brand roll outs.
Den finske papirproducent Stora Enso er blandt kunderne. For nylig rebrandede Brand On således koncernen på 345 lokaliteter i 39 lande samtidigt. N2 var design agency på opgaven.
Vi styrede alt fra produktion, sourcing og shipping til montage af skilte og andre designelementer. N2 havde fuld frihed til at koncentrere sig om det kreative arbejde.
Ingen andre virksomheder på markedet har samme globale udbredelse som Modulex. Opgaverne favner så forskellige projekter som lufthavne, hoteller, hospitaler, domiciler, skoler og offentlige bygninger.
Modulex samarbejder tæt med internationale brand agencies, indretningsvirksomheder og arkitektfirmaer.
Vi kommer ofte tidligt ind i processen, så wayfinding, visuel branding, skiltning og dekoration bliver en integreret del af løsningen, frem for noget man sætter på til sidst.
Søren Bendt understreger, at Modulex ikke blot sælger de produkter, man har på hylderne
Vi skaber de løsninger, kunderne har brug for. Det betyder, at vi også sourcer produkter når det er nødvendigt. Vi har konstant fokus på kundernes behov og står ikke i vejen for at udvide vores sortiment, hvis kunderne efterspørger det. Også selv om det kan kræve opkøb af andre virksomheder.
Arla, Maersk, Microsoft og Nokia er blandt de kendte navne på kundelisten.
De internationale opgaver kræver, at vi selv har en international og moderne visuel identitet. Derfor har vi netop lanceret en fornyelse af vores eget brand.
Bag rebrandingen af Modulex og det øgede fokus på Brand On står en ambitiøs ejerkreds. Man satser på vækst, også gennem opkøb.
Vores branche vil opleve en kraftig konsolidering. Vi afsøger hele tiden det globale marked for interessante samarbejdspartnere og opkøbsemner. Virksomheder der kan supplere vores egne produkter og projektorganisation. Vi sætter høje mål og forventer at tredoble koncernens omsætning de næste fem år, slutter Søren Bendt.
Læs mere om Modulex og Brand On på: www.modulex.com
Læs mere her
tags: hospital, Microsoft, Arla, omsætning, virksomhed, kreativ, Nokia, organisation,
Der er vækst i rebranding, ikke mindst blandt multinationale selskaber.
Modulex har derfor travlt med at udskifte facadeskilte og indendørs skilte samt dekorativ grafik over hele verden. Det samme gælder digitale skilte og instore løsninger.
Modulex forventer, at der kommer endnu flere ordrer i bogen.
Selv blandt multinationale virksomheder har de færreste deres egen afdeling for rebranding, fortæller CEO Søren Bendt. Opgaven er meget specialiseret, så de fleste henter kompetencerne uden for huset.
Forretningsenheden Brand On er en af de platforme, som væksten i Modulex skydes op fra.
I Brand On har vi samlet 48 års erfaring med projektledelse af komplekse brand roll outs.
Den finske papirproducent Stora Enso er blandt kunderne. For nylig rebrandede Brand On således koncernen på 345 lokaliteter i 39 lande samtidigt. N2 var design agency på opgaven.
Vi styrede alt fra produktion, sourcing og shipping til montage af skilte og andre designelementer. N2 havde fuld frihed til at koncentrere sig om det kreative arbejde.
Ingen andre virksomheder på markedet har samme globale udbredelse som Modulex. Opgaverne favner så forskellige projekter som lufthavne, hoteller, hospitaler, domiciler, skoler og offentlige bygninger.
Modulex samarbejder tæt med internationale brand agencies, indretningsvirksomheder og arkitektfirmaer.
Vi kommer ofte tidligt ind i processen, så wayfinding, visuel branding, skiltning og dekoration bliver en integreret del af løsningen, frem for noget man sætter på til sidst.
Søren Bendt understreger, at Modulex ikke blot sælger de produkter, man har på hylderne
Vi skaber de løsninger, kunderne har brug for. Det betyder, at vi også sourcer produkter når det er nødvendigt. Vi har konstant fokus på kundernes behov og står ikke i vejen for at udvide vores sortiment, hvis kunderne efterspørger det. Også selv om det kan kræve opkøb af andre virksomheder.
Arla, Maersk, Microsoft og Nokia er blandt de kendte navne på kundelisten.
De internationale opgaver kræver, at vi selv har en international og moderne visuel identitet. Derfor har vi netop lanceret en fornyelse af vores eget brand.
Bag rebrandingen af Modulex og det øgede fokus på Brand On står en ambitiøs ejerkreds. Man satser på vækst, også gennem opkøb.
Vores branche vil opleve en kraftig konsolidering. Vi afsøger hele tiden det globale marked for interessante samarbejdspartnere og opkøbsemner. Virksomheder der kan supplere vores egne produkter og projektorganisation. Vi sætter høje mål og forventer at tredoble koncernens omsætning de næste fem år, slutter Søren Bendt.
Læs mere om Modulex og Brand On på: www.modulex.com
Læs mere her
tags: hospital, Microsoft, Arla, omsætning, virksomhed, kreativ, Nokia, organisation,
mandag den 21. maj 2012
De almene boliger trækker omsætningen i vejret
ovember blev trods alt et lille lys i mørket. Dansk Byggeri glæder sig over tal fra Danmarks Statistik, der viser en ganske god omsætning i bygge- og anlægsbranchen i november 2011. Det er den bedste måned siden foråret 2009
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen i november 2011 oversteg 16 mia. kr. Det er det højeste omsætningstal siden foråret 2009, og fremgangen skal i høj grad tilskrives et sandt boom af igangsætninger af almene boliger i 2011.
- Vi har ventet på det og har været klar over, at det ville komme. I øjeblikket er det klart den almene sektor, som trækker læsset i bygge- og anlægsbranchen. Hertil kommer, at der også i november var en effekt af sommerens voldsomme skybrud, fortæller Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Han understreger samtidig, at såvel de almene boliger som skybruddet er midlertidige effekter, og at der på ingen måde er et varsel om en mere permanet udvikling i positiv retning.
- Der er få lyspunkter, og skal vi se fremad, så er der en forventning om, at effekten af BoligJobplanen i løbet af 2012 vil give et positivt udslag. Ellers er det svært at finde lyspunkter.
Kontakt
Chefkonsulent Andreas Fernstrøm, telefon 72 16 01 44 - afe(at)danskbyggeri.dk
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32 - moh(at)danskbyggeri.dk
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, 2011, Danmarks Statistik, 2012, omsætning,
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen i november 2011 oversteg 16 mia. kr. Det er det højeste omsætningstal siden foråret 2009, og fremgangen skal i høj grad tilskrives et sandt boom af igangsætninger af almene boliger i 2011.
- Vi har ventet på det og har været klar over, at det ville komme. I øjeblikket er det klart den almene sektor, som trækker læsset i bygge- og anlægsbranchen. Hertil kommer, at der også i november var en effekt af sommerens voldsomme skybrud, fortæller Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Han understreger samtidig, at såvel de almene boliger som skybruddet er midlertidige effekter, og at der på ingen måde er et varsel om en mere permanet udvikling i positiv retning.
- Der er få lyspunkter, og skal vi se fremad, så er der en forventning om, at effekten af BoligJobplanen i løbet af 2012 vil give et positivt udslag. Ellers er det svært at finde lyspunkter.
Kontakt
Chefkonsulent Andreas Fernstrøm, telefon 72 16 01 44 - afe(at)danskbyggeri.dk
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32 - moh(at)danskbyggeri.dk
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, 2011, Danmarks Statistik, 2012, omsætning,
Ventilér huset naturligt, få et godt indeklima - og gør det surt for husstøvmiderne
I takt med de seneste års indsatser for at gøre vores huse helt tætte bliver udskiftningen af indeluften stadig vigtigere for at opnå et godt indeklima. Det gør det aktuelt at se på husets ventilationsforhold. Hvis det skal være rart indendørs, skal husets rum ventileres effektivt, og det kan ske i form af naturlig ventilation.
Påvirkningen af en boligs indeklima stammer primært fra menneskers aktiviteter i huset. Derudover har forurenet luft og gasser fra bygningsmaterialer, inventar eller radon, indflydelse på indeklimaet i vores boliger.
Hvis huset ikke ventileres, vil en høj relativ luftfugtighed give gode vækstbetingelser for skimmelsvampe, husstøvmider og andre mikroorganismer. Sammen med den fugtige indeluft er svampesporer og husstøvmiderne stærkt allergifremmende og dermed indirekte årsag til luftvejslidelser, astma og allergi.
Luft ud og få det bedre
Det er vigtigt at lufte ud hele året rundt, så den relative luftfugtighed kommer under 50%, hvor husstøvmidernes levevilkår bliver væsentligt forringet. Om sommeren kan det være svært at få en så lav luftfugtighed, fordi den varme luft kan indeholde mere fugt, men det er stadig vigtigt at lufte ud.
Et kontrolleret luftskifte gennem effektiv ventilation kan derfor have en stor betydning for at få et godt indeklima. Det gælder om at skabe balance, så der kommer tilstrækkelig luft ind i alle rum til erstatning for den luft der ventileres ud fra de rum i huset, hvor der produceres mest fugt og forurening - køkken, bad og bryggers.
Bedre indeklima med naturlig ventilation
Udluftning kan ske ved at åbne vinduerne et kort øjeblik, men en langt bedre løsning er at skabe kontinuerlig naturlig ventilation med luftindtag placeret over radiatorer i beboede rum og aftræk i loftet til hætter på taget. Dermed udnyttes skorstenseffekten i kanalerne, og med taghætter placeret tæt på tagryggen sørger vindens undertryk for at bortventilere indeluften. Derved opnås en jævn, konstant ventilation uanset, hvordan vejret er udenfor.
Moniers komplette ventilationspakker
Moniers ventilationspakker indeholder alle de ventilationsprodukter, der er nødvendige for at etablere en komplet ventilationsløsning. Ventilationspakkerne er tilpasset de forskellige tagstensprofiler og opfylder alle lovkrav og standarder.
Se på husets ventilationsforhold
Gå en runde i huset og se på husets ventilationsforhold. Du kan få flere oplysninger om ventilation på www.monier.dk eller ved at tage en snak med en fagmand om, hvad der kan gøres for at opnå en god, naturlig ventilationsløsning, som gør livet surt for husstøvmiderne og giver et godt indeklima.
Billedtekster:
1. Indeklimaproblemer kan i mange tilfælde løses ved at etablere naturlig ventilation af husets opholdsrum, køkken og baderum. Det kan gøres med aftræk i loftet til hætter på taget.
2. Komplet ventilationspakke fra Monier A/S.
Læs mere her
tags: Indeklima, astma, allergi,
Påvirkningen af en boligs indeklima stammer primært fra menneskers aktiviteter i huset. Derudover har forurenet luft og gasser fra bygningsmaterialer, inventar eller radon, indflydelse på indeklimaet i vores boliger.
Hvis huset ikke ventileres, vil en høj relativ luftfugtighed give gode vækstbetingelser for skimmelsvampe, husstøvmider og andre mikroorganismer. Sammen med den fugtige indeluft er svampesporer og husstøvmiderne stærkt allergifremmende og dermed indirekte årsag til luftvejslidelser, astma og allergi.
Luft ud og få det bedre
Det er vigtigt at lufte ud hele året rundt, så den relative luftfugtighed kommer under 50%, hvor husstøvmidernes levevilkår bliver væsentligt forringet. Om sommeren kan det være svært at få en så lav luftfugtighed, fordi den varme luft kan indeholde mere fugt, men det er stadig vigtigt at lufte ud.
Et kontrolleret luftskifte gennem effektiv ventilation kan derfor have en stor betydning for at få et godt indeklima. Det gælder om at skabe balance, så der kommer tilstrækkelig luft ind i alle rum til erstatning for den luft der ventileres ud fra de rum i huset, hvor der produceres mest fugt og forurening - køkken, bad og bryggers.
Bedre indeklima med naturlig ventilation
Udluftning kan ske ved at åbne vinduerne et kort øjeblik, men en langt bedre løsning er at skabe kontinuerlig naturlig ventilation med luftindtag placeret over radiatorer i beboede rum og aftræk i loftet til hætter på taget. Dermed udnyttes skorstenseffekten i kanalerne, og med taghætter placeret tæt på tagryggen sørger vindens undertryk for at bortventilere indeluften. Derved opnås en jævn, konstant ventilation uanset, hvordan vejret er udenfor.
Moniers komplette ventilationspakker
Moniers ventilationspakker indeholder alle de ventilationsprodukter, der er nødvendige for at etablere en komplet ventilationsløsning. Ventilationspakkerne er tilpasset de forskellige tagstensprofiler og opfylder alle lovkrav og standarder.
Se på husets ventilationsforhold
Gå en runde i huset og se på husets ventilationsforhold. Du kan få flere oplysninger om ventilation på www.monier.dk eller ved at tage en snak med en fagmand om, hvad der kan gøres for at opnå en god, naturlig ventilationsløsning, som gør livet surt for husstøvmiderne og giver et godt indeklima.
Billedtekster:
1. Indeklimaproblemer kan i mange tilfælde løses ved at etablere naturlig ventilation af husets opholdsrum, køkken og baderum. Det kan gøres med aftræk i loftet til hætter på taget.
2. Komplet ventilationspakke fra Monier A/S.
Læs mere her
tags: Indeklima, astma, allergi,
søndag den 20. maj 2012
Harpa blandt verdens ti bedste koncerthuse
Islands nye koncerthus, Harpa, er med på listen over verdens ti bedste koncerthuse, hvor arkitektur og akustik går op en højere enhed. Det er det anerkendte britiske magasin, Grammaphone, der står bag listen. Harpa - Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter er designet af Henning Larsen Architects i samarbejde med Batteriið Arkitekter, og facaden er skabt i samarbejde med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Akustikken er udviklet af specialisterne fra Artec Consultants.
Grammaphone, der har skrevet om klassisk musik siden 1923, har bedt fem internationale arkitektur- og musikkritikere om at udvælge verdens ti bedste koncerthuse bygget i det seneste årti. I de bedste eksempler har arkitekter, akustikere og musikere tænkt grundigt over, hvordan en koncertsal skal se ud, lyde og forholde sig til omverdenen. Vi hylder de ti mest inspirerende og dramatiske eksempler, skriver magasinets redaktør, Martin Cullingford.
Harpas fire sale varierer i størrelse, og efterklangstiden i salene kan tilpasses koncertprogrammerne. Den største af salene med plads til 1.800 gæster hedder Eldborg og er opkaldt efter et berømt vulkankrater i Island. Eldborg betyder Ildbjerget. Insitustøbt beton er det gennemgående materiale, da det har gode akustiske egenskaber, og rødlakeret birkefinér dækker alle lodrette overflader og balkonforkanter.
De øvrige koncerthuse på Grammaphones liste er bl.a. Jean Nouvels koncerthus for DR i København, The Walt Disney Concert Hall i Los Angeles tegnet af Frank Gehry, Renzo Pianos Parco della Musica i Rom, Snøhettas operahus i Oslo og Herzog & de Meurons Elbphilharmonie i Hamborg.
Harpas spektakulære facade mod syd er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i samarbejde med Henning Larsen Architects. Den
er inspireret af de geologiske basaltstensformationer langs Islands kyst. De øvrige facader og taget viderefører sydfacadens geometri. Glasset indfanger solens lys og himlens farver og står om dagen som en stor lysende skulptur, der spejler himmel- og havnerummet. Facaden skifter farve alt efter vejret og tiden på dagen og året.
Harpa blev i december 2011 kåret som årets bedste byggeri i Skandinavien af det toneangivende svenske magasin for arkitektur og design, FORM. Henning Larsen Architects har tegnet flere koncerthuse, bl.a. Operaen i København og Uppsala Konsert & Kongress i Sverige.
Læs mere her
tags: euro, 2011, Sverige, Los Angeles, København, kunst, Reykjavik, december, Island, koncert, Disney, Rom, Skandinavien, Oslo,
Grammaphone, der har skrevet om klassisk musik siden 1923, har bedt fem internationale arkitektur- og musikkritikere om at udvælge verdens ti bedste koncerthuse bygget i det seneste årti. I de bedste eksempler har arkitekter, akustikere og musikere tænkt grundigt over, hvordan en koncertsal skal se ud, lyde og forholde sig til omverdenen. Vi hylder de ti mest inspirerende og dramatiske eksempler, skriver magasinets redaktør, Martin Cullingford.
Harpas fire sale varierer i størrelse, og efterklangstiden i salene kan tilpasses koncertprogrammerne. Den største af salene med plads til 1.800 gæster hedder Eldborg og er opkaldt efter et berømt vulkankrater i Island. Eldborg betyder Ildbjerget. Insitustøbt beton er det gennemgående materiale, da det har gode akustiske egenskaber, og rødlakeret birkefinér dækker alle lodrette overflader og balkonforkanter.
De øvrige koncerthuse på Grammaphones liste er bl.a. Jean Nouvels koncerthus for DR i København, The Walt Disney Concert Hall i Los Angeles tegnet af Frank Gehry, Renzo Pianos Parco della Musica i Rom, Snøhettas operahus i Oslo og Herzog & de Meurons Elbphilharmonie i Hamborg.
Harpas spektakulære facade mod syd er skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i samarbejde med Henning Larsen Architects. Den
er inspireret af de geologiske basaltstensformationer langs Islands kyst. De øvrige facader og taget viderefører sydfacadens geometri. Glasset indfanger solens lys og himlens farver og står om dagen som en stor lysende skulptur, der spejler himmel- og havnerummet. Facaden skifter farve alt efter vejret og tiden på dagen og året.
Harpa blev i december 2011 kåret som årets bedste byggeri i Skandinavien af det toneangivende svenske magasin for arkitektur og design, FORM. Henning Larsen Architects har tegnet flere koncerthuse, bl.a. Operaen i København og Uppsala Konsert & Kongress i Sverige.
Læs mere her
tags: euro, 2011, Sverige, Los Angeles, København, kunst, Reykjavik, december, Island, koncert, Disney, Rom, Skandinavien, Oslo,
lørdag den 19. maj 2012
Pas på byggekonkurser i 2012
I en ny rapport fra Dansk Byggeri forventes det, at cirka 750 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen går konkurs i 2012. Det er godt to om dagen.
Det store antal konkurser gør det derfor ekstra vigtigt at sikre sig ordentligt, når man for eksempel skal have bygget til huset eller have det gamle tag skiftet ud.
- Vi bliver jævnligt kontaktet af private husejere, der står med et halvfærdigt byggeprojekt, fordi entreprenøren måtte dreje nøglen om. Og hver gang en entreprenør går konkurs, står der op til flere private husejere tilbage med åbne tage og store økonomiske tab, siger rådgivningschef i tagrådgivningsfirmaet Compara, Thomas Vester.
Ingen Byggaranti uden en kontrakt
Men selvom du som husejer benytter en entreprenør, der er medlem af Byg Garanti eller Dansk Håndværks Garantiordning, så er der intet at hente, hvis ikke kontrakten mellem dig og entreprenøren er i orden. Knap halvdelen 46 % - af alle indkomne sager hos Byg Garanti ender i skraldespanden, ofte fordi aftalegrundlaget mellem bygherre og entreprenør ikke er tilstrækkeligt.
- Rigtig mange husejere får ikke lavet et tilstrækkeligt skriftligt aftalegrundlag med entreprenøren, hvori der fremgår, hvad der skal laves, hvornår og til hvilken pris. Aftalegrundlaget er vigtigt for samarbejdet med entreprenøren, men også mht. orden i papirerne, hvis konkursen rammer entreprenøren, fortæller Thomas Vester.
Max 100.000 i erstatning
Bliver man ramt af en konkurssag, og har papirerne i orden, udbetaler Byg Garanti og Dansk Håndværk Garantiordning dog aldrig over 100.000 i erstatning.
Der er dermed risiko for, at det ikke dækker tilstrækkeligt, idet et nyt tag typisk koster mellem 250.000 400.000 kr. Derfor bør man som husejer lave et vandtæt aftalegrundlag med entreprenøren.
8 gode råd til et vandtæt aftalegrundlag
Her er en række gode råd til, hvordan man sikrer sig bedst muligt:
1. Beskriv grundigt byggearbejdets art og omfang. Skriv gerne hvilke materialer der skal bruges og af hvilken kvalitet.
2. Lav et særskilt afsnit, hvor det fremhæves hvad der evt. ikke er med i aftalen (eksempelvis bortskaffelse af affald, eventuelle rådskader m.v.)
3. Undgå mundtlige aftaler. Hvis du aftaler ændringer eller ekstraarbejder med håndværkeren undervejs i byggeriet, så lav en aftaleseddel som tillæg til kontrakten. Skriv i kontrakten, at håndværkeren kun får ekstraarbejde, hvis der foreligger en underskrevet aftaleseddel.
4. Aftal en fast tidsplan og en bod på f.eks. 500-1000 kr. pr. dag, hvis håndværkeren eventuelt overskrider tidsplanen.
5. Beskriv nøje, hvornår håndværkeren får sine penge. Lav en rateplan, så håndværkeren får sine penge i takt med at arbejdet skrider frem. Betal aldrig forud og tilbagehold minimum 15 % af entreprisesummen indtil du har godkendt det færdige arbejde.
6. Bed evt. håndværkeren om at stille en bankgaranti på eksempelvis 15 % af entreprisesummen. Bankgarantien sikrer dig, at du kan få udbetalt et beløb til at rette fejl og mangler, hvis håndværkeren ikke færdiggør sit arbejde eller hvis han går konkurs.
7. Brug evt. AB-forbrugeraftalen som er en standard kontrakt for boligejere, der dækker alle typer byggeopgaver. Hent standardaftalen på www.boligejer.dk/abforbruger
8. Vær opmærksom på eventuelle forbehold, som håndværkeren tager i kontrakten, eksempelvis forbehold for leveringstid på materialer eller ventetid på underleverandører. Du kan nemlig ikke kræve dagbod fra håndværkeren, hvis forsinkelsen skyldes årsager, der er taget forbehold for i kontrakten.
Compara er et rådgivningsfirma, der er specialiseret i at hjælpe boligejere igennem hele processen med at få nyt tag.
Læs mere her
tags: økonomi, boligejere, konkurs, boligejer, 2012, virksomhed, penge, konkurssag, kaffe,
Det store antal konkurser gør det derfor ekstra vigtigt at sikre sig ordentligt, når man for eksempel skal have bygget til huset eller have det gamle tag skiftet ud.
- Vi bliver jævnligt kontaktet af private husejere, der står med et halvfærdigt byggeprojekt, fordi entreprenøren måtte dreje nøglen om. Og hver gang en entreprenør går konkurs, står der op til flere private husejere tilbage med åbne tage og store økonomiske tab, siger rådgivningschef i tagrådgivningsfirmaet Compara, Thomas Vester.
Ingen Byggaranti uden en kontrakt
Men selvom du som husejer benytter en entreprenør, der er medlem af Byg Garanti eller Dansk Håndværks Garantiordning, så er der intet at hente, hvis ikke kontrakten mellem dig og entreprenøren er i orden. Knap halvdelen 46 % - af alle indkomne sager hos Byg Garanti ender i skraldespanden, ofte fordi aftalegrundlaget mellem bygherre og entreprenør ikke er tilstrækkeligt.
- Rigtig mange husejere får ikke lavet et tilstrækkeligt skriftligt aftalegrundlag med entreprenøren, hvori der fremgår, hvad der skal laves, hvornår og til hvilken pris. Aftalegrundlaget er vigtigt for samarbejdet med entreprenøren, men også mht. orden i papirerne, hvis konkursen rammer entreprenøren, fortæller Thomas Vester.
Max 100.000 i erstatning
Bliver man ramt af en konkurssag, og har papirerne i orden, udbetaler Byg Garanti og Dansk Håndværk Garantiordning dog aldrig over 100.000 i erstatning.
Der er dermed risiko for, at det ikke dækker tilstrækkeligt, idet et nyt tag typisk koster mellem 250.000 400.000 kr. Derfor bør man som husejer lave et vandtæt aftalegrundlag med entreprenøren.
8 gode råd til et vandtæt aftalegrundlag
Her er en række gode råd til, hvordan man sikrer sig bedst muligt:
1. Beskriv grundigt byggearbejdets art og omfang. Skriv gerne hvilke materialer der skal bruges og af hvilken kvalitet.
2. Lav et særskilt afsnit, hvor det fremhæves hvad der evt. ikke er med i aftalen (eksempelvis bortskaffelse af affald, eventuelle rådskader m.v.)
3. Undgå mundtlige aftaler. Hvis du aftaler ændringer eller ekstraarbejder med håndværkeren undervejs i byggeriet, så lav en aftaleseddel som tillæg til kontrakten. Skriv i kontrakten, at håndværkeren kun får ekstraarbejde, hvis der foreligger en underskrevet aftaleseddel.
4. Aftal en fast tidsplan og en bod på f.eks. 500-1000 kr. pr. dag, hvis håndværkeren eventuelt overskrider tidsplanen.
5. Beskriv nøje, hvornår håndværkeren får sine penge. Lav en rateplan, så håndværkeren får sine penge i takt med at arbejdet skrider frem. Betal aldrig forud og tilbagehold minimum 15 % af entreprisesummen indtil du har godkendt det færdige arbejde.
6. Bed evt. håndværkeren om at stille en bankgaranti på eksempelvis 15 % af entreprisesummen. Bankgarantien sikrer dig, at du kan få udbetalt et beløb til at rette fejl og mangler, hvis håndværkeren ikke færdiggør sit arbejde eller hvis han går konkurs.
7. Brug evt. AB-forbrugeraftalen som er en standard kontrakt for boligejere, der dækker alle typer byggeopgaver. Hent standardaftalen på www.boligejer.dk/abforbruger
8. Vær opmærksom på eventuelle forbehold, som håndværkeren tager i kontrakten, eksempelvis forbehold for leveringstid på materialer eller ventetid på underleverandører. Du kan nemlig ikke kræve dagbod fra håndværkeren, hvis forsinkelsen skyldes årsager, der er taget forbehold for i kontrakten.
Compara er et rådgivningsfirma, der er specialiseret i at hjælpe boligejere igennem hele processen med at få nyt tag.
Læs mere her
tags: økonomi, boligejere, konkurs, boligejer, 2012, virksomhed, penge, konkurssag, kaffe,
Solcelleanlæg kan ødelægge taget
I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer
Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. For kun et år siden havde vi i Danmark omkring 1000 godkendte solcelleanlæg, i dag godkendes 1.000 nye anlæg om måneden.
Men desværre forholder alt for få sig til, om bygningen kan holde til de tunge anlæg; et typisk solcelleanlæg til et ét-familieshus vejer omkring 500 kg. Derfor er det uhyre vigtigt, at forbrugeren vælger en montør, der har forstand på både solcelleanlæg og tagkonstruktioner og -bæreevne.
- I bund og grund er tagkonstruktioner kun dimensioneret til at bære en tagbelægning. Sætter man uden videre et tungt solcelleanlæg op på et tag, som ikke har styrken til at bære anlægget, risikerer man nedbøjning af taget og andre sætningsskader på konstruktionen, siger Niels Heidtmann, der er bestyrelsesmedlem i VE-Byg, der er en interessegruppe i Dansk Byggeri.
Der stilles i dag ikke uddannelseskrav til de folk, der monterer solcelleanlæggene. Meget ofte bliver anlæggene monteret af VVS ere, elektrikere eller udenlandske håndværkere uden tilstrækkeligt kendskab til tagkonstruktioner.
- Foruden manglende beregning af tagets styrke og dermed nødvendig forstærkning af tagkonstruktionen, ser vi også gennembrudte undertage, montering direkte på eternitplader eller tegl og forkert inddækning. Det giver fugtskader, revner i tagpladerne og manglende garantidækning for taget, fordi arbejdet er forkert udført, siger Niels Heidtmann og tilføjer, at huse uden dokumentation for ordentligt udført arbejde kan blive svære at sælge.
Energistyrelsen arbejder på at formulere krav til en certificeringsordning for montører af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg. Indtil den bliver godkendt, kræver det kun autorisation at slutte solcelleanlægget til husets installation, ikke til at montere anlægget.
Kontakt:
Niels Heidtmann, bestyrelsesmedlem VE-Byg, R&D director hos Nordic Energy Group, telefon 50 77 04 52
Joan Jensen, journalist, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 74
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, regnskab, bestyrelsesmedlem, energi, journalist, uddannelseskrav, miljø, elektriker,
Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. For kun et år siden havde vi i Danmark omkring 1000 godkendte solcelleanlæg, i dag godkendes 1.000 nye anlæg om måneden.
Men desværre forholder alt for få sig til, om bygningen kan holde til de tunge anlæg; et typisk solcelleanlæg til et ét-familieshus vejer omkring 500 kg. Derfor er det uhyre vigtigt, at forbrugeren vælger en montør, der har forstand på både solcelleanlæg og tagkonstruktioner og -bæreevne.
- I bund og grund er tagkonstruktioner kun dimensioneret til at bære en tagbelægning. Sætter man uden videre et tungt solcelleanlæg op på et tag, som ikke har styrken til at bære anlægget, risikerer man nedbøjning af taget og andre sætningsskader på konstruktionen, siger Niels Heidtmann, der er bestyrelsesmedlem i VE-Byg, der er en interessegruppe i Dansk Byggeri.
Der stilles i dag ikke uddannelseskrav til de folk, der monterer solcelleanlæggene. Meget ofte bliver anlæggene monteret af VVS ere, elektrikere eller udenlandske håndværkere uden tilstrækkeligt kendskab til tagkonstruktioner.
- Foruden manglende beregning af tagets styrke og dermed nødvendig forstærkning af tagkonstruktionen, ser vi også gennembrudte undertage, montering direkte på eternitplader eller tegl og forkert inddækning. Det giver fugtskader, revner i tagpladerne og manglende garantidækning for taget, fordi arbejdet er forkert udført, siger Niels Heidtmann og tilføjer, at huse uden dokumentation for ordentligt udført arbejde kan blive svære at sælge.
Energistyrelsen arbejder på at formulere krav til en certificeringsordning for montører af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg. Indtil den bliver godkendt, kræver det kun autorisation at slutte solcelleanlægget til husets installation, ikke til at montere anlægget.
Kontakt:
Niels Heidtmann, bestyrelsesmedlem VE-Byg, R&D director hos Nordic Energy Group, telefon 50 77 04 52
Joan Jensen, journalist, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 74
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, regnskab, bestyrelsesmedlem, energi, journalist, uddannelseskrav, miljø, elektriker,
fredag den 18. maj 2012
Fra sort til grøn energi i byggeriet
Vores bygninger skal spare på energiforbruget, de skal bruge og producere grøn energi og forbruget skal være tilrettelagt intelligent. Det er målet, men hvordan ser vejen til en smart grøn løsning ud for byggesektoren Det er til debat i dag på Christiansborg
Dansk Byggeri er i dag vært ved en længe udsolgt konference på Christiansborg, hvor et bredt forum af repræsentanter for byggeriet, forskningen, private og offentlige bygherrer, energisektoren og myndigheder skal finde fodslag i forhold til en samlet energipolitik for byggeriet. Byggesektoren skal nemlig levere svar for en meget stor del af den samlede omlægning af energipolitikken fra sort til grøn energi.
Og for Dansk Byggeri står det klart, at energi- og klimapolitikken er det mest interessante marked for byggeriet i de kommende år. Det er således ikke tilfældigt, at netop byggeriet og klima- og energipolitikken er blevet samlet i et ministerområde, og dagens konference skal afsætte nogle af de hjørnesten for en samlet energistrategi på bygningsområdet.
Dansk Byggeri peger på følgende områder:
1. En samlet energi- og klimastrategi skal omfatte både eksisterende og nye bygninger samt forskellige bygningssegmenter og afveje muligheder for decentral energiproduktion
2. Den offentlige sektor skal gå foran, når det drejer sig om energirenovering, og også kommunerne skal på banen
3. Afgifts- og tilskudssystemer skal skabe incitamenter til at spare på energien med dynamiske tariffer, og der skal være mulighed for at opspare afgifter i boligen
4. Energiselskaberne skal have øges fokus på energibesparelser i bygninger, og der skal skabes mulighed for konkurrenceudsættelse af dette marked
5. Byggeerhvervet skal selv vise vej og vejlede bygningsejerne med viden om muligheder for energibesparelser, og energivejlederuddannelsen skal udbygges i de kommende år
6. Christiansborgkonferencen er samlet under overskriften Nedtællingen til 2050 er i gang , og forhåbentlig vil det lykkedes at nærme sig en konkretisering af spørgsmålet: Hvordan kan byggeerhvervet og bygningsejerne medvirke til, at Danmark når 2050-målet
- Vi har svært ved at vurdere, hvornår det endelig lykkes at få en forhåbentlig politisk bred energiaftale på plads. Den store interesse, som Dansk Byggeri har mødt i forhold til dagens konference vidner om, at energi- og klimadagsorden fortsat er højt oppe på den politiske prioriteringsliste ikke mindst i blandt byggeriets aktører, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, og understreger, at det er positivt, at der trods politiske slagsmål trods alt er en generel konsensus om retningen i danske energipolitik.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, politi, uddannelse, slagsmål, energiforbrug, energi, Christiansborg, strategi, offentlige sektor, konkurrence,
Dansk Byggeri er i dag vært ved en længe udsolgt konference på Christiansborg, hvor et bredt forum af repræsentanter for byggeriet, forskningen, private og offentlige bygherrer, energisektoren og myndigheder skal finde fodslag i forhold til en samlet energipolitik for byggeriet. Byggesektoren skal nemlig levere svar for en meget stor del af den samlede omlægning af energipolitikken fra sort til grøn energi.
Og for Dansk Byggeri står det klart, at energi- og klimapolitikken er det mest interessante marked for byggeriet i de kommende år. Det er således ikke tilfældigt, at netop byggeriet og klima- og energipolitikken er blevet samlet i et ministerområde, og dagens konference skal afsætte nogle af de hjørnesten for en samlet energistrategi på bygningsområdet.
Dansk Byggeri peger på følgende områder:
1. En samlet energi- og klimastrategi skal omfatte både eksisterende og nye bygninger samt forskellige bygningssegmenter og afveje muligheder for decentral energiproduktion
2. Den offentlige sektor skal gå foran, når det drejer sig om energirenovering, og også kommunerne skal på banen
3. Afgifts- og tilskudssystemer skal skabe incitamenter til at spare på energien med dynamiske tariffer, og der skal være mulighed for at opspare afgifter i boligen
4. Energiselskaberne skal have øges fokus på energibesparelser i bygninger, og der skal skabes mulighed for konkurrenceudsættelse af dette marked
5. Byggeerhvervet skal selv vise vej og vejlede bygningsejerne med viden om muligheder for energibesparelser, og energivejlederuddannelsen skal udbygges i de kommende år
6. Christiansborgkonferencen er samlet under overskriften Nedtællingen til 2050 er i gang , og forhåbentlig vil det lykkedes at nærme sig en konkretisering af spørgsmålet: Hvordan kan byggeerhvervet og bygningsejerne medvirke til, at Danmark når 2050-målet
- Vi har svært ved at vurdere, hvornår det endelig lykkes at få en forhåbentlig politisk bred energiaftale på plads. Den store interesse, som Dansk Byggeri har mødt i forhold til dagens konference vidner om, at energi- og klimadagsorden fortsat er højt oppe på den politiske prioriteringsliste ikke mindst i blandt byggeriets aktører, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, og understreger, at det er positivt, at der trods politiske slagsmål trods alt er en generel konsensus om retningen i danske energipolitik.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, politi, uddannelse, slagsmål, energiforbrug, energi, Christiansborg, strategi, offentlige sektor, konkurrence,
Den danske kirkegårdskultur skal udfordres
Var det noget med en trekantet gravsten med terninger på Eller måske skal dine efterladte mindes dig ved et gravmonument formet som en fodbold Stenhuggerlauget udstiller fremtidens gravminder, der udfordrer den traditionelle kirkegårdskultur
På Sct. Jørgensbjerg Kirkegård i Roskilde kan man netop nu besøge en udstilling med 50 gravminder, der kan inspirere og helt sikkert udfordre de traditionelle former og udtryk på en kirkegård. I fremtiden bør en gravsten ikke bare være en simpel sten, som vi kender den i dag. Af nyskabende idéer kan man på udstillingen blandt andet se en kugleformet gravsten, et gravmonument formet som en opslået bog samt monumenter i utraditionelle materialer såsom marmor og sandsten.
- Det er vigtigt, at efterladte tænker sig grundigt om i forbindelse med, hvad et gravminde kan indeholde. De efterladte bør ikke træffe hurtige beslutninger og vælge standardløsningen . Derfor har den danske kirkegårdskultur godt af at blive udfordret på den kreative front, siger Ole Grage, der er oldermand for Stenhuggerlauget, der er en fagsektion i Dansk Byggeri.
Udstillingen lægger op til, at fremtidens gravmonumenter bliver til i et samarbejde mellem de efterladte og en stenhugger. På den måde kan man gøre gravmonumenter unikke og enestående, så de afspejler den afdødes person og tanker i fysiske former og udtryk. Med et besøg på udstillingen får man et indtryk af, hvilke muligheder der er for at sætte et personligt præg på et evigt minde, som et gravmonument er.
Om fremtidens gravmonumenter har en indbygget QR-kode, som kan scannes med mobilen, eller om gravstenen er miljørigtig fremstillet af organisk sandsten, vil kun fremtiden vise. På udstillingen på Sct. Jørgensbjerg Kirkegård, der kan ses frem til 31. december 2014, er der i al fald rig mulighed for at blive inspireret.
Kontakt:
Robert Pajor, sektionskonsulent for Stenhuggerlauget, Dansk Byggeri, telefon 30 36 02 66
Joan Jensen, journalist, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 74
Læs mere her
tags: bilen, december, fodbold, Roskilde, kreativ, journalist, miljø, 2014, miljørigtig,
På Sct. Jørgensbjerg Kirkegård i Roskilde kan man netop nu besøge en udstilling med 50 gravminder, der kan inspirere og helt sikkert udfordre de traditionelle former og udtryk på en kirkegård. I fremtiden bør en gravsten ikke bare være en simpel sten, som vi kender den i dag. Af nyskabende idéer kan man på udstillingen blandt andet se en kugleformet gravsten, et gravmonument formet som en opslået bog samt monumenter i utraditionelle materialer såsom marmor og sandsten.
- Det er vigtigt, at efterladte tænker sig grundigt om i forbindelse med, hvad et gravminde kan indeholde. De efterladte bør ikke træffe hurtige beslutninger og vælge standardløsningen . Derfor har den danske kirkegårdskultur godt af at blive udfordret på den kreative front, siger Ole Grage, der er oldermand for Stenhuggerlauget, der er en fagsektion i Dansk Byggeri.
Udstillingen lægger op til, at fremtidens gravmonumenter bliver til i et samarbejde mellem de efterladte og en stenhugger. På den måde kan man gøre gravmonumenter unikke og enestående, så de afspejler den afdødes person og tanker i fysiske former og udtryk. Med et besøg på udstillingen får man et indtryk af, hvilke muligheder der er for at sætte et personligt præg på et evigt minde, som et gravmonument er.
Om fremtidens gravmonumenter har en indbygget QR-kode, som kan scannes med mobilen, eller om gravstenen er miljørigtig fremstillet af organisk sandsten, vil kun fremtiden vise. På udstillingen på Sct. Jørgensbjerg Kirkegård, der kan ses frem til 31. december 2014, er der i al fald rig mulighed for at blive inspireret.
Kontakt:
Robert Pajor, sektionskonsulent for Stenhuggerlauget, Dansk Byggeri, telefon 30 36 02 66
Joan Jensen, journalist, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 74
Læs mere her
tags: bilen, december, fodbold, Roskilde, kreativ, journalist, miljø, 2014, miljørigtig,
torsdag den 17. maj 2012
Brug en milliard og få skidtet revet ned
Dansk Byggeri vurderer, at de 10.000 rådne og ubeboelige huse, som alene står og samler skimmel og utøj, kan bortskaffes for ca. 100.000 kr. pr. stk.
- Det vil ikke være nogen bekostelig affære at få elimineret problemet med de mange dårlige bygninger, og vi kan ikke være andet bekendt, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius, som i lige præcis denne sammenhæng afviser kreative løsninger med salg til udlændinge eller lempelse af bopælspligten som brugbare løsninger.
- Det er nogle elendige rønner, som står faldefærdige rundt omkring i landets yderområder. Det er med til at fastholde et negativt image, og derfor skal de væk. Hvis vi afsætter 250 mio. kr. i en fortsættelse af nedrivningspuljen over fire år, så vil problemet være løst.
Det er tal fra kommunerne, der viser, at der i dag står godt og vel 10.000 faldefærdige boliger og venter på at blive revet ned. Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at videreføre intentionerne med den midlertidige nedrivningspulje fra 2010 og 2011.
- Puljen skal være midlertidig, da pointen er at eliminere et strukturelt opstået problem. I 2010 og 2011 kom der flere ansøgninger end der var afsat penge til, og derfor må vi have arbejdet gjort færdigt. Vi foreslår derfor, at der afsættes 250 mio. kr. på finansloven de næste fire år, så det akutte behov for at få nedrevet de faldefærdige og beskæmmende huse bliver imødekommet.
Dansk Byggeri vurderer, at det koster ca. 100.000 kr. at rive et hus ned og bortskaffe materialerne. Det betyder, at det vil koste i omegnen af én mia. kroner at fjerne de 10.000 huse, som kommunerne ønsker at slippe af med.
- Det vil samtidig sætte gang i en nødvendig indsats med at genskabe attraktive lokalmiljøer, der fastholder og forhåbentlig også tiltrækker beboere og erhvervsliv, der således kan bidrage til aktivitet og beskæftigelse i de hårdt tiltrængte yderområder, siger Torben Liborius.
Dansk Byggeri foreslår samtidig, at man med bevarelse af nedrivningspuljen udnytter muligheden for at sikre, at både miljø og arbejdsmiljø tilgodeses. Det indebærer, at de klare miljømæssige retningslinjer, der gælder for nedrivningsaktiviteter i staten, også gælder for kommunerne. Taget i betragtning, at nedrivningspuljen hviler på statslig finansiering, er det ifølge Dansk Byggeri naturligt at stille statslige krav til midlernes anvendelse.
- Jeg tror, at også forsikringsbranchen vil glæde sig over at få arbejdet gjort færdigt, da alternativet er at vente på en god og solid efterårsstorm som så kan vælte husene. Må vi have lov til at forslå, at det sker under ordnede forhold, slutter Torben Liborius, der vurderer, at der vil være en beskæftigelseseffekt på ca. 300 mand om året i en fireårig periode, dvs. i alt 1200 mand, som kan være med til at skabe en tiltrængt aktivitet og beskæftigelse i yderområderne.
Kontakt:
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, telefon 23 32 34 95
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: 2010, 2011, politi, regeringen, storm, penge, regering, kreativ, arbejdsmiljø, beskæftigelse, miljø, kaffe, finanslov,
- Det vil ikke være nogen bekostelig affære at få elimineret problemet med de mange dårlige bygninger, og vi kan ikke være andet bekendt, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius, som i lige præcis denne sammenhæng afviser kreative løsninger med salg til udlændinge eller lempelse af bopælspligten som brugbare løsninger.
- Det er nogle elendige rønner, som står faldefærdige rundt omkring i landets yderområder. Det er med til at fastholde et negativt image, og derfor skal de væk. Hvis vi afsætter 250 mio. kr. i en fortsættelse af nedrivningspuljen over fire år, så vil problemet være løst.
Det er tal fra kommunerne, der viser, at der i dag står godt og vel 10.000 faldefærdige boliger og venter på at blive revet ned. Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at videreføre intentionerne med den midlertidige nedrivningspulje fra 2010 og 2011.
- Puljen skal være midlertidig, da pointen er at eliminere et strukturelt opstået problem. I 2010 og 2011 kom der flere ansøgninger end der var afsat penge til, og derfor må vi have arbejdet gjort færdigt. Vi foreslår derfor, at der afsættes 250 mio. kr. på finansloven de næste fire år, så det akutte behov for at få nedrevet de faldefærdige og beskæmmende huse bliver imødekommet.
Dansk Byggeri vurderer, at det koster ca. 100.000 kr. at rive et hus ned og bortskaffe materialerne. Det betyder, at det vil koste i omegnen af én mia. kroner at fjerne de 10.000 huse, som kommunerne ønsker at slippe af med.
- Det vil samtidig sætte gang i en nødvendig indsats med at genskabe attraktive lokalmiljøer, der fastholder og forhåbentlig også tiltrækker beboere og erhvervsliv, der således kan bidrage til aktivitet og beskæftigelse i de hårdt tiltrængte yderområder, siger Torben Liborius.
Dansk Byggeri foreslår samtidig, at man med bevarelse af nedrivningspuljen udnytter muligheden for at sikre, at både miljø og arbejdsmiljø tilgodeses. Det indebærer, at de klare miljømæssige retningslinjer, der gælder for nedrivningsaktiviteter i staten, også gælder for kommunerne. Taget i betragtning, at nedrivningspuljen hviler på statslig finansiering, er det ifølge Dansk Byggeri naturligt at stille statslige krav til midlernes anvendelse.
- Jeg tror, at også forsikringsbranchen vil glæde sig over at få arbejdet gjort færdigt, da alternativet er at vente på en god og solid efterårsstorm som så kan vælte husene. Må vi have lov til at forslå, at det sker under ordnede forhold, slutter Torben Liborius, der vurderer, at der vil være en beskæftigelseseffekt på ca. 300 mand om året i en fireårig periode, dvs. i alt 1200 mand, som kan være med til at skabe en tiltrængt aktivitet og beskæftigelse i yderområderne.
Kontakt:
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, telefon 23 32 34 95
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: 2010, 2011, politi, regeringen, storm, penge, regering, kreativ, arbejdsmiljø, beskæftigelse, miljø, kaffe, finanslov,
Nykredits Arkitekturpris 2012 går til COBE
Powerhouse Company får årets Motivationspris, og en særlig hæderspris går til arkitekt Kent Martinussen.
Skandinaviens største arkitekturpris, Nykredits Arkitekturpris på 500.000 kr., går i år til arkitektfirmaet COBE i København ved arkitekt Dan Stubbergaard. Dan Stubbergaard fik i 2007 Nykredits Motivationspris. Dengang havde tegnestuen endnu ikke fået realiseret nogle projekter, men har siden gennemgået en imponerende professionel udvikling, der har ført til en række prisvindende projekter i ind- og udland.
Prisudvalget har i sin vurdering lagt vægt på, at COBE mestrer hele det faglige spektrum fra mindre byggerier og byrumsdesign til strategisk planlægning og research. Aktuelt er COBE nok mest kendt for projekteringen og realiseringen af den nye Nørreport Station, og så er de i fuld gang med at udvikle Nordhavn et af Skandinaviens største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter, fortæller formanden for prisudvalget, arkitekt, administrerende direktør Mette Kynne Frandsen.
Nykredits Motivationspris 2012
Den anden del af årets arkitekturpris, Nykredits Motivationspris 2012 på 100.000 kr., går til Powerhouse Company en global-dansk tegnestue etableret i 2005 af Nanne de Ru og Charles Bessard i henholdsvis Rotterdam og København.
De to partnere er et eksempel på en af de nye globale-danske tegnestuer, der er begyndt at markere sig herhjemme. Powerhouse Company har publiceret og udstillet internationalt og har opbygget en imponerende research portefølje. Tegnestuen har gjort det til sit særkende at gå i dybden med enhver detalje og vurdere den ud fra alle byggeriets aspekter. Tegnestuen hører til blandt vækstlagets absolut mest talentfulde, lyder det fra Mette Kynne Frandsen.
Særlig hæderspris til arkitekt drevet af visioner
I forbindelse med uddelingen af dette års arkitekturpriser har Nykredits Fond besluttet at give en særlig hæderspris på 50.000 kr. til arkitekt Kent Martinussen en dansk arkitekt, der har formået at sætte arkitekturen på den politiske dagsorden og har haft en central betydning for de sidste 10 års udvikling af den nordiske arkitekturtradition. Han har desuden givet unge arkitekter muligheder for at blive set og hørt i ind- og udland.
I sit virke som administrerende direktør for Dansk Arkitektur Center har Kent Martinussen positioneret danske arkitekter internationalt, sat fokus på arkitekturen som et oplagt vækstpotentiale for samfundsøkonomien og bidraget med løsninger og svar på globaliseringens mangeartede udfordringer, siger koncernchef Peter Engberg Jensen.
Prisoverrækkelse den 29. maj
Kulturminister Uffe Elbæk overrækker priserne ved et arrangement i Nykredits hovedsæde den 29. maj kl. 17, hvortil pressen er velkommen.
Læs mere her
tags: København, Rotterdam, direktør, politi, økonomi, OB, koncernchef, Nordhavn, udland, Nykredit, 2012, 2007, strategi, samfundsøkonomi, Skandinavien,
Skandinaviens største arkitekturpris, Nykredits Arkitekturpris på 500.000 kr., går i år til arkitektfirmaet COBE i København ved arkitekt Dan Stubbergaard. Dan Stubbergaard fik i 2007 Nykredits Motivationspris. Dengang havde tegnestuen endnu ikke fået realiseret nogle projekter, men har siden gennemgået en imponerende professionel udvikling, der har ført til en række prisvindende projekter i ind- og udland.
Prisudvalget har i sin vurdering lagt vægt på, at COBE mestrer hele det faglige spektrum fra mindre byggerier og byrumsdesign til strategisk planlægning og research. Aktuelt er COBE nok mest kendt for projekteringen og realiseringen af den nye Nørreport Station, og så er de i fuld gang med at udvikle Nordhavn et af Skandinaviens største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter, fortæller formanden for prisudvalget, arkitekt, administrerende direktør Mette Kynne Frandsen.
Nykredits Motivationspris 2012
Den anden del af årets arkitekturpris, Nykredits Motivationspris 2012 på 100.000 kr., går til Powerhouse Company en global-dansk tegnestue etableret i 2005 af Nanne de Ru og Charles Bessard i henholdsvis Rotterdam og København.
De to partnere er et eksempel på en af de nye globale-danske tegnestuer, der er begyndt at markere sig herhjemme. Powerhouse Company har publiceret og udstillet internationalt og har opbygget en imponerende research portefølje. Tegnestuen har gjort det til sit særkende at gå i dybden med enhver detalje og vurdere den ud fra alle byggeriets aspekter. Tegnestuen hører til blandt vækstlagets absolut mest talentfulde, lyder det fra Mette Kynne Frandsen.
Særlig hæderspris til arkitekt drevet af visioner
I forbindelse med uddelingen af dette års arkitekturpriser har Nykredits Fond besluttet at give en særlig hæderspris på 50.000 kr. til arkitekt Kent Martinussen en dansk arkitekt, der har formået at sætte arkitekturen på den politiske dagsorden og har haft en central betydning for de sidste 10 års udvikling af den nordiske arkitekturtradition. Han har desuden givet unge arkitekter muligheder for at blive set og hørt i ind- og udland.
I sit virke som administrerende direktør for Dansk Arkitektur Center har Kent Martinussen positioneret danske arkitekter internationalt, sat fokus på arkitekturen som et oplagt vækstpotentiale for samfundsøkonomien og bidraget med løsninger og svar på globaliseringens mangeartede udfordringer, siger koncernchef Peter Engberg Jensen.
Prisoverrækkelse den 29. maj
Kulturminister Uffe Elbæk overrækker priserne ved et arrangement i Nykredits hovedsæde den 29. maj kl. 17, hvortil pressen er velkommen.
Læs mere her
tags: København, Rotterdam, direktør, politi, økonomi, OB, koncernchef, Nordhavn, udland, Nykredit, 2012, 2007, strategi, samfundsøkonomi, Skandinavien,
onsdag den 16. maj 2012
Ingeniører får forskningsmillioner til udvikling af intelligent kompressionsstrømpe
Med nye forskningsmillioner kan forskere ved Aarhus Universitet sætte gang i udviklingen af en intelligent kompressionsstrømpe til patienter med kredsløbssygdomme.
Med alderen bliver kroppens venepumpefunktion svagere, og mange ældre mennesker får derfor problemer med blodomløbet i benene. De behandles i dag med medicinske kompressionsstrømper, som via et lokalt tryk sørger for, at blodet pumpes tilbage igennem kredsløbet til hjertet.
Medicinske kompressionsstrømper er den mest velegnede, non-invasive behandlings- og forebyggelsesmetode, vi kender i dag. De udøver et udvendigt pres på benene, som kan kompensere for en svag veneklapfunktion og dermed forhindre komplikationer som for eksempel blodpropper og vand i benene, fortæller Finn Overgaard Hansen, ingeniørdocent ved Aarhus Universitet.
Han har sammen med en international forskergruppe netop sat gang i et forskningsprojekt med ambitionen om at fremstille den første prototype på en intelligent kompressionsstrømpe, der kan trække sig sammen og yde et optimalt tryk hos den enkelte patient ved blot at tænde på en knap.
Vi vil designe en strømpe, der selv justerer trykprofilen i forhold til den enkelte bruger i takt med, at væskeophobningen reduceres, fortæller han.
Med de eksisterende kompressionsstrømper på markedet er det svært at opnå et korrekt tryk på benet.
Kan løse resurseproblem i hjemmeplejen
Den intelligente kompressionsstrømpe får en indbygget elektronisk pumpefunktion, der automatisk kan yde et ydre pres på benet i overensstemmelse med brugerens unikke trykprofil. Samtidig bliver det nemt for den ældre at få strømpen af og på, fordi trykket kan slås til om morgenen og fra om aftenen.
Det er en funktion, der vil komme til at bidrage til at løse et væsentligt resurseproblem i hjemmeplejen, vurderer Finn Overgaard Hansen.
Det er ikke noget, der får særlig meget opmærksomhed. Men samlet set bruger personalet i plejesektoren rigtig meget tid på at hjælpe ældre med strømperne. Det er resurser, der går fra anden omsorg og pleje. Det er vores mål med den intelligente strømpe at gøre vores ældre medborgere mere selvhjulpne, så de kan opnå en højere grad af frihed i hverdagen, siger han.
Idéen til strømpen opstod for nogle år siden i forbindelse med en workshop for medarbejdere i den kommunale ældrepleje.
Kræver miniatureelektronik med stor batterikapacitet
Forskerne ved Aarhus Universitet skal udvikle strømpens software og hardware samt interface til sensorer og kompressionsmekanisme.
Det er et interessant projekt, hvor vi må gå på tværs af traditionelle ingeniørdiscipliner for at løse de teknologiske udfordringer. Det handler grundlæggende om at udvikle kritisk software med stor pålidelighed, gøre elektronikenheden tilstrækkelig lille og batterikapaciteten tilstrækkelig stor, siger Finn Overgaard Hansen.
Den elektroniske kompressionsenhed skal være så diskret i designet, at den kan integreres i et tekstilmateriale, der ikke er tykkere end traditionelle kompressionsstrømper. Batteriet skal desuden være så effektivt, at strømpen kun skal oplades om natten, når brugeren sover.
Projektet løber over tre år og omfatter en række kliniske test af strømpens effekt på blodgennemstrømningen i benet.
BAGGRUNDSOPLYSNINGER
Projektet hedder e-Stocking New generation smart compression stockings with integrated ICT for superior customized performance.
Projektet er finansieret af programmet Ambient Assisted Living (AAL), som støtter udviklingen i øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi med fokus på at øge livskvaliteten for ældre.
Det har et samlet budget på 2,1 mio Euro eller knap 16 mio. kroner. Heraf har Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab, en andel på cirka 3,1 mio. kroner.
Projektkonsortiet består af Aarhus Universitet, Tampere University of Technology, University Hospital Basel og virksomhederne Tisturion (DK), Handy Wear (DK), SmartLIfeINC Limited (UK), Sidoste OY(F), Silvergreen Oy Ltd.(F) og brugerorganisationerne CURAVIVA(CH) og The Lindsay Leg Club Foundation(UK).
KONTAKT
Finn Overgaard Hansen, ingeniørdocent, Aarhus Universitet: 4189 3240
Læs mere her
tags: Aarhus Universitet, medicin, virksomhed, teknologi, Basel, livskvalitet, videnskab, kommunikation, organisation, forskergruppe, Forsker, forskningsprojekt, sygdom,
Med alderen bliver kroppens venepumpefunktion svagere, og mange ældre mennesker får derfor problemer med blodomløbet i benene. De behandles i dag med medicinske kompressionsstrømper, som via et lokalt tryk sørger for, at blodet pumpes tilbage igennem kredsløbet til hjertet.
Medicinske kompressionsstrømper er den mest velegnede, non-invasive behandlings- og forebyggelsesmetode, vi kender i dag. De udøver et udvendigt pres på benene, som kan kompensere for en svag veneklapfunktion og dermed forhindre komplikationer som for eksempel blodpropper og vand i benene, fortæller Finn Overgaard Hansen, ingeniørdocent ved Aarhus Universitet.
Han har sammen med en international forskergruppe netop sat gang i et forskningsprojekt med ambitionen om at fremstille den første prototype på en intelligent kompressionsstrømpe, der kan trække sig sammen og yde et optimalt tryk hos den enkelte patient ved blot at tænde på en knap.
Vi vil designe en strømpe, der selv justerer trykprofilen i forhold til den enkelte bruger i takt med, at væskeophobningen reduceres, fortæller han.
Med de eksisterende kompressionsstrømper på markedet er det svært at opnå et korrekt tryk på benet.
Kan løse resurseproblem i hjemmeplejen
Den intelligente kompressionsstrømpe får en indbygget elektronisk pumpefunktion, der automatisk kan yde et ydre pres på benet i overensstemmelse med brugerens unikke trykprofil. Samtidig bliver det nemt for den ældre at få strømpen af og på, fordi trykket kan slås til om morgenen og fra om aftenen.
Det er en funktion, der vil komme til at bidrage til at løse et væsentligt resurseproblem i hjemmeplejen, vurderer Finn Overgaard Hansen.
Det er ikke noget, der får særlig meget opmærksomhed. Men samlet set bruger personalet i plejesektoren rigtig meget tid på at hjælpe ældre med strømperne. Det er resurser, der går fra anden omsorg og pleje. Det er vores mål med den intelligente strømpe at gøre vores ældre medborgere mere selvhjulpne, så de kan opnå en højere grad af frihed i hverdagen, siger han.
Idéen til strømpen opstod for nogle år siden i forbindelse med en workshop for medarbejdere i den kommunale ældrepleje.
Kræver miniatureelektronik med stor batterikapacitet
Forskerne ved Aarhus Universitet skal udvikle strømpens software og hardware samt interface til sensorer og kompressionsmekanisme.
Det er et interessant projekt, hvor vi må gå på tværs af traditionelle ingeniørdiscipliner for at løse de teknologiske udfordringer. Det handler grundlæggende om at udvikle kritisk software med stor pålidelighed, gøre elektronikenheden tilstrækkelig lille og batterikapaciteten tilstrækkelig stor, siger Finn Overgaard Hansen.
Den elektroniske kompressionsenhed skal være så diskret i designet, at den kan integreres i et tekstilmateriale, der ikke er tykkere end traditionelle kompressionsstrømper. Batteriet skal desuden være så effektivt, at strømpen kun skal oplades om natten, når brugeren sover.
Projektet løber over tre år og omfatter en række kliniske test af strømpens effekt på blodgennemstrømningen i benet.
BAGGRUNDSOPLYSNINGER
Projektet hedder e-Stocking New generation smart compression stockings with integrated ICT for superior customized performance.
Projektet er finansieret af programmet Ambient Assisted Living (AAL), som støtter udviklingen i øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi med fokus på at øge livskvaliteten for ældre.
Det har et samlet budget på 2,1 mio Euro eller knap 16 mio. kroner. Heraf har Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab, en andel på cirka 3,1 mio. kroner.
Projektkonsortiet består af Aarhus Universitet, Tampere University of Technology, University Hospital Basel og virksomhederne Tisturion (DK), Handy Wear (DK), SmartLIfeINC Limited (UK), Sidoste OY(F), Silvergreen Oy Ltd.(F) og brugerorganisationerne CURAVIVA(CH) og The Lindsay Leg Club Foundation(UK).
KONTAKT
Finn Overgaard Hansen, ingeniørdocent, Aarhus Universitet: 4189 3240
Læs mere her
tags: Aarhus Universitet, medicin, virksomhed, teknologi, Basel, livskvalitet, videnskab, kommunikation, organisation, forskergruppe, Forsker, forskningsprojekt, sygdom,
Abonner på:
Opslag (Atom)