fredag den 22. juni 2012

Nej til sociale klausuler ja til indflydelse

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Byggeri er imod sociale klausuler. Også selv om organisationen nu går med til forhandlingsbordet om udbudsmaterialet for Femernforbindelsen

- Dansk Byggeri er imod sociale klausuler, fordi de er både ufleksible og bureaukratiske og efter vores vurdering skaber mere arbejde til jurister end til lærlinge, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Politisk er der flertal for at anvende sociale klausuler på store offentlige anlægsprojekter, og derfor går Dansk Byggeri naturligvis i dialog med bygherrerne for at sikre, at klausulerne udformes hensigtsmæssigt.

- Når en stor bygherre som Femern A/S stiller krav om sociale klausuler, så er det klart, at vi vælger at søge indflydelse. Vi har selvfølgelig en interesse i, at klausulerne bliver udformet så fleksibelt som muligt og desuden er til at håndtere for virksomhederne også selv om vi principielt er imod sociale klausuler. Derfor har vi valgt at deltage i den arbejdsgruppe, der er nedsat på området, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

- Det nytter ikke nytter noget, at vi sidder tilbagelænet og ser til, fordi vi ikke er enige i brugen af sociale klausuler. Det kommer ikke vores medlemmer til gode på nogen måde, tværtimod. Nu må vi i stedet arbejde aktivt for, at klausulerne udformes på bedst mulig vis for virksomhederne og så selvfølgelig for, at der rent faktisk opnås praktikpladser til danske unge.

I stedet for sociale klausuler anbefaler Dansk Byggeri frivillige partnerskabsaftaler om lærlinge. Dansk Byggeri har blandt andet indgået frivillige partnerskabsaftaler om lærlinge med Metroselskabet, Boligselskabernes Landsforening og flere kommuner.

- Partnerskaberne er langt mere fleksible end sociale klausuler, og så er de med til at understøtte et bredt samarbejde mellem centrale aktører, når det gælder om at skaffe praktikpladser til unge. Efter vores overbevisning skaber de også flere praktikpladser end klausulerne. I Herlev har vores partnerskabsaftale fx ført til 35 praktikpladser, hvilket er langt mere end kommunen kunne have opnået med sociale klausuler, siger Louise Pihl.

Kontakt
Afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 77, mobil: 25 66 63 12
Kommunikationskonsulent Mette Skovgaard Petersen, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 81, mobil: 30 27 37 01

Læs mere her

tags: Herlev, virksomhed, praktikplads, organisation, lærling, kaffe,

torsdag den 21. juni 2012

Hold fast minister!

Dansk Byggeri kalder det klynk, når KL og RENOSAM beder om forlænget frist for igangsætning af den nye affaldsordning i kommunerne

Den 1. januar skal den nye affaldsbekendtgørelse træde i kraft. Men KL og RENOSAM vil det anderledes. Det får Dansk Byggeri til at reagere.

- Vi er helt uforstående i forhold til de forsinkelser, som KL og RENOSAM i fællesskab annoncerer, og kan alene opfordre miljøministeren til at holde fast ved den aftale, som blev indgået i forsommeren, siger miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri, på baggrund af KL og RENOSAMs udmeldinger om, at de ønsker mere tid til at gennemføre ændringer på affaldsområdet kommunalt.

- Det er uansvarligt at forsætte med den nuværende og udskældte ordning et år mere. Det kan ikke være meningen, at kommunerne og virksomhederne skal trækkes endnu et år med udgifter til sagsbehandling og tvungen tilmelding. Erhvervslivet har behov for ro omkring udgifterne til håndtering af affald, og derfor bør ministeren få KL og RENOSAM rettet ind på sporet igen.

Simon Stig-Gylling undrer sig over, at den nuværende ordning har et økonomisk efterslæb i kommunerne på 220 mio. i ubetalte regninger til administration, som de ønsker at få staten til at dække.

- Det viser, at prisen på et abonnement i det offentlige affaldssystem ikke afspejler en reel kostpris. En udsættelse af den nye affaldsbekendtgørelse med et år vil kun gøre ondt værre, slutter Simon Stig-Gylling.

Dansk Byggeri har frygtet denne situation og opfordrede allerede ved den seneste høring af affaldsbekendtgørelsen miljøministeren til at holde fast ved den nuværende plan om at lade en tilvalgsmodel træde i kraft 1. januar.

Kontakt
Miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri, telefon 31 60 99 08
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Læs mere her

tags: økonomi, virksomhed, miljø,

Generationsskifte hos ingeniørfirmaet Skude & Jacobsen A/S Vordingborg

Civilingeniør Ole Steen Sørensen afløses af akademiingeniør Bjarke Rasmussen

Civilingeniør Ole Steen Sørensen fratræder på grund af alder stillingen som leder af anlægsafdelingen hos Skude & Jacobsen A/S i Vordingborg. Ole Steen Sørensen, 65 år, som er en af virksomhedens 8 indehavere, har været leder af anlægsafdelingen siden 1982.

Ole Steen Sørensen fortsætter som seniorkonsulent på fuld tid men formelt udtræder han af ejerskabet hos Skude & Jacobsen.

Bjarke Rasmussen, 40 år, uddannet akademiingeniør, bliver ny leder af virksomhedens anlægsafdeling. Bjarke Rasmussen kom til Skude & Jacobsen i maj i år fra en stilling som projektleder hos ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard i Rødovre. Forinden var Bjarke Rasmussen forbi Næstved hos ingeniørfirmaet Lyngkilde A/S i Næstved og før den tid var han i perioden 1999-2007 ansat hos Skude & Jacobsen i Vordingborg.

Bjarke Rasmussen blev igen ansat hos Skude & Jacobsen i maj måned med det formål at afløse Ole Steen Sørensen. Afløsningen som leder af anlægsafdelingen skete reelt ved ansættelsen og formelt skete det den 1. november i år.

Reception fredag den 25. november 2011 klokken 13.00-16.00 hos Skude & Jacobsen, Næstvedvej 1, 4760 Vordingborg

Bjarke Rasmussen kommer oprindeligt fra Sydsjælland. I dag bor han i Fensmark med sin familie. Han dyrker ringgymnastik og styrketræning og så er han ivrig lystfisker.

Anlægsafdelingen hos Skude & Jacobsen har fem ansatte. Primære opgaver i afdelingen er infrastruktur veje, kloaker, byggemodninger og forsyningsanlæg. Bjarke Rasmussen vil som ny afdelingsleder have særlig fokus på områderne kloakrenoveringer og klimatilpasning.

Virksomheden beskæftiger omkring 50 medarbejdere på hovedkontoret i Vordingborg og afdelingerne i Odense, Kolding og Sakskøbing.

For yderligere information kontakt:
Ole Steen Sørensen mobil 25 28 18 31
Bjarke Rasmussen mobil 25 28 18 46

Billedtekst:
Civilingeniør Ole Steen Sørensen (tv) og hans efterfølger som leder af anlægsafdelingen hos Skude & Jacobsen, Bjarke Rasmussen, foran virksomhedens hovedafdeling i Vordingborg.

Læs mere her

tags: 2011, Næstved, Odense, Næstved, Kolding, virksomhed, 2007, Vordingborg, ansættelse, projektleder, gymnastik, styrketræning, Rødovre,

onsdag den 20. juni 2012

Dansk Byggeri og Lyngby-Taarbæk kommune vil have flere unge i uddannelse

Kommunen indgår nyt partnerskab som skal øge antallet af unge, der får en erhvervsuddannelse indenfor byggeerhvervene

Dansk Byggeri Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, de tekniske skoler og Ungdommens uddannelsesvejledning indgår et nyt samarbejde, som skal øge antallet af unge, der får en erhvervsuddannelse indenfor byggeerhvervene.

- Alt tyder på, at der er færre faglærte i branchen om få år, men når ordrebøgerne ikke bugner, kan det være vanskeligt for den enkelte virksomhed at etablere gode lærlingeforløb. Det forsøger Dansk Byggeri Hovedstaden at gøre noget ved gennem partnerskabsaftaler med kommunerne. Derfor skal Lyngby-Taarbæk Kommune have stor ros for at indgå i partnerskabet, der ud over at skabe praktikpladser til de unge også fokuserer på, at en erhvervsuddannelse kan være et godt alternativ til gymnasiet, siger Per Engsø Larsen, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden.

Partnerskabet skal øge samarbejdsrelationerne, og styrke det fælles ansvar der er for at sikre flest mulige unge en ungdomsuddannelse. Gennem partnerskabet forpligter deltagerne sig til at skaffe flere praktikpladser til de unge, der går på de tekniske skolers grundforløb eller er i skolepraktik og som søger praktikplads indenfor byggeerhvervene. Et andet element er at øge folkeskoleelevernes kendskab til teknisk skole med henblik på at motivere eleverne til en erhvervsfaglig uddannelse.

- Vi har store forventninger til partnerskabet, da vi gerne vil give de unge de bedste forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet. Uddannelse er nøglen til et solidt tilhørsforhold til det danske arbejdsmarked, og med denne aftale kan vi hjælpe de unge med at finde en praktikplads, og derved øge deres chancer for at gennemføre et uddannelsesforløb. Og jeg ser frem til et styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og Lyngby-Taarbæk Kommune, til gavn for alle parter ikke mindst de unge, siger borgmester Søren P. Rasmussen, Lyngby-Taarbæk Kommune.

Kontakt:
Per Engsø Larsen, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, tlf.: 44 94 11 66
Torben Carlsen, Skolechef i Børne- og Fritidsforvaltningen, Lyngby-Taarbæk Kommune, tlf.: 45 97 30 63

Læs mere her

tags: Lyngby, borgmester, uddannelse, virksomhed, folkeskole, praktikplads, skolepraktik, arbejdsgiver, arbejdsmarked, lærling, gymnasiet, uddannelsesinstitution, kaffe,

onsdag den 13. juni 2012

Billigt VVS-materiel fra Duravit i Elbutikken

Efter at have leveret EL-materiel til danske forbrugere siden 2001, har Elbutik.dk nu endelig udvidet sortimentet med VVS-materiel til køkkenet, badeværelset m.v.

VVS-sortimentet består blandt andet af Duravit toiletter, Gustavberg håndvaske, Børma armaturer, Grohe vandhaner m.v.

Duravit er kendetegnet ved deres højkvalitets vaske samt væghængte toiletter, der er designet af Philippe Starck. Her kan den almindelige dansker være med, hvor flot anerkendt design kan fås til en meget rimelig pris.

Fra tidligere blot at kunne købe EL-materiel hos Elbutik, kan danskerne nu købe både EL, VVS samt belysning i Elbutikken. - Derved kan alt til byggeprojektet fås hos en leverandør - Til lavpris.

Sortimentet består også af en mængde EL, VVS, belysning og VA-produkter som ikke direkte er at finde gennem Elbutik.dk - Så mangler kunden et produkt, der findes hos konkurrenten men ikke hos os, kan vi fremsende et unikt uforpligtende tilbud til kunden.

Har kunden ligeledes modtaget et tilbud på EL, VVS & belysning fra en forretning, er de meget velkommende til at fremsende tilbuddet til os, for at se, om vi kan gøre det bedre!

Vi byder besøgende velkommen i webbutikken, hvor vores nye sortiment af billigt VVS-materiel kan findes.

Læs mere her

Kommuneaftale sikrer tør kælder og arbejdspladser

Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 vil både give flere arbejdspladser og sikre os mod oversvømmelser. Dansk Byggeri glæder sig over, at der allerede fra næste år skal investeres i klimasikring af veje og bygninger

- Regeringen og kommunerne har her vist rettidig omhu ved at prioritere investeringer, der sikrer, at Danmark ikke går i stå, når et skybrud rammer os. Samtidig falder investeringerne på et tidspunkt, hvor der er brug for den vækst og de arbejdspladser som følger med, siger Branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.

Dansk Byggeri glæder sig over, at kommunerne og regeringen er blevet enige om, at der allerede fra næste år skal investeres 2,5 milliarder kroner ekstra i kanaler, vandbassiner og andre klimatiltag. Ud over at sikre Danmark mod oversvømmelse, så betyder det også nye arbejdspladser.

2,5 milliarder kroner er et pænt løft, og Dansk Byggeri håber, at der er tale om nye penge, og at det sikres, at puljen ikke erstatter allerede eksisterende kommunale investeringer. Faktisk burde det være en permanent forøgelse mindst frem til 2020, for investeringerne betaler sig på den lange bane.

- Vi bliver nødt til at forberede os på de kommende klimaforandringer, og det er billigere at forebygge end at udbedre skaderne i bagefter. Kommuneaftalen betyder, at vi allerede næste år kan gå i gang med arbejdet. På den lange bane vil det give Danmark en fordel, at vi er bedre rustet, så der sker mindre og færre skader, og vores virksomheder ikke går i stå, når skybruddet rammer, siger Niels Nielsen.

Aftalen åbner også for, at de økonomiske garantier kan løbe i 40 år og ikke som i dag kun 25 år. Det er godt og vigtigt, for der er i dag ikke overensstemmelse mellem levetiden og finansieringsperioden.

- I dag investeres der for lidt, blandt andet fordi lånene skal betales tilbage hurtigere, end betalingen fra brugerne kommer ind. De betaler jo hvert år, mens afdrag på lånet skal presses sammen på den halve tid, siger Niels Nielsen.

Kontakt:
Branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen, telefon 25 66 63 14
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, økonomi, 2013, 2020, 2020, regeringen, virksomhed, klimaforandringer, penge, regering,

tirsdag den 12. juni 2012

ARCO Huse godt fra start via nytænkning og landsdækkende samarbejde.

Samarbejde, dialog og skarpt fokus på kunden. Det er ARCO Huses kampprogram, for fremtiden, understreger direktøren for det nystartede firma, der tegner og opfører individuelle lavenergihuse i hele Danmark.

Efter intense forberedelser og et solidt kendskab til branchen var grundstenene lagt, da et team med over 100 års erfaring i boligbyggeri grundlage ARCO Huse. Missionen var enkel; at tilpasse husene individuelt til kunderne i stedet for at kunderne tilpasser sig nogle faste hustyper.

Vi har fra starten fravalgt at have et husprogram med faste hustyper af flere årsager. For det første er der ikke to familier der har præcis de samme ønsker og behov og for det andet er det ikke dyrere at bygge individuelle og personlige boliger siger den nye direktør, der i et tæt samarbejde med kunderne skaber det hjem der er tilpasset hver enkelt families behov.

ARCO Huse leverer individuelle enfamiliehuse i hele Danmark og via lokale samarbejdsaftaler, sikres den høje kvalitet som boligerne har til konkurrencedygtige priser og ARCO Huses projektledere er med i hele processen og ved hvad tryghed betyder.

Det er yderst vigtigt at aftaler og budgetter overholdes specielt når vi kun har med private kunder at gøre og vi investerer derfor også store ressourcer i hele tiden at blive bedre og arbejder ud fra den filosofi at boligbyggeri skal gøres godt, smukt og simpelt understreges der og fortsættes For at højne kvaliteten holder vi flere workshops hvor det overordnede formål er at lærer af vores tidligere opgaver. Det er her alle parter holdes ajour med de nyeste produkter, byggemetoder og kommende års strategier for salg og udvikling og det er her vi optimere vores projektforløb .

ARCO Huse er kommet rigtig godt fra start og agter at gå forrest, når det gælder nytænkning og udvikling og ved at spille en proaktiv rolle på det stadig kriseramte byggemarked, mener de, at det er muligt, selv i nedgangstider, at bevare konkurrenceevnen og levere smukke enfamiliehuse til tilfredse kunder.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, energi, strategi, projektleder, sprog, konkurrence, byggemarked,

Ny åben innovationsplatform skal skabe øget innovation i byggeriet

Innosite.dk er en åben innovationsplatform, som knytter aktører med behov for innovation sammen med dem, der har de gode idéer. Platformen, der går i luften i dag, er den første i Danmark, som er målrettet åben innovation i byggeriet. Målet er at udvikle nye løsninger i et samspil mellem forskellige fagligheder og brancher. Innosite.dk er et initiativ fra Realdania i partnerskab med Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) og med Dansk Arkitektur Center som operatør.

Innovation i den danske byggebranche halter bagud, når man sammenligner med andre sektorer. De gode idéer er der dog, men udfordringen er, at de for sjældent omsættes til nye løsninger, produkter og metoder, som rækker ud over det enkelte byggeprojekt. Derfor er der brug for nye innovationsmetoder og -platforme, som kan styrke virksomhedernes udviklingsprocesser og styrke innovation og videndeling i byggeriet. Én metode er at åbne for viden udefra, og hvor det er samarbejde og videndeling mellem mange forskellige aktører og brancher, der driver udviklingen.

"Med Innosite.dk er der en unik mulighed for - gennem videndeling og dialog - at styrke innovationen i den danske byggebranche. Styrket innovation og nytænkning er en af vejene til at få vendt den lave produktivitet i byggeriet. Byggebranchen kommer i fremtiden til at spille en vigtig rolle i udviklingen af nye løsninger til fx energirigtigt og bæredygtigt byggeri, og Innosite.dk er en platform, hvor sådanne løsninger kan udvikles," siger Søren Tegen Pedersen, vicedirektør i Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen).

Innosite.dk er en åben innovationsplatform, hvor udfordringer og løsninger knyttes sammen på en online platform skabt ud fra idéen om åben innovation. Det vil sige, at virksomheder og organisationer inddrager ekstern viden i deres udviklingsprocesser og dermed skaber innovative løsninger i et samarbejde mellem forskellige aktører.

Byggebranchen er afhængig af et bredt samarbejde, men det er også en branche, der generelt ikke er åben i sin tilgang til innovation. Vi håber, at Innosite.dk kan være med til at skabe et attraktivt og åbent innovationsmiljø i byggeriet, og at platformen kan være med til at synliggøre nogle af de muligheder, der kan udvikle den danske byggebranche, siger Lennie Clausen, projektleder i Realdania.

Udviklingsopgaverne udbydes i konkurrencer, hvor sitets brugere kommer med idéer, forslag og løsninger på virksomhedernes udfordringer og problemstillinger. Løsningerne bedømmes efterfølgende af en jury, som præmierer det bedste forslag med kontanter eller muligheden for realisering, produktion eller videreudvikling.

Den første konkurrence præsenteret på Innosite.dk er udskrevet af Grundejernes Investeringsfond (GI) og handler om at skabe bedre livsvilkår i det eksisterende byggeri. Her bliver sitets brugere spurgt om, hvad de vil forandre, og hvordan de vil gøre det, hvis de forestiller sig, at behovet for (energi-)renovering af vores eksisterende boligmasse giver os adgang til at redefinere vore boliger, bygninger og byer. Med konkurrencen er GI de første til at bruge Innosite.dk til at skabe en åben udviklingsproces. De bedste forslag præmieres med op til 25.000 kr.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, virksomhed, produktivitet, energi, faglighed, organisation, projektleder, konkurrence, innovation, miljø,

mandag den 11. juni 2012

Kunderne spørger som årstiderne skifter

De tekniske rådgivere fra Rationel kan følge årets gang ved blot at tage telefonen. I maj giver de typisk gode råd om vedligeholdelse, og måneden efter plejer det at handle om sikkerhed og solafskærmning.

Mindst 100 gange om dagen ringer telefonen hos de tre tekniske rådgivere fra Rationel. En tømrer, en tidligere servicemedarbejder og en teknisk designer er hyret til at besvare opkald og give kvalificerede råd fra vinduesproducenten i Herning til fagfolk i byggebranchen om alt fra montering til vedligeholdelse af vinduer og døre.

Vi leverer som regel vores råd direkte til byggepladsen, siger Peter Svarrer, der har arbejdet som tømrer i 25 år, inden han blev ansat som teknisk rådgiver hos Rationel for seks år siden.

Vi kender alle til at stå som håndværker og have brug for et svar her og nu. Det prøver vi at give som tekniske rådgivere. Vores funktion er at give konkrete svar på konkrete spørgsmål.

Set hen over et år bliver det til langt over 20.000 opkald. Om sommeren falder spørgsmålene tæt, om vinteren går det mere stille for sig. Som teknisk rådgiver lærte Peter Svarrer hurtigt, at emnerne hvert år skifter i takt med årstiderne. I vintermånederne handler det mest om energi og ventilation. I marts gælder det opmåling og tilskudsordninger, mens sommermånederne typisk byder på tyverisikring, vedligeholdelse og solafskærmning. Til efteråret skal de tekniske rådgivere sandsynligvis et smut omkring emnet indeklima, inden vinteren igen bringer spørgsmålene tilbage til energi og ventilation. Sådan plejer det at gå.

Vi behøver faktisk ingen kalender, siger Peter Svarrer. Vi kan følge årets gang blot ved at tage telefonen.

Langt de fleste opkald kommer fra fagfolk og kan klares på få øjeblikke. Men af og til er der en boligejer i røret, som roder rundt i de tekniske begreber, bytter om på ramme og karm eller er i tvivl om, hvordan vinduet skal vende.

Det kræver ofte en lidt grundigere udredning, siger den tekniske rådgiver og kommer i tanke om en mand, der for nogle år siden ville vide, hvorfor der egentlig kun var greb på ydersiden af den terrassedør, han lige havde monteret selv.

Han måtte så i gang med en større ombygning, siger Peter Svarrer og understreger, at den slags uheld hører til undtagelserne.

Tidligere på året fik Rationels tekniske rådgivere en lille selvstændig hjælper i form af et mobilsite, hvor alle fagfolk med en smartphone kan skyde genvej til montage- og justeringsfilm, PrisBeregner, bygningsreglement og direkte indberetning af reklamationer blandt andet.

Mobilsitet holder åbent døgnet rundt og gør det let for folk at få hjælp, når det passer dem. Som vi plejer at sige: Et godt resultat begynder med god rådgivning, siger Peter Svarrer.

Ring og hør mere hos Rationels marketingschef Morten B. Valsted på mobil 2928 8774

Læs mere her

tags: selvstændig, boligejer, Herning, energi,

Mascus udvider i Rusland

Mascus, en er verdens største markedspladser for brugte maskiner, transportkøretøjer, entreprenør-, og landbrugsmaskiner, kan præsenterer endnu en udvidelse, denne gang i Rusland, en udvidelse som vil få stor indflydelse på markedet for brugte maskiner i verden.

Mascus har underskrevet en licensaftale med Pro-Machinery, som har hovedsæde i Moskva. Mascus har haft virke i Rusland samt online i nogen tid via portalen www.mascus.ru, men den nye partner Pro-Machinery vil øge tilstedeværelsen med et lokalt Mascus salgskontor. Fokus vil være at markedsføre Mascus i hele Rusland og hjælpe købere og forhandlere af brugte maskiner og lastbiler over hele Rusland.

Rusland er et meget vigtigt marked for os. Det er ikke alene et vigtigt eksportmarked for resten af Europa og Asien, men Rusland har også vigtige handelsforbindelser med Japan og Kina, forklarer Fredrik Larsson, Adm. direktør i Mascus. Ved at opbygge en stærk base i Rusland med samarbejdet mellem Mascus og Pro-Machinery, har vi adgang til en meget større russisktalende målgruppe. Vores portal tillader købere at kommunikere direkte med lokale forhandlere og tillader forhandlere at tilbyde deres maskiner til kunder over hele verden. Det er en milepæl for både Mascus og det Russiske marked for brugte maskiner, tilføjer Fredrik Larsson.

Et land i kraftig vækst
Den Russiske økonomi er kommet fornuftigt igennem den globale finanskrise og har både et stort hjemmemarked og en hastigt voksende eksport. Mascus håber på at konsolidere begge disse områder i én simpel portal, der giver både køber og forhandlere muligheden for at nå ud til en endnu større målgruppe. Andre lande som f.eks. Ukraine vil også nyde fordel af en øget handel med Rusland da Mascus nye Russiske portal vil styrke disse bånd betydeligt.

Taler dit sprog
Lanceringen af Mascus Rusland er et betydeligtskridt fremad for det Russiske markedet for brugte maskiner og lastbiler, da ingen andre firmaer tilbyder lokale forhandlere den samme karakter af salgsværktøj i øjeblikket. Mascus tilbyder forhandlerene en salgsfremmende teknologi på ét helt nyt plan, der hjælper dem med at nå forhandlere på tværs af landegrænser, på deres eget sprog, siger Salgs Direktør hos Mascus, Rickard Petersson. Det åbner også for internationale markeder uden komplicerende sprogbarrierer.

Skaber links på tværs af kontinenter
Mascus findes i dag i 42 lande på tværs af fem kontinenter, hvilket gør markedspladsen til en af de største og mest indflydelsesrige portaler i verden. Den nye licensaftale med Rusland sætter Mascus forrest i international handel, forklarer Tomasz Odrobinski, Internationaliserings Direktør hos Mascus. Et enormt marked som Rusland åbner ikke alene døre for lokale forhandlere og sælgere, men det styrker samtidig de vigtige handelsforbindelser mellem lande på tværs af kloden, især de Asiatiske og Europæiske markeder.

Om Mascus:
Mascus (http://www.mascus.dk/) Er en markedsplads for brugte landbrugsmaskiner, skovningsmaskiner og have/parkmaskiner samt transportkøretøjer. Produkterne inkluderer brugte traktorer, brugte trailere, gravemaskiner, brugte lastbiler, fastkasse trailere og minigravere. Mascus gør handel med brugte maskiner og udstyr hurtigere og mere effektivt ved at samle alle informationer om købere og sælgere på et sted. Alle forhandlere, producenter og brugere er velkommen til at oprette annoncer med deres brugte maskiner og udstyr til salg på markedspladsen.

Læs mere her

tags: Europa, direktør, lastbil, økonomi, Rusland, portal, Asien, Ukraine, Kina, Japan, Moskva, teknologi, sprog, markedsplads, værktøj,

søndag den 10. juni 2012

Jönsson og Gladsaxe Kommune tager første spadestik til fremtidens skole i Bagsværd

Gladsaxes Borgmester Karin Søjberg Holst kunne mandag den 21. november tage første spadestik på grunden på Bagsværd Hovedgade, hvor den nye skole i april 2013 skal stå klar til at modtage elever fra to sammenlagte skoler.

Borgmesteren glædede sig over den fantastiske mulighed det er, at kunne bygge en ny skole.

Det er mange år siden, at vi har kunnet bygge en ny skole, så det bliver noget ganske særligt, når lærere og elever for første gang træder ind i et nyt klasselokale og begynder undervisningen.

- Der er holdt mange møder og lavet mange, nye tegninger, og arkitekterne har gjort deres bedste for at omsætte tankerne til virkelighed, så vi i dag kan tage første spadestik til fremtidens skole.

Jönsson opfører den nye tre-sporede skole i totalentreprise for Gladsaxe Kommune, og opgaven omfatter også nedrivning af den eksisterende Søndergård Skole og rydning af det omkringlig¬gende terræn.

Den nye skole kommer til at bestå af to toetages bygningsfløje, der ligger på langs af grunden, forskudt for hinanden og centralt bin¬des sammen på tværs af et fællesområde i tre etager.

De to fløje rummer basisområder - mellemtrin/udskoling samt indskoling/fritidsordning - og skolens kompetencecen¬ter, kantine, samlingssal og øvrige fælles faciliteter er pla¬ceret i centralområdet, hvor kælderen rummer magasin og teknikrum.

Kompetencecentret er hævet en etage over terrænet, så der opstår en central passage under og gennem byg¬ningen, som dels skaber sammenhæng på langs af grunden og dels bliver skolens trafikale knudepunkt , idet de centrale indgange placeres her.

Den nye skole opføres som lavenergiklasse 2015.

-----------------------------------------------------------------------------
Billedtekst
Første spadestik til Bagsværd Ny Skole bliver taget af borgmester Karin Søjberg Holst (tv.), formand for børne- og undervisningsudvalget Trine Græse og skolebestyrelsesformand Signe Ejersbo (th.).

Yderligere oplysninger
Projektleder Johnny Sørensen, Jönsson a/s, tlf.: 41 77 15 40 eller e-mail jos@jonsson.dk

Om Jönsson a/s
Jönsson a/s blev etableret i 1898 som møbelsnedkeri og har siden udviklet sig til en af markedets førende entreprenørvirksomheder med stærke kompetencer inden for byggeri, inventar, service og projektstyring. Jönsson a/s er en del af Engsø Gruppen a/s , som er en landsdækkende kæde af entreprenør- og håndværksvirksomheder og i det seneste regnskabsår havde en omsætning på 736 mio. kr. og beskæftigede 367 medarbejdere. Se mere på www.jonsson.dk og www.engsoe.dk

Læs mere her

tags: borgmester, regnskab, 2013, bestyrelsesformand, omsætning, virksomhed, energi, undervisning,

Ny akutafdeling til Regionshospitalet i Randers

MT Højgaard har vundet totalentreprisen med det økonomiske mest fordelagtige tilbud, en stærk holdopstilling og en professionel dialog med bygherren.

Som et af fremtidens fem akuthospitaler i Region Midtjylland har Regionshospitalet i Randers brug for en ny akutafdeling, som skal stå færdig til april 2014. 83 procent af alle indlæggelser på stedet er akutte, og Regionshospitalet har derfor udarbejdet et detaljeret forslag til en 5500 kvadratmeter stor og ny akutafdeling, som MT Højgaard skal opføre i totalentreprise. Den nye afdeling opføres i forbindelse med det eksisterende hospitalsbyggeri og på parkeringspladsen foran indgang 4 på Skovlyvej.
Stiller med et stærkt hold

Projektleder Jacob Pedersen fra Regionshospitalet siger, at MT Højgaard vandt opgaven i udbud på grund af det økonomiske mest fordelagtige tilbud på 85,1 mio. kr. Prisen vægtede hele 70 procent ved valget af totalentreprenør, men andre elementer spillede også ind, fortæller Jacob Pedersen:

─ MT Højgaard stiller med et stærkt hold, som har vist os, at de har forstået opgaven og kravene til blandt andet workshops og en professionel tilgang til dialogen med os i hele projekterings- og byggefasen, siger projektleder Jacob Pedersen.
I tæt dialog med bygherren

Hos MT Højgaard siger divisionsdirektør John Funch, at Division Midt & Østjylland har alle de kompetencer, der skal til for at den nye afdeling bliver opført efter Regionshospitalets specifikationer og samtidig være i stand til undervejs at imødekomme de behov, som måtte opstå.

─ Vi lægger også vægt på at sikre, at opførelsen af akutafdelingen kommer til at ske med størst mulig hensyntagen til de ansatte på det eksisterende hospital, patienterne og naboerne, siger John Funch.
Målsætning om et mangelfrit byggeri

MT Højgaards markedschef for den offentlige sektor, Jesper Dichmann Sørensen, siger om opgaven, at målet er at levere et mangelfrit byggeri.

─ Vi har udviklet et koncept, som gennem en tæt dialog med vores kunder - og et skarpt fokus på processerne i byggeriet skal indfri MT Højgaards målsætning om byggerier uden mangler, leveret til tiden, siger Jesper Dichmann Sørensen.

Kontakt
John Funch Divisionsdirektør +45 2270 9286 jof(at)mth.dk
Sofie Karen Lindberg Koncernmarketing- og kommunikationschef +45 2270 9214 skl(at)mth.dk

Læs mere her

tags: hospital, direktør, økonomi, Randers, Midtjylland, Region Midtjylland, Østjylland, kommunikation, projektleder, offentlige sektor, Højgaard, 2014,

lørdag den 9. juni 2012

Fremtidens isolering får egen byggeportal

På få år er internetportalen Gratisbyggetilbud.dk blevet den førende online-formidler af byggeopgaver i Danmark. Nu er folkene bag klar med endnu en portal, som udelukkende beskæftiger sig med formidling af projekter inden for fremtidens isolering: Papiruld.

Siden 2004 har Gratisbyggetilbud formidlet byggeopgaver via internettet, og virksomheden har for længst rundet 45.000 entrepriser. En stigning i efterspørgslen på isolering med Papiruld har nu givet liv til en ny internetportal, som har til formål at formidle byggeopgaver inden for Papiruldsisolering.

- Meningen med Isoleringstilbud.dk er at imødekomme de mange forespørgsler, som kommer omkring isolering med Papiruld. Vi oplever, at flere og flere gerne vil investere i Papiruldsisolering, og vi er overbeviste om, at Papiruld er fremtidens foretrukne
isoleringsform, siger Michael Jacobsen, der er administrerende direktør for Gratisbyggetilbud.dk. Udviklingen taler da også for sig selv.

I det nuværende regnskabsår har virksomheden Papiruld Danmark, der i 2009 og 2010 blev kåret som Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen, allerede omsat for 25 procent mere end året før, og alt tyder på, at det er en udvikling, som vil fortsætte ind i
fremtiden.

- Vi oplever en stærkt stigende efterspørgsel efter alternativer til traditionelle isoleringsmaterialer både blandt private husejere, kommuner, arkitekter, entreprenører, bygherrer mv.. Og så oplever vi også et større fokus og ønske om byggematerialer, som har en grøn profil, forklarer Michael Petersen, salgschef i Papiruld Danmark.

-Det er vores filosofi i Gratisbyggetilbud.dk, at det skal være så enkelt og tidsbesparende som muligt at finde de rigtige samarbejdspartnere og håndværkere til et projekt. Den tanke har vi overført direkte til Isoleringstilbud.dk, hvor vi så bare for alvor sætter fokus på projekter inden for isolering med Papiruld, forklarer Michael Jacobsen.

Isolering er nøglen til besparelser
Ifølge Michael Petersen fra Papiruld Danmark er isoleringen af en bygning nøglen til besparelser. - Der er en stigende interesse for at investere i solceller, jordvarme og andre alternativer, og det er jo fantastisk. Men det mest logiske, hvis man gerne vil spare på energien, er at isolere ordentligt, før man tænker i den slags. Det er jo klimaskærmen, der er afgørende for, hvor effektivt man udnytter sin varme. Og hvis man først har isoleret ordentligt, så sparer pludselig endnu mere på eksempelvis jordvarme,
forklarer han.

Gevinsten ved isolering med Papiruld er markant, og udgifterne er ifølge Michael Petersen i langt de fleste tilfælde tjent hjem i løbet af to til tre år. - Det er en fremragende investering, hvis man sammenligner det med eksempelvis aktier. Man har en forrentning på op til 33 procent om året, og pengene er skattefri. Så der er ikke mange undskyldninger for ikke at bruge Papiruld som isolering, siger han.

Et simpelt koncept
Isoleringstilbud.dk er bygget op om det samme simple koncept, som har gjort Gratisbyggetilbud så populært blandt både private, virksomheder og bygherrer. Brugeren udfylder blot en formular, hvor opgaven beskrives, og så formidler Isoleringstilbud.dk
opgaven til tre forskellige, relevante virksomheder, som hver især kommer med et uforpligtigende tilbud.

Byggeriet er på vej op
Det er ikke kun interessen for Papiruld, der er steget. Efter at have lidt under finanskrisens trange kår, ser det nu ud til, at der igen er ved at komme godt gang i byggeriet og vedligeholdelsesarbejdet i Danmark, og Gratisbyggetilbud.dk oplever nu igen en øget efterspørgsel efter dygtige håndværksvirksomheder. - De seneste par år har godt nok været magre for byggeriet, men det er dejligt nu igen at opleve travlhed i form af et dagligt stigende antal projektforespørgsler fra bygherrer, som nu ikke længere vil udsætte vedligeholdelsesopgaverne, fortæller Michael Jacobsen.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2010, aktier, direktør, internet, Børsen, finanskrisen, regnskab, portal, virksomhed, penge, energi,

Sønderborg Kommune igangsætter byggeri til en kvart mia. kroner

På Guderup Plejecenter bliver der bygget om og bygget til, ligesom der er fernisering på et nyt kunstværk i plejecentret, mens der for Amaliehavens vedkommende er tale om et helt nyt, moderne plejecenter i Augustenborg.

Byggestart markeres fredag den 2. december på Guderup Plejecenter kl. 11.00 og i Augustenborg kl. 13.00.

Med de to byggerier, som ventes færdige i henholdsvis foråret 2014 og foråret 2013, kan ældre og medarbejdere se frem til at bo og arbejde i moderne plejecentre, der lever op til nutidens krav og standarder. Der er blandt anden indtænkt velfærdsteknologi fra hele Danmark - såsom intelligente toiletter, der skyller og tørrer automatisk, intelligente senge, robotter til gulvvask, støvsugning og græsslåning, loftlifte, samt informationsskærme i alle boliger. Der vil ligeledes være mulighed for tøjvask i de enkelte boliger, så tøjet ikke i fremtiden samles i et fælles vaskeri, men forbliver hos den enkelte beboer.

Amaliehaven kommer til at rumme 60 moderne plejeboliger med tilhørende faciliteter. Der er i planlægningen mulighed for yderligere 60 centernære ældreboliger, så en plejekrævende ældre og den raske ægtefælle får mulighed for at flytte i en bolig nær et plejecenter. Det vil gøre det muligt at bo længere tid sammen - samtidig med, at borgerne har tryghed og støtte lige i nærheden.

Guderup Plejecenter vil komme til at rumme 24 boliger til svært demente og 30 moderne plejeboliger med tilhørende faciliteter. Guderup Plejecenter har allerede 24 centernære ældreboliger. I Guderup har man i flere år haft speciale i behandling af senildemente, og disse erfaringer vi der blive bedre faciliteter til at videreudvikle i det nye Guderup Plejecenter.

Sønderborg Kommune har i forbindelse udbuddet af byggearbejdet valgt at stille sociale klausuler, således at de vindende firmaer skal have lærlinge og elever ansatte. Det er derfor en glæde for Sønderborg Kommune, at der i byggeforløbet vil være beskæftiget flere end 20 lærlinge og elever hos de vindende firmaer.

Evt. yderligere informationer hos
Anita Kjøng-Rasmussen, formand for seniorudvalget, tlf. 2790 0224
og/eller plejecenterchef Lene Corydon-Petersen, tlf. 2790 5692.

Læs mere her

tags: Danmark, kunst, 2013, december, Sønderborg, teknologi, ældrebolig, lærling, 2014,

fredag den 8. juni 2012

Samfundsansvar skal integreres i virksomhedens DNA

CSR eller samfundsansvar tænkes ind i virksomhedens DNA, og ikke bare udføres som tilfældigt velgørenhed. Dette arbejde skal både gavne samfundet og virksomheden selv, men må også gerne udmønte sig i bedre bundlinje

Styring af leverandører er et oplagt området, at tænke CSR ind i processen. Det er dog svært at gardere sig helt imod alle aspekter at uetisk adfærd hos leverandørerne, men opmærksomheden er til stede og vokser stødt.

- Der er kommet mere fokus på den risiko, man eksponerer sig for, når man importerer fra blandt andet Kina, hvor vi ved, at der kan være nogle problematiske forhold. Ikke mindst stenhuggere har megen fokus på leverandørhåndteringen. Det skyldes både, at de selv har en interesse i, at der er ordentlige forhold, og at der tidligere har været nogle uheldige sager, som man gerne vil undgå, siger afdelingschef Henriette Thuen, Dansk Byggeri.

CSR skal tilpasses virksomheden
- For at tænke CSR ind i virksomhedens DNA, eller ind i kernen af virksomhedens adfærd, skal man fokusere på de aspekter af CSR, der er relevante for virksomheden, fremhæver projektmedarbejder Jakob Lundby Pedersen, Danske Byggematerialer, en brancheforening i Dansk Byggeri.

Det indebærer, at hvis man har mange ansatte, så er det vigtigt at holde fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.

Importerer virksomheden derimod materialer fra udlandet, bør man holde fokus på leverandøren og leverandørhåndtering.

Har man et højt produktionsniveau, kan løsningen være at se på energiforbrug og energikilder.

Fokus på arbejdsmiljø
Hos entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S har man i flere år haft ekstra fokus på sikkerheden på byggepladserne. Planlægning, koordinering, oprydning, personlige værnemidler og kurser i sikkerhed er på dagsordenen.

Den målrettede indsats omfattede først og fremmest et konstant ledelsesfokus på sikkerheden på byggepladserne.

Resultatet var, at Hoffmann ikke havde nogen arbejdsskader i 2005. Derudover faldt sygefraværet allerede samme år fra 3,5 % til 2,4 %. Fire år senere var sygefraværet helt nede på 2,1 %, hvilket er et meget lavt niveau for branchen.

Samtidig medførte Hoffmanns fortsat store fokus på arbejdsmiljø, at antallet af skader i 2009 var faldet til 7 ulykker pr. 1 million arbejdstimer. Landsgennemsnittet ligger på ca. 30 ulykker pr. 1 million arbejdstimer.

Fokus på indslusning
Hos Altan.dk har man arbejdet med indslusning af nye medarbejdere, der ikke har haft lige let adgang til arbejdsmarkedet. Og virksomheden har også gerne ville holde fast i de gode medarbejdere, de i forvejen har.

Derfor har Altan.dk i samarbejde med kommunerne fx ansat flexjobbere, mennesker med ADHD eller langtidsledige med løntilskud. Sidstnævnte er ofte blevet fastansat bagefter.

Resultatet er, at Altan.dk har fået skabt en virksomhed, hvor medarbejderne trives på arbejdet, for sygefraværet er nede på 2,5 %.

Fokus på energiforbrug
Hos Barslund, en mellemstor entreprenørvirksomhed i Nordsjælland, har man siden 2010 valgt at arbejde strategisk med CSR ikke mindst miljøaspektet.

Her har målet været, at brændstofforbruget i firmaets biler skulle nedsættes, så hver bil fremover skal køre 18 km/literen mod de hidtidige 15. De gamle biler er udskiftet mere brændstoføkonomiske, og man har i hver bil lagt en oversigt med 10 gode råd om energieffektiv køreteknik.

Og det har virket. For hver 10.000 km er der udover et mindre CO2 udslip sparet 1.150 kroner pr. bil ved en literpris på 10 kr. Med 93 dieselbiler i bilparken har det væsentlig betydning for de årlige udgifter.

Kontakt
Afdelingschef Henriette Thuen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 02 83
Projektmedarbejder Jakob Lundby Petersen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 01 48

Læs mere her

tags: 2009, 2010, elbil, økonomi, Nordsjælland, elbiler, brancheforening, Kina, udland, energiforbrug, løntilskud, virksomhed, velgørenhed, ulykker, energi, arbejdsmiljø, strategi, langtidsledige, arbejdsmarked, energikilde, brændstof, miljø, DNA,

torsdag den 7. juni 2012

Bæredygtige byggeteknologier skal modnes til markedet

Alt for mange af byggeriets gode ideer til at skabe grønneløsningernår ikke ud på det kommercielle marked. Det skyldes ofte, at idemagerne har svært ved at opnå godkendelse og at afprøve og dokumentere ideerne. Realdania vil med initiativet TEST over de næste fem århjælpe byggerietsbæredygtige løsninger fra ide- og udviklingsplan til at slå igennem på markedet.

Det skorter ikke på gode ideer i den danske byggesektor, når det gælder bæredygtige løsninger. Men mange løsninger går i dag tabt og når ikke ud til markedet, hvor de kunne sikres bred anvendelse til glæde både for både virksomhed og miljøet.

For virksomheder kan der være lang vej fra at have en teknisk set færdig løsning, til at markedet og regulerende myndigheder er overbevist om, at en løsning virker. Det er ofte meget ressourcekrævede at afprøve og teste ideerne og dermed opnå godkendelser og dokumentation. Hertil kommer også, at virksomhederne kan have vanskeligt ved overhovedet at finde egnede byggesager til 1:1 afprøvning og demonstration.

Realdania ønsker gennem initiativet TEST nu at fremme vækstvilkårene for producenterne af fremtidens løsninger. Via hjemmesiden www.test-din-baeredygtige-loesning.dkkan virksomheder beskrive deres projekter og opnå rådgivning til markedsmodning af deres projekt og eventuel senere støtte fra Realdania.

Konkret kan virksomheder fire gang årligt i løbet af de næste fem år få vurderet deres ideer af etadvisoryboard. Det sker ved at indsende en kort beskrivelse af projektet via hjemmesiden www.test-din-baeredygtige-loesning.dk. Der er frist i første runde tirsdag den 10. januar 2012.Virksomheder med særligt lovende ideerinviteres til at diskutere deres projekt med advisoryboardet ved et møde. Advisoryboardet udvælger så de bedste projekter til prototypeudvikling, tests eller afprøvning på konkrete byggesager og indstiller eventuelt herefter det pågældende projektet til ansøgning hos Realdania om økonomisk støtte.

Lennie Clausen, projektleder i Realdania siger om TEST: Realdania ønsker at fremme bæredygtigt byggeri, og det er vores klare indtryk, at der er mange gode ideer ude virksomhederne. Men mange af ideerne når aldrig længere end laboratoriet eller bliver kun brugt i en enkelt byggesag. Med TEST har vi tilrettelagt et forløb, der gør det hurtigt og nemt for ansøgere at komme videre med færdigudvikling og markedsmodning af bæredygtige løsninger til byggeriet.

Læs mere her

tags: økonomi, 2012, virksomhed, projektleder, miljø,

Øko-mærke til bebyggelser

Fødevarer kan få et "øko-mærke", og det skal bebyggelser også kunne. Dermed kan man se, at bebyggelserne er opført på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Derfor bliver det nu testet, hvilke kriterier en bebyggelse skal opføres efter for at kunne få et "øko-mærke".

Målet er, at de bæredygtige bebyggelser skal resultere i grønnere byer, nye arbejdspladser og udenlandske investeringer i Danmark. Projektet er udviklet af Naturstyrelsen i samarbejde med Byggesocietetet, Dansk Industri og Green Building Council.

- Et "øko-mærke" på bebyggelser er den rigtige, grønne måde at tænke på. Her kan vi både gøre noget for vores økologiske krise og for vores økonomiske krise ved at udvikle en certificering for bæredygtige bebyggelser, der både kan skabe mere miljøvenlige byer og skabe nye arbejdspladser. Hvis vi kan finde på nye og innovative løsninger, kan vi eksportere dem til resten af verden, siger miljøminister Ida Auken.

Projektet skal vise, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at man kan lave en certificering for bæredygtige bebyggelser, der vil "øko-mærkes". Testen vil ske på tre udvalgte byggeprojekter: Byudviklingsprojektet ved Bryggervej i Aarhus Kommune, området nord for Slotsbakken ved Kokkedal Station i Hørsholm Kommune og Tværhøjgård i Greve Kommune.

Kriterierne vil omfatte en bred vifte af grønne tiltag. Det kan være energiforbrug, materialevalg, men også for eksempel støjniveauer, afledning af regnvand, livscyklusanalyser, afstandsforhold til institutioner og offentlige transportmidler og andre forhold, der mindsker behovet for transport.

En dansk certificering for bæredygtige bebyggelser kan være med til at tiltrække udenlandske investeringer, fordi mange internationale investeringsselskaber i dag kræver, at byggeprojekter er certificeret som bæredygtige - altså med et øko-mærke, før de vil skyde penge i dem.

I øjeblikket er der ved at blive lagt sidste hånd på en certificering af enkelt-bygninger, men ikke for samlede bebyggelser. I dag administreres certificering og kriterier af Green Building Council (DK-GBC) både hvad angår bygninger og bebyggelser i Danmark.

Læs mere om projektet og om bæredygtige bebyggelser og byudvikling på http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Projekter/Baeredygtige_bebyggelse/

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen, tlf. 72 54 48 91, e-mail: jamni(at)nst.dk
Pressechef Mette Thorn, Miljøministeriet, tlf. 25 61 71 70, e-mail: mthor(at)mim.dk

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, energiforbrug, Dansk Industri, penge, Greve, energi, miljøvenlig, miljø, Hørsholm, Ida Auken, økologi, Miljøminister,

onsdag den 6. juni 2012

Tungmetaller i drikkevand samt ventilkorrosion kan undgås med TEA

Korrosion og udfældning af metaller i drikkevandsinstallationer er et stigende problem ikke mindst i Storkøbenhavn. Ny rapport fra FORCE viser, at problemet kan afhjælpes ved at benytte messingventiler med såkaldt TEA-belægning.

Drikkevandsledninger udføres i stigende omfang i rustfri stål, PEX eller Alupex, mens installationskomponenterne oftest er i messing eller rødgods med stor risiko for lokal korrosion der typisk opstår, når vandet har et højt indhold af mineralske salte, fx som i Storkøbenhavn. Undersøgelser fra FORCE Technology viser imidlertid, at korrosions- og udfældningsproblemet kan afhjælpes af den syrefaste, binære tin- og nikkellegering TEA (Ternary Eco Alloy®), som slet ikke findes i tilstandsdiagrammet, og som man ikke kan smelte sig til.

FORCE har testet TEA-belagte kuglehaner i realistiske brugsmiljøer bl.a. har man testet kuglehaner med TEA-belægning, der i en femårig periode har været anbragt under meget hårde forhold i en rustfri stålrørsinstallation for drikkevand i Storkøbenhavn.

Senest har Frank Fontenay og Asbjørn Andersen, specialister i korrosion og metallurgi hos FORCE, gennemført en undersøgelse af korrosionsforhold for messingventiler med TEA-coating i brugsvand. Hovedkonklusionen er, at der er god mulighed for at opnå tilfredsstillende levetider for messingventiler med TEA-belægning i brugsvand, uanset om der anvendes rør af rustfrit stål, plast, kobber eller varmforzinket stål. Samlet set vurderer vi, at messingventiler med TEA-belægning vil kunne anvendes i samtlige danske vandtyper, hedder det i rapporten. Dog forudsættes korrekt udførelse, at den indvendige overflade har tilstrækkelig lagtykkelse og overholder minimumskravene i øvrigt, samt at samlingerne ikke udsættes for højere mekaniske spændinger end nødvendigt.

TEA-kuglehaner med frost- og legionellasikring

Italienske Pettinaroli, der har nordeuropæisk hovedkvarter i Danmark, tilbyder to serier af EU-kuglehaner med TEA-belægning EU og P100 der samtidig er konstrueret i henhold til den fælleseuropæiske norm for kuglehaner til drikkevandsforsyning DS/EN 13828 samt er frost- og legionellasikrede i henhold til den tyske norm E DIN 3433.

Resultatet af TEA-belægningen er en så stærk metalbinding i legeringsudfældningen, at der ikke afgives nikkel. Der opnås en overfladehårdhed på op til 700 Vickers, som selv i aggressive miljøer giver fremragende korrosionsbeskyttelse. Desuden sikrer den korrosionsfaste overflade, at der ikke udfældes metaller som kobber, zink, arsen, cadmium og specielt bly til drikkevandet, forklarer salgsdirektør, maskiningeniør Arne Clausen fra Pettinaroli.

De TEA-belagte kuglehaner fra Pettinaroli har igennem fem år kunnet købes hos samtlige danske vvs-grossister, hvor salget i løbet af de seneste to år er steget med op mod 70 % og i 2010 udgjorde ikke mindre end 315.000 stk. Den tendens oplever også produktchef Finn Skov hos Lemvigh-Müller A/S, der bl.a. leverer til vvs-installatører og industrien. Der er stort fokus på korrosion, og vi oplever kraftigt stigende efterspørgsel efter korrosionsfrie produkter, siger han.

Muligt messingforbud i hele EU

Især afzinkningsbestandig messing (Cw602N) har vist tegn på kraftig lokal korrosion ved brugsvandsinstallationer i rustfri stål. Samtidig udfældes væsentlig større mængder bly til drikkevandet end tilladt. I områder med hårdt eller mellemhårdt vand overskrider de gængse produkter typisk grænseværdierne for blyafgivelse efter nogle måneders brug. Problemet er, at udfældningen løbende øges over tid, siger Arne Clausen. Ifølge ham har fire europæiske lande med virkning fra december 2013 vedtaget forbud mod afzinkningsbestandig messing i kuglehaner, ventiler og andre komponenter i drikkevandsinstallationer; og Pettinaroli forventer, at forbuddet inden da ophøjes til EU-lovgivning.

--

Pettinaroli A/S Northern Europe er leverandør af komponenter og komplette systemløsninger til vvs-branchen, hvor virksomheden bl.a. varetager distribution af Pettinarolis egenudviklede messingprodukter. Selskabet har rødder tilbage til 1976. www.pettinaroli.dk

--

Billedtekster

Foto 1: Med TEA-belagte kuglehaner som denne model 51L fra Pettinarolis EU-serie er risikoen for korrosion langt mindre.

Foto 2: TEA-belægningen i Pettinarolis P100-serie af preskuglehaner forebygger udfældning af tungmetaller i drikkevandet.

Foto 3: Flere og flere af de kuglehaner, der produceres i Europa, er TEA-behandlede.

Foto 4: Hos Pettinarolis miljøcertificerede TEA-behandlingsanlæg i Italien mærker man tydeligt den stigende efterspørgsel.


Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2010, Italien, 1976, Europa, direktør, 2013, EU, lovgivning, december, virksomhed, Lemvig, drikkevandet, Europe, miljø, Lemvigh-Müller, nikkel,

Spektakulært kontorbyggeri færdigt til tiden

Trods to meget hårde vintre og en voldsom vandskade undervejs afleverer MT Højgaard KPMG s nye kontordomicil på Frederiksberg til tiden og til prisen. Resultatet er en unik bygning, som har udfordret håndværkerne.

KPMG s nye domicil ved Flintholm Station på Frederiksberg er nu færdigt, og revisions- og rådgivningsvirksomhedens medarbejdere begynder i denne uge at flytte ind i de nye, spektakulære omgivelser. Dermed afslutter bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard mere end to års arbejde med et af Danmarks mest spændende kontorbyggerier i nyere tid.

Hele byggefasen har været præget af åbenhed og godt samarbejde mellem KPMG og MT Højgaard, hvor parterne løbende har udfordret hinanden.

─ Når vi kan aflevere så stort et byggeri til tiden og til prisen, er en væsentlig del af årsagen, at vi har haft et meget tæt samarbejde med vores bygherre. Hver gang de har haft ønsker til ændringer undervejs, har vi ført en dialog om, hvad ændringerne vil medføre både pris- og tidsmæssigt, og vi har altid formået at tale os frem til realistiske løsninger, siger Pece Angelovski, projektdirektør i MT Højgaard.

Også bygherren er yderst tilfreds, både med samarbejdet og det færdige byggeri.

─ Vi har haft et ualmindeligt givtigt og frugtbart samarbejde, hvor alle har lært noget og udviklet sig undervejs. Fra yngste lærling til øverst ansvarlige er der virkelig blevet gået til den i byggeprocessen, og det færdige resultat er fantastisk. Det er en fornøjelse at gå rundt herude, og vores medarbejdere ser meget frem til at flytte ind. Bygningen og arkitekturen er helt unik, siger Søren Sønderholm, partner og direktør i KPMG.

Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og har form som et trekløver. Den indeholder blandt andet tre store atrier og etagerne er flot koblet sammen af trapper og gangbroer gennem de åbne rum. Byggeriet har derfor stillet store krav til MT Højgaard, der har opført byggeriet i totalentreprise, og også selv har stået for projekteringen.

─ Det er altid en fornøjelse at være med til at bygge noget ekstraordinært. Her er vi blevet udfordret og har afleveret nogle løsninger, som vi er stolte af, og som jeg er sikker på, at KPMG s ejere og medarbejdere vil nyde godt af mange år frem i tiden, siger Pece Angelovski, der også roser de mange håndværkere, som har været involveret i byggeriet.

─ På trods af to meget hårde vintre og en vandskade undervejs formår vi at aflevere til tiden og i meget høj kvalitet. Det har krævet en mandfolkeindsats, siger han.

Byggeriet består af cirka 33.500 kvadratmeter kontor, 1.300 kvadratmeter butikker i gadeplan og 22.000 kvadratmeter kælder til parkering og teknik.

Læs mere her

tags: Danmark, KPMG, direktør, Frederiksberg, virksomhed, lærling, Højgaard, frugt,

tirsdag den 5. juni 2012

Desinfektion med UV-C-teknologi mere end den rene luft

Jimcos patenterede UV-C-teknologi, som er tildelt EU s miljøpris, anvendes i alle slags virksomheder og institutioner bl.a. til at skabe bedre indeklima, forebygge ildebrande og sygefravær, reducere smittefare samt fjerne dårlig lugt.

Rudkøbing-virksomheden Jimco A/S udviklede i starten af 90 erne sit første luftrenseanlæg baseret på UV-C-teknologi; og i dag benyttes firmaets produkter til luft- og vandrensning af både virksomheder, institutioner og private verden over. Kundegruppen tæller alt fra fabrikker og storkøkkener til renseanlæg, skoler, plejehjem og private, heriblandt nogle af verdens største industrivirksomheder samt de førende hotel- og restaurationskæder, siger Area Sales Manager Mikael Andersen.

Luftrenserne brænder mikroorganismer ved hjælp af ultraviolet lys. De eliminerer stort set alle uønskede elementer i luften, herunder bakterier, skimmel og pollen. Laboratorietests fra ind- og udland viser, at luftrenserne dræber over 99,9 % af mikroorganismerne i den luft, der passerer igennem. Dermed kan de både anvendes til forebyggende desinfektion, forbedring af indeklima og fjernelse af lugtgener, forklarer Mikael Andersen.

Bedre indeklima og eliminering af lugtgener

Luftrenserne fås i mange forskellige typer og størrelser. Den kompakte MAC 500 er på størrelse med en skotøjsæske og kan erhverves for omkring 3.500 kr. MAC 500 benyttes til at skabe et bedre indeklima og fjerne lugtgener. Jeg har oplevet luftrenseren fjerne den dårlige lugt i rum, hvor der bliver kæderøget, samt urinstank hos inkontinente beboere, siger sikkerhedsrepræsentant Hanne Schultz fra Plejehjemmet Vesterled i Ødis.

Endelig benyttes MAC 500 til at forlænge fødevarers holdbarhed, især økologisk frugt og grønt, mens den kraftigere OZ 1000 bruges til at fjerne voldsom stank hurtigt samt eliminere alle de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der med tiden samler sig i bilers klimaanlæg.

Eliminering af mikroorganismer, smittefare og sygefravær

Jimco fremstiller en række systemer til at forebygge smitte og skabe et bedre indeklima i miljøer, hvor mange mennesker er samlet herunder i kontorer og fabrikker. Samtidig kan produkterne sikre hurtigere, billigere og mere miljøvenlig desinfektion af overflader i industrien. Typisk monteres de i forbindelse med ventilationssystemet.

Klimaanlæg kan være effektive transportbånd for alle slags smitte lige fra forkølelse til svineinfluenza. Nyser én smittet, kan smitten potentielt overføres til hundreder af andre, når luften recirkuleres. Forsøg viser, at man med UV-C-behandling af den recirkulerede luft kan nedsætte sygefraværet med 30 % i store kontorkomplekser, siger Mikael Andersen. Det er også oplevelsen hos Danapak Flexibles i Slagelse. Også her recirkulerede anlæggene dårlig luft, indtil vi fik installeret løsningen fra Jimco, forklarer teknisk chef Freddie Kupper.

Jimco KPC er professionelle produkter til storkøkkener og fødevareindustrien. Anlæggene benyttes bl.a. til desinfektion af fødevarer, overflader og luft samt til at modvirke spredning af dårlig lugt. Monteret i emhætter kan systemerne forebygge fedtaflejringer og dermed forhindre brande og eksplosioner forårsaget af stikflammer.

Læs mere om Jimco og virksomhedens produkter på www.jimco.dk.

--

Billedtekster

Foto 1: Luftrenserne brænder med ultraviolet lys uønskede mikroorganismer i luften.

Foto 2: MAC 500 bruges også til at eliminere lugtgener. Den kan erhverves for omkring 3.500 kr.

Foto 3: Jimco udviklede i starten af 90 erne sit første UV-C-baserede luftrenseanlæg. I dag benyttes produkterne verden over.

Foto 4: Typisk monteres Jimcos større anlæg i forbindelse med ventilationssystemet, hvorved smitte forhindres, når luften recirkuleres.

Læs mere her

tags: EU, Rudkøbing, udland, infektion, renseanlæg, virksomhed, Slagelse, teknologi, plejehjem, bakterie, svineinfluenza, miljøvenlig, miljø, patenterede, økologi, frugt, sygdom,

Markedskontrol sikrer fri konkurrence

or nylig blev et råhus under opførelse pillet ned igen, fordi betonelementerne ikke var CE-mærket. Sagen understreger behovet for effektiv markedskontrol, fastslår Dansk Byggeri

For at få det indre marked til at fungere, så varer af enhver art kan flyde på tværs af de indre grænser, er det nødvendigt med en fælles standard, som i EU hedder et CE-mærke. Det kaldes også et rejsepas for varerne. Med CE-mærket kan forbrugerne forvente, at en vare lever op til den aftalte standard, og CE-mærket er garant for fri konkurrence til fordel for forbrugerne.

Det gælder også for byggevarer, og her er det også sådan, at entreprenører og håndværkere har pligt til at sikre sig, at de byggevarer, de bruger, opfylder kravene. Hvis ikke kan det blive en dyr fornøjelse, og Dansk Byggeri advarer mod at slække på markedskontrollen for blandt andet byggevarer.

- Konsekvenserne kan være meget brutale ikke mindst for pengepungen. Derfor skal entreprenører og håndværkere foretage en grundig kontrol af om materialerne har synlige CE-mærker, når de modtager dem. Vi har netop set et meget uheldigt eksempel, hvor en entreprenør blev pålagt at rive et råhus ned, fordi leverandøren og trælasthandleren ikke havde sikret, at betonelementerne havde den nødvendige CE-mærkningsdokumentation, fortæller direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri og fortsætter:

- Det indre marked er uhyre vigtigt for den danske byggebranche. Vi er tilhængere af, at vi kan handle på tværs af grænserne - både danske og udenlandske virksomheder. Det er med til at sikre billigere byggematerialer, og det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne. Men til gengæld skal vi være sikre på, at kvaliteten af produkterne er i orden.

Derfor fremhæver Dansk Byggeri myndighedernes markedskontrol, som en vigtig brik til at sikre, at der er styr på de varer og materialer, der flyder på tværs af grænserne.

- Vi skal alle have tryghed for, at Det Indre Marked fungerer efter hensigten. Det gælder ikke mindst på byggevareområdet, hvor vi bør kunne forvente, at kravene til en byggevare er i orden. Her taler vi om ofte meget store investeringer. Derfor er markedskontrollen vigtig, og det er af stor betydning, at der hos forbrugerne er en generel tillid til, at de byggevarer, der handles på det danske marked, er sikre og sunde og handles på fair betingelser, slutter Michael H. Nielsen.

Kontakt:
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, telefon 20 28 52 64
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Læs mere her

tags: direktør, EU, virksomhed, penge, konkurrence,

mandag den 4. juni 2012

Et globalt arbejdsmarked og fair konkurrence

Dansk Byggeri er positiv over for arbejdskraftens frie bevægelighed. Virksomhederne skal have mulighed for at bruge den bedst kvalificerede og mest attraktive arbejdskraft. Men det skal foregå på en fair måde.

Arbejdsmarkedet globaliseres og ikke mindst europæiseres i høj hastighed. I bygge- og anlægsbranchen oplever vi i høj grad globaliseringen på hjemmemarkedet. Vandrende arbejdskraft er blevet helt normalt. Der er udenlandske medarbejdere og virksomheder på både offentlige og private opgaver. Og de udenlandske aktører er lige så differentierede som de danske. Der er alt lige fra enkeltmandsfirmaer til store internationale virksomheder, og udenlandske medarbejdere og firmaer er kommet for at blive.

Udenlandsk arbejdskraft var med til at sikre den fornødne kapacitet, da byggeriet boomede i 2006 og 2007. Og på trods af en relativ høj arbejdsløshed i branchen aktuelt, vil vi med den demografiske udvikling sandsynligvis få et stigende behov for udenlandsk arbejdskraft i Danmark i frentiden.

Derfor er vi i Dansk Byggeri positive over for arbejdskraftens frie bevægelighed. Vores medlemmer skal have mulighed for at tiltrække, ansætte, fastholde og samarbejde med den bedst kvalificerede og mest attraktive arbejdskraft. Det er nødvendigt for at kunne øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen. Men det skal foregå på en fair måde det er helt centralt.

Udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, skal følge den danske lovgivning. De skal bygge efter det danske bygningsreglement, de skal overholde danske standarder på arbejdsmiljøområdet, og så skal de selvfølgelig efterleve de danske regler for skat og moms. Bygger udenlandske firmaer for staten, så skal de overholde ILO-konvention nr. 94 og udføre arbejdet på overenskomstlignende vilkår. Overholder de udenlandske virksomheder ikke lovgivningen, er der tale om unfair konkurrence,

Der er ingen tvivl om, at problemet med ulovlig udenlandsk arbejdskraft er størst på villavejene hos de private kunder. Derfor er vi i Dansk Byggeri også meget tilfredse med, at der som led i finanslovsaftalen for 2012 blev afsat 65 mio. kr. til en styrket kontrol af udenlandske virksomheder, og vi ser nu frem til at aftalen bliver udmøntet.

Det er i den forbindelse helt centralt, at Arbejdstilsynets kontrol med, at udenlandske virksomheder er registreret i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registeret) bliver skærpet. Dansk Byggeri ser gerne, at Arbejdstilsynet får kompetence til at udstede administrative bøder til virksomheder, der ikke er registreret i RUT. Samtidig er der brug for at virksomheder, der melder sig i RUT-registret, også dokumenterer, at medarbejdere under udstationering er dækket af hjemladets sociale sikringsordninger og har en gyldig arbejdsskadeforsikring.

Bedre kontrol af udenlandske virksomheder og den kommende procedure om, at betalinger over 10.000 kr. foretages elektronisk, så sort arbejde forhåbentlig kommer til at fylde mindre, er begge skridt i retning af mere fair konkurrence. Hvis vi vil have fair konkurrence i den danske bygge- og anlægsbranche, skal vi gøre det let for virksomhederne at registrere sig korrekt og sikre, at der er et tilstrækkeligt incitament til at foretage registreringen.

Det samme gælder naturligvis, når danske virksomheder påtager sig opgaver i udlandet. Danske byggevirksomheder gør det godt i andre lande, og de oplever, hvor vanskeligt det kan være at få overblik over lovpligtige registreringer og anmeldelser.

Derfor skal vi i europæisk sammenhæng arbejde for øget samarbejde og åbenhed i økonomierne og det bør hjælpes på vej af enkel og gennemsigtig registrering og godkendelse af virksomheder på tværs af grænserne. Det er forudsætningen for fri bevægelighed og fair konkurrence og ikke mindst en farbar vej væk fra de krisetegn, der i stedet vil lukke landene om sig selv.

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, Danmark, euro, økonomi, lovgivning, LO, udland, arbejdsløs, 2012, virksomhed, 2007, 2006, produktivitet, Arbejdstilsynet, moms, arbejdsmiljø, arbejdskraft, konkurrence, miljø, finanslov,

søndag den 3. juni 2012

Kulturministeren overrækker Nykredits Arkitekturpris

Kulturminister Uffe Elbæk har overrakt Nykredits Arkitekturpris på 500.000 kr. til arkitektfirmaet COBE. Dan Stubbergaard modtog prisen, der er den største arkitekturpris i Skandinavien.

COBE har bl.a. gjort sig bemærket med opførelsen af Kulturhuset og Biblioteket Nordvest, der er blevet et mangfoldigt og socialt samlingssted på Bispebjerg. Aktuelt arbejder tegnestuen med den nye Nørreport Station og med at planlægge udviklingen af et af Skandinaviens største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter i Nordhavn.

Prisoverrækkelsen fandt sted tirsdag aften i Nykredits hovedsæde i København.

Samtidig uddeltes Nykredits Motivationspris på 100.000 kr., der i år gik til Powerhouse Company. Den franske arkitekt Charles Bessard og hans hollandske partner Nanne de Ru valgte i 2005 at etablere tegnestue i København og tæller i dag blandt nogle af de internationale arkitekter, der er begyndt at markere sig herhjemme.

En særlig hæderspris på 50.000 kr. blev overrakt til arkitekt Kent Martinussen, der i sit virke som administrerende direktør for Dansk Arkitektur Center har sat arkitekturen på den politiske dagsorden og haft en central betydning for de sidste 10 års udvikling af den nordiske arkitekturtradition. Han har desuden givet unge arkitekter muligheder for at blive set og hørt i ind- og udland.

Om Nykredits Fond
Nykredits Fond uddeler årligt i alt 4-8 mio. kr. Fondens formål er at yde støtte til fremme af initiativer inden for dansk erhvervsliv, især byggesektoren, og andre formål med tilknytning til Nykredits virksomhed. Nykredits Fond yder også økono¬misk støtte til initiativer af forskningsmæssig og kulturel art samt almennyttig karakter.

Læs mere her

tags: København, direktør, politi, Kulturhus, OB, Nordhavn, udland, Nykredit, virksomhed, Skandinavien,

Installationsbranchen går forrest for at fremme arbejdsmiljøet

Elbranchen og vvs-branchen er forrest i feltet, når det gælder om at fremme arbejdsmiljøet. Det viser midtvejsresultatet af Arbejdstilsynets særlige indsats i bygge- og anlægsbrancherne 2011.

Det er vigtigt generelt at have fokus på arbejdsmiljøet især i håndværksbranchen, fordi et godt arbejdsmiljø sikrer, at man kan klare sig på arbejdsmarkedet i mange år. Derfor er det meget glædeligt, at de brancher, som TEKNIQ repræsenterer, markerer sig positivt, siger arbejdsmiljøchef i TEKNIQ, Birger Hermansson.

Arbejdstilsynet har siden 15. januar i år samlet besøgt 673 virksomheder fordelt mellem kategorierne tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, murere, vvs- og blikkenslagerforretninger, opførelse af bygninger og elinstal-lation for at vejlede om godt arbejdsmiljø.

Som et led i indsatsen har alle virksomheder fået tilbudt en såkaldt forebyggelsespakke, der er udviklet til at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladsen.

Samlet har 22 procent af de besøgte virksomheden takket ja til en forebyggelsespakke. Ser man på de enkelte brancher fordeler tallene sig sådan, at 33 procent af de besøgte virksomheder i elbranchen har søgt om en forebyggelsespakke, 26 procent i vvs-branchen, 17 procent i tømrer-branchen, 15 procent i kategorien opførelse af bygninger og 13 procent i murerbranchen.

Både vvs- og elbranchen er altså mere villige til at indgå i et aktivt arbejde for at fremme arbejdsmiljøet, og det er utrolig glædeligt. Jeg vil tro, at villigheden hænger sammen med, at de to brancher generelt er præget af mange regler omkring arbejdssikkerhed for eksempel omkring autorisationskravene, og dermed er der en naturlig bevidsthed omkring området, siger Birger Hermansson og fortsætter:

Dertil kommer at TEKNIQ som den eneste brancheorganisation selv har kontaktet virksomheder, der har mellem en og ni ansatte for at opfordre dem til at gå ind i forebyggelsesarbejdet. Endelig har selve ansøgningsproceduren været meget enkel for virksomhederne, siger Birger Hermansson.

Yderligere information, kontakt: Arbejdsmiljøchef i
TEKNIQ, Birger Hermansson tlf. 7741 1561

Læs mere her

tags: 2011, virksomhed, Arbejdstilsynet, arbejdsmiljø, organisation, arbejdsmarked, miljø,

lørdag den 2. juni 2012

Askerød-renovering færdig 12 mdr. før tid

Pihl har netop færdiggjort renoveringen af lejligheder, beboerhus og udearealer i Askerød-bebyggelsen i Greve. Afleveringen sker et år før den oprindelige tidsplan.

Askerød-bebyggelsen i Greve omfatter syv boligområder med i alt 722 lejligheder og et beboerhus, som efter renoveringen er forvandlet fra et slidt 70 er-byggeri til mere moderne og attraktive boliger. Pihls arbejde har blandt andet omfattet renovering af boligerne, der har fået nye badeværelser, tagterrasser, cykelskure, indgangspartier og videodørtelefoner. Pihl har desuden udført facaderenovering, diverse jord- og kloakarbejder, ny containergård, renovering af udearealer, belægninger og stibelysning samt nedrevet to institutioner og totalrenoveret beboerhuset.

Den tidligere aflevering medfører, at planerne for nedrivning af nogle af blokkene i Askerød-bebyggelsen kan iværksættes langt hurtigere end planlagt. Både renoveringen og nedrivningen af bygningerne er en del af Landsbyggefondens boligsociale helhedsplan, der skal gøre området attraktivt og trygt for nuværende og kommende beboere.

SAMARBEJDE ALFA OG OMEGA
Renoveringen af de første badeværelser og terrasser var mere tidskrævende end planlagt, men herefter gik arbejdet til gengæld hurtigt. Ved midtvejsgildet i april 2010 var formanden for afdelingsbestyrelsen, Jørgen Fahlgren, derfor også imponeret over, hvad der var sket på bare et år.

Resultatet skyldes ikke mindst det gode samarbejde med Bo-Vest og den tekniske rådgiver, White Arkitekter. Et godt samarbejde med bygherre, rådgivere og beboere er alfa og omega for, at en stor renoveringsopgave som den, vi har udført i Askerød, kan forløbe uden forsinkelser, forklarer projektchef Michael Bødker fra Pihl. -Arbejdet er gennemført efter en hurtig tidsplan, som alle har været indstillet på og følt ejerskab til, og håndværkernes indsats har været flot!

RENOVERING MED JOB TIL KVARTERETS UNGE
Forholdet til beboerne i Askerød-bebyggelsen har også været godt, selvom en renovering ikke kan gennemføres helt uden gener. Vi har haft et udmærket forhold til beboerne i Askerød-bebyggelsen, siger Michael Bødker. Nogle af kvarterets unge har i øvrigt haft sommerferiejob hos Pihl på selve projektet, og via BRF s og Dansk Byggeris projekt Flere praktikpladser , som Pihl har tilsluttet sig, fik en af kvarterets unge, Ûmithan Kütük, der er nyuddannet ingeniør, fast job som pladsingeniør i Pihl.

Pihl gik i gang med renoveringsarbejdet i foråret 2010 og skulle ifølge kontrakten være færdig primo 2013. Lejlighederne har været beboet under renoveringen, og hvis det har været muligt har beboerne fået installeret midlertidige toilet- og badefaciliteter i lejlighederne. Alternativt har beboerne benyttet toilet- og badevogne.

Se mere om renoveringen af Askerød på http://www.pihl-as.dk/aktiviteter/renovering/

Yderligere oplysninger: E. Pihl & Søn A.S. www.pihl-as.dk
Projektchef Michael Bødker, tlf. 4527 7200
Pressekontakt: Lisbeth K. Volf, tlf. 4527 7200, lkv@pihl-as.dk


Læs mere her

tags: 2010, OB, 2013, Greve, praktikplads, Pihl & Søn, sommerferie,

Her må anlægsgartnerne ikke røre planterne

Anlægsgartnerfirmaet OK grøn anlæg as fra Borup har haft til opgave at renovere det fem kilometer lange stisystem i Botanisk Have i forbindelse med et to år langt renoveringsprojekt. Formålet har bl.a. været at gøre haven mere tilgængelig, og det hele skal efter planen være færdig til indvielse i september i år. Renoveringen af haven sker som optakt til en større byggeproces, der skal løbe frem til 2017. Botanisk Have bliver nemlig hjemsted for det nye Statens Naturhistoriske Museum, der i dag består af Zoologisk Museum, Botanisk Have og Geologisk Museum, som alle skal samles i en række nye og eksisterende bygninger ved Botanisk Have.

Levende museumsgenstande
Det har været en kæmpe udfordring og utroligt spændende og lærerigt at arbejde i haven , fortæller formand Henrik Vittrup, der for OK grøn anlæg as har stået for den daglige ledelse af projektet. Opgaven har været noget atypisk i forhold til andre projekter. Det er i hvert fald første gang, vi har arbejdet i en have, hvor der er planter, vi slet ikke må røre og hvor der ligefrem er vagter på! Eller hvor vi i dialog med arkitekten løbende har måttet ændre på stiernes forløb, når vi stødte på nogle rødder, som vi ikke måtte komme for tæt på .

Vi vidste godt fra udbudsmaterialet, at vi ikke måtte bruge store maskiner i haven, og det har vi fået stor forståelse for. Hvert et træ og hver en plante i haven kan være en plante, som man kun har ét eksemplar af, og det er ikke planter, der kan købes i enhver planteskole, men nogle man skal ud i verden og indsamle igen. El del af planterne er det endda forbudt at indsamle efter den såkaldte Rio-konvention. I de tilfælde, hvor vi har måttet flytte planter, har vi typisk skullet vente og se, om nye skud fra planten kom i vækst, før vi kunne flytte de gamle. Alt det er naturligvis foregået i tæt samarbejde med havens faste gartnere , fortæller Henrik Vittrup.

143.000 mosaiksten lagt i hånden
En gennemsnitsfamilies nye terrasse derhjemme er for intet at regne, når man har ligget på knæ i et halvt år og lagt et halvt hundrede tusinde mosaiksten. OK grøn anlæg as har haft fire mand fast på opgaven med at lægge mosaiksten, som er betegnelsen for de små granitsten, der måler omkring en fjerdedel af en chaussesten. Der går 286 sten på en kvadratmeter, og med ca. 500 m² nye mosaikstier, bliver det til ikke færre end 143.000 sten, der er sat i hånden. Hertil kommer alle kampstensbedene, kantstenene og alt det andet, der er renoveret. For heldigvis har der været variation i arbejdet, så medarbejderne kunne skifte lidt mellem brolægningen og opgaverne med at etablere andre typer af stier, bede og trapper. De har bl.a. bygget en monumental granittrappe, der bugter sig over 42 meter med et fald på knap 10 meter.

Stierne havde fået lov til at udvikle sig gennem havens mere end 140-årige historie, og der var nærmest ikke den type sti, der ikke var at finde, fra grus og barkflis til beton og ølandsbrud. Renoveringen er udført med respekt for de oprindelige haveplaner i en moderne fortolkning tegnet af Landscape Visions for Universitets- og Bygningsstyrelsen, og har givet Botanisk Have et løft, som den har trængt til i mange år.

Haven er blevet mere tilgængelig for gangbesværede og kørestolsbrugere, og stierne har fået et mere ensartet udtryk, samtidig med at de er blevet lettere at holde. De bløde stier, der bugter sig gennem landskabet, er af slotsgrus på en bund af gyldne småsten lagt i en klar bitumen, som er bindemidlet, der også bruges i asfalt. Stierne ligner almindelige grusstier, men kan holde på formerne i mange år.

Yderligere info:
Formand Henrik Vittrup, tlf. 53 36 45 01
Direktør Ole Kjærgaard, tlf. 27 87 74 00

D ekstra fotos kan bestilles på tlf. 51 20 91 77.

Læs mere her

tags: Borup, museum, Zoolog,

fredag den 1. juni 2012

Nyansættelser hos Ramirent

Ramirent ansætter to materielkonsulenter, en fleet management assistent og en regional salgschef.

Kenneth Futtrup bliver pr. 1. juni salgschef for Region Øst, hvor han skal forestå salgsledelsen af eksterne materielkonsulenter samt have kundeansvar for udvalgte kunder, alt sammen gennem et tæt samarbejde med salgsteamet og regionschefen. Kenneth er bankuddannet og merkonom, og har siden været beskæftiget med leasing hos Unileasing, salg hos Mercedes Benz, udlejning hos Hertz Biludlejning og senest hos Hertz Lease med det overordnede ledelses- og salgsansvar.

Kisser Franciska Lehnert bliver pr. 1. juni ekstern materielkonsulent i Vestsjælland, hvor hun skal forestå opsøgende og vedligeholdende salg i tæt samarbejde med kundecenterlederne i Næstved, Slagelse og Kalundborg. Kisser er uddannet teknisk assistent og byggetekniker og har tidligere været projektleder i entreprenørvirksomheden Myhlenberg, herefter konsulent hos Cramo og senest salgskonsulent hos isoleringsmaterialeleverandøren Sundolitt.

Jan Jørgensen bliver pr. 1. juni ekstern materielkonsulent i Nordsjælland, med ansvar for kundekontakt i samarbejde med afdelingerne i Helsingør og Hillerød. Jan er uddannet markedsøkonom og kommer fra en stilling som Erhvervskundechef i Sonofon/Telenor, hvor han har forestået den daglige ledelse og haft ansvar for en række større erhvervskunder, herunder kommuner.

Bjarne Gammelgaard Sørensen blev pr. 15. maj Fleet Management Assistent i Greve, hvor han varetager opgaver i tæt samarbejde med Fleet Manageren. Bjarne er uddannet mekaniker (bil og fly), og har bl.a. arbejdet som selvstændig, senere som Produktsupporter hos Cramo og senest som konsulent for Retrade, der forestår auktioner af brugt materiel og maskiner.

Ramirent er førende inden for materieludlejning, og leverer dynamiske udlejningsløsninger, der fremmer kundens produktivitet og effektivitet. Vi har udlejning af alt fra maskiner til lifte og skurvogne, og servicerer en bred vifte af kunder, herunder byggeriet, industrien, den offentlige sektor og private.


Læs mere her

tags: Kalundborg, Næstved, Telenor, Næstved, Nordsjælland, selvstændig, Mercedes, Vestsjælland, virksomhed, Slagelse, produktivitet, Greve, Helsingør, Hillerød, Management, Sonofon, projektleder, offentlige sektor,

Opførelsen af Grønlands første butikscenter passerer vigtig milepæl

Nuuk Center har fået lukket facaderne før vinteren for alvor sætter ind. Projektudvikleren og entreprenøren MT Højgaard øger samtidig arbejdsstyrken, så butikscentret med tilhørende kontortårn kan stå færdigt i forsommeren.

Opførelsen af Grønlands første butikscenter, der inklusiv kontorbyggeri er på sammenlagt 25.000 etagemeter, er gået ind i sin afsluttende fase, inden det skal afleveres til købere og lejere i forsommeren 2012. Det overdækkede butikscenter bliver på sammenlagt 18.000 m2 i to etager og med fuld kælder. Kontordelen opføres som et otte etager højt tårn på 7000 m2, som placeres oven på butikscentret, så tårnet når op i ti etagers højde.
Selvstyret rykker ind

Kontortårnet skal huse en del af Det grønlandske Selvstyres administration. Den anden store aktør i centret bliver Pisiffik, der er Grønlands største privatejede virksomhed og datterselskab af Dagrofa A/S i Danmark. Pisiffik indretter hovedlager, supermarked og tøjbutikker i centret. Næsten alle kvadratmeter er allerede solgt eller udlejet. Blandt dem, der flytter ind, er Matas, Ittu Sport, Baby Sam og Legeland. Desuden indrettes der reception i centret i forbindelse med selvstyrets kontortårn.
Fokus på sikkerhed og sundhed

Projektleder Jesper Nielsen fra MT Højgaards afdeling i Grønland siger i forbindelse med lukningen af facaderne, at arbejdsstyrken øges fra omkring 75 til 100 håndværkere lige efter jul. Samtidig øges fokus på sikkerheden på den store arbejdsplads.

- Vi tager vores sociale ansvar meget alvorligt, og det er ikke anderledes her i Grønland. Derfor har vi konstant fokus på sundhed, sikkerhed og en ordentlig planlægning på arbejdspladsen. Vi oplærer samtidig vores medarbejdere til at tage det personlige ansvar for sikkerheden alvorligt. Vi sørger også for, at de kan blive omplaceret midlertidigt til et andet job, hvis de alligevel skulle komme til skade under arbejdet. Dermed beholder de den aftalte timeløn i stedet for at komme på lokale sygedagpenge, siger Jesper Nielsen.

12 af de timelønnede på byggeriet er ansat i MT Højgaard, mens resten er ansat af en række underentreprenører. Den samlede direkte beskæftigelse i forbindelse med opførelsen af centret og kontortårnet når næste år op på 140.
MT Højgaards eget projekt

Centret opføres i beton og stål og med facader af aluminiumspaneler. Det er MT Højgaard selv, der har udviklet projektet og konstruktionerne. Centret er tegnet af KHR Arkitekter, mens Rambøll står for projekteringen af samtlige installationer.

Kontakt
Lars Bjørn Knudsen - Afdelingschef - +299 58 93 36 - lbk@mth.dk
Jesper Nielsen - Projektleder - +299 584107 - jeni@mth.dk

Læs mere her

tags: Danmark, Grønland, Nuuk, datterselskab, 2012, virksomhed, sygedagpenge, recept, penge, supermarked, beskæftigelse, Rambøll, Højgaard, tøjbutik,