torsdag den 31. december 2015
Flere unge har fået en læreplads
I takt med at der kommer mere gang i hjulene, stiger antallet af lærepladser også. Ti procent flere end sidste år har indgået en aftale om en læreplads som fx murer, snedker eller struktørDanmark er ved at komme op i fart, og det samme gør sig gældende for antallet af lærepladser. I årets første ti måneder er der indgået ti procent flere uddannelsesaftaler end på samme tidspunkt sidste år, viser tal fra Dansk Byggeri og Undervisningsministeriet. Det er særligt inden for fagene murer og snedker, hvor der er kommet flere lærepladser.
- Vi har haft nogle hårde år, hvor mange håndværksmestre har været nødt til at sige farvel til gode medarbejdere, og det betød selvfølgelig også, at det var svært at have både opgaver og økonomisk overskud til at ansætte lærlinge. Men viljen er der, og derfor ser vi nu en stigning, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
En del af stigningen skyldes, at der bliver indgået flere aftaler om korte lærlingeforløb frem for forløb, der dækker hele uddannelsesforløbet.
- De hårde kriseår har slidt på virksomhederne, og de er blevet mere forsigtige i forhold til at binde sig for flere af år af gangen. Men så længe de fortsætter med at tage lærlinge ind, så er det i praksis lige meget, om det er på en kort eller lang aftale, siger Louise Pihl.
I alt har 11.700 elever i øjeblikket en læreplads i en virksomhed inden for byggeri eller anlæg, mens 1.400 er i skolepraktik.
- Langt de fleste af eleverne i skolepraktik kommer senere i forløbet ud i en virksomhed. Så fordi det ikke lykkedes i første omgang, betyder det bestemt ikke, at løbet er kørt, siger Louise Pihl og tilføjer:
- Det er godt, at der igen bliver indgået flere uddannelsesaftaler, men vi er ikke i mål. Endnu flere skal have en læreplads, for vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte. Derfor skal vi sikre, at flere unge vælger at blive håndværkere, og at virksomhederne har gode vilkår for at tage lærlinge. Så kommer der flere lærepladser. Og det er klart, at håndværksmesteren skal have noget at lave, hvis han skal ansætte en lærling eller tre, siger Louise Pihl.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, økonomi, uddannelse, virksomhed, skolepraktik, Undervisningsministeriet, lærling,
Rens tagrenden og tjek kloakken, inden sneen falder igen
Det milde vejr er en god anledning for boligejerne og virksomheder til at forebygge vandskader. Du kan selv tjekke det meste, fortæller aut. kloakmester Niels Hansen fra Klingenberg Anlæg og Kloak, der ofte må rykke ud, når først skaden er sket.Trods de gamle sagn og romantiske forestillinger om højtiden, er det de færreste, der oplever en hvid jul. Sådan har det også været i år, hvor det trods det store snefald i starten af december igen har været mere grønt end hvidt, når man kiggede ud af vinduerne i juledagene.
Men uanset om man tror på, at de varme og grønne vintre skyldes menneskeskabte klimaforandringer eller der er andre årsager, så er det et faktum, at der kommer større og større nedbørsmængder i Danmark. Og vandet skal ledes effektivt væk for ikke at skabe oversvømmelser i kældre eller andre skader på bygninger.
- I mange tilfælde skyldes oversvømmelserne misligholdte kloakker, der ikke kan håndtere den store mængde vand, fortæller aut. kloakmester Niels Hansen fra Klingenberg Anlæg og Kloak i Karlslunde.
Mange årsager til oversvømmelser
Året rundt rykker virksomheden ud til private boligejere, virksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner for at rense kloakker, tagrender og tagnedløbsbrønde, der er fyldt med blade og affald. Mange kældre bliver nemlig oversvømmet, når vandet bliver ledt tilbage i rørene og op gennem afløbet, fordi kloakken ud på vejen ikke kan nå at lede regn- eller smeltevandet hurtigt nok væk. Det kan skyldes defekte og sammenfaldne rør, fyldte tagnedløbsbrønde eller andre årsager.
- Det er heller ikke altid, at renholdte tagrender og brønde er nok. Nogle gange er det en god idé at installere et højvandslukke, der forhindrer det sorte og beskidte vand i at stige op i kælderen gennem kloakristen. Andre gange er det nødvendigt at etablere et omfangsdræn, der kan aflede vandet inden det kommer for tæt på bygningen, fortæller Niels Hansen.
Man kan tjekke meget selv
Selvom det kræver professionel rådgivning at finde den rigtige løsning til den enkelte ejendom, så understreger Niels Hansen, at mange oversvømmelser og skader kan reduceres eller helt undgås, hvis man løbende forebygger selv.
- Det er vigtigt, at tagrender er fri for blade og grene, og at brønde og riste ikke er fyldt med blade, sand og jord, der forhindrer vandet i at blive ledt helt væk fra ejendommen, siger Niels Hansen, som understreger, at det er vigtigt, at man bruger de rigtige redskaber, når man skal rense eksempelvis en tagnedløbsbrønde, og at man ved, hvad man skal gøre, så man ikke risikerer at gøre skade på installationerne.
Søg professionel hjælp hvis du er i tvivl
- Hvis man er i tvivl, bør man kontakte den autoriserede kloakmester, der har det rigtige udstyr til opgaven og ved, hvad man konkret kan gøre på sin ejendom for at reducere risikoen for ubehagelige overraskelser, når monsterregn sætter ind eller smeltevandet fra sneen skal ledes væk fra ejendommen, lyder opfordringen fra Niels Hansen.
Klingenberg Anlæg & Kloak ApS er medlem af Dansk Byggeri og arbejde udført for private er derfor omfattet af Dansk Byggeris garantiordning.
Tips fra kloakmesteren:
Det er vigtigt, at tagrenderne renses for blade. Gerne om efteråret efter løvfald men tjek løbende. Der kan ske store skader på bygningens tagkonstruktion, hvis ikke vandet kan ledes væk.
Tjek brønde og tagnedløbsbrønde for sand, jord og blade mindst en gang årligt. Tagnedløbsbrønde er en slam- og sandfangsbrønd, der opsamler regnvand og er tilsluttet afløbssystemet eller en faskine.
Dæksler / riste og karme skal holdes fri og renholdes, stryges eventuelt med kold asfalt én gang årligt.
Dækslet monteres omhyggeligt på brøndene, så de ikke bliver fyldt med jord, sand eller lignende.
Bliver tagnedløbsbrønden også benyttet som overfladebrønd med rist, skal man være opmærksom på, at brøndens slam- og sandfang hurtigere fyldes, og skal dermed renses oftere.
Oprensning af tagnedløbsbrønde kan udføres med en såkaldt "kloakrenser" eller slamsuger.
Kontakt din lokale kloakmester, hvis du er i tvivl. De har det rigtige udstyr, som ikke skader ved oprensning og eventuel spuling.
Kilde: Kloakmestrenes Kvalitetskontrol og Klingenberg Anlæg & Kloak, Karlslunde
Læs mere her
tags: Danmark, boligejere, december, boligejer, roman, virksomhed, klimaforandringer,
onsdag den 30. december 2015
100 millioner til kommunekasserne i yderområderne
Det er svært for mange af landets yderområder at få råd til både plejehjem, idrætshal og gode børnehaver. Men der ligger næsten 100 millioner kroner ekstra til kommunekasserne i landets 24 yderkommuner, hvis de sender deres tekniske opgaver i udbud.Når folk flytter fra landet og til de større byer, bliver der færre til at betale til kommunekassen, og dermed også færre kroner at drive børnehaver, plejehjem og svømmehaller for. Men der er brug for et plejehjem, og hullerne i vejene skal også lappes, selvom der bliver færre indbyggere. Heldigvis er der flere muligheder for at få skattekronerne til at række længere i de kommuner, hvor befolkningstallet går tilbage.
En analyse fra Dansk Byggeri viser, at landets 24 yderkommuner tilsammen kan spare 98,8 millioner kroner om året, hvis de sender opgaver som snerydning, græsslåning eller pedelarbejde i udbud.
- Det svarer i gennemsnit til lidt over fire millioner per kommune, og i en tid hvor kommunalbestyrelserne kan bruge lang tid på at snakke om besparelser helt ned på 50.000 kroner eller mindre, så er det en pæn pose penge, som kommunerne får til rådighed uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Morten Kamp Thomsen og uddyber:
- Hvis vi omregner det til varme hænder, så svarer det i runde tal til, at hver af de 24 yderkommuner har råd til fx 13 ekstra pædagogmedhjælpere. Pengene kan også bruges på at lappe huller i vejene eller noget andet, som kommunen har behov for. Og her taler vi altså kun om den gevinst, som kommunerne kan høste ved at udlicitere på de tekniske områder.
Ifølge Danmarks Statistik flyttede 51.787 sidste år fra de 24 yderkommuner, mens kun 38.446 pakkede flyttebilen og kørte mod yderkommunerne for at slå sig ned. Det vil sige, at hver af de 24 kommuner i gennemsnit mistede 550 borgere alene sidste år.
- Kommunerne i yderområderne står med en udfordring, som de ikke kan ignorere, og som desværre heller ikke ser ud til at ændre sig. Selvom skatteindtægterne falder, så er kommunerne nødt til at opretholde et vist serviceniveau for forsat at være attraktive steder at bo. Udlicitering er en måde, hvorpå kommunerne kan få råd til mere, mener Morten Kamp Thomsen.
Læs mere her
tags: Danmark, bilen, politi, Danmarks Statistik, penge, plejehjem, børnehave,
fredag den 25. december 2015
Vestjylland bider hovedstaden i haserne
Hovedstaden har længe haft mest gang i økonomien, men nu viser nye tal, at Vestjylland vækster lige så meget som København. Også virksomhederne i Sydjylland og Nordjylland har godt gang i kedlerne, mens der er mere stille på Bornholm og i NordsjællandOrdrebogen er blevet tykkere, og de vestjyske virksomheder vækster i ligeså høj fart som dem i København og omegn. Også Østjylland, Nordjylland og Sydjylland er oppe i gear, mens Bornholm og Nordsjælland endnu ikke har vundet det tabte under finanskrisen tilbage. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.
Både i København og Vestjylland producerer virksomhederne 11 procent mere end de gjorde for fem år siden. I Nordjylland, Sydjylland og Østjylland ligger fremgangen på mellem tre og fem procent.
- Det er ikke kun er hovedstadsområdet, der er på rette kurs. Alle dele af Danmark er i fremgang, men der er selvfølgelig forskel på, hvor meget de vækster. Det er starten på et mere dynamisk Danmark, hvor vi får gang i de ressourcer, der ligger uden for storbyerne, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.
Det går også fremad på Bornholm og i Nordsjælland, men virksomhederne har mindre at lave, end de have for fem år siden.
- København er så stærkt et vækstcenter, at det trækker meget af aktiviteten ind i hovedstaden, og det kan mærkes på resten af Sjælland. Bornholm er omkranset af vand og derfor i en særlig situation, der gør det svært for virksomhederne at pendle til opgaver i naboregionen. De må ofte nøjes med at leve af de opgaver, der er på øen, forklarer Maria Schougaard Berntsen.
I Jylland spiller byggeri og produktionsvirksomheder en stor rolle i produktionen, mens det i de store byer er service og kreative fag, der dominerer.
- Når produktionen i de vestjyske virksomheder er høj, er det ikke fordi, der bliver bygget flest kvadratmeter i Vestjylland, men fordi mange jyske virksomheder også bygger i København. Finanskrisen gjorde det tvingende nødvendigt for dem at rejse derhen, hvor opgaverne er, siger Maria Schougaard Berntsen.
Læs mere her
tags: Danmark, København, finanskrisen, økonomi, Sjælland, Finanskrise, Nordsjælland, Bornholm, Jylland, Nordjylland, storby, Østjylland, virksomhed, hovedstad, kreativ,
torsdag den 24. december 2015
Nordisk byggebranche i fremgang
Håndværksmestre og anlægsentreprenører i Sverige, Danmark og Norge oplever fremgang, og det fortsætter i 2016. Kun Finland har svært ved at komme ud af finanskrisens kløerI 2015 er det gået moderat fremad, og fremgangen fortsætter i 2016 med en vækst på 3,5 procent. Især mange nye veje, jernbaner og boligblokke i Stockholm, Oslo og knap så meget København, har sat gang i byggeriet.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri, der sammen med sin svenske søsterorganisation, Sveriges Byggindustrier, har samlet nøgletal og prognoser for investeringer i anlæg og nybyggeri fra de enkelte landes arbejdsgiverorganisationer.
- Det er fælles for de nordiske landes økonomier - og byggebrancherne i særdeleshed - at man fik en solid mavepuster i 2009, da finanskrisen var værst. Men der er stor forskel på, hvor hurtigt landene har rejst sig. I 2014 var der dog fremgang over en bred front, som blev udbygget i 2015 og ser ud til at fortsætte i 2016. En bredt funderet nordisk fremgang er godt nyt for Danmark, da vores økonomier og markeder hænger tæt sammen, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.
I 2014 oplevede bygge- og anlægsbranchen i de nordiske lande en vækst på 5,1 procent, mens 2015 og 2016 byder på positiv, men lidt mere moderat vækst på henholdsvis 3,6 og 3,5 procent.
- Med de vækstrater, vi har set siden 2014, tør jeg godt sige, at finanskrisen er fortid i Danmark, Sverige og Norge. For Danmarks vedkommende bør det dog tilføjes, at man naturligvis ikke hopper direkte fra dyb krise til buldrende opsving. Men vi er på rette vej, vurderer Bo Sandberg.
Sverige drøner derud af med en BNP-vækst, som forventes at lande på 3,6 procent i 2015, dvs. det tredobbelte af Danmark. Men bagsiden af medaljen er, at der er frygt for en kommende boligboble i Stockholm. Norge og Danmark ligger solidt i midterfeltet, mens Finland sakker bagud som "nordens syge mand".
- Men international økonomi er ikke som en håndboldkamp, hvor der er én vinder og én taber. Tværtimod smitter den økonomiske udvikling af på nabolandene, både når det går op og ned, siger Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, Sverige, Norge, København, finanskrisen, økonomi, håndbold, Stockholm, nøgletal, 2016, Finland, organisation, arbejdsgiver, 2014, Oslo,
Landsbyklynger kæmper for fællesskabet
Der er nu sat navn på landsbyer og lokalområder i fem kommuner, som skal afprøve, om et tæt samarbejde i en landsbyklynge kan styrke områderne og være med til at skabe positiv udvikling.Over 50 landsbyer og lokalsamfund i fem kommuner rundt om i Danmark er udpeget til at være frontløbere som såkaldte landsbyklynger. Målet er at afprøve, om øget samarbejde mellem forskellige landsbyer og fælles prioritering på tværs af geografi kan styrke områderne og borgernes hverdag.
Projektet er igangsat af DGI og Realdania. Der er tale om et pilotprojekt. Hvis resultaterne er gode, vil parterne overveje, om det er muligt at arbejde videre med flere landsbyklynger i de kommende år.
De fem landsbyklynger i pilotprojektet ligger i Syddjurs, Ringkøbing-Skjern, Faaborg-Midtfyn, Vordingborg og Hjørring Kommune. Syddjurs Kommune har været i gang i nogle måneder, mens Vordingborg og Hjørring gik i gang med arbejdet for nylig. Det er op til de lokale klynger selv at beslutte, hvilke fokusområder de vil have i projektet.
"Jeg tør godt sige, at vi allerede nu kan se, at rigtig meget kommer til at fungere. Også selvom vi er i en tidlig fase. Landsbyklynge-projektet er en afprøvning af et redskab, en tankegang og en proces til at skabe udvikling og fælles identitet i små grupper af lokalsamfund, " siger programchef i Realdania, Stine Lea Jacobi.
Noget af det, der arbejdes med i de klynger, som er kommet længst, er for eksempel koordinering af aktiviteter i området, overvejelser af sammenlægninger i foreningslivet, prioritering af faciliteter eller at sammenkøre arrangementer. Så i stedet for at idrætshaller ikke bliver brugt eller at kun få dukker op til arrangementer i forsamlingshuset, kan de lokale få en bedre driftsøkonomi og mere aktivitet.
"Jeg oplever en tydelig vilje til at sætte sig ud over sin egen landsbys interesser og finde fælles løsninger og prioriteringer. Men først skal man i landsbyerne lige have vished for, at det ikke som udgangspunkt handler om at lukke noget, men om at bygge ovenpå. På Djursland taler landsbyklyngen Mols i Udvikling for eksempel om at sammenlægge de lokale menighedsråd. Det, synes jeg, er en ret stærk lokal beslutning at nå frem til," siger Carsten Blomberg fra DGI.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, Ringkøbing, Skjern, Hjørring, Faaborg, Vordingborg, Mols, pilotprojekt,
onsdag den 23. december 2015
Studerende bygger undervands-robotter på nulbudget
Unge fra Københavns Erhvervs Akademi har succes med robot-projekt. Det har kun kunnet lade sig gøre med hjælp fra private virksomheder, lyder det fra uddannelseschef.At få fingrene i en undervandsrobot må være noget nær den hedeste drøm for unge teknikglade studerende. Men det er dog de færreste uddannelsesinstitutioner, der har budget til at anskaffe sig lige præcis sådan én. Heller ikke KEA, Københavns Erhvervsakademi. Men det har ikke bremset eleverne. For så bygger de den da bare selv. Eller to faktisk.
"KEA Goes Deep" hedder projektet, der finder sted i den berømte ingeniør Peter Madsens hangar på Refshaleøen, og det er lykkes en gruppe af ivrige studerende at lægge så meget arbejde i robotterne, at den første allerede er blevet testet i havnen i København. Og det er noget af en præstation, når man tager alle omstændigheder i betragtning, lyder det fra en stolt Jørgen Ravnsbæk, der er chef for KEA Erhverv:
- I stedet for at læse om teorien i bøgerne har vi sagt "lad os gå ud og gøre det selv". Men vi er udfordrede på økonomien. Vi har måtte genbruge materialer fra maritime virksomheder, og så har vi været rundt med hatten i hånden hos en række virksomheder for at kunne få projektet til at lykkes, lyder det fra Jørgen Ravnsbæk, der er tilfreds med den modtagelse, projektet har fået hos de private virksomheder:
- Vi mødte stor sympati hos blandt andet Bjerregaard Sikkerhed, der har doneret ordentligt udstyr i form af sikkerhedssko, strømper og fleecetrøjer til hele holdet. Uden det ville de unge fryse gevaldigt i den kolde hangar, og så er det ikke sikkert, at motivationen holdt.
Tænk ud af boksen
Hos Bjerregaard Sikkerhed, der er specialister i fodtøj til professionelt brug, støtter man udvalgte projekter, der kan højne sikkerheden på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren. Administrerende direktør Søren Boye har med stor interesse fulgt "KEA Goes Deep" blandt andet ved hjælp af de videoer, KEA lægger på YouTube. Og han er imponeret over de foreløbige resultater:
- Det er et fremragende eksempel på, hvordan skole, undervisere og studerende kan finde nye løsninger, når de tænker ud af boksen og bryder med vanetænkningen, siger direktøren, der ser frem til, at de studerende når helt i mål med de to undervandsrobotter.
Om projektet:
KEA Goes Deep blev søsat sidste år. Projektets mål er at få bygget en undervandsrobot, der kan dykke med kamera og arbejde med en robotarm. De studerende får blandt andet hjælp af ingeniør Peter Madsen, bedre kendt som Raket-Madsen. Raket-Madsen er ikke helt grøn inden for undervandsmaskiner, i 2008 søsatte han verdens første amatørbyggede undervandsbåd, der dykkede ned til 30 meters dybde med 20 mand ombord.
De studerende bygger på undervandsrobotterne og udfører test hver onsdag mellem 12.45 og 16.30. Det foregår i Raket-Madsens hangar på Refshaleøen.
KEA har 5000 fuldtidsstuderende inden for områderne Teknik, Design, Byg og Digital.
Læs mere her
tags: 2008, København, direktør, økonomi, uddannelse, virksomhed, Københavns Erhvervsakademi, arbejdsmarked, uddannelseschef, studerende, motivation, uddannelsesinstitution, kamera, kaffe, Design,
Lars-Christian Brask bliver ny bestyrelsesformand i LH Hockerup A/S
Nedrivningsentreprenøren er i god vækst og styrker ledelsen og det strategiske fokus ved at hente professionel bestyrelsesformand ind med erfaring fra andre ejerledede virksomhederLigesom i en række andre erhverv er bygge- og anlægsbranchen i stigende grad ved at professionalisere både arbejdsprocesser, forretningskoncepter og organisationer. Ikke mindst de traditionelle familie- og ejerledede virksomheder begynder at hente kræfter ind udefra til både direktions- og bestyrelsesarbejde for at se på forretningerne med nye øjne og blandt andet hente viden og inspiration til at skærpe forretningsfokus.
Det gælder også den store nedrivningsentreprenør LH Hockerup A/S, der gennem en årrække har forædlet sin nicheforretning og i dag oplever en stærk vækst i både nedrivnings- og miljøsaneringsopgaver.
- Vi har valgt at satse stærkt på kvalitetsbetonede certificeringer, et sikkert arbejdsmiljø, gennemskuelige forretningskoncepter og en seriøs tilgang til opgaverne, og det har markedet glædeligvis kvitteret for ved at placere flere og flere opgaver for os, siger entreprenør Lasse Hockerup, der sammen med sine forældre, Ingelise og Henning Hockerup ejer virksomheden og indtil for nylig også har udgjort bestyrelsen.
Kendt erhvervsmand ind i bestyrelsen
Ejerkredsen har hentet den erfarne erhvervs- og finansmand Lars-Christian Brask ind som ny bestyrelsesformand for virksomheden. 52-årige Brask er i forvejen godt bekendt med vilkårene i bygge- og anlægsbranchen, idet han også er bestyrelsesformand i LM Byg A/S samt Egon Olsen & Søn A/S og har herudover en række andre bestyrelsesformandsposter, bl.a. hos bil-importøren Nellemann samt i flyttevirksomheden Handy A/S.
- LH Hockerup A/S er en virksomhed, som mere og mere kommer til at spille en betydelig rolle i den samfunds- og miljømæssige cirkulære økonomi, og det synes jeg rigtigt godt om at være en del af, siger Lars-Christian Brask i forbindelse med tiltrædelsen.
Med familiemæssige nedrivningsrødder tilbage til 1970erne etablerede Lasse Hockerup sammen med sin far Henning Hockerup i 2003 virksomheden LH Hockerup A/S. Med en 2014-omsætning på over 120 mio. er LH Hockerup A/S i dag blandt landets større virksomheder på sit felt, og finansielt er virksomheden AA-rated.
Erfaring og nytænkning
Selvom Henning Hockerup stadig er med i driften, har han i de senere år droslet væsentligt ned, og med rettidig omhu har familien løbende gearet virksomheden til fremtiden. Lasse Hockerup står således i dag i spidsen for virksomheden med en stærk ledergruppe omkring sig. Sidste år hentede han Jan Langkjær ind som direktør, og nu er tiden så inde til at professionalisere bestyrelsesarbejdet.
- Vi forventer yderligere vækst i de kommende år og det er blandt andet i den forbindelse, at både direktion og bestyrelse styrkes med erfarne kræfter udefra, så potentialet i virksomheden kan identificeres og udnyttes bedst muligt, understreger Lasse Hockerup.
Lars-Christian Brask afløser således Ingelise Hockerup, der træder ud af bestyrelsen, men forståelsen for de familie- og ejerledede virksomheder fastholdes, for Brask sidder i forvejen for bordenden i seks virksomheder med lignende ejerforhold og traditioner.
- Bestyrelsesarbejdet i LH Hockerup A/S er en opgave jeg glæder mig til at gå til med entusiasme og energi. Virksomheden er allerede godt ledet, så der bliver ikke tale om revolutioner og store omvæltninger, men snarere fin-tuning og forædling af et yderst relevant virksomhedskoncept, fastslår Lars-Christian Brask.
Fakta om LH Hockerup A/S
Virksomheden løser opgaver inden for nedrivning, håndtering af forurenet jord, knusning og sortering, indvendig og udvendig rydning samt renovering og miljøsanering af asbest, bly, PCB og skimmel
Opgaverne løses for både private og offentlige kunder - enten direkte eller i samarbejde med entreprenører, ingeniører og arkitekter.
Blandt referenceprojekterne er Ny Frederiksberg Skole, DISA - BIG Shopping i Herlev, Redmolen, Vapnagaard, Rigshospitalet og Gentofte Sygehus.
Virksomheden er medlem af nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri samt af Asbestforeningen i Danmark
LH Hockerup A/S er certificeret efter ISO 14001 + 18001.
Læs mere her
tags: hospital, Danmark, direktør, 2003, økonomi, bestyrelsesformand, Frederiksberg, Herlev, omsætning, virksomhed, energi, arbejdsmiljø, strategi, organisation, miljø, 2014, Fakta,
mandag den 21. december 2015
Nytår med nyt bygningsreglement
Trafik- og Byggestyrelsen har nu offentliggjort det nye bygningsreglement BR 2015. Det træder i kraft den 1. januar 2016 og med en overgangsperiode på et halvt år. I den periode kan der bygges efter såvel det nye som det gamle bygningsreglementBR 2015 betyder, at der fremadrettet skal forbruges 25 procent mindre energi i nybyggeri end den hidtidige standard. Det er en udmøntning af den langsigtede plan, der blev lagt mellem styrelsen, erhvervet og energisektoren tilbage i 2009. Målet var at reducere energiforbruget i nybyggeri med 25 procent i hvert af reglementerne for 2010 og 2015, ligesom planen forudsætter, at der sker yderligere reduktion med 25 procent i 2020-reglementet.
- Det at arbejde med klart udmeldte mål i god tid har stor betydning for innovation og udvikling af nye produkter og løsninger. Det er også baggrunden for, at vi i byggeriet allerede er gået i gang med at se frem mod det bygningsreglement, der skal gælde for 2020, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Bygninger bruger 40 procent af alt energi, der forbruges i Danmark. Der er derfor god grund til at interessere sig for de krav, der skal finde vej ind i bygningsreglementet. Det er da også baggrunden for et par nyskabelser i det bygningsreglement, som nu bliver offentliggjort.
- Fx frivillige energirenoveringsklasser, men i det hele taget, at der skal meget mere fokus på, hvordan vi får energirenoveret vores bygninger, når vi alligevel udskifter udtjente bygningsdele som tag eller facader, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:
- I Dansk Byggeri har vi i straks fra det nye år fokus på at formidle reglerne i den nye bygningsreglement. Det er kommet meget sent på gaden, men vi tør godt love, at det nye reglement vil være alment kendt viden blandt professionelle byggefolk, når det er eneste gældende standard fra og med 1. juli 2016.
Bygningsreglementet spiller konkret ind i den aktuelle debat om CO2- udledning og den netop indgåede klimaaftale i Paris. Den energi, der ikke bruges, belaster ikke vores klima med CO2, ligesom det lavere energiforbrug betyder, at konverteringen til vedvarende energi bliver mere overkommelig.
- I byggeriet er vi meget optaget af, at der sker en sammentænkning af vedvarende energiproduktion og energieffektivisering en tilgang, som jeg er sikker på kan blive en dansk styrkeposition. Især hvis de, der lægger rammerne for vores energipolitik, indser det og udnytter denne tilgang. Fx vores energiminister, som har mulighed for at lade det smitte af, når han sammensætter en energikommission straks i det nye år, slutter Michael H. Nielsen.
Læs mere her
tags: Danmark, energiminister, 2009, 2010, direktør, klimaaftale, politi, 2020, 2020, energiforbrug, 2016, energi, innovation,
Omfattende energirenovering af Charlottenborg: Nye vinduespartier skal give store driftsbesparelser
En række kulturinstitutioner gennemfører i disse måneder omfattende energirenoveringer med det formål at nedbringe deres energiforbrug. Glarmestre Snoer og Sønner A/S udskifter i den forbindelse glasset i de oprindelige ateliervinduer på Charlottenborg, som forventes at give kæmpestore økonomiske og energimæssige besparelser.Udskiftning af vinduespartier på Charlottenborg er et af de energirenoveringsprojekter, der med en håndsrækning fra Christiansborg netop er blevet skudt i gang. De nye vinduespartier fra Glarmestre Snoer og Sønner A/S indgår som en del af et større komplekst energirenoveringsprojekt. Blandt andet skal glasset i konstruktionens ateliervinduer udskiftes til energiruder. Fra Glarmestre Snoer og Sønner A/S lyder det: "Det er klart, at der er nogle spændende udfordringer, da vi her skal lave en udskiftning, som tilgodeser, at der ikke må ændres på konstruktionens oprindelige udtryk, fordi Charlottenborg er en fredet kulturbygning. Samtidig skal vi leve op til de montagemæssige krav for at sikre tætheden såvel som holdbarheden". Glarmestre Snoer og Sønner A/S har efterhånden leveret glas til flere betydelige kulturinstitutioner i Danmark, blandt andet til Det Kongelige Teater, den Sorte Diamant, Nationalmuseet, Rosenborg og nu Charlottenborg.
Energirenovering til gavn for miljø og økonomi
Statens ældre bygninger står for en stor del af det samlede energiforbrug. Regeringen har derfor afsat 59 millioner kroner til energirenovering af henholdsvis Det Kongelige Teater, Landbrugsmuseet og Charlottenborg, som alle er driftstunge bygninger. Samlet set forventes det, at energirenoveringerne vil give en besparelse på 457 tons CO2 årligt. Renoveringerne forventes at give en skønnet årlig besparelse på 125 MWh varme. Glarmestre Snoer og Sønner A/S står for udskiftning af ca. 65 m2 ruder i atelierovenlys til nye energiruder, Udskiftning af glas i forsatsrammer til energiglas og renovering af udvendige vinduesrammer med kitning, udskiftning af itugåede glas mv.
Læs mere her
tags: Danmark, Rosenborg, økonomi, kulturby, energiforbrug, Det Kongelige Teater, Charlottenborg, energi, Christiansborg, miljø,
søndag den 20. december 2015
Sportshaller i centrum for byudvikling
Haller til sport og fritid er blevet en vigtig brik, når nye bydele skyder op og gamle bydele fornyer sig i kampen om at tiltrække de ressourcestærke borgere. De nye sports- og multihaller skal nemlig gøre bydelene attraktive og fungere som et trækplaster. Give Stålspær A/S leverer aktuelt stålkonstruktion til den nye skøjtehal i Ørestaden.De moderne haller skal være kvarterets samlingspunkt, og det er en tendens Give Stålspær A/S genkender: "Vi oplever, at de nye haller, der opføres, bliver bygget ud fra en vision og en målsætning om at give bydelen et løft. De haller, der blev bygget i slut 70'erne er ikke længere tidsvarende. De nye haller er derimod meget forskelligartede, og der er tænkt over det visuelle udtryk og de omkringliggende omgivelser. Det stiller krav til den stålkonstruktion, vi leverer, særligt i de tilfælde hvor der er tale om synlige spær, som er en vigtig del af det samlede udtryk", lyder det fra Give Stålspær A/S, der oplever øget efterspørgsel på stålleverancer til danske haller.
Ørestaden er et godt eksempel herpå. Aktuelt opføres der blandt andet en multiarena, en folkeskole med idrætshal, en dagsinstitution og skøjtehallen. Der bor i dag omkring 8.000 mennesker i kvarteret, men det forventes at stige til 20.000 mennesker i løbet af de næste 20-25 år. Bydelen har allerede en velfungerende infrastruktur med metro, tog og busforbindelser samt motorvej. Det nye arenakvarter skal med sine haller gøre bydelen til et attraktivt sted at bo, og hallerne indgår dermed som en væsentlig del af byens udvikling og attraktivitet.
Give Stålspær A/S leverer 350 tons stålkonstruktion til den 6000 m2, to-etagers nye store hal, som vil bestå af en ishockeybane, tumlebane, omklædningsfaciliteter og tilskuerpladser til ca. 750 tilskuere med mulighed for udvidelse til 1900 tilskuere. Derudover kommer rum til styrketræning, et depotrum, teknikrum mv. Give Stålspær A/S har projekteret og leverer stålkonstruktion til byggeriet, herunder en tagkonstruktion af opsvejste gitterspær med en samlet spændvidde på 45 meter.
Læs mere her
tags: motorvej, Ørestaden, folkeskole, styrketræning,
Entreprenører specialiserer sig
Specialistviden giver konkurrencefordele. Det kan man mærke hos Ajcon A/S i Vejle. Med en spidskompetence indenfor køl og frys er Ajcon en af de førende entreprenører, når der skal bygges køle- og frysehuse i Danmark. I virksomhedens tegnestue arbejder ingeniører og konstruktører tæt sammen for at kunne udarbejde tekniske løsninger.For at sikre virksomhedens fortsatte succes indenfor sine specialeområder, vælger ledelsen nu at styrke organisationen med to nye ansættelser.
Tempoet er højt hos Ajcon A/S i Vejle, der oplever vækst indenfor fødevareindustrien, catering, transportsektoren og medicinalindustrien. Det gør sig især gældende indenfor produktionsfaciliteter, blandt andet til køl og frys et område der kræver specialistviden: "Ajcon er kendt for specialistviden og kompetencer indenfor entreprenør- og ingeniørfaget, der især efterspørges i byggerier til fødevare- og medicinalindustrien samt transportsektoren. Her er vores entreprenør- og ingeniørprofil en hel klar fordel. Vi opruster nu med endnu en bygningskonstruktør og entrepriseleder, fordi vi gerne vil bibeholde denne position på markedet og overfor vores kunder", lyder det fra Christian Wihrs, adm. direktør, Ajcon. Målet med de to nye ansættelser er forsat at være førende i udviklingen af ny teknologi på det byggetekniske område. De to nye funktioner skal sikre en fortsat høj kvalitet leveret til tiden i en tid, hvor virksomheden mærker fremgang i totalentrepriser, det være sig såvel domiciler, som lager- og produktionsfaciliteter.
Ajcon A/S har leveret en del byggerier til blandt andet Agri Norcold og JN Spedition, og har dermed for alvor slået sit navn fast som specialist i køl og frys. Aktuelt opfører Ajcon et kæmpe stort transportcenter i Taulov for Blue Water Shipping og et fryselager for WP Kød.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, Vejle, medicin, virksomhed, teknologi, organisation, ansættelse, konkurrence,
lørdag den 19. december 2015
Kunderne elsker SILVAN mere end nogensinde
Glade og tilfredse kunder er forudsætningen for enhver virksomheds succes. Derfor glæder byggemarkedskæden SILVAN sig over den højeste kundetilfredshed nogensinde.SILVANs administrerende direktør, Freddy Lauridsen, glæder sig over at kædens strategi om altid at have kunderne i fokus, bærer frugt.
"Hver eneste dag knokler vi for at være kundernes foretrukne byggemarked. At handle i et byggemarked handler nemlig om meget mere end at tage en boremaskine ned fra hylden. Når vores kunder kommer ud i butikkerne, er de typisk i gang med et gør-det-selv-projekt derhjemme. Vi møder dem i øjenhøjde og spørger ind til deres projekt, så vi både kan tilbyde dem vejledning og sørge for, at de får alt det med hjem, de skal bruge for at lykkes med deres projekt", siger Freddy Lauridsen.
Analysen viser netop, at det specielt er medarbejderne, der giver den høje kundetilfredshed hvilket ifølge Freddy Lauridsen hænger fint sammen med et generelt ønske fra forbrugerne om mere kvalitet og vejledning i købsoplevelsen. Noget, der ligger dybt i byggemarkedskædens DNA.
Kundetilfredshedsanalysen bliver lavet to gange årligt og er baseret på svar fra over 10.000 kunder fordelt over hele landet.
Om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 44 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet. SILVAN og silvan.dk er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, direktør, virksomhed, Slagelse, strategi, byggemarked, DNA, frugt,
Store kvægbedrifter giver store ordrer
Kigger man i ordrebogen hos Give Elementer A/S, som leverer betonelementer til landbrug og industri, er der ingen tvivl om, at de danske kvægbedrifter er vokset i størrelsen. Betonproducenten mærker en klar vækst i staldbyggeri af kæmpe dimensioner med plads til større kvægbesætninger. Aktuelt leverer fabrikken elementer til en 7600 m2 stor moderne stald på Djursland.Give Elementer A/S, som er førende inden for produktion af betonelementer til landbrug, oplever en større efterspørgsel på betonelementer til gennemtænkte staldløsninger med fokus på effektivisering og driftsoptimeringer: "Vi oplever en klar vækst i staldstørrelserne på de stalde, vi leverer til. Besætningerne er blevet færre men større. Det er især efterspørgslen på staldløsninger, der optimerer arbejdsgangen for landmanden, der er steget markant de seneste år. Det afspejler sig selvfølgelig også på ordrestørrelsen på betonelementerne", lyder det fra Give Elementer A/S. Afskaffelsen af EU
Læs mere her
tags: EU, kaffe,
fredag den 18. december 2015
En dansk design klassiker relanceres med LED
En kærlig LED-makeover af Gino, med nyeste LED teknologi, giver bedre energi effektivitet.Gino lampe serien har med sit unikke formsprog haft succes i mange år, både i Danmark og uden for landets grænser. Tiden er dog løbet fra de eksisterende kviksølvslyskilder, og de bliver udskiftet med LED i stor stil. Mange klassiske design lamper må lade livet, og bliver udskiftet, simpelt hen fordi de ikke egner sig til LED erstatningslyskilder, og det er en skam.
Gino - Optimeret "Mit Gefühl"
Holbech Lys har nu, i samarbejde med lys designer Bjarne Frost, optimeret Gino serien med LED.
Med stor respekt for designet og nyeste lystekniske materialer har vi opnået det helt rigtige lys, men nu med meget lavere energiforbrug. Designet er ligeledes optimeret med nye materialer og farver.
Gino historie og fremtid.
Gino serien er designet af arkitekt og designer Bjarne Frost, og har været på det danske og skandinaviske marked i en lang årrække. Produktion og salg har gennem tiden været varetaget af flere danske og internationale producenter. Senest hos Thorn Lighting, der ved udflytning fra Sverige til England, har besluttet at stoppe produktionen af Gino, grundet reduceret kapacitet. Thorn har deres fokus rettet mod kontrakt markedet og har gennem mange år leveret Gino seriens mange varianter til både offentlige og erhvervs relaterede projekter. Gino lysekronen er blandt andet en gennemgående del af indretningen på Christiansborg. Det nye samarbejde med designer Bjarne Frost, betyder at New Gino LED serien nu produceres i Danmark og at salget varetages af Holbech Lys i Odense.
Holbech Lys tilbyder også et LED kit til ombygning af eksisterende Gino lamper.
Om Holbech Lys
Holbech Lys er en stærk aktør indenfor udvikling og produktion af professionelle LED løsninger.
I eget prototype værksted tester vi konstant nyeste High End LED teknologi fra verdens førende leverandører. Vi udvikler banebrydende løsninger, skræddersyet til mange forskellige brancher og belysningsopgaver. Vort fokus er fast rettet imod opnåelse af den helt perfekte belysning til opgaven. Holbech Lys har egen produktion af LED moduler og LED armaturer i Danmark.
Læs mere her
tags: England, Danmark, Sverige, Odense, energiforbrug, teknologi, energi, skandinavisk, Christiansborg, sprog, Design,
Sig farvel til de sure tæer efter fyraften
Lugten af indelukkede fødder kan dræbe enhver hyggelig stemning efter en lang arbejdsdag. Mange ser den grimme lugt som en uundgåelig bivirkning af en lang dag i især sikkerhedssko. Men ved hjælp af ganske få tip kan man faktisk minimere den uønskede aroma.Stort set alle håndværkere eller professionelle fagfolk, der benytter særlige sikkerhedssko, kender til det. Skoene ryger af og straks spredes en duft af rigtig mand, når fødderne slippes fri. Et velkendt scenarium for ikke kun de mange hundrede tusinde danskere, der har et arbejde, som kræver solide sikkerhedssko, men i høj grad også for deres omgivelser, der hver dag skal leve med lugten. Men sådan behøver det slet ikke være, fortæller Finn Fogtmann, der er direktør for produktudvikling hos Bjerregaard Sikkerhed A/S, der er eksperter inden for sikkerhedssko.
Frisk sved lugter ikke
Først skal det lige slås fast, at fodsved er helt naturligt. For med gennemsnitligt 250.000 svedkirtler på fødderne alene er det svært at undgå fugten. Men lugter fødderne meget, er det en god idé at vende blikket mod skoene og det materiale, de er lavet i.
- Frisk sved lugter ikke. Det gør gammel sved. Går man rundt i en syntetisk sko, hvor foden ikke kan ånde, kommer man lettere til at svede, og så kan foden ikke komme af med sveden igen. Og så hygger svedbakterierne sig rent ud sagt med at gå i forrådnelse i skoen, fortæller Finn Fogtmann.
Specielt foringen i skoen er afgørende. Hvilket mange ser som et paradoks, fordi de ikke forstår, hvorfor skoen skal have foring, når fødderne i forvejen er varme.
- Men eksempelvis håndværkere sveder i gennemsnit 25 cl sved pr. fod på en normal arbejdsdag, og hvis skoen ikke har et svedabsorberende lag, så vil skoen blive spist op af sved inden for ganske få måneder, fremhæver Finn Fogtmann. Noget af fugten fordamper selvfølgelig, men meget af det sætter sig i skoen og skal transporteres væk fra fødderne. Her er foringen afgørende for at hindre lugten og sikre tempererede og energiske fødder.
Her er enzym-teknologien CleanFeet en gave til det arbejdende folk og deres omgivelser. Når de såkaldte CleanFeet mikrober aktiveres producerer de enzymer, der målrettet nedbryder lugtgener.
- Cleanfeet er integreret i de indvendige materialer i skoen og ligger hvilende, indtil de aktiveres ved kontakt med sved. Mikroberne æder sved og lugt skabt af bakterier. Man kan derfor sige, at CleanFeet teknologien har gjort det muligt at lave lugtforebyggende sikkerhedssko, fremhæver Finn Fogtmann begejstret.
Drop de billige sokker og husk hygiejnen
Vil man være helt sikker på at holde lugtgenerne fra døren, er det dog ikke nok kun at kigge på skoene. Sokker spiller nemlig også en væsentlig rolle for niveauet af sure tæer.
- Det er tankevækkende, at mange uden at kny bruger over 1000 kroner på sko af høj kvalitet for derefter at gå i supermarkedet og købe de billigste sokker, de kan finde, lyder det fra Finn Fogtmann, der uddyber, at sokkens svedabsorberende egenskaber er afgørende for at få det meste ud af skoen.
Endelig må man ikke glemme hygiejnen! Man kan nemlig bruge nok så mange penge på sko og sokker, men hvis man ikke sørger for at holde fødderne rene, er man lige vidt. Og her er et hurtigt skyl med bruseren ikke nok. For at holde bakterietilvæksten nede er det vigtigt at vaske fødderne dagligt med sæbe samt tørre dem godt. Selv den mindste fugt bidrager nemlig til sved- og bakteriedannelsen, der giver sure tæer.
7 gode råd mod sure tæer:
1. Vask tæer dagligt med sæbe evt. flere gange efter behov
2. Hold fødderne tørre også mellem tæerne
3. Sørg for at fjerne hård hud, da hård hud lugter
4. Brug fodcreme, der også forebygger svedlugt
5. Sørg for at bruge sko af åndbare materialer og med svedabsorberende fór
6. Drop de billige sokker og investér i strømper med svedabsorberende egenskaber
7. Vask sokkerne ved minimum 60 grader for at dræbe de lugtende bakterier
Læs mere her
tags: direktør, penge, teknologi, supermarked, bakterie, energi, bivirkning,
torsdag den 17. december 2015
ESSVE indgår aftale med Dorch & Danola A/S
Dorch & Danola, der har fysisk butik i Odense, er samtidig et af skandinaviens største online-markeder til professionelle håndværkere. Fra næste uge kan Dorch & Danola også tilbyde ESSVEs mere end 4.500 produkter i deres sortiment.Med ESSVE kan Dorch & Danola nå ud til endnu større segment af især professionelle tømrere. Virksomheden er i forvejen kendt som specialister i el-værktøj, maskiner og olier, og har blandt andet Skandinaviens største center for Festool i Odense. Men nu kan Dorch & Danolas kunder også finde over 400 ESSVE produkter på lager samt få adgang til hele ESSVEs sortiment på 4.500 produkter indenfor befæstigelse.
"ESSVEs koncept er som skabt til vores forretning, da deres koncept faktisk ligger tættere på producenter af powertools, end traditionel befæstigelse. ESSBOX systemet og den tilhørende kuffert, samt den kvalitet og service, der kommer med deres produkter passer rigtig godt til os. Samtidig får vi mulighed for at udvide vores tilbud og nå et endnu større segment, især blandt snedkere og tømrere. Her er ESSVEs produkter helt optimale på sortimentsbredde i forhold til andre producenter indenfor befæstigelse," siger Torben Madsen, direktør af Dorch & Danola A/S.
ESSVE rykker ind i Dorch & Danolas fysiske butik i løbet af december med et helt nyt butikskoncept, og Dorch & Danolas kunder vil samtidig få adgang til hele ESSVEs sortiment på 4.500 produkter via onlinebutikken dorchdanola-netbutik.dk.
"Aftalen med Dorch & Danola er endnu et stort skridt på vores vej ind på det danske marked," siger Søren Dagø, Sales Manager, ESSVE Danmark. "Med Dorch & Danola får vi ikke alene et stærkt fodfæste i Oden-se-området, hvor vi kan vise, hvad vi kan inden for spacemanagement og butiksindretning. Vi får også mu-lighed for at være tilstede på Skandinaviens største online marked for værktøj."
Om Dorch & Danola
Dorch & Danola er i konstant udvikling og vil også i fremtiden profilere sig som en seriøs udvik-ler, producent og markedsfører af sammenhængende løsninger til industrien og håndværkeren. Dorch & Danola har et bredt produktsortiment på over 15.000 varenumre, som strækker sig fra el-værktøj, håndværktøj, trykluftværktøj, maskiner, tilbehør til maskiner, måleværk-tøj, sandpapir, pudsebånd, glidemidler, bio-olier, træbeskyttelse Fynske oli-er og arbejdsbeklædning samt reparation og service af værktøj og maskiner på eget service-værksted.
Om ESSVE
ESSVE er Nordens største leverandør af befæstigelse og er markedsledende i Sverige og Norge. Siden 1970 har professionelle håndværkere valgt os for sikker, tryg og innovativ befæstigelse, der gør arbejdet lettere og bedre for den enkelte håndværker. Vores sortiment dækker mere end 4000 artikler inden for skru-er, lim, fuge, beslag og søm for montage i træ, beton og stål.
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, Norge, direktør, Odense, december, Torben Madsen, Skandinavien, værktøj,
Nyt gavlsæt til montering direkte under bilrammen
Gavlsættet EDF, der erstatter VBG's populære EDK-serie, giver øget fleksibilitet, når der er behov for en speciel hulfordeling.Opbyggerne har ofte udfordringer med placering af gavlsæt og trækbjælke på chassiser med kort overhæng, hvor monteringshullerne er boret på forhånd. VBG lancerer derfor nu gavlsættet EDF, der med henblik på optimal fleksibilitet leveres uden huller samt med skabelon for anvisning af hulbillede. Produktet skal erstatte den populære EDK-serie og er certificeret til brug med VBG's trækbjælkesystem DB75V-2.
Øget fleksibilitet for opbyggerne
Det handler om at matche flere kunders behov og sikre øget fleksibilitet for opbyggerne. Oprindelig tilbød vi alene gavle, som passer til præborede bilrammer, men med EDF kan vi nu imødekomme flere specielle kundebehov, siger Gunnar Nyvaller fra VBG GROUP TRUCK EQUIPMENT.
Ved at gavlsættene ikke er født med huller for montering mod chassiset, opnås flere monteringsmuligheder, når bilrammen har en afvigende hulfordeling eller ikke har huller overhovedet. EDF findes i fire forskellige versioner med forskellige dimensioner EDF 150, EDF 250, EDF 300 og EDF 350.
EDF-serien kompletterer vores store udvalg af gavlsæt, som også består af serierne EDH, EDM og EDL. Dermed har vi nu et endnu bredere program af omkostningseffektive og sikre løsninger, mener Gunnar Nyvaller.
Nøje gennemprøvet
EDF er nøje gennemprøvet og opfylder alle internationale mål- og holdbarhedskrav i henhold til ECE R58 revision 2. Mens den hidtidige EDK-serie alene er grundmalet, har produkterne i den nye gavlserie en særlig korrosionsbeskyttelse med zinkmanganfosfatering, som er suppleret med ED-behandling og en sej, højblank pulverlak. Det bidrager til længere produktlevetid, lavere totalomkostninger og en kvalitet, der matcher alle lastvognsindustriens krav.
Det nye produkt er et naturligt element i vores komplette koblingskoncept, som også omfatter trækstænger, trækøjer, trækbjælker, bagkofangere og tilbehør. Alle dele arbejder sammen i et integreret system, hvor hvert element er optimeret for maksimal sikkerhed og ydeevne samt længere levetid. Det er vores måde at skabe branchens mest pålidelige løsninger på, slutter Gunnar Nyvaller.
VBG GROUP omfatter produktions- og salgsselskaber i Europa, Indien og USA. Koncernen er opdelt i tre forretningsområder, VBG GROUP TRUCK EQUIPMENT, EDSCHA TRAILER SYSTEMS og RINGFEDER POWER TRANSMISSION, med produkter, der markedsføres under kendte og stærke brands.
Læs mere her
tags: USA, Europa, EM, RAI, Indien, fleksibilitet, omkostninger, ISS,
onsdag den 16. december 2015
Dansk Byggeri: COP21-aftale kræver hårdt arbejde at realisere
Dansk Byggeri kalder det vigtigt, at der nu endegyldigt er sat en klimadagsorden i stort set alle lande- Klimaaftalen kunne være mere ambitiøs, men stort set alle verdens lande har nu forpligtet sig til hver sit reduktionsmål, og det er godt nyt. Det betyder, at alle klodens lande er moralsk forpligtede til at efterleve de mål, de har indmeldt for egne CO2-reduktionsmål. Men nok så vigtigt er det, at der dermed endegyldigt er sat en klimadagsorden i stort set alle lande, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, i en kommentar til COP21-aftalen.
På langt de fleste områder er klimaomstilling en meget langvarig proces, som kræver udvikling af nye teknologier, omstilling af betydelige sektorer som landbrug og transport og opgradering af bygningsmassen.
- Den slags tager tid og koster penge og sker ikke af sig selv. I Danmark har vi, gennem tidligere tiders fokus på at være i front med grønne og klimarigtige løsninger, bragt os i en styrkeposition. Vi har nu fået nye håndtag i salgsarbejdet på eksportmarkederne. Verdens lande skal nu alle forholde sig til, hvordan de helt konkret når deres mål fra COP21, og det kan vi hjælpe dem med via dansk teknologi og know-how, siger Michael H. Nielsen.
Netop fordi der skal tænkes langsigtet, er det ifølge Michael H. Nielsen uhyre vigtigt, at der er forpligtende og stabile langsigtede mål at arbejde med. Det gælder i den hjemlige regulering, men også for alle eksporterende virksomheder.
- Med et overordnet mål om højst 2,0 graders temperaturstigning og dertil individuelle mål for hvert enkelt land er vi meget tættere på at have nogle internationale mål, som giver mening. Det gør det nemmere at kapitalisere investeringen i at bringe os i front med klimateknologi og herunder energirenovering af bygninger, grønne energiformer og nye måder at udnytte energien på i det byggede miljø, siger Michael H. Nielsen og tilføjer:
- En positiv sideeffekt af COP21 er det engagement som fx verdens store byer har lagt for dagen i forhold til at klimatilpasse og omstille til lav-emissions byer. Målsætninger, som dem, der er opstillet for København og andre byer om at blive CO2 neutrale inden for en fastsat årrække, kan vise sig at have mindst lige så stor effekt på innovation og engagement som selve FNs klimaaftale.
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, FN, klimaaftale, CO2-reduktion, virksomhed, penge, teknologi, energi, innovation, miljø,
Dansk håndværk indtager Stockholm
Opgaven med at rejse den nye Dome Of Visions 2.0 i Stockholm har krævet teknisk snilde og sans for bæredygtighed. Danske Moestrup Tømrer & Snedker har stået for den krævende udfræsning og produktion af de 316 specialkonstruerede elementer, som kuplen rummer.Siden 2013 har de københavnske borgere ladet sig imponere af den minimalistiske Dome Of Visions, der har reddet på så stor en bølge af interesse for nytænkning inden for bæredygtigt byggeri, at en familieforøgelse blev en realitet.
Svenske Dome Of Visions 2.0 i Stockholm er ligesom den danske Dome of Vision 1.0 i København tegnet af den danske arkitekt Kristoffer Tejlgaard, og projektet med at udvikle, opføre og drive "kuplen" sker i et samarbejde mellem entreprenørkoncernen NCC og den Kongelige Tekniske Højskole, KTH samt en række andre partnere med fokus på innovation, design og bæredygtigt byggeri.
Opførelsen af den svenske kuppel foregår i et samarbejde mellem en række leverandører og fagleverandører. Her har danske Moestrup Tømrer & Snedker og Markant A/S med domicil i henholdvis Tune og Roskilde stået for produktionen og udfræsningen af de i alt 290 specialkonstruerede elementer i højden 1,5 til 3,5 meter, som kuplen rummer. En opgave, der ifølge direktør Niels Moestrup kræver stor præcision i udførelsen.
- Jeg er ærligt talt ret stolt over, at vi har fået denne opgave, da der er tale om arkitektur på et meget højt plan. Bygningen er i træ, så det er meget kraftigere dimensioner, hvor man har brug for langt mere end pytagoras, når man bygger en Dome end ved mere traditionelt byggeri, understreger direktør Niels Moestrup fra Moestrup Tømrer & Snedker, der siden opgaven blev landet har arbejdet på fuldt tryk for at producere elementerne til byggeriet i den svenske hovedstad.
CNC-maskine bidrog til at løse opgaven hurtigt og præcist
At opgaven faldt ud til Moestrups fordel skyldes blandt andet, at virksomheden i forsommeren 2015 forstærkede deres maskinpark med en CNC-maskine for at lette arbejdsgangene og spare tid i produktionen. Den store Holz-Her 7125 Pro Master-maskine havde sin ilddåb ved renoveringen af over 1.000 vinduer til det fredede Vestersøhus i København og spillede igen en afgørende rolle ved produktionen af Dome of Visions 2.0.
- Da opgaven netop omhandler fræsning, er der betydelig tid at spare ved at benytte CNC-maskinen. Den minimerer tidsforbruget, ligesom den sikrer knivskarp præcision. Sammen med vores erfaring inden for produktion af materialer i træ var disse faktorer en afgørende årsag til, at vi fik opgaven. Så man kan roligt sige, at den nye maskine har haft stor betydning for vores produktion på kort tid, fortæller Niels Moestrup.
Bæredygtighed i fokus
Selve idéen om Dome Of Visions bygger på at udfordre byggebranchen og materialeproducenter inden for løsningen af fremtidens klimaudfordringer samt finde konkrete svar på, hvordan branchen kan skabe bæredygtigt byggeri, der samtidig er økonomisk rentabelt. Eksperimentet skal derfor høste ny erfaring, når det gælder alternative konstruktioner, materialer og samarbejdsformer, og en tid danne rammen om kultur- og udviklingsprojekter inden for bæredygtigt byggeri og storbyliv samt konferencer og debatter for byggefagfolk både i den offentlige og private sektor.
Dome Of Visions 2.0 i Stockholm er bygget på et fundament af stålplader, så bygningen kan opføres på ca. 14 dage og pilles ned igen lige så hurtigt. Det gør byggeriet nemt at flytte som set hos den københavnske udgave, hvor Dome Of Visions har aflagt besøg i bl.a. Århus.
Om Dome Of Visions 2.0 i Stockholm
Konceptet er kendt fra Danmark, hvor Dome Of Visions 1.0 blev indviet i København i 2013.
Projektvisionen bag Dome of Visions er at vise nytænkning i byggeriet ved at bygge det i virkeligheden og ikke blot ved at designe på computer og i teorien. Eksperimentet skal høste ny erfaring, når det gælder alternative konstruktioner, materialer og samarbejdsformer, og en tid danne rammen om konferencer og debatter for byggefagfolk både i den offentlige og private sektor.
Dome of Visions skal udfordre byggebranchens og materialeproducenters ansvar, når det gælder løsningen af fremtidens klimaudfordringer og forsøge at finde konkrete svar på, hvordan branchen kan skabe bygninger, der både er ressource- og energioptimerede og samtidigt økonomisk rentable.
Dome of Visions i Stockholm er 10,5 meter høj, hvilket svarer til 3. sals højde.
Bygningen af produceret af materialer, der alle kan genanvendes eller nedbrydes biologisk.
www.domeofvisions.se
www.domeofvisions.dk/dome-of-visions-2-0-pa-vej-til-stockholm/
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, Århus, økonomi, 2013, Stockholm, storby, computer, Roskilde, virksomhed, hovedstad, energi, innovation, NCC,
tirsdag den 15. december 2015
Årets XL-BYG forretning kåret
XL-BYG har kåret de dygtigste XL-BYG forretninger i 2015På XL-BYG kædens årlige kædemøde i slutningen af november blev Årets XL-BYG forretninger kåret. XL-BYG kårer hhv. det bedste byggecenter og det bedste profcenter. Vinderne er udvalgt ud fra deres resultater på en række vigtige områder, bl.a. indkøbsvækst, salgsvækst og kundetilfredshed. XL-BYG Tømmergården Hals løb med sejren som bedste profcenter og XL-YG Møldrup Tømmerhandel vandt i kategorien årets byggecenter.
På billedet ses fra venstre profcenterleder Michael Nielsen fra Hals, adm. direktør Thorbjørn Sejer Jensen fra XL-BYG Kædekontoret og afdelingsleder Torben Bechmann fra Møldrup.
Læs mere her
tags: direktør, XL-BYG, byggecenter,
OBH-Gruppen opruster på Sjælland
Afdelingen Miljø og Sundhed opruster med to nye erfarne medarbejdere på kontoret i Ballerup, som begge regnes som nogle af landets førende miljørådgivere i branchen.Kim Hansen har arbejdet i 17 år hos Dansk Bygningsanalyse og kommer fra en stilling som fungerende afdelingschef, men skifter nu hverdagen ud med OBH-Gruppen A/S Rådgivende Ingeniører. Her bliver han Team- og Projektleder i Miljø og Sundhed på Sjælland.
Miljø og sundhedsafdelingen i OBH-Gruppen har senest lanceret en ny DNA test af bygninger og jeg forventer at kunne bidrage til den positive udvikling af Miljø og Sundhedsafdelingen, siger den nyansatte Kim Hansen.
Kim Hansen er anerkendt indeklimarådgiver og regnes for en af de førende specialister inden for fugt i bygninger og trænedbrydende svampe. Han har arbejdet i branchen gennem mange år og har derfor et stort netværk, som han sammen med OBH-Gruppen vil udvikle.
Hector Diaz er den anden nye mand på kontoret i Ballerup. Han kommer ligeledes fra en stilling hos Dansk Bygningsanalyse, hvor han har arbejdet i 13 år med indeklimarådgivning. Hector Diaz er ansat som rådgiver i Miljø og Sundhedsafdelingen.
- Jeg vil være med til at skabe en stærk og solid afdeling og gøre OBH-Gruppens til landets førende inden for miljø og sundhed, siger Hector Diaz.
Ansættelsen af Kim Hansen og Hector Diaz er et led i en vækststrategi for OBH-Gruppen Miljø og Sundhedsafdeling, udtaler direktør Carsten Gregersen. Kim Hansen og Hector Diaz bliver tilknyttet OBH-Gruppens kontor i Ballerup.
- Vi skal træffe de rigtige valg og komme i mål første gang. Derudover skal vi bruge hinanden og arbejde tværfagligt. Det giver de bedste resultater, siger Hector Diaz.
Både Hector Diaz og Kim Hansen startede i OBH-Gruppen 1. December.
Læs mere her
tags: direktør, Sjælland, OB, Ballerup, strategi, miljø, DNA,
mandag den 14. december 2015
Danske solceller på COP21
På Klimakonferencen COP21 i Paris er der også fokus på detaljen. Den danske producent af integrerede solcellesystemer, Komproment, får således fredag et åbent vindue til verden på "Conference Climate Change Construction Solutions" i det centrale ParisKomproment skal på klimakonferencen fortælle om virksomhedens integrerede solcelleløsninger samt nyudviklede facadeløsninger, som der er forventninger om, vil blive et særdeles interessant marked i de kommende år med et voksende renoveringsmarked.
- Komproment er blandt de mest erfarne på det felt, og det er en utrolig spændende mulighed for en dansk byggematerialeproducent at få lov til at gennemgå de seneste 5-6 års udvikling med såvel integrerede solvarmeanlæg som integrerede solcellesystemer, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Direktør Niels Heidtmann, Komproment, lægger ikke skjul på, at han gerne så politikerne være mere opmærksomme på at skabe incitamenter og få udnyttes det store private potentiale hos almindelige boligejere.
- Vi skal motivere folk, og det gør man nemmest ved at tale til tegnebogen. Men for Komproment er det også vigtigt at vise, at vi i dag også evner at levere nogle løsninger, der respekterer og føjer sig smukt sammen med det bygningsmæssige udtryk. Det har boligejerne også efterspurgt, siger Niels Heidtmann.
- Det er naturligvis spændende og en stor oplevelse at få lov til at vise, hvad vi kan i et internationalt forum. For os har det altid været et klart mål at få kunderne med, som jo i sidste ende er dem, der skal vise solcellerne frem fra deres bedste side, siger direktør Niels Heidtmann og adresserer igen politikerne:
- Det bliver bare meget lettere at løbe markedet igang, hvis vi kan få politikerne til at melde ud og stå fast på langsigtede beslutninger. For byggeindustrien er allerede klar med løsningerne.
Læs mere her
tags: direktør, politi, boligejere, boligejer, virksomhed,
søndag den 13. december 2015
Våde vintre stiller krav til håndværkersko
Det danske vejr udfordrer skofabrikanterne, der i højere grad må udvikle og markedsføre fodtøj tilpasset den våde og fugtige årstid.Der var engang, hvor vinteren var lig med sne, frost og isglatte veje. Men de sidste mange år er efterårets våde og regnfulde dage fulgt med ind i vinteren, så det hvide landskab har været erstattet af sjap og vandpytter i våde, grålige toner.
2014 blev det varmeste år nogensinde målt i danske gennemsnitstemperaturer, og ifølge DMI er vores klima allerede under kraftig forandring: Fremover får vi mere vand om vinteren og mere tørke om sommeren.
Især de våde vintre er en udfordring for de mange danske håndværkere, der året rundt arbejder på danske fortove, tage og haver. Fodtøjet skal nemlig kunne håndtere en lang dag i den fugtige kulde.
Skiftet i det danske vejr mærkes også hos Bjerregaard Sikkerhed A/S, der er blandt landets førende eksperter inden for sikkerhedssko, og som oplever stigende interesse for vandtætte og robuste produkter fra deres forhandlere. Virksomhedens seneste kampagne har derfor i højere grad fokus på kvalitetsfodtøj, der kan modstå vand, og kulde og som minimerer fugt- og lugtgener.
- Fodtøjet skal passe både til arbejdets type og vejret. Især i en våd vinter stiller det krav til sikkerhedsfodtøjet, der både skal holde fødderne tørre og varme men samtidigt modvirke at der ikke opstår unødig meget fugt. Heldigvis har producenterne fokus på brugernes behov, for hvis indeklimaet er for dårligt, så går det ud over både sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten af det udførte arbejde, fortæller Søren Boye, administrerende direktør hos Bjerregaard Sikkerhed A/S.
Søren Boye oplyser, at der i den nuværende kampagne blandt andet er fokus på tætsluttende lukninger, effektiv foring og vandtætte membraner.
Derudover er flere af det nyeste sikkerhedsfodtøj udviklet med teknologier, der modvirker udviklingen af ildelugtende fodsved, som ellers har været en uundgåelig bivirkning af en lang dag i velisoleret og vandtæt fodtøj. Læs mere og se den kommende sæsons fodtøj på bjerregaard.dk
Læs mere her
tags: direktør, DMI, teknologi, 2014, bivirkning,
Stort uudnyttet potentiale i livscyklus-aftaler i byggeriet
Set over en ejendoms samlede levetid kan det betale sig at investere ekstra fra starten, mener teknik-entreprenøren Caverion, der vinder flere og flere kontorbyggerier opført som OPPAftalen om at udføre de tekniske installationer og dernæst stå for driften i 25 år af det 41.000 kvm store kontorhus Nexus Cph på Kalvebod Brygge i København er endnu opgave, som Caverion A/S vinder på basis af sit livscyklus-koncept.
- Det er et stærkt fundament for vores vision om at være den bedste til at levere bæredygtige løsninger i hele livscyklussen for bygninger. Det vil sige løsninger med den laveste samlede pris over hele bygningens levetid, når vi indregner energiforbrug og vedligehold, siger adm. direktør Peter Rafn.
Fast pris på driften i alle år
Når bygninger bliver mere digitaliserede og automatiserede, er det i højere grad også muligt at styre forbrug af el, vand og varme. Som teknikvirksomhed kan Caverion levere og optimere installationer og løsninger, der er bæredygtige både i forhold til forbrug og holdbarhed.
- Vi kan tilbyde kunden at finansiere investeringen og garantere en fast pris på driften. Entrepriser afgøres typisk på anlægsprisen, men får vi ansvaret for den efterfølgende drift, vælger vi nogle løsninger, der er dyrere i anlægsfasen. Set over bygningens livscyklus er der god fornuft i at ofre mere i første fase og så hente det hjem over driften, lyder Peter Rafns råd til bygningsejerne.
Stort potentiale for vækst
Caverions lange driftsaftaler for bygninger og anlæg ligger i divisionen Managed Services. Her ser direktør Michael Kirkegaard gode muligheder for vækst. Hen over de seneste år har Caverion vundet en række store OPP-udbud på anlæg og drift. Nogle af projekterne er ved at blive opført og derfor endnu ikke i drift.
Hvor OPP i dag fylder 15% af omsætningen, forventer Michael Kirkegaard, at de i 2018 er oppe på 30%. Og i 2020 er hans mål en ny dobbelt op til 60%.
- Vi har alle muligheder for at vækste, fordi vi har skabt os en stærk position på markedet og altid bliver spurgt, når der er nye udbud. Vi vinder tre ud af fire af de kontorbyggerier, hvor vi byder på driften, siger Michael Kirkegaard. Vi har vundet landsretten i Viborg og tre byretter i Holstebro, Herning og Holbæk og også den nye politigård i Holstebro. Vi har pipelinen godt fyldt med driftsopgaver, hvoraf de fleste kommer i gang i 2018.
- Vores livscyklus-koncept sikrer sammenhæng mellem anlægs- og driftsudgifterne. Vi vil gerne have tilbudsgiverne til at tænke en effektiv drift af bygningen ind, når de projekterer den og vælger materialer og tekniske løsninger, siger Michael Kirkegaard.
Vi lægger hånden på kogepladen
Caverion udfører tekniske installationer som el, vvs, ventilation, køling, sikring og automation. Det sker fra divisionen Projekter. Her ser direktør Jørgen Leivsgard Christensen det som en stor styrke, at Caverion både kan være med til at bygge og drifte en bygning.
- Vi er en teknikentreprenør, der tør lægge hånden på kogepladen. Vi står inde for de tekniske løsninger, vi bygger ind, og tør derfor tage ansvar for en økonomisk forsvarlig drift, hvor kunden på forhånd kender driftsomkostningerne de første 25 år. Det kan vi gøre, fordi vi har kompetencen på begge felter, siger Jørgen Leivsgard Christensen.
Også relevant i energiprojekter
Caverions projekt-division mener, at kompetencerne fra livscyklus og OPP kan bruges i andre sammenhænge, for eksempel energiprojekter.
- Energi er traditionelt en væsentlig del af driftsomkostningerne i en bygning. Vi tænker energiforbruget ind i livscyklussen. Vi kan rådgive om og udføre energibesparende løsninger og dermed fra start medvirke til et byggeri, der er optimeret i forhold til drift mange år frem, påpeger Jørgen Leivsgard Christensen.
- Livscyklus er indgroet i vores tankegang, fortsætter han. Indtil nu er den offentlige sektor gået foran på dette område, men selvfølgelig er det lige så relevant for den private sektor. Hvis en virksomhed gerne vil eje sine bygninger, men dele ansvar for drift og vedligehold med en partner, vil vi rigtig gerne spørges.
Jørgen Leivsgard Christensen tilføjer, at ansvarsoverdragelse også blot kan gælde en del af bygningen, fx ventilationsanlæg. Caverion har koncepter med drift og ansvar for bygningsdele eller dele af anlægget.
- At påtage sig ansvaret for driften af de anlæg, man selv er med til at installere, kan meget vel blive fremtiden for vores branche. Hos os er vi faste i troen på, at det samlet set er økonomisk bedre for kunden, siger Jørgen Leivsgard.
Caverion designer, installerer og servicerer energieffektive tekniske løsninger til bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. I Danmark har Caverion flere end 1.000 ansatte fordelt på 13 servicecentre. Virksomheden har tidligere været kendt som YIT og ABB Electric, men skiftede i 2013 navn til Caverion.
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, politi, retten, økonomi, 2013, 2020, Holbæk, Holstebro, 2020, Viborg, Herning, energiforbrug, omsætning, virksomhed, 2018, omkostninger, energi, offentlige sektor,
lørdag den 12. december 2015
Træmanden vender tilbage til Tilst
Træmanden Simon Selvgjort blev hurtigt et skattet vartegn for Tilst. Stor var ærgrelsen derfor, da stormen Gorm ødelagde den store skulptur. Men så trådte en lokal skolepige til.Anine Vissing Qvist formåede på bare to dage at få indsamlet penge nok til, at træmanden nu bliver genopført igen til foråret, denne gang i en stormsikret udgave. Torsdag morgen var Anine forbi SILVAN Tilst og fik her overrakt en lille gave af varehuschef Jens Ole Skafsgaard som tak for den store indsats.
"Vi er rigtig glade for den kæmpe opbakning, vi har mærket i lokalområdet, siden vores træmand blev slået til pindebrænde. Anine har gjort et stort stykke arbejde og har virkelig sat Tilst på landkortet. Vi var selv i tvivl, om træmanden skulle genopføres eller ej, men den massive opbakning maner enhver tvivl til jorden: Simon Selvgjort kommer tilbage til Tilst", slår Jens Ole Skafsgaard fast.
Simon Selvgjort var oprindelig initieret af SILVAN, der gerne ville bringe lidt kolorit til Tilst og gøre bydelen kendt som andet end en indfaldsvej til Aarhus. Den meterhøje træmand blev bygget af genbrugsmaterialer og opført af kunstneren Thomas Dambo.
Om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 44 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet. SILVAN og silvan.dk er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, kunst, storm, jorden, Slagelse, penge, Tilst, byggemarked,
3 generationer støbt i beton
"Vi har fundet fars dagbog!" Lyder det fra Flemming Knudsen, patriark og bestyrelsesformand i Fårup Beton, da han lægger en stak håndskrevne papirer på vores skrivebord. Vi er i fuld gang med at folde historien om den familieejede Fårup Betonindustri A/S ud, og det er et 'lucky punch' pludselig at få foræret de private skriverier fra manden, der tilbage i 1959 grundlagde virksomheden "Sådan starter denne medrivende erhvervshistorie om en ejerledet virksomhed igennem tre generationer med først Carlo, siden Flemming og derefter Brian Knudsen ved roret. Fårup Beton er en af de få familievirksomheder, der er tilbage i betonelement-branchen; de fleste er i dag ejet af kapitalfonde. På en mindre skala er familien Knudsen og Fårup Beton for den lille landsby Fårup, hvad Due Jensen og Grundfos er og har været for Bjerringbro.
Hvad skal man være gjort af for at holde fast i familievirksomheden Hvad kræver et vellykket generationsskifte Hvad skal en leder kunne i dag sammenlignet med tidligere Hvad kræver det at være gift med en beton-mand
Fårup Beton afspejler moderne dansk industrihistorie, idet de er gået fra at være en lokalt forankret industrivirksomhed i den lille stationsby Fårup drevet af en energisk ildsjæl til en højt specialiseret virksomhed, der leverer betonelementer til de helt store byggerier som Moesgaard Museum og Skejby Sygehus.
I bogen følger vi både familie- og forretningsmæssige op- og nedture. Vi får indsigt i, hvad det kræver og har krævet at drive en industrivirksomhed med kartoffelkure, finanskriser m.v., og hvordan det har været nødvendigt at sætte nye kompetencer i spil, uden at tidligere tiders dyder er gået tabt.
Og det går godt for den ejerledede betonfabrik. Fårup Beton A/S udvider i 2015 og bidrager positivt til beskæftigelsen lokalt med etablering af nye arbejdspladser.
Om forfatterne
Trine Wiese er erhvervsjournalist og blandt meget andet ledelseskommentator i Jyllands-Posten. Annemarie Winther er storyteller og har siden 2004 arbejdet med virksomhedskommunikation. Sammen ejer de kommunikationsbureauet Winther & Wiese.
Bogen udkommer d. 11.dec. 2015
Tre generationer støbt i beton // Trine Wiese & Annemarie Winther
TURBINE Business // ISBN: 978-87-406-0817-5 // 180 sider // Vejl. pris 249,95 kr
Læs mere her
tags: bestyrelsesformand, Jylland, kapitalfonde, virksomhed, energi, journalist, kommunikation, generationsskifte, beskæftigelse, forfatter, Grundfos, Skejby,
fredag den 11. december 2015
Landinspektører i kamp for uvildigheden og retssikkerheden
Et nyt lovforslag om ændring af ejerskabsforholdene i landinspektørvirksomheder vil virke stik imod hensigten. En fejlbehæftet rapport kan føre til ændringer, der vil øge konfliktniveauet og ødelægge en international anerkendt model for landinspektørers arbejde, der anses for at være en vital del af landets grundlæggende infrastruktur.Praktiserende Landinspektørers Forenings formand Torben Juulsager og bestyrelsesmedlem Steen Boe skifter måleudstyr og skelpæle ud med papirnotater og plancher, når de i denne uge tager til Christiansborg, hvor de på brancheforeningens vegne har foretræde for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
Årsagen til besøget er et forslag om at ophæve ejerskabsrestriktionerne for landinspektør-virksomheder. En rapport er tidligere i år udarbejdet af embedsfolk, der mener, at der kan skabes øget konkurrence og beskæftigelse i branchen, men PLF mener, at rapporten er fyldt med fejl og udeladelser, der tegner et skævt og forkert forhold af de virkelige forhold i branchen. Ikke mindst de uoverskuelige konsekvenser det vil have at lave om på nugældende lovgivning, er udeladt i rapporten, lyder kritikken fra brancheforeningen, der har taget hidtil uset skarpe formuleringer i brug i kampen for uvildighed, retssikkerhed og bevarelse af det anerkendte lave konfliktniveau i forbindelse med matrikulært arbejde som de danske landinspektører er internationalt anerkendte for.
Ifølge Torben Juulsager er foretrædet for politikerne særdeles nødvendigt, da forslaget har afgørende betydning for retssikkerheden ikke mindst for almindelige borgere.
- I forbindelse med ejendomsdannelse er vores opgave er ene og alene at sikre uvildighed og handle i skellets interesse, så eksempelvis en projektmager ikke kan tilsidesætte ejendomsretlige hensyn for naboer eller se stort på naturmæssige hensyn. En ophævelse af ejerskabsrestriktionerne vil blandt andet medføre, at både projektmagere og naboer eller andre med modsatrettede interesser begynder at møde op med hver sin landinspektør. Det kan lyde fremmende for beskæftigelsen, men det risikerer at påvirke uvildigheden og udvande tilliden til vores fag. Derfor er det vigtigt at gøre politikerne opmærksomme på de faldgruber, som forslaget rummer i sin nuværende udformning, understreger Torben Juulsager.
Hilser konkurrence velkommen
Det er en rapport fra et nu opløst tværministerielt udvalg, der har dannet grundlaget for forslaget om at arbejde videre med en model, der skal ophæve ejerskabsrestriktionerne og fjerne den personlige hæftelse for de enkelte landinspektører. For Torben Juulsager har det været vigtigt at komme i dialog med politikerne om netop denne rapport, da den ifølge PLF-formanden er fejlbehæftet på en række kritiske områder.
- I PLF hilser vi altid konkurrence velkommen, men rapporten tegner et manipulerende og misvisende billede af en branche, der ikke har fri konkurrence. Heldigvis kan vi bevise det modsatte, da 8 ud af 10 af vores arbejdsopgaver baserer sig på enten licitation, udbud eller prisoverslag. Samtidigt fastslår rapporten, at der er fri konkurrence i landinspektørbranchen, men konkluderer efterfølgende, at der er barrierer for konkurrencen. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, siger Torben Juulsager, der selv er censor på landinspektøruddannelsen og ikke tøver med at give bundkarakter til rapporten, hvis den var blevet fremlagt ved en kandidat-eksamen.
Langt fra den oprindelige intention
Forslaget om ophævelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører blev oprindeligt stillet i 2014, men har endnu ikke nået at være en del af politiske forhandlinger. Alligevel har forslaget - helt uanfægtet af branchens indsigelser og uden politisk behandling - levet videre på embedsmandsniveau. Dette endda på trods af regeringsskiftet i sommer.
Torben Juulsager mener dog, at der er stor forskel på det politiske forslag, der blev stillet i 2014 og det nuværende anbefaling fra embedsværket om at ophæve ejerskabsrestriktionerne.
- For mig at se er embedsmændenes forslag langt væk fra den oprindelige politiske intention, hvor man ønskede at lempe bureaukratiet og øge konkurrence i byggeriet til fordel for bl.a. udkantsområderne. En landinspektørs arbejde kan jo ikke sammenlignes med faldende priser på dørkarme og vinduesbeslag i et byggemarked, konstater han og fortsætter:
- Forslaget vil ikke få flere i arbejde. Det vil ikke få priserne til at falde. Det vil ikke øge væksten i samfundet. I stedet vil det forsinke en række byggeprojekter, øge konfliktniveauet og føre til en markant stigning i antallet af klagesager. Samtidigt vil der ikke længere være krav til, at en virksomhed, der udfører landinspektøropgaver skal have en praktiserende landinspektør på firmaets kontorsteder, hvilket utvivlsomt vil føre til faldende faglighed og en øget centralisering. Det vil kunne mærkes, særligt i udkanterne, advarer Torben Juulsager.
Vil bevare nuværende model
Torben Juulsager opfordrer politikerne til at prioritere de beskyttelsesværdige hensyn.
- Landinspektører nyder generelt stor tillid, hvilket kan aflæses i, at 6000-7000 matrikulære sager årligt resulterer i et så lavt antal som 10-12 klager. Det er også en model, som andre lande ser misundeligt på og flere overvejer at indføre den danske model. Så er det jo helt grotesk, at visse embedsfolk imod bedre vidende prøver at få folketingspolitikerne til at indføre kaos i Danmark.
- Derfor anbefaler vi fra branchens side, at politikerne vil bevare den nuværende model, som flere europæiske lande arbejder hårdt på at implementere, da den netop sikrer en effektiv ejendomsdannelse med udgangspunkt i landinspektørens uvildighed, slutter Torben Juulsager.
Fakta om regeringens vækstinitiativ: Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører
Formålsbestemmelsen til landinspektørselskaber afskaffes
Ejerskabsrestriktionerne for landinspektørselskaber afskaffes
Krav om, at en landinspektør, der ejer eller er medejer af et landinspektørselskab, hæfter personligt afskaffes
Regler om habilitet og "god landinspektørskik" vil gælde for alle virksomheder, der ønsker at udføre eneretsopgaver, vil kunne drages til ansvar for at reglerne overholdes
Virksomheder, der ønsker at udføre eneretsopgaver, vil have anmelderpligt til Geodatastyrelsen om bl.a. virksomheders kvalitetsprocedurer
Geodatastyrelsen vil fremover indføre et risikobaseret tilsyn, der tages op til evaluering efter 2-3 år
Der vil fortsat være krav til uddannelse og erhvervserfaring for at opnå beskikkelse som landinspektør.
Praktiserende Landinspektørers Forening er imod ændringerne af en række årsager. Foreningen, der organiserer landets landinspektørvirksomheder mener blandt andet, at ændringerne vil fjerne uvildigheden, reducere retssikkerheden og øge konfliktniveauet og føre til voldsomt forøget bureaukrati.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, embedsmænd, politi, uddannelse, lovgivning, brancheforening, Folketinget, regeringen, bestyrelsesmedlem, virksomhed, retssikkerhed, ejendomsret, regering, faglighed, Christiansborg, beskæftigelse, konkurrence, byggemarked, 2014, Fakta, kaffe,
Kæmpe stålspær til MASCOT Internationals nye kontordomicil
Byggeriet af arbejdstøjsproducenten MASCOT International A/S nye domicil og højlager i Silkeborg er skudt i gang. Give Stålspær A/S står for projektering, levering og montering af 900 tons stålkonstruktion, der inkluderer stålspær af sjældne dimensioner.Byggeriet af det ca. 34.000 m2 store og markante domicilbyggeri ved Silkeborg er efter flere år på tegnebrættet gået i gang. Hos Give Stålspær A/S har man taget hul på projekteringen. Virksomheden leverer i alt 900 tons specialkonstruktion til byggeriet, bestående af kæmpe store stålspær med en spændvidde på hele 65 meter: "Det er altså stålspær med en ualmindelig stor spændvidde og i en størrelsesorden, der er værd at bemærke". Lyder det fra Give Stålspær A/S. Ud over stålspærkonstruktion leverer Give Stålspær A/S også bjælkekonstruktion til kontordomicilet.
Byggeriet består af kontor- og administrationsfaciliteter, et automatiseret højlager og logistik- og lagerarealer. Kontorbygningen får fem etager på i alt 27 meter og bygges i beton og stål med en glasfacade ud mod motorvejen. Alle faciliteter bliver samlet omkring et atrium, som kommer til at skære sig ned gennem bygningen og på den måde skaber sammenhæng mellem virksomhedens forskellige afdelinger.
Det nye domicil skal samle MASCOT Internationals seks eksisterende lokaler i Silkeborg under ét tag. Med det nye lager bliver der plads til endnu flere varer og en effektiviseret produktion. Domicilet forventes at være klar til indflytning i 2017.
MASCOT Internationals domicil er tegnet af arkitektfirmaet CF Møller og projekteret i samarbejde med ingeniørfirmaet Midtconsult. MJT står som bygherrerådgiver på opgaven.
For yderligere information: Teil Bechmann, Give Stålspær A/S: tb@givestaalspaer.dk
tlf. 45 75731218
Læs mere her
tags: virksomhed, Silkeborg, motorvej,
torsdag den 10. december 2015
Gødning fra biogas - et naturligt økosystem
Naboer til Bregentved Gods har udtrykt bekymring over, at godset gennem en aftale med Solrød Biogas skal modtage afgasset biomasse i tanke, der fordeles på 12 sites på det store landbrug. Frygten er blandt andet, at den afgassede biomasse vil lugte mere end gylle og skade naturen, når det spredes på markerne. Heldigvis er frygten ubegrundet.Der er helt naturligt altid en række spørgsmål, når der sker ændringer i det bestående. På Solrød Biogas giver det os en kærkommen mulighed for at komme med information om de nye tiltag inden for grøn energi. For hovedformålet med Solrød Biogas er faktisk at bidrage til at mindske brugen af fossile brændstoffer og reducere udledningen af CO2 og i stedet producere grøn energi ud af naturlige restprodukter. Efter proces i biogasanlægget fremkommer en afgasset biomasse, der med fordel kan anvendes som biogødning i landbruget i stedet for kemisk gødning. Det er således et gennemført naturligt økosystem, som er til glæde for både borgere, landbruget og miljøet. Det vil vi gerne uddybe nærmere.
Naturlige restprodukter omdannes til energi
Solrød Biogas er ejet af borgerne i Solrød Kommune og er efter et års byggefase netop sat i drift. Anlægget modtager blandt andet tang og fedtemøg fra stranden i Køge Bugt, rester af citrusskaller fra pektinproduktionen hos CPKelco, rester fra mælkesyreproduktionen hos Chr. Hansen samt husdyrgødning fra landbruget. De biologiske industriprodukter fra CPKelco og Chr. Hansen har længe været anvendt som henholdsvis dyrefoder og gødning på markerne.
Disse restprodukter, der altså kommer fra naturen, bioindustrien og landbruget, indgår i anlægget og omdannes til biogas, som anvendes til opvarmning og belysning i boliger og ejendomme. Efter afgasning opstår en biomasse, der kan anvendes af landbruget i stedet for kemisk gødning eller gylle.
Færre lugtgener
Ved anvendelsen af afgasset biomasse er der en række klare fordele. Ifølge Videncenter for Landbrug udnyttes afgasset biomasse markant bedre end husdyrgødning, idet massen er tynd og letflydende og derfor trænger hurtigere ned i jorden. Det betyder også, at ammoniakfordampning og udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet reduceres, samt at drivhusgasudledningerne (metan) til atmosfæren mindskes.
Målinger viser, at lugten af afgasset biomasse er tæt på 80% lavere end ved husdyrgødning. Derudover er der et markant lavere antal smittekim i biomasse sammenlignet med husdyrgødning.
Hensynsfuld levering
Udbringningen af den afgassede biomasse skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, hvilket vil sige, at både støj og lugtgener skal begrænses. Der stilles derfor høje krav til tankene på en række områder. Bl.a. skal tankene, der skal modtage biomassen, være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og der etableres overdækning på alle tanke.
For at naboer i videst muligt omfang ikke bliver generet af støj, vil biomassen almindeligvis blive leveret til tankene i normal arbejdstid og kun på hverdage.
Høje krav til input og output
Solrød Biogas stiller krav til alle de råvarer, der leveres til anlægget. Ligesom opbevaringen og spredningen af den afgassede biomasse skal råvarerne til biogasanlægget også overholde slambekendtgørelsen. Dette er i øvrigt også er en forudsætning i anlæggets VVM-redegørelse og i de miljøgodkendelser, der ligger til tankanlæggene hos Bregentved.
Der er mange andre informationer, men pladsen tillader desværre ikke flere detaljer i dette indlæg. Imidlertid håber jeg, at ovenstående kan bidrage til den fortsatte oplysning i forbindelse med omstillingen i vores samfund til mere grøn og bæredygtig energi. Der er flere informationer på solrodbiogas.dk, og fra anlæggets side bidrager vi altid meget gerne med yderligere information, hvis der måtte være spørgsmål.
Kaj Holm Rasmussen
Direktør, Solrød Biogas A/S
Læs mere her
tags: Køge, råvarer, jorden, drivhusgas, kemi, Bregentved Gods, biogasanlæg, energi, biomasse, brændstof, arbejdstid, atmosfære, miljø,
Temporary space løser midlertidige lokalebehov
Ramirent lancerer nyt varemærke og ny hjemmeside. Behovet for løsninger med midlertidige lokaler vokser hele tiden og Ramirent tager nu yderligere skridt for at styrke sin position på dette marked, med lanceringen af det nye varemærke Ramirent Temporary Space og en helt ny webside tilpasset vores kunder.Ramirent har siden 1990 serviceret offentlige virksomheder, byggeindustrien og den øvrige industri med midlertidige lokaler under navnet Systempavilloner.
Modulerne er igennem årene blevet udviklet og er i dag moderne og tidsvarende lokaler, som opfylder bestemmelserne til den seneste lovgivning, lige fra midlertidige pavilloner til permanente bygninger. Fokus har været at tilvejebringe et velfungerende miljø for de personer der opholder sig i lokalerne. Isoleringsmæssigt opfylder pavillonerne de seneste strenge krav og kombineret med et velfungerende ventilationssystem med varmegenvinding samt flere varianter af opvarmningsformen vil dette resultere i lavere energiomkostninger og ikke mindst en grøn profil.
I dag er de midlertidige lokaler et oplagt udgangspunkt for de mennesker der skal opholde, overnatte eller bo der. Det kan f.eks. være børnehavebørn, lærere, skoleelever, administrationsmedarbejdere, håndværkerhoteller, genhusning i forbindelse med forsikringsskader, projektledelse det er deres behov, som vores løsninger er baseret på.
- Ramirent er bedst kendt for at levere udlejningsmateriel til byggeriet og andre brancher, men har også udviklet en god forretning, når det kommer til løsninger med midlertidige lokaler. Med brandet Ramirent Temporary Space, ønsker vi at styrke vores position på dette marked, siger André Bakke, Direktør i Ramirent Danmark.
Vores tiltag giver os muligheder for at vokse i industrisektoren med avancerede boligløsninger, såvel som i den offentlige sektor, med modulsystemer der tilpasses de forskellige aktiviteter såsom børnehaver, skoler og kontorfaciliteter. Ramirents midlertidige lokaler opfylder samtidigt den stigende efterspørgsel efter miljøeffektive løsning.
Læs mere her
tags: Danmark, lovgivning, virksomhed, omkostninger, børnehave, energi, offentlige sektor, miljø,
Abonner på:
Opslag (Atom)