fredag den 31. januar 2014

Colas Danmark A/S overtager Skanska Asfalt A/S

Colas Danmark A/S har indgået aftale med Skanska Sverige AB om køb af Skanska Asfalt A/S med virkning fra 2. januar 2014.
Colas Danmark A/S har indgået aftale med Skanska Sverige AB om køb af Skanska Asfalt A/S med virkning fra 2. januar 2014. Købet omfatter Skanska Asfalts aktiviteter i Køge og Horsens samt Skanska Eshacold i Odense. Skanska Asfalt A/S' aktiviteter i Aalborg er inden overtagelsen udskilt af Skanska Asfalt A/S og derfor ikke omfattet af købet.

Overtagelsen af Skanska Asfalt A/S er en styrkelse af Colas Danmark A/S' forretning på Sjælland og i Østjylland. I forbindelse hermed er det yderligere en udvidelse af Colas Danmark A/S forretningsområde med erhvervelsen af det tidligere Eshacold, der udfører emulsionsforseglinger i Danmark og udlandet.

Information om de to selskaber

Skanska Asfalt A/S startede sin asfaltproduktion i Danmark i 2000.
I 2012 havde Skanska en omsætning på 260 mDKK og beskæftigede ca. 125 personer fordelt på 4 lokationer med 3 asfaltfabrikker beliggende i Aalborg, Horsens og Køge samt Skanska Eshacold i Odense, der udfører emulsionsforsegling.

Colas Danmark A/S har eksisteret som asfaltvirksomhed i Danmark siden 1930 og har 7 asfalt-fabrikker, 3 grusgrave og en emulsionsfabrik. Desuden har Colas ejerandel i overfladebehandlingsselskabet DOB I/S.
I 2012 havde Colas koncernen i Danmark en omsætning på 688 mDKK og beskæftigede ca. 380 personer.
Colas Danmark A/S er ejet af den franske Colas S.A. Gruppe, der er en international vejbygningsvirksomhed med ca. 63.000 medarbejdere på verdensplan.


Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Horsens, Sjælland, OB, Køge, Odense, Østjylland, udland, Aalborg, 2012, omsætning, virksomhed, 2014,

onsdag den 29. januar 2014

De bedste nye installatører og energiteknologer er fundet

De bedste VVS-installatører, elinstallatører og energiteknologer, som dimitterede fra landets erhvervsakademier i december og januar, er nu fundet.
De er blev hædret med priser fra TEKNIQ Installatørernes Organisation.

TEKNIQs installatørpris og TEKNIQs energiteknologpris er rettet mod el- og VVS-installatørstuderende samt energiteknologstuderende på den toårige erhvervsakademiuddannelse og tildeles den studerende, der har opnået det bedste karaktergennemsnit gennem hele uddannelsen og – for installatørernes vedkommende – en bestået autorisationsprøve.

Med prisen fulgte et diplom og en PH bordlampe.

Prisen er blevet overrakt de færdiguddannede installatører og energiteknologer i forbindelse med deres dimission, hvor repræsentanter fra TEKNIQ holdt tale og stod for prisoverrækkelsen.

Herunder kan du se, hvem der modtog årets priser:
Vindere af elinstallatørprisen:

Jan Andersen Dahl fra Svenstrup, University College Nordjylland, karaktergennemsnit: 11,5.
Prisen blev overrakt af Jørgen E. Sørensen, der er distriktschef i Bravida.

Jannick Engel Alstoft fra Glostrup, Københavns Erhvervsakademi, karaktergennemsnit: 12.
Prisen blev overrakt af Tom Lindquist, der er direktør i Høyrup & Clemmesen.

Nicolai Jæger Zachariassen fra Slagelse, Erhvervsakademi Lillebælt i Odense, karaktergennemsnit: 12.
Prisen blev overrakt af Ole Beese Nielsen, der er direktør i J. Beese VVS og Blik.

Thomas Meier Vraa fra Arden, Erhvervsakademi Dania, karaktergennemsnit: 12.
Prisen blev overrakt af Carsten Priess, der er direktør i Priess El-service.

Vindere af VVS-installatørprisen:

Christer Mann Eiersted fra Aalborg, University College Nordjylland, karaktergennemsnit: 10,8. Prisen blev overrakt af Jørgen E. Sørensen, der er distriktschef i Bravida.

Vindere af energiteknologprisen:

Rene Meinhardt Christensen fra Helsinge, Københavns Erhvervsakademi,
karaktergennemsnit: 12.
Prisen blev overrakt af Tom Lindquist, der er direktør i Høyrup & Clemmesen.

Læs mere her

tags: København, direktør, uddannelse, Odense, december, Nordjylland, Glostrup, Aalborg, Slagelse, cola, Lillebælt, energi, Københavns Erhvervsakademi, studerende,

tirsdag den 28. januar 2014

Tømmeruphallen så god som ny

Da Tømmeruphallen ved Kalundborg brød i brand i foråret 2013, tegnede der sig meget arbejde og mange bekymringer forude, men nu er man kommet ud på den anden side og kan se lyst på fremtiden for den genopbyggede hal.
"Det er jo altid noget af et mareridt, man forestiller sig, fortæller Jens Åge Pedersen, der har repræsenteret Tømmeruphallen under genopbygningen. Han havde ellers lige besluttet at trække sig fra bestyrelsen efter mange år i formandsstolen for den selvejende institution Tømmeruphallen, men da han til daglig arbejder i bygningsadministrationen hos Novo Nordisk, var der ikke tvivl om, at han var manden, der skulle indgå i processen med genopbygningen.

" Da jeg allerede morgenen efter branden fik besøg af en repræsentant fra Købstædernes Forsikring, fortalte han, at jeg kunne være helt tryg ved, at de nok skulle sørge for at bygge en flot ny hal til os. Man har vel altid lidt skepsis, men jeg må sige, at de har manet alle fordomme i jorden. De har været meget lydhøre over for vores ønsker, så vi faktisk har fået en hal, der giver os mange flere muligheder i fremtiden". Den nedbrændte del af hallen rummede tidligere en keglebane, men nu har man med det flotte nye sportsgulv fået en hal, der kan bruges til alt muligt. Ideer skorter det ikke på til den kommende sæson, hvor der er planer om både dans, gymnastik, bueskydning, internetcafé, fester og konferencer.

"At vi har været trygge under hele forløbet, skyldes ikke mindst, at forsikringsselskabet tilknyttede en bygningsrådgiver, som skulle hjælpe os under genopbygningen. Selv om jeg har arbejdet med byggestyring i mange år, har jeg faktisk aldrig set et bedre udbudsmateriale end det, de kom med fra Arkhus Bygningsrådgivning A/S. Man kan også godt mærke, at de netop er specialister i genopbygning efter forsikringsskader, så det var meget betryggende at have dem med hele vejen. Vi havde store udfordringer med skader fra sod, vand, fugt og ikke mindst røglugt, men det hele blev løst super professionelt af Allan Daugaard fra Arkhus Bygningsrådgivning".

Allan Daugaard medgiver, at det har været en krævende opgave, hvor alle kompetencer har været i spil – ikke bare virksomhedens egne kompetencer, men også fra bl.a. et fugtfirma og et lugtsaneringsfirma fra virksomhedens store netværk af fagspecialister. "Men netop de udfordringer samt omfangsbestemmelse af selve skaden og indhentning af myndighedstilladelser er noget af det, der gør genopbygning af forsikringsdækkede skader spændende, og derfor vi har valgt at specialisere os inden for det område, " fortæller Allan Daugaard fra Arkhus Bygningsrådgivning A/S.

Billedtekst:
Jens Åge Pedersen fra Tømmeruphallen og Allan Daugaard fra Arkhus Bygningsrådgivning A/S er godt tilfredse med den genopbyggede hal, der nu kan bruges til alt fra dans, gymnastik og bueskydning til internetcafé, fester og konferencer.


Læs mere her

tags: internet, Kalundborg, 2013, forsikringsselskab, jorden, virksomhed, Novo Nordisk, gymnastik,

mandag den 27. januar 2014

Højesteret afgør ansvarets placering for overgravning af et fiberkabel

Viborg Kommune er blevet frifundet i en sag, hvor kommunen i forbindelse med et gravearbejde rev et fiberkabel over tilhørende TDC. Højesteret har slået fast, at kommunen ikke har et erstatningsansvar for skaden på kablet.
Højesteret har i en sag, hvor Dansk Byggeri har været inddraget til støtte for Viborg Kommune, slået fast, at kommunen ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med et gravearbejde til en kloak. Her blev et fiberkabel tilhørende TDC revet over, og sagen har derfor handlet om placering af ansvaret.

Det har været et kardinalpunkt at få fastslået, om der i det såkaldte ledningsejerregister har været de nødvendige oplysninger forud for gravearbejdet i forhold til at lette entreprenørens og andres undersøgelser forud for gravearbejdet.

- Højesteret lægger vægt på, at kommunen forud for arbejdet har rettet henvendelse til ledningsejerregisteret og bedt om at få de "nødvendige ledningsoplysninger". Det vil sige, at kommunen forud for arbejdet har søgt at få de oplysninger, der skal til i forhold til at udføre gravearbejdet og tilrettelægge dette på betryggende vis på grundlag af oplysningerne, fortæller juridisk afdelingschef i Dansk Byggeri, Henrik Fausing.

Det påhviler entreprenøren at bedømme, om man har fået de oplysninger, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af det påtænkte gravearbejde. Det er således entreprenørens opgave at tilrettelægge og udføre gravearbejdet under hensyntagen til de modtagne oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har ledningsejeren TDC, ydermere påvisningspligt på stedet.

- Og det stod under sagen klart, at de oplysninger, som kommunen havde indhentet fra TDC, herunder kortet med ledningsplanen, var misvisende. Det stod også klart, at gravearbejdet foregik mere end 10 meter fra det sted, der var angivet på kortet, og at TDC ikke havde foretaget påvisning på stedet, fortæller Henrik Fausing og fortsætter:

- TDC har erkendt, at kortet var misvisende, og at TDC ikke har oplyst kommunen om den ændrede placering af det faktisk etablerede kabel. På den baggrund har Højesteret derfor afgjort, at kommunen måtte gå ud fra, at kablet i det væsentlige var placeret som vist på kortet. Derfor kunne kommunen ikke pådrages ansvar for det overrevne kabel, siger Henrik Fausing.

Læs mere her

tags: TDC, Viborg,

søndag den 26. januar 2014

Fremtidens landbrug bygges digitalt

image description
Avancerede, arkitekttegnede stalde, der tilgodeser landbruget og giver en højere dyrevelfærd er fremtiden. DS Stålkonstruktion A/S har modelleret alt stålet digitalt i Danmarks første arkitekttegnede stald ved at bruge 3D-software fra Tekla
I landbruget Vejlskovgård, ved Odder, har køerne produceret mere mælk det seneste år. For omkring et år siden tog de nemlig en ny arkitekttegnet stald, med et helt utradtionelt design, i brug. Køerne trives bedre i det store, åbne og lyse byggeri. Byggeriet er en del af kampagnen "Fremtidens landbrugsbyggeri", som Realdania står bag.

Udfordrende arkitektur
Det 8.800 m2 store byggeri med mange komplicerede konstruktioner er en af de største sammenhængende kvægstalde i Danmark og arkitekturen er udfordrende og spektakulær. Den er indrettet så, køerne skal bevæge sig over korte afstande, hvis de skal flyttes. Samtidig er stalden bygget i en vinkel, og i hjørnet, hvor de to længer mødes, ligger et torv med teknik- og personalerum med udsigtsbro. Fra torvet og udsigtsbroen har medarbejderne hele tiden et godt overblik over alle køerne - næsten som fra broen på et skib.

Nødvendigt med digital model
DS Stålkonstruktion A/S har benyttet sig af Tekla Structures – der er et komplet BIM – Building information modelleling – software, til at tegne det avancerede og komplekse byggeri med de mange udfordende vinkler i stålkonstruktionen. Ved hjælp af de meget detaljerede tredimensionelle Tekla-modeller, der også indeholder alle detaljer om konstruktionerne helt ned til den mindste bolt og møtrik i byggeriet, har man kunnet opnå helt nøjagtige produktioner af stålet og man har dermed undgået fejl og forsinkelser på byggepladsen. Spændvidden er på mere end 36 meter og de bærende stålkonstruktioner holder 240 tons.

"Stålkonstruktionen måtte understøttes langs bygningens ydre konturer. Det var en teknisk udfordring, ikke mindst fordi den bærende konstruktion består af frit bærende stålrammer på op til 52 meter," siger Johannes Bang Jeppesen, projektleder hos DS Stålkonstruktion A/S, og forklarer:
"Det centrale kryds af de to bygninger, torvet med teknik- og personalerum med udsigtsbro, var en anden udfordring, fordi taget udelukkende bæres af et rammeben i hvert af de fire hjørner. Derfor var det nødvendigt at supplere med et gitter af afstivningsstænger i de otte tagflader, uafhængigt af de fire fløjes vindafstivning. Så kunne det centrale tag monteres uafhængigt af fløjene. Det var en spændende proces, hvor vi for alvor fik mulighed for at bidrage med vores kompetencer indenfor projektering, produktion og montage af stålspær."

Hurtigere montering med BIM
Ved at bruge Teklas BIM-model som udgangspunkt kunne produktionsfolkene undgå fejl i produktionen af stålet men også under monteringen på byggepladsen. Det tog derfor kun to en halv uge at bygge hele stålkonstruktionen.
"Vi har haft stor gavn af det i udviklingen af nogle af de komplicerede detaljer i projektet, primært omkring de rammeben som bærer flere forskellige tagstykker. Dimensioneringen af disse rammeben har været et samspil mellem Tekla-tegner, statik-ingeniør og projektleder på kontoret og værkfører og teamleder i produktionen. Tekla-modellen har dels givet et overblik over, hvad kunne lade sig gøre i praksis men også givet et overblik over hvordan snitkræfterne fra laster på konstruktionen forsvarligt kan føres gennem stålet videre til fundamentet."
Da produktionsfolkene hos DS Stål er fortrolige med Tekla fra mange andre projekter, var værkføreren trygge ved geometrien på trods af de mange skæve vinkler. Taget og stålkonstruktionen til Vejlskovgård er så kompleks i forhold til almindelige staldbygninger, at det ville have været meget vanskelligt at udføre dimensionerings- og tegningsarbejdet forsvarligt med traditionelle 2D tegninger.
"Der er ikke tvivl om, at brugen af Tekla - både i skitsefasen og til de endelige produktionstegninger - har spillet en central rolle i at vi kom succesfuldt i mål med projektet både, hvad angår tid og økonomi," siger Johannes Bang Jeppesen.


Fakta
Bygherre: Hans Jacob og Claus Fenger, Vejlskovgård
Stålentreprise: DS Stålkonstruktion A/S
Bærende stålkonstruktioner: 240 tons
Montagetid: 2½ uge
Spændvidde: 36,70 m
Spændvidde diagonalrammer i centrum: 51,90 m
Kviste: henholdsvis 12 og 18 m.

Arkitekt: Lumo Arkitekter

Tekla
Med sin software, er Tekla banebrydende indenfor udviklingen af digitale informationsmodeller (BIM) og tilbyder flere konkurrencedygtige fordele indenfor byggeri, infrastruktur og industri.
Virksomheden blev etableret allerede i 1966, og har i dag kunder i 100 lande, kontorer i 15 lande og et globalt partner netværk. Tekla blev købt af Trimble Navigation Ltd i 2011. Tekla er en del af Trimble Buildings, en afdeling etableret af Trimble i 2012 der specifikt tilbyder hardware, software og services til et optimeret samarbejde i hele Design-Build-Operate (DBO) cyklussen indenfor byggeri.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, økonomi, 2012, projektleder, konkurrence, Fakta, Design,

Genopbygget efter leg med fyrværkeri

Fem rækkehuse på Skovstjernevej i Næstved er genopført og klar til indflytning – efter at være nedbrændt som følge af drenges leg med et vildfarent romerlys.
Tre familier kan i starten af det nye år komme hjem til Skovstjernevej igen, og da to af de genhusede familier valgte at blive i deres nye omgivelser, blev der plads til et par nye familier fra Lejerbos venteliste.

"På Lejerbos regionskontor i syd råder vi over 4.000 boliger, så vi havde heldigvis mulighed for at tilbyde genhusning", fortæller driftschef Morten Sørensen. Da Lejerbo løbende optager folk på venteliste, kunne boligselskabet melde fuldt hus allerede til rejsegildet. Det har været en lang vej, siden drengene kom galt afsted med det overvintrede krudt i maj 2012. For at undgå vinterbyggeri, blev byggeriet først påbegyndt i foråret 2013.

"Der er jo mange ting, der skal falde på plads med forsikring og indhentning af tilbud, før man kan gå i gang med selve byggeriet, fortæller Morten Sørensen. "Det er heldigvis sjældent, vi har stået i denne situation, men vi har haft et godt samarbejde med vores forsikringsselskab og fået en masse hjælp undervejs. Købstædernes Forsikring taklede det rigtig fint ved at hyre Arkhus Bygningsrådgivning A/S til at stå som bygherrerådgivere for os. Det har ikke været nogen nem opgave for Arkhus, for de har sådan set arbejdet for to kunder. Der har selvfølgelig været en del hensyn at afveje, men vi har jo alle haft et fælles mål om et godt byggeri til en fornuftig pris. Vi er i hvert fald tilfredse, og det var forsikringsselskabet også ved afleveringsforretningen. Som følge af det nye bygningsreglement har vi fået en ejendom, der er mere moderne, handicapvenlig og bedre isoleret".

Fra Arkhus Bygningsrådgivning A/S er direktør Allan Daugaard også godt tilfreds med samarbejdet. Ringstedvirksomheden har gjort det til sit speciale netop at hjælpe forsikringsselskaber og skadelidte med byggeteknisk rådgivning i forbindelse med renovering og genopbygning efter forsikringsskader, så det var en opgave lige til højrebenet. "Det er selvfølgelig en trist baggrund at komme ind til en opgave på, når noget er gået galt. Det kan være ved både brand-, vand- og andre skader, men til gengæld oplever vi en stor taknemmelighed for den hjælp vi kan tilbyde, fordi vi kender alle problemerne så godt", fortæller Allan Daugaard.

Billedtekst:
Driftschef Morten Sørensen, Lejerbo og direktør Allan Daugaard, Arkhus Bygningsrådgivning A/S ved den genopførte ejendom, der passer ind i miljøet med de andre ejendomme opført i 80'erne.


Læs mere her

tags: direktør, Næstved, 2013, Næstved, forsikringsselskab, 2012, virksomhed, Ringsted, miljø, handicap,

lørdag den 25. januar 2014

Ejendomsbranchen i clinch med Aalborgs nye borgmester

image description
Hør borgmester Thomas Kastrup-Larsens visioner for den nordjyske hovedstads fortsatte udvikling
Aalborg har igennem en årrække oplevet en massiv vækst og har tiltrukket investorer fra hele landet. Især boomer boligbyggeriet, både når det gælder ungdomsboliger og boliger i luksussegmentet langs havnen.

Borgmester Henning Jensen har som socialdemokratisk borgmester stået i spidsen for den udvikling siden 2005. Nu overlader han borgmesterkæden til partikammeraten, den 41-årige Thomas Kastrup-Larsen.

På Estate Medias Aalborg-konference den 4. februar 2014 får ejendomsbranchen mulighed for at gå tæt på den nye borgmester.

- Spørgsmålet er, hvordan udviklingen kommer til at gå i de kommende år. Om den nye Aalborg-borgmester formår at holde den markante udvikling, og hvad han vil satse på for fortsat at kunne holde den positive trend og tiltrække flere virksomheder, siger Kamilla Sevel, partner og chefredaktør, Estate Media. Hun er faglig arrangør af konferencen og vil også være ordstyrer.

På konferencen, der giver det samlede overblik over bygge- og ejendomsmarkedet i Aalborg, deltager også følgende indlægsholdere:

- Kim G. Pedersen, afdelingsleder, Plan & Byg, Aalborg Kommune

- Frank Jensen, direktør og partner, EDC Erhverv, Aalborg

- Jakob Axel Nielsen, direktør, Calum Ejendomsaktieselskab

- Bettina Lange, udlejningsdirektør, C.W. Obel Ejendomme

- Anette Krarup, udviklingsdirektør, ELF Development

- Nikolaj Jensen, storkundechef, Nykredit

- Nielsen & Christensen

- Lars Raabjerg Didriksen, områdechef, Rambøll

- Anemette Bühlmann, direktør, Bühlmann Hotellerne

- Mie Møller, Design Engineer, Co-Founder, Made by Concept.

Målgruppen for konferencen er udviklere, investorer, projektmagere, finansieringskilder, arkitekter, ingeniører, erhvervsmæglere, offentlige aktører, landinspektører, politisk og udviklingsmæssigt interesserede i byudviklingen samt alle med professionel interesse for bygge- og ejendomsmarkedet i Aalborg og Nordjylland.

Journalister, der ønsker at dække konferencen, kan blive akkrediteret hos journalist Lotte Lund. Kontakt hende på mail lund@estatemedia.dk eller ring 27 51 17 76.

Kamilla Sevel, chefredaktør og partner i Estate Media, der er faglig arrangør på konferencen står til rådighed for interview eller uddybende kommentarer. Kontakt hende på mail sevel@estatemedia.dk eller ring 42 76 00 20.

Læs mere her

tags: direktør, interview, Kastrup, politi, borgmester, Nordjylland, Aalborg, Nykredit, virksomhed, Jakob Axel Nielsen, chefredaktør, hovedstad, journalist, investor, Rambøll, 2014, Design,

fredag den 24. januar 2014

Jørgen Bertelsen Transport og Capekica slår kræfterne sammen

image description
For at styrke effektiviteten i arbejdsgangene og gøre samarbejdet med kunderne endnu lettere bliver firmaerne Jørgen Bertelsen Transport ApS og Capekica International Spedition
De to store transportfirmaer har hele tiden haft samme ejerkreds, og derfor sker sammenlægningen som en naturlig følge af det tætte samarbejde, der har været gennem mange år.

"Den eneste forskel, som vores kunder og samarbejdspartnere vil bemærke, er den øgede smidighed og fleksibilitet, vi kan tilbyde med alle kompetencer samlet under ét tag," siger direktør Jørgen Bertelsen.

Samme høje serviceniveau og kvalitet
Der er flere grunde til, at sammenlægningen af firmaerne kan foregå problemfrit. Eksempelvis er firmaet bygget op omkring de samme kerneværdier, der tæller et unikt serviceniveau, overholdelse af leveringstider samt konkurrencedygtige priser.

Derudover er der i begge firmaer fokus på høj faglighed og ordnede forhold.

"Vi er stolte af at være et dansk firma, og det bliver der ikke ændret på. Vi vil fortsat udelukkende køre i danskregistrerede biler og med dansktalende chauffører som begge firmaer hele tiden har været kendt for. Det er på den måde, vi kan sikre vores kunder en service helt i top samt ordnede forhold for vores ansatte og kunder," fortæller Jørgen Bertelsen.

Danmarks eneste BRC-certificerede transportfirma
Både Jørgen Bertelsen Transport og Capekica er som de eneste transportfirmaer i Danmark blevet BRC-certificeret, og det er altså to firmaer, som lever op til de højeste europæiske standarder inden for hygiejne og sikkerhed ved fødevaretransport, der nu går sammen.

Det "nye" Jørgen Bertelsen Transport vil også fremover have fokus på import og eksport i hele Europa, som det har været tilfældet i mere end 15 år.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Europa, direktør, fleksibilitet, faglighed, konkurrence,

Er dit projekt 25.000 kroner værd Boligfonden Kuben uddeler støttekroner til talentfulde unge

Er du talentfuld studerende eller nyuddannet indenfor arkitektur eller håndværk, kan du søge. Boligfonden Kuben sender i disse dage pjecer ud til studerende på landets uddannelsesinstitutioner. Det glade budskab er, at fonden nu for andet år i træk uddeler økonomisk støtte til talentfulde studerende og nyuddannede indenfor håndværk, tekniske og akademiske uddannelser.
Baggrunden for Spirekasse-projektet er, at det sprudler af ideer og nytænkende løsninger blandt de studerende og nyuddannede unge. Værdifulde ideer, som Boligfonden frygter går tabt, fordi de studerende mangler støtte og den økonomiske håndsrækning, der kan hjælpe ideerne på vej.

25.000 kroner per projekt:
Boligfonden Kuben har som første skridt afsat 300.000 kroner til Spirekassen årligt. Derudover har man reserveret midler til mentorordning og rådgivning til Spirekasse-deltagerne. Den økonomiske støtte, som uddeles i marts 2014, vil maksimalt dreje sig om 25.000 kroner per projekt.

Gøsta Knudsen, bestyrelsesformand, Boligfonden Kuben, opfordrer de unge:
"Jeg glæder mig til at modtage en bred vifte af nytænkende, skæve og innovative ideer. Det er vigtigt at understrege, at der er højt til loftet i Spirekasse-projektet. Det vil sige, at vi gerne ser eksperimenter og prototyper blandt ansøgningerne. Skal du starte egen virksomhed eller har du opfundet et nyt bæredygtigt tekstil kan du også komme i betragtning."

Thomas Holm Jørgensen deltog i Spirekasse-projektet i 2013. Han siger:
"Det er en stor fordel, at det er så nemt at ansøge. Jeg skal bruge støttekronerne fra Spirekassen til at tage patent på mit produkt i udlandet".

MUVME design, v. Vibeke Trolle Trolle & Mette Birk, modtog støtte til deres stelserie "Kofoed". De har haft stort udbytte af støtten:
"Spirekassens støtte har betydet meget for os. Vi har brugt pengene til advokat, revisor, grafisk design & til vores website."

Hvem kan søge:
Talentfulde studerende og nyuddannede indenfor en faglig bredde der håndværket, de tekniske og akademiske uddannelser.

Hvornår kan du søge:
Du kan ansøge NU og frem til den 20. Februar 2014.

Så let og enkelt er det at søge:
Du ansøge elektronisk her: www.boligfonden.dk. Ansøgningen må maksimalt fylde et A4 ark.
Der er ingen skrappe krav til ansøgningens opsætning og der bliver ikke set skævt til stavefejl. Det der tæller er, at din idé har potentiale!

Har du brug for assistance til ansøgningen, er du velkommen til at kontakte Boligfonden Kuben på fonden@boligfonden.dk.

Formidling er et must:
Løbende formidling af de realiserede ideer og spændende processer er et must, der skal være med til at brande fonden og give projekterne merit. I efteråret 2014 afholder vi Boligfonden Kubens årlige faglige workshop: MASTER CLASS, hvor Spirekassens talenter fremlægger deres ideer og foreløbige resultater. Vi inviterer fagfolk, investorer med risikovillig kapital, regionernes væksthuse og Dansk Vækstkapital.

Bedømmelse
Ansøgningerne vurderes af Boligfonden Kubens bestyrelse den 1. marts 2014. Derefter får de heldige Spirekasse-deltagere overrakt priserne d. 7. marts 2014.

Boligfonden Kuben
Vil du vide mere om Boligfonden Kuben kan du gå ind på www.boligfonden.dk eller kontakte sekretariatet på fonden@boligfonden.dk.


Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, 2013, bestyrelsesformand, udland, virksomhed, penge, mentor, mentorordning, studerende, uddannelsesinstitution, investor, nyuddanned, 2014,

torsdag den 23. januar 2014

Byggeriet har præsteret lidt flere arbejdstimer

Der har gennem efteråret været blandede signaler fra arbejdsmarkedet. Arbejdstidsregnskabet, som er den mest præcise opgørelse over aktiviteten på arbejdsmarkedet, viser status quo på det private arbejdsmarked, men stigende aktivitet i byggeriet
Dansk økonomi er inde i en positiv udvikling med generelt gode nøgletal for 2. og 3. kvartal. Og den mest præcise opgørelse over aktiviteten på arbejdsmarkedet – arbejdstidsregnskabet - trækker også forsigtigt i positiv retning.

- Dansk økonomi har bevæget sig fremad siden 2. kvartal i år. Men endnu mangler især privatforbrug og arbejdsmarkedet at vise tænder. Dagens arbejdstidsregnskab trækker forsigtigt i positiv retning med et lille plus i antal præsterede arbejdstimer på 0,5 pct. Det er imidlertid alene den offentlige beskæftigelse – hvor der sker en genopretning oven på forårets lockout - som sikrer fremgangen. Der er nemlig præcis status quo med en vækst på 0,0 pct. på den private del af arbejdsmarkedet, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Byggeriet på vej frem
De forskellige nøgletal for bygge- og anlægsbranchen har i 3. kvartal hidtil strittet i forskellige retninger. Men her formår dagens arbejdstidsregnskab at skære igennem, så man nu kan sige, at byggeriets 3. kvartal lander i den positive vægtskål trods voldsomme konkurser mv. Det sæsonkorrigerede antal præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægsbranchen steg med 0,7 pct. fra 2. til 3. kvartal – faktisk var byggeriet den private branche med størst vækst i præsteret arbejdstid i 3. kvartal overhovedet - selvom der er tale om meget små tal.

- Set med byggebriller er dagens beskæftigelsestal ganske positive. Den præsterede arbejdstid i bygge- og anlægsbranchen steg med pæne 0,7 pct. i 3. kvartal. Også antal beskæftigede i byggeriet steg med 0,3 pct. i kvartalet. To kvartaler i træk med stigende præsteret arbejdstid peger i retning af stigende beskæftigelse i den kommende tid. Det er helt normalt, at den eksisterende arbejdskraft først udnyttes mere intensivt via overarbejde osv. før man for alvor begynder på nyansættelser i stor stil. Byggeriets konjunkturpil peger således under alle omstændigheder forsigtigt opad – og får oveni et gevaldigt midlertidigt løft med udbedring af stormskader i 4. kvartal, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri forventer i sin seneste konjunkturundersøgelse fra november, at byggebeskæftigelsen vil stige fra ca. 144.000 i 2013 til ca. 147.000 i 2014 – men her er der ikke taget højde for december-stormen Bodil. Udover stormskader, er det Boligjob-ordningen, renoveringsprojekter i den almene boligsektor og de store anlægsprojekter som Metro Cityring og supersygehusene, der trækker i positiv retning.

Læs mere her

tags: økonomi, regnskab, 2013, december, konkurs, nøgletal, storm, sygehus, ansættelse, arbejdsmarked, arbejdskraft, beskæftigelse, arbejdstid, 2014,

Ved du, hvad du bor ovenpå

Eller hvad du indånder Ikke Tjek det og handl så!
Uvidenhed og ligegyldighed
Sundhedsstyrelsen anbefaler RADONdanmark som et af de firmaer, man kan bruge til at få målt koncentrationen af radon i sit hjem. Og Sundhedsstyrelsen anbefaler, man gør det.

Der er flere årsager til radon i indeklimaet. Jordbunden, boligen er bygget på, spiller ind såvel som boligens kælderforhold, konstruktion og stand, hvor i landet du bor, og hvornår din bolig er bygget. Bor man i lejebolig er man så heldig stillet, at det er bygningsejeren der har ansvaret for at undersøge og eventuelt afhjælpe sundhedsfarer, der stammer fra radon. Men hvem ved det For kun ca. hver tredje dansker kender til radon og dens kræftfremkaldende effekt! Yderst foruroligende, mener vi.

Ubegribeligt er det også, at boligejere er ligeglade med radon. 71 % bekymrer sig ikke om den veldokumenterede og velundersøgte effekt radon har, viser en undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har lavet for Bolius. Nogen vælger blot at lukke øjnene for det. En mandlig bekendt, er bange for testens resultat og tør derfor ikke teste for radon. Han er bange for konsekvensen: at familie må flytte og ikke kan sælge deres hus.
Men der er mange løsningsmuligheder, hvis der er forhøjet koncentration af radon i boligen: naturlig og mekanisk ventilering, tætning af vægge, gulve, rørgennemføringer, fundamenter, isoleringslag m.v.
Men faktum er: radon i boligen øger risikoen for lungekræft og akut lymfatisk leukæmi hos børn.

Der dør flere af radonlungekræft end i trafikken
Med RADONdanmark ønsker vi at højne befolkningens viden og forhåbentlig ruske op i den etablerede del af samfundet. For hvorfor yder staten ikke tilskud til udbedring, hvorfor er det ikke et lovkrav at en bolig skal gennemgå et radontjek ved salg og hvorfor har man aldrig set en kampagne for radonkoncentration i boliger, så befolkningen kender til problemet, dets omfang og konsekvens Hvorfor ikke forebygge radonlungekræft som man forebygger og griber ind overfor trafikdræbte I virkeligheden dør der flere af radonlungekræft end, der dør mennesker i trafikken, af prostatakræft eller af passiv rygning.

Radon kan være årsag til lungekræft
I USA, og i vores nabolande, har man enorm fokus på radonlungekræft og reagerer på at, radon er den næst-vigtigste medvirkende årsag til lungekræft (efter aktiv rygning)*. I Danmark er man mere uvidende og skyder derfor ikke skylden på radon i forhold til antallet af lungekræfttilfælde.

Det anslås, at mere end 300.000 danske boliger har radonkoncentrationer, der overstiger grænseværdierne (værdier som Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastsat på 100 Bq/m3). Ikke desto mindre bliver kun ca. 3.000 boliger tjekket for radon årligt.

Kontakt RADONdanmark for interview, grafik til artikler, mere info om radon og hvad man som familie kan gøre for at nedbringe radon-niveauet i sin bolig.

*Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Læs mere her

tags: USA, Danmark, interview, boligejere, boligejer, trafikken, dræbt, Sundhedsstyrelsen, passiv rygning, organisation,

onsdag den 22. januar 2014

Nyt nummer af ERHVERV OG KULTUR udkommet

Månedsmagasinet Erhverv og Kultur for december - på tryk og online – er nu postomdelt og tilgængeligt på www.erhvervogkultur.net
Lolland – et godt brand i Japan
Årets første udgave af magasinet Erhverv og Kultur bringer et interview med den japanske journalist, Tomoko Kitamura Nielsen, der siden 2001 har boet på Lolland.
Tomoko Katamura Nielsen begyndte i 2008 at skrive artikler om vedvarende energiprojekter på Lolland til japanske medier. Den første artikel blev en seks siders artikel til en befolkning på 128 mio. mennesker på den anden side af jorden, som aldrig nogensinde havde hørt om Lolland.
Siden er det blevet til stribevis af artikler om vedvarende energi til magasiner og internettet, og for Japans største tv-selskab, NKH, har hun i 2011 produceret en tv-udsendelse, der blev set af over 35 millioner japanere. Der har siden den første artikel om vedvarende energi i japanske medier, været en heftig trafik på Lolland af journalister fra TV og magasiner. Det gælder også delegationer af japanske energi-fagfolk og politikere på ministerniveau.
"Lolland er i dag kendt i Japan som den grønne ø. De fleste japanere har hørt om Lolland", hævder Tomoko Katamura Nielsen.

Netværk i vækst
FB Suppliers tæller blandt de største og mest professionelle netværk på Lolland-Falster, der arbejder målrettet på opgaver i tilknytning til det kommende byggeri af Femern-tunnelen og øvrige større projekter i Region Sjælland. Medlemstallet er på knap to år steget fra 18 til 90. FB Suppliers repræsenterer en bred vifte af brancher både fra Lolland-Falster og det øvrige Danmark.
Interview med Sales og Development Manager Susanne Vemmelund.

Mikkel Wesselhoff er nyudnævnt direktør for organisationen Business LF – der for de to kommuner Lolland og Guldborgsund varetager kerneområderne erhverv, turisme og bosætning.
Mikkel Wesselhoff kan med glæde konstatere, at inden for det sidste år er antallet af nye firmaer på Lolland-Falster vokset med 10,4 procent, og dermed det område i Danmark, der har haft den procentvise største fremgang. Samtidig viser tal for oktober, at antallet af konkurser på Lolland-Falster har haft største fald sammenlignet med sidste år.

ERVERV OG KULTUR er et gratis magasin, der udelukkende fortæller de positive historier fra kultur- og erhvervslivet på Lolland-Falster. Med magasinet ønsker redaktionen at profilere Lolland-Falster som en landsdel, der står over for en økonomisk vækst. Magasinet bliver postomdelt til kontorer, butikker samt jordbrugere på Lolland-Falster og postnummerområderne 4760 + 4772 + 4773 + 4793. Desuden bliver det sendt til samtlige landsdækkende medier.


Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2008, direktør, internet, interview, politi, økonomi, Sjælland, Lolland-Falster, 2001, december, konkurs, Japan, jorden, Lolland, erhvervslivet, energi, journalist, organisation,

Altiflex systemet er nu certificeret til brug som sikkerhedsrækværk

image description
Altiflex Systemet er nu certificeret til anvendelse som midlertidigt sikkerhedsrækværk i henhold til: DS/EN 13374.
Altiflex systemet er nu certificeret til anvendelse som midlertidigt sikkerhedsrækværk, i henhold til den europæiske norm DS/EN 13374 Midlertidige rækværkssystemer. Denne europæiske standard angiver ydeevnekrav og prøvningsmetoder for midlertidige rækværkssystemer, til brug ved opførelse og vedligeholdelse af bygninger og andre konstruktioner. Certificeringen er udført af Dancert A/S, der er Teknologisk Instituts certificeringsorgan.

Generelt om Altiflex:
Altiflex producerer, sælger og udlejer et patenteret system til midlertidige aflukninger af åbninger i bygninger - ved nybygning og vedligeholdelse. Systemet består af genanvendelige og fleksible / justerbare vindues- og dørmoduler i forskellige størrelser, som aflukker byggeriet effektivt – uanset om det er døråbninger, vinduesåbninger eller hele vægge. Systemet fungerer også som sikkerhedsrækværk.

Altiflex ApS blev i oktober 2013 kåret af dagbladet Børsen til Gazelle 2013. En Børsen gazellevirksomhed er en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.


Læs mere her

tags: euro, Børsen, regnskab, 2013, omsætning, virksomhed, Teknologisk Institut, rækværk,

tirsdag den 21. januar 2014

Elulykker skader mindst 7.000 danskere årligt

Når lysstofrøret i butikkens loftsarmatur står og blinker, når den nye vaskemaskine skal sættes til, eller når den sidste stikkontakt skal op i det nye køkken, går det ofte lidt for stærkt for både private og professionelle, der arbejder med el.
En ny statistik viser, at cirka 7.000 danskere årligt bliver behandlet på skadestuen efter en elulykke. Statistikken viser desuden, at cirka 40 procent af ulykkerne sker i forbindelse med huslige aktiviteter eller ulønnet arbejde, mens cirka 20 procent af ulykkerne sker i forbindelse med lønnet arbejde. Herudover er en række ulykker ikke specificeret nærmere.

Men tallene viser kun toppen af isbjerget. Elulykker er nemlig lumske, og derfor er det kun en del af sagerne, der fremgår af skadestuernes statistikker. Det forklarer overlæge og ekspert i skader som følge af elulykker, Anette Kærgaard, fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning.

– Skaden viser sig i mange tilfælde først senere. Og hvis man først søger lægehjælp efter to eller tre måneder, så bliver det formentlig ikke registreret som en elulykke. Derfor kan man kun konkludere, at der er rigtig mange elulykker, men et helt reelt tal er umulig at fremskaffe, siger Anette Kærgaard.

Hun tilføjer, at mange er for uforsigtige i omgangen med el, og det er en af årsagerne til de mange skader. Især hos private.

– Vi tager generelt ikke el alvorligt nok, selvom vi jo godt ved, det er farligt. Det er samme mekanisme, der gør, at vi kører for stærkt i vores bil eller cykler uden cykelhjelm, selvom det er farligt. Derfor kan ulykken for eksempel ske, hvis butiksassistenten får fingrene ind i armaturet og får stød, fordi hun vil skifte en lyskilde, siger Anette Kærgaard.

Hun forklarer, at elulykker er alvorligere, end de fleste tror, fordi skaden ofte sker inde i kroppen. Herudover kan man ikke sætte lighedstegn mellem for eksempel spænding og graden af skade på en person, fordi der er en lang række faktorer, der spiller ind. Dermed kan det være ligeså alvorligt, når private kommer til skade, som når en professionel får stød.

– Hvis man for eksempel får stød, hvor strømmen løber gennem kroppen fra arm til arm, så er det ikke sikkert, at man har synlige skader på hænderne. Strømmen løber der, hvor modstanden er mindst; og gennem kroppen er det via nervevævet. Derfor er det her, vi ser de fleste senskader forårsaget af elulykker, siger Anette Kærgaard og fortsætter:

– Oftest slipper man med et alvorligt chok, når skaden sker under lav spænding. Men man kan sagtens have to eksempler, der umiddelbart kan sidestilles, hvor personerne kommer fra ulykken med helt forskellige grader af skader, siger overlægen.
Simon O. Rasmussen fra TEKNIQ mener, at man i branchen og fra politiske side bør fokusere stærkere på at få bragt antallet af elulykker ned. Det gælder dels i forhold til oplysning og dels i forhold til at værne om autorisationsordningen.

– Autorisationsordningen er netop indført for at beskytte forbrugerne mod dårligt arbejde, elskader og elbrande. Derfor skal vi styrke ordningen og oplyse borgerne om, at el er noget, som kun uddannede fagfolk skal arbejde med. Herudover skal vi selvfølgelig løbende sørge for, at medarbejdere overholder sikkerhedsreglerne, siger Simon O. Rasmussen.

Overlæge Anette Kærgaard arbejder til daglig med patienter, der lider under varige skader efter en elulykke. Her er både fysiske og psykiske symptomer til stede efter elulykker.

– Der er typisk tale om nerveskader, som for eksempel giver fysiske symptomer som snurren, prikken, nedsat føleevne og smerter i kroppen. Herudover psykiske symptomer som hukommelsestab, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær, siger Anette Kærgaard og fortsætter:

– Derfor er elsikkerhed en sag, man skal tage ganske alvorligt, og forebyggende indsatser og oplysning er vigtig - både til private og professionelle

Antal elulykker

TEKNIQ har fået lavet et udtræk fra Landspatientregistret over antallet af patienter, der har modtaget behandling på en skadestue som konsekvens af en elulykke i perioden 2008-2012.
Tallene har en usikkerhedsprocent på 10 procent, idet enkelte andre ulykkesårsager er registreret sammen med elulykkerne.

Herunder kan du se antallet af elulykker på landsplan, og i hvilken situation skaden er sket. Tallene er et gennemsnit af data fra perioden.

Samlet: 7.032
Skade ved huslig aktivitet eller ulønnet arbejde: 2.640
Skade i forbindelse med lønnet arbejde: 1.276
Skade i forbindelse med uddannelse: 148
Skade i forbindelse med uspecificeret aktivitet: 2.969

Læs mere her

tags: hospital, 2008, politi, uddannelse, medicin, Herning, 2012, overlæge, ulykker, kaffe,

Nu er der god økonomi og høj komfort i at udskifte sommerhuset med et nyt

image description
Kalmargården fjerner det gamle hus og gør det ekstra fordelagtigt at få et nyt sommerhus på grunden
Sommerhuskøbere kan vælge og vrage i øjeblikket, hvor det stadig er købers marked med priser på et overkommeligt niveau.

Boligsiden.dk havde hele 13.000 fritidshuse til salg pr 1. september 2013, så ønsker man sig en dejlig sommerbolig, er der mange attraktive muligheder – også at udskifte gammelt med nyt.

En rigtig god grund med et gammelt hus
– De ældste sommerhuse vil ofte ligge på de bedste grunde, for eksempel tættest på vandet. Og så kan man stå i et vigtigt valg som køber, fortæller salgschef Lars Pedersen fra Kalmargården. – Grunden er virkelig god, men huset ikke særlig komfortabelt og måske så gammelt, at det vil blive dyrt at vedligeholde og sætte i stand.

Fjerner huse op til 50 m2 kvit og frit
– Her oplever vi en klar interesse for vores tilbud om at rive det gamle sommerhus ned og bygge nyt. Huse op til 50 m2 fjerner vi kvit og frit, inklusiv fundamentet, når man vælger et nyt Kalmar fritidshus. Eksempelvis fra den nye Gilleleje-serie, som er topmoderne, men holdt i den oprindelige sommerhusstil fra 50'erne og 60'erne.

Klassisk, men topmoderne
Charmen ved et klassisk sommerhus er bevaret med Gilleleje-serien, som er tegnet af arkitekten Bjarne Lundbye og fås med 67, 82 og 96 m2 beboelse.

– Det er sortmalede træhuse, som har hvide, sprossede vinduer, gitterspær eller loft til kip. Den store forskel er, at nu får man den nyeste kvalitet af materialer og interiør, så huset er langt mere komfortabelt og energirigtigt, siger Lars Pedersen.

– Gilleleje-serien tilbydes også i en version med ensidig taghældning. Her har man samtidig mulighed for at vælge en facade med store vinduespartier og foldedør, hvilket giver størst muligt lysindfald.

Permanent udstilling og Åbent Hus
Kalmarhuset er med 11.000 huse over hele landet Danmarks mest solgte fritidshus. Flere modeller af Kalmar fritidshusene kan ses på de permanente udstillinger Fritids-byg i Blovstrød Plantage ved Allerød, Byggecentrum i Middelfart og ved fabrikken i Bramming.

Og der er løbende Åbent Hus arrangementer hos ejere af de populære fritidshuse, som er opført over hele Danmark i de sidste 45 år.

Læs mere her

tags: Danmark, 2013, Kalmar, Middelfart, energi, komfortabel,

mandag den 20. januar 2014

PCB skal behandles med omhu og omtanke

Bygningsminister Martin Lidegaard har netop fremlagt en kortlægning, der understreger, at PCB er et reelt og alvorlig problem, som vi nu også kender omfanget af
Klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard har netop offentliggjort tallene for indeklimamålingerne i bygninger med særlig fokus på PCB.

- For Dansk Byggeri er PCB-problemet vigtigt at forholde sig til seriøst og nøgternt på tre områder, nemlig i forhold til indeklima og sundhed, bygningsarbejdernes arbejdsmiljø og endelig i forhold til håndtering af PCB som affald, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Han bemærker, at ministeriet betoner, at PCB i forhold til indeklima kan vise sig som et mindre problem end først frygtet.

- Det er glædeligvis ikke helt så grelt, som først antaget. Men problemet har et omfang, der ikke kan eller må negligeres. PCB er angiveligt så udbredt, at det kræver opmærksomhed og overvågning, understreger Torben Liborius.

Når det handler om PCB som arbejdsmiljøudfordring for håndværkere, står det fast, at problemet er særdeles alvorligt.

- Desværre mangler vi metoder til en hurtig screening. Når op mod 60 skoler står med et problem, der betyder, at der bør gøres noget, må vi også være indstillet på at hjælpe kommunerne til at finde vej til en fremrykket renovering og eventuel bygningsudskiftning. Og når det sker, vil arbejdsmiljøudfordringen blive en stor del af denne bygningsopgave, siger Torben Liborius.

Endelig peger Dansk Byggeri på, at der er behov for fokus på PCB som affald. Kapacitet til både håndtering og bortskaffelse skal øges samtidig med, at viden om ikke alene PCB, men også andre farlige stoffer skal ind i overvejelserne. Dansk Byggeri vil i den forbindelse anbefale at inddrage Byggeriets Videncenter for Nedrivning og Affaldshåndtering i regi af DTI i udmøntningen af denne del problemet.

- Samlet set udgør PCB en opgave, der ikke kan fejes ind under gulvtæppet, men som kræver øget opmærksomhed og øgede økonomiske ressourcer. Det er glædeligt, at langt de fleste PCB-opgaver ikke behøver akut handling, men kan afvente løsning, til andre bygningsopgaver alligevel skal løses. Der er med andre ord ikke grund til hastværk, men behov for rettidig omhu, slutter Torben Liborius.

Læs mere her

tags: klimamål, politi, økonomi, overvågning, energi, arbejdsmiljø, miljø, kaffe,

Nu kan borgere få digital straffeattest

Rigspolitiet har givet adgang til, at borgere kan indhente en elektronisk straffeattest ved brug af nem-id. Det er en lettelse for både borgere og virksomheder, som står og skal ansætte, vurderer Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv har gennem de seneste år arbejdet på at få en elektronisk løsning til at indhente straffeattester til brug for de jobansøgere, hvor arbejdsgiver, som en del af den samlede vurdering af ansøgeren, kræver en straffeattest.

"Den elektroniske straffeattest vil udgøre en lettelse både for arbejdsgiverne og ansøgerne, idet parterne nu ikke længere skal vente på, at politiet får lavet attesten, og at ansøger får afhentet attesten på det lokale politikontor. Den elektroniske løsning gør det hurtigere og lettere for begge parter at få afklaret, om man vil kunne ansætte vedkommende, eller om der er behov for en yderligere dialog," siger Lars Alexander Borke, procesdirektør, Dansk Erhverv.

Han understreger dog, at straffeattesten kun bør udgøre en del af den samlede vurdering, når man ansætter en kandidat til et job.

Dansk Erhverv har deltaget i en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd (DKR), hvor man gennem de seneste to år har haft en løbende dialog med Rigspolitiet omkring indførelsen af den elektroniske straffeattest.

Projektet har desværre været udskudt nogle gange. Derfor er Dansk Erhverv meget tilfreds med, at løsningen nu er gennemført.

Bestilling af den elektroniske straffeattest er beskrevet nærmere på politiets hjemmeside: https://www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/privat_straffeattest/

Læs mere her

tags: direktør, politi, virksomhed, jobansøger, arbejdsgiver, borgerservice,

søndag den 19. januar 2014

Stor opbakning fra VVS-branchen ved DM i Skills

VVS-energiuddannelsen er stærkt repræsenteret, når der den 23.-25. januar afholdes DM i Skills (danske mesterskaber for lærlinge), hvor i alt 48 fag er med.
For at få afviklet mesterskabet blandt landets fire bedste lærlinge på VVS-energiuddannelsen har der været brug for bidrag fra branchens virksomheder, som har vist stor velvilje, når det gælder om at sikre sponsorater i form af både materialer, tøj, tegninger og gaver i forbindelse med konkurrencerne.

Følgende firmaer har bidraget som sponsorer til VVS-energiuddannelsens konkurrence:

Hovedsponsor:

• Brdr. Dahl

Øvrige sponsorer:

• Altech
• Alterna
• Novipro
• Worx
• Wavin
• Danfoss
• Rems
• Mascot

Hos TEKNIQ Installatørernes Organisation glæder man sig over den store opbakning.

- Skills er en helt enestående mulighed for at skabe større opmærksomhed omkring blandt andet VVS-energiuddannelsen. På den måde kan mesterskaberne forhåbentlig også være med til at tiltrække flere af de dygtige unge, vi har så hårdt brug for, hvis installationsbranchen skal fortsætte med at udvikle sig. I den forbindelse er det meget positivt, at så mange virksomheder fra VVS-branchen har valgt at bakke op om DM i Skills, siger underdirektør i TEKNIQ, Tina Voldby.

Fakta om DM i Skills

• Er det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.
• Der deltager omkring 260 unge.
• Fire af årets deltagere kommer fra VVS-energiuddannelsen.
• Ved den seneste udgave af Skills var der næsten 30.000 besøgende i løbet af de tre dage, mesterskaberne strakte sig over.
• Sideløbende med danmarksmesterskabet afholdes der også en stafet for en række hold bestående af 9. klasseselever.
• Der er gratis adgang til mesterskaberne, som afholdes i Gigantium i Aalborg den 23.-25. januar.

Læs mere her

tags: mesterskab, direktør, uddannelse, Aalborg, virksomhed, energi, erhvervsuddannelser, Danfoss, lærling, konkurrence, Fakta,

Trappefabrik kaster sig over industrilakering

VejleTrappen etablerer lakeringsafdeling, der også maler for andre håndværksvirksomheder.
I den ene ende af sin store lagerbygning på Rørhaven i Vinding har VejleTrappen netop etableret egen lakeringsafdeling med sprøjteanlæg til vandbaserede produkter, tørrerum samt alle nødvendige foranstaltninger som fx passende udsugning.

– Efter overtagelsen af JLH Trapper er der så meget malerarbejde, at vi med fordel kan udføre det selv. Dermed får vi også øget fleksibilitet og kortere leveringstider. To af vores folk er blevet uddannet i industrilakering, og ud over at male dele til egne trapper benyttes anlægget også til underleverandørarbejde. Eksempelvis lakerer vi dørkarme, fodlister, radiatorskjulere og vinduesbundstykker for andre håndværksvirksomheder, fortæller fabrikant, ingeniør Henrik Jensen fra VejleTrappen.

Fakta:

VejleTrappen, der er en del af Byggefirmaet Ove Jensen A/S, har mere end 30 års erfaring med at fremstille individuelt tilpassede trætrapper. Fabrik og showroom er beliggende i industrikvarteret i Vinding tæt ved motorvejsafkørsel Vejle S. Virksomheden er tilsluttet Dansk Trappefabrikant Forening samt Dansk Trappe Kontrol. www.vejletrappen.dk


Læs mere her

tags: Vejle, virksomhed, motorvej, fleksibilitet, Fakta,

lørdag den 18. januar 2014

God basis for infrastrukturinvesteringer i Aarhus

Vi skal bruge pengene, hvor der er størst trængsel - eller i øvrigt et godt erhvervsmæssigt grundlag for at fremme erhvervsudvikling gennem forbedring af infrastrukturen. Danske Anlægsentreprenører fokuserer på at fremme investeringerne i de mest trængte byområder.
Anbefalingerne i Produktivitetskommissionens analyserapport om infrastruktur har vakt stor opmærksomhed. Danske Anlægsentreprenører hæfter sig ved, at den nylige afrapportering fra Produktivitetskommissionen anbefaler, at investeringerne prioriteres efter størrelsen af investeringens samfundsøkonomiske afkast.

- Det betyder, at investeringer i områder med trængsel og i korridorer med meget trafik bør prioriteres, og det må få beslutningstagerne i de større byområder til at vejre morgenluft for løsningen af de trafikale problemer, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske anlægsentreprenører under Dansk Byggeri og fortsætter:

- Det giver god mening, at lade trængsel være en vigtig faktor, når investeringerne i infrastruktur skal prioriteres. Ser vi fx på Aarhus, så er konklusionen i den seneste opgørelse fra navigationsfirmaet TomTom, at forsinkelserne på bilturene i Aarhus er de største blandt 14 nordiske byer - kun overgået af Stockholm og Oslo.

Produktivitetskommissionen understreger i sin analyserapport, at terminaler - herunder havne - er et vigtigt forbindelsesled mellem transportformerne. Derfor har de betydning for produktiviteten, fordi de muliggør international handel, men en vigtig forudsætning er, at der samtidig er gode forbindelser til og fra terminalerne.

- Aarhus Havn er så betydningsfuld, at den af EU er udpeget som en del af det centrale netværk af terminaler. Men en væsentlig forudsætning for havnens betydning som knudepunkt for containertrafik er gode forbindelser til og fra havnen. Derfor skal Marselis-tunnelen ikke blot ses som et vejprojekt med den værdi det indebærer, men som et projekt der også har afgørende betydning for udviklingen af havnen og det øvrige erhvervsliv i Aarhus. Det øger unægtelig værdien af den investering, siger Niels Nielsen og henviser samtidig til, at Marselis-tunnelen også skal sikre trafikafviklingen til og fra færgeforbindelsen over Kattegat.

- Vi skal med andre ord ikke ryste på hånden og se snævert på investeringer, når vi taler om områder som København, Aarhus og andre større byområder med trængselsproblemer og behov for at sikre deres potentiale som centrum og knudepunkt for væsentlige dele af erhvervslivet, slutter Niels Nielsen.

Læs mere her

tags: København, direktør, økonomi, EU, Stockholm, kommissionen, penge, erhvervslivet, produktivitet, samfundsøkonomi, Oslo, byområder, erhvervsudvikling,

GPS sporing til ethvert formål

Beskyt dine værdier med GPS overvågning, der giver klar besked med hvor enheden befinder sig.
I en stadigt mere globaliseret verden, er der stadig flere ting der ændrer sig. Det gælder både på indlysende områder, såsom lettere adgang til internationale rejser, men det gælder også på langt mindre indlysende områder som øget tyveri på grund af åbne grænser.

I Kongens Lyngby ligger TrackMe, en virksomhed som i 2002 begyndte at beskæftige sig med Online GPS-sporing, for at fylde et stadigt voksende behov i markedet. Hos TrackMe opdagede man blandt andet en tendens hos forsikringsselskaberne der var begyndt at kræve, at biler, erhvervskøretøjer, både og meget andet, blev udstyret med GPS trackere.

Igennem de senere år er en anden tendens begyndt at brede sig. Det er behovet for GPS-sporing af børn og ældre. Behovet er skabt i en verden hvor alle bliver stadigt mere mobile og åbne grænser, i en hvis udstrækning, skaber utryghed i familier rundt omkring i landet.

Vi har alle hørt om de, efterhånden gentagne, episoder hvor seniorborgere er forsvundet sporløst. Nogen gange i nedtrykt tilstand, andre gange på grund af demens eller lignende. Med GPS-sporing kan det sikres, at 'bedste' ikke bliver væk – i hvert fald ikke længe. Da man blot logger ind på sin konto på TrackMe, og der kan se den nøjagtige position, hastighed og retning.

Samme tankegang gælder når vi snakker børn, både små børn og teenagere. Blandt de mest velkendte sager er naturligvis britiske 'Maddy', som forsvandt fra forældrenes lejlighed under en ferie i Portugal. Den dag i dag, er Maddy stadig ikke fundet, havde hun haft en GPS sporingsenhed som TM2 eller TM10 fra TrackMe, så havde hun været fundet så snart, som forældrene opdagede hendes forsvinden.

Derfor gik TrackMe i gang med at udvikle et omfattende system til den store potentielle kundeskare. Systemet er i dag i drift, med stor succes, og det in-house udviklede GPS-sporingssystem kan konstant tilpasses til markedets skiftende behov. Samtidig giver systemet mulighed for at man kan skræddersy meget kundespecifikke løsninger – til alles glæde!

TrackMe anvender endvidere også helt egne servere, som alle kører med den bedste software til at sikre personlige data ikke falder i de forkerte hænder. Det betyder at alle positionsdata altid er helt krypterede og ubrugelige for alle andre end dem der er tiltænkt at have adgang til dem.

Ydermere er alle GPS produkterne registreret hos Forsikring og Pension, hvilket betyder at de lever op til alle de krav der er fremsat af forsikringsselskaberne i Danmark.

GPS-sporing kan hjælpe i mange situationer, selv de mest utænkelige! F.eks. anbefaler Dansk Byggeri og 3F, GPS-sporing som et redskab, der på kort sigt, kan forbedre virksomhedens bundlinje, med helt op til 35%. Dette kan lade sig gøre, da man på denne måde kan udnytte sine ressourcer bedre, samt eliminere misbrugen af virksomhedens biler.

Læs mere her

tags: Danmark, 2002, Lyngby, 3F, forsikringsselskab, virksomhed, overvågning, Portugal, M1,

fredag den 17. januar 2014

Århusiansk vækstvirksomhed udfordrer den traditionelle belysningsbranche

Chromaviso holder fast i brugernærheden - og insisterer på at "innovativ" ikke er noget, man siger, men noget man gør. Resultatet taler sit eget sprog.
Siden 2006 har Chromaviso markeret sig som en utraditionel spiller på markedet for belysning i sundhedssektoren. Udgangspunktet var konceptet "Ergonomisk lys", der udsprang af et brugerdrevent behov for funktionel belysning på operationsstuer – udviklet i tæt samarbejde med overlæge Jesper Durup fra Odense Universitetshospital. Chromaviso videreudviklede produktet, fik patent på konceptet og satte Ergonomisk Lys i produktion. I dag findes mere end 300 installationer med Ergonomisk Lys over hele landet på operations- og endoskopiafdelinger og indenfor billeddiagnostik. Men det var kun begyndelsen.

Ergonomisk Døgnrytmelys for bedre trivsel
Næste skud på Chromaviso stammen er "Ergonomisk Døgnrytmelys", der har bred anvendelse inden for sundhedssektoren og alle andre steder, hvor mennesker arbejder døgnet rundt. Ergonomisk Døgnrytmelys er bygget op omkring særlige lysarmaturer, der er programmeret til at følge døgnets rytme. Med Ergonomisk Døgnrytmelys normaliseret både patienternes og personalets døgnrytme, hvilket virker behandlingsstimulerende og har positiv effekt på personalets trivsel. I 2013 er der etableret omkring 80 sengepladser med Ergonomisk Døgnrytmelys - og nye ordrer tikker løbende ind. Lyskonceptet er endvidere del af et nyt sansestimulerende koncept Curavivo.

Åben innovation er vejen frem
"Vi er drevet af entusiasme og nye innovative måder at gøre tingene på", fortæller Anders Kryger, administrende direktør i Chromaviso og fortsætter: "Vi er tæt på brugerne og tager udgangspunkt i deres behov. Dialog og lydhørhed er omdrejningspunktet. Samtidig er vi en vidensbaseret virksomhed, der målretter vores kommunikation, så den er relevant og vedkommende. Vi er stærke på rådgivning og individuelle løsninger. For os handler innovation om at gå utraditionelt til værks – og at have noget på hjertet. I Chromaviso drives vi af, at forstå lysets betydning for mennesker - og vi ønsker skabe optimale forhold for patienter og personale gennem nytænkende lysdesign. Vi har vores daglige gang blandt det kliniske personale på hospitalerne og er specialiseret i at forstå og omsætte deres komplekse behov til enkle og anvendelige lysløsninger med stor brugertilfredshed".

Fremtidens vækst
Senest har Chromaviso fået kontrakt på levering af Ergonomisk Døgnrytmelys til et nyt psykiatribyggeri i Åbenrå. Samtidig er der interesse for det banebrydende lyskoncept indenfor andre områder blandt andet ældreplejen. Med mange hundrede installationer på skandinaviske hospitaler er både Ergonomisk Lys og Ergonomisk Døgnrytmelys i dag anerkendte belysningsstandarder - og lyskoncepteterne er genstand for stor opmærksomhed fra udenlandske hospitaler.
Chromaviso er en del af det nye vækstmiljø omkring Århus Universitetshospital Skejby, hvor også MTIC MedTec Innovation Center holder til. Frem til 2015 arbejder Chromaviso sammen med Aarhus Universitetshospital og Glostrup Hospital på at videreudvikle den eksisterende evidensbaserede viden omkring døgnrytmelys. Markedsmodningsfonden har bevilliget 5,3 Mio kr. til projektet.

###

Chromaviso er en vidensbaseret virksomhed med speciale i unikke lyskoncepter til sundhedssektoren. Vores innovation har stærkt afsæt i forskning og know-how på området og sker i tæt samarbejde med brugerne og forskningsmiljøet. Med mange hundrede installationer på skandinaviske hospitaler er både Ergonomisk Lys og Ergonomisk Døgnrytmelys i dag anerkendte belysningsstandarder.

Læs mere her

tags: hospital, Aarhus Universitet, direktør, Århus, 2013, Odense, Glostrup, virksomhed, overlæge, 2006, sundhedssektoren, skandinavisk, kommunikation, sprog, innovation, miljø, Skejby,

KASTRUP A/S nomineret til Byggeriets Miljøpris

KASTRUP A/S er nomineret til Byggeriets Miljøpris ved dette års fagmesse, der afholdes i Fredericia fra d. 25. til d. 28. februar 2014.
Produktet der er nomineret til den flotte pris er det nye miljøvenlige og støjdæmpende russervindue, der er særligt efterspurgt i større byer, hvor beboerne kan være generet af støj fra stærkt trafikerede områder.

KASTRUP A/S er nomineret til dette års Miljøpris med deres støjdæmpende og ikke mindst miljøvenlige russervindue. En pris der uddeles ved den store fagmesse for byggeri, kaldet Byggeri '14. Miljøprisen er blot én blandt flere priser, der uddeles til dette arrangement, her uddeles nemlig også priser som Energiprisen og Klimaprisen. Messen afholdes i Fredericias Messe C fra d. 25. til d. 28. februar 2014.

- Vi er utroligt stolte over, at være nomineret til dette års miljøpris, ikke mindst på grund af vores unikke produkt, der både er miljøvenligt og gavner indeklimaet, siger direktør Lasse Kastrup.

Et russervindue med gode egenskaber
Et russervindue er en gammel opfindelse, som oprindeligt stammer fra Vinterpaladset i Sct. Petersborg. Vinduet dæmper støj, fra eksempelvis trafik, selvom det er åbent – samtidig holder det på varmen. Vinduet består af to sammenbyggede vinduer, hvor det yderste kan åbnes i et felt forneden og det inderste i et felt foroven. Støjen kan dermed ikke komme direkte ind i rummet, men dæmpes på vejen mellem de to lag glas fra den ene åbning til den anden. Hos Kastrup har man valgt, at videreudvikle på den gamle løsning, så den passer til nutidens behov for moderne vinduer, med en støjdæmpende og energibesparende effekt.

Den stigende efterspørgsel på netop russervinduet, skyldes blandt andet, at flere større byggeprojekter foregår i stærkt trafikerede områder, hvor mange er generet af støj fra trafikken. Denne løsning bevirker, at beboerne kan lufte ud i deres bolig, uden yderligere gener fra trafikken. Derfor er støjdæmpende vinduer ofte et krav ved nyere byggerier og en rigtig god idé, forklarer Lasse Kastrup.

Vores russervindue opfylder selvfølgelig kravene til nomineringen, som blandt andet siger, at produktets materiale skal være genanvendeligt. Vi genanvender både komposit, aluminium og glas så vidt muligt. Alle vores kompositrester sendes til Tyskland, hvor det genanvendes til nye vinduesprofiler. Den komposit vi anvender, har tilmed opnået Dansk Indeklima Mærkningen, forklarer Claus Andersen, Fabrikschef KASTRUP A/S.

Oplev russervinduet på Byggeri '14
Alle kan se russervinduet på KASTRUPs stand på Byggeri '14. Her vil vi samtidig præsentere en ny skydedør samt en ny vinduestype. Vinderen af Miljøprisen kåres på messen. Dato og tid er endnu ikke fastsat, men interesserede kan holde sig informeret på www.kastrupvinduet.dk.

Fakta boks
KASTRUP A/S er en dansk familiejet virksomhed, der producerer vinduer og døre på tre vestjyske vinduesfabrikker i henholdsvis Skive, Holstebro og Vildbjerg.


Læs mere her

tags: Tyskland, direktør, Kastrup, Holstebro, trafikken, virksomhed, nominering, energi, Fredericia, Skive, miljøvenlig, miljø, Indeklima, 2014, miljøvenligt, Fakta,

torsdag den 16. januar 2014

KT erhvervsbyg A/S vinder licitation for større international virksomhed

Virksomheden R82 bygger nyt færdigvarelager og administration for et tocifret millionbeløb. R82, som har hovedsæde i Gedved, er i vækst og har i dag afdelinger i 9 lande og distribution i hele 30 lande. KTerhvervsbyg A/S har vundet licitationen af virksomhedens nye lager- og kontorbyggeri og vil i samarbejde med arkitekt Jørgen Lundsgård og Drias rådgivende ingeniører A/S levere det færdige bygger
R82 projektet er en oplagt opgave for KTerhvervsbyg A/S, der er specialiseret i totalentrepriser til industri-,detail- og domicilbyggerier. Per Henriksen, Partner i KTerhvervsbyg A/S fortæller: "R82 er et byggeri som på alle måder lægger sig op af vores kernekompetencer indenfor erhvervsbyggeri. Vi har naturligvis vundet licitationen med en skarp pris – og lidt på tidsplanen, men vi har mere at tilbyde end det. Vi ser os selv som en sparringspartner gennem alle byggeriets faser og vores enkle tilgang og vores evne til at koble vores egne og vore samarbejdspartneres viden sammen i en samlet løsning, vil komme bygherre til gode gennem hele processen og i sidste ende sikre kvaliteten. På den måde vil R82 drage nytte af vores mange års know how indenfor erhvervsbyggeri – og ikke mindst vores stærke netværk af leverandører" Det nye færdigvarelager og kontor vil stå færdigt til marts 2014. Og i R82 glæder man sig. Fabrikschef Ernst Kildegård fra R82 fortæller:

"De nye lagerfaciliteter vil give R82 muligheden for helt eller delvist at centralisere udvalgte lagervarer i Gedved. Ved at hjemtage lagervarer fra lejet lagerplads i udlandet, optimerer vi vores lagerstyring og får en mere smidig proces. Det betyder i sidste ende en forbedret service til vores kunder. Vi vil med de nye lagerfaciliteter i Gedved også få mulighed for at modtage containere direkte fra Østen, hvilket styrker vores reaktionsevne og giver os mindre håndtering og transport."

Hos KTerhvervsbyg er det ikke et særsyn, at danske produktionsvirksomheder vælger at bygge nye eller renovere domicil- og lagerfaciliteter fremfor at benytte sig af udenlandske faciliteter. "Finanskrisen har gjort det vigtigere for erhvervslivet end nogensinde at levere en høj kvalitet og en hurtig service. –Og det kræver de rigtige rammer og en optimeret logistik" slutter Per Henriksen fra KTerhvervsbyg A/S

Læs mere her

tags: Finanskrise, udland, virksomhed, erhvervslivet, 2014,

32.000 arbejdspladser på skinner

Aftalen om en moderne jernbane, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Enhedslisten, betyder ikke blot en vigtig styrkelse af den kollektive transport, men aftalen giver også beskæftigelse til 32.000 i anlægsperioden.
"En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden.dk" bliver et ganske omfattende anlægsarbejde med elektrificering af hovedstrækningerne og realisering af timemodellen. De mange anlægsarbejder, som aftalen fører med sig, vil betyde en markant styrkelse af den kollektive trafik.

- Investeringer i baneinfrastruktur betyder, at flere vælger tog frem for andre transportformer. Derfor er aftalen om Togfonden vigtig, hvis man vil have flere flyttet fra bilen over i den kollektive trafik, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

Transportministeriet har peget på, at der i områder med en god kollektiv trafikbetjening vil kunne ske en vis overflytning af de bilrejser, der ellers vil blive opgivet på grund af trængsel på vejene.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at man kun får det optimale udbytte af investeringerne i kollektiv trafik, hvis de forskellige trafikformer spiller godt sammen. Derfor er det vigtigt, at aftalen om Togfonden også indeholder en pulje til parkering, så det bliver attraktivt at skifte fra bil til tog, siger Niels Nielsen.

Danske Anlægsentreprenører vurderer, at den samlede beskæftigelse fordelt over hele anlægsperioden bliver på 32.000 arbejdspladser.

- Aftalen om Togfonden skønner vi vil betyde en samlet beskæftigelse for 32.000 fordelt over hele anlægsperioden. Det er vigtigt for branchen, at man kan se frem til en aktivitet af et omfang, der giver virksomhederne mulighed for at fastholde og udvikle de kompetencer, der er så vigtige for konkurrenceevnen i en stadig mere og mere globaliseret verden, siger Niels Nielsen.


Læs mere her

tags: direktør, Enhedslisten, bilen, Dansk Folkeparti, regeringen, virksomhed, regering, beskæftigelse, konkurrence, Transportministeriet,

onsdag den 15. januar 2014

Er dit projekt 25.000 kroner værd Boligfonden Kuben uddeler støttekroner til talentfulde unge

Du kan nå at få del i puljen! Er du talentfuld studerende eller nyuddannet indenfor arkitektur eller håndværk, kan du søge. Boligfonden Kuben har netop udsendt pjecer til studerende på landets uddannelsesinstitutioner. Det glade budskab er, at fonden nu for andet år i træk uddeler økonomisk støtte til talentfulde studerende og nyuddannede indenfor håndværk, tekniske og akademiske uddannelser.
Baggrunden for Spirekasse-projektet er, at det sprudler af ideer og nytænkende løsninger blandt de studerende og nyuddannede unge. Værdifulde ideer, som Boligfonden frygter går tabt, fordi de studerende mangler støtte og den økonomiske håndsrækning, der kan hjælpe ideerne på vej.

25.000 kroner per projekt:
Boligfonden Kuben har som første skridt afsat 300.000 kroner til Spirekassen årligt. Derudover har man reserveret midler til mentorordning og rådgivning til Spirekasse-deltagerne. Den økonomiske støtte, som uddeles i marts 2014, vil maksimalt dreje sig om 25.000 kroner per projekt.

Gøsta Knudsen, bestyrelsesformand, Boligfonden Kuben, opfordrer de unge:
"Jeg glæder mig til at modtage en bred vifte af nytænkende, skæve og innovative ideer. Det er vigtigt at understrege, at der er højt til loftet i Spirekasse-projektet. Det vil sige, at vi gerne ser eksperimenter og prototyper blandt ansøgningerne. Skal du starte egen virksomhed eller har du opfundet et nyt bæredygtigt tekstil kan du også komme i betragtning."

Thomas Holm Jørgensen deltog i Spirekasse-projektet i 2013. Han siger:
"Det er en stor fordel, at det er så nemt at ansøge. Jeg skal bruge støttekronerne fra Spirekassen til at tage patent på mit produkt i udlandet".

MUVME design, v. Vibeke Trolle Trolle & Mette Birk, modtog støtte til deres stelserie "Kofoed". De har haft stort udbytte af støtten:
"Spirekassens støtte har betydet meget for os. Vi har brugt pengene til advokat, revisor, grafisk design & til vores website."

Hvem kan søge:
Talentfulde studerende og nyuddannede indenfor en faglig bredde der håndværket, de tekniske og akademiske uddannelser.

Hvornår kan du søge:
Du kan ansøge NU og frem til den 20. Februar 2014.

Så let og enkelt er det at søge:
Du ansøge elektronisk her: www.boligfonden.dk. Ansøgningen må maksimalt fylde et A4 ark.
Der er ingen skrappe krav til ansøgningens opsætning og der bliver ikke set skævt til stavefejl. Det der tæller er, at din idé har potentiale!

Har du brug for assistance til ansøgningen, er du velkommen til at kontakte Boligfonden Kuben på fonden@boligfonden.dk.

Formidling er et must:
Løbende formidling af de realiserede ideer og spændende processer er et must, der skal være med til at brande fonden og give projekterne merit. I efteråret 2014 afholder vi Boligfonden Kubens årlige faglige workshop: MASTER CLASS, hvor Spirekassens talenter fremlægger deres ideer og foreløbige resultater. Vi inviterer fagfolk, investorer med risikovillig kapital, regionernes væksthuse og Dansk Vækstkapital.

Bedømmelse
Ansøgningerne vurderes af Boligfonden Kubens bestyrelse den 1. marts 2014. Derefter får de heldige Spirekasse-deltagere overrakt priserne d. 7. marts 2014.

Boligfonden Kuben
Vil du vide mere om Boligfonden Kuben kan du gå ind på www.boligfonden.dk eller kontakte sekretariatet på fonden@boligfonden.dk.

Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, 2013, bestyrelsesformand, udland, virksomhed, penge, mentor, mentorordning, studerende, uddannelsesinstitution, investor, nyuddanned, 2014,

Mindre støj og mere varme med smukke forsatsvinduer

image description
Ny type fortsatsvinduer fra Bøjsø lukker støjen ude og sparer samtidig på varmeregningen
Nu er det let at forbedre de mange boliger, der i dag stadig kun har ét lag glas i vinduerne eller termoruder af lidt ældre dato. En ny type forsatsvinduer fra Bøjsø sikrer mod unødvendigt varmetab og giver samtidig en helt anden livskvalitet, når man bor i et område med støj fra stærkt trafikerede veje eller larmende byggepladser. For nu kan støjen mere end halveres, fordi de nye forsatsvinduer har specielt, lyddæmpende glas.

Rigtige vinduer, der kan åbnes
Man har tidligere prøvet at løse problemet ved at montere en fast ramme med en akryl-plade eller glas på den indvendige side af vinduet. Det hjælper stort set kun på varmetabet og giver oveni et nyt problem, da man ikke kan åbne vinduet og lufte ud. Resultatet er et dårligt indeklima og dugdannelse mellem vindue og plade.

– Det er løst med vores nye forsatsvinduer, som er "rigtige" vinduer, fortæller Bøje Sørensen fra Bøjsø vinduer og døre. – De monteres også på den indvendige side, men rammerne kan åbnes, så man let kan åbne det eksisterende vindue.

Håndværk efter mål og i boligens stil
– Valg af forsatsvinduer er lige så vigtigt, som når man bestemmer sig for andre vinduer. De skal passe til boligens stil. Derfor er der gjort meget ud af design og kvalitet, understreger Bøje Sørensen.

De nye forsatsvinduer fremstillet med profileringer og trædimensioner, der passer til de gamle vinduer. Rammerne hænger på små hvide hængsler og åbnes/lukkes midt på med et elegant messinggreb.

– Det er ægte håndværk, som fremstilles efter mål. Samtidig udformes forsatsvinduerne, så deres glasarealer matcher boligens øvrige vinduer.

Koblede vinduer også en mulighed
Det vil også være attraktivt for mange at udskifte de eksisterende vinduer med nye, koblede Triowood-vinduer. Her er forsatsvinduet integreret i den samlede vindueskonstruktion, der opfylder 2015-kravene til energioptimering og varmeisolering. Samtidigt bevares vinduets oprindelige udseende og husets arkitektoniske linjer.

Læs mere her

tags: energi, livskvalitet, stemmer,

tirsdag den 14. januar 2014

OBH ansætter ny regionschef til sjælland

Per Sander Dyreborg tiltræder den 15. januar 2014 en stilling som regionschef Sjælland i OBH Rådg. Ingeniører A/S.
Per Sander Dyreborg tiltræder den 15. januar 2014 en stilling som regionschef Sjælland i OBH Rådg. Ingeniører A/S.

Per Sander Dyreborg får det overordnede ansvar for at lede og udvikle OBHR's aktiviteter på Sjælland, sammen med kollegaerne på kontoret i Ballerup, hvor flere kunderelationer og øget synlighed skal skabe markant og lønsom vækst.

Han har 20 års erfaring fra ejendoms- og byggebranchen og kommer aktuelt fra en stilling som markedschef ved MT Højgaard, men har tidligere været ansat ved Lind & Risør og NCC.

Læs mere her

tags: Sjælland, OB, Ballerup, Højgaard, NCC, 2014,

Færre beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen

I alle fire kvartaler i 2013 var der færre beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed end i de samme kvartaler i 2012. I 2013 som helhed var der beskæftiget 144.100 arbejdere, funktionærer og mestre, hvilket er 500 færre end i 2012. Det svarer til et fald på 0,3 %
Faldet i Danmarks Statistiks byggebeskæftigelse afspejler med al tydelighed, at dansk økonomi har stået stille i 2012 og 2013.

Det siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, og han forklarer videre, at den sæsonkorrigerede stigning i beskæftigelsen ved bygningsreparation fra 3. til 4. kvartal 2013 formentlig er et resultat af stormvejseffekten fra "Allan" i oktober.

- Der har uden tvivl været mange arbejdere, som har været beskæftiget med at udbedre skader efter stormen i oktober. Byggebeskæftigelsen opgør imidlertid antallet af personer og ikke antallet af overarbejdstimer. Hertil kommer, at nogle af de mest presserende udbedringer efter stormen sker ved at flytte mandskab fra igangværende projekter, som dermed bliver midlertidigt neddroslet. Disse to forhold forklarer, at stigningen i beskæftigelsen trods alt var begrænset til 1.000 personer.

- I efteråret 2012 var der i øvrigt også ekstraordinært mange beskæftigede ved bygningsreparation, men dengang skyldtes den ekstraordinære høje aktivitet, at alle troede, at BoligJobordningen ville ophøre med udgangen af 2012, fortæller Finn Bo Frandsen.

Dagens tal for byggebeskæftigelsen peger således på, at der desværre ikke umiddelbart er udsigt til et konjunkturbetinget opsving. Den samlede bygge- og anlægsaktivitet vil dog i det kommende år blive holdt oppe af de mange politiske aftaler om projekter, som vil virke stabiliserende på den samlede bygge- og anlægsaktivitet.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, 2013, Danmarks Statistik, storm, 2012, virksomhed, beskæftigelse,