Ledigheden i september udgør 5,0 procent af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 133.100 fuldtidspersoner. Dermed er ledigheden for september faldet med 100 fuldtidsledige set i forhold til august måned Dagens ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den danske økonomi overordnet set fastholder kursen og bevæger sig langsomt i den rigtige retning.
- Udviklingen i september måned er meget lille, men set i forhold til samme tidspunkt sidste år er det en klar forbedring. Dog skal man huske på, at vi kommer fra et rigtigt lavt niveau, siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, og understreger:
- Trods høj forbrugertillid er den økonomiske vækst ikke stærk nok til at kunne skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet. Dermed vil beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen heller ikke kunne opretholde det nuværende niveau efter årsskiftet.
Renovering i almene boliger giver beskæftigelse
Aktiviteten i 2015 påvirkes negativt både grundet de nuværende midlertidige effekter fra storme og skybrud i Københavnsområdet og Vestjylland, BoligJob-ordningen der falder væk til årsskiftet, og et lavere investeringsniveau i renovering i det almene boligbyggeri.
- Beskæftigelsen i byggeriet skal afhænge af strategiske og fornuftige investeringer, og ikke kun af om der fx er vand i kælderen. Her er en høj renoveringsramme for de almene boliger et rigtigt godt redskab, som skaber mere aktivitet og flere jobs og som tilmed ikke belaster statskassen, forklarer Maria Schougaard Berntsen.
Omfanget af investeringer i den almene sektor afhænger af Landsbyggefondens renoveringsramme, der fastlægges i Folketinget. Udkastet til den nye renoveringsramme i Carsten Hansens boligudspil er på 2,785 milliarder kroner i årene fremadrettet.
- Boligministerens udspil er kun godt halvdelen af niveauet for de seneste år, og det er utrolig ærgerligt, for den almene sektor har dokumenteret, der er et behov for investeringer i deres bygninger. Samtidig er der arbejdskraft til rådighed, så ekstra midler vil være win-win, afslutter Maria Schougaard Berntsen.
Læs mere her
tags: Danmark, København, økonomi, statskassen, Folketinget, Danmarks Statistik, storm, strategi, arbejdskraft, beskæftigelse,
fredag den 31. oktober 2014
Væksten i byggeaktiviteten er fortsat i 3. kvartal
CRM-Byggefaktas kvartalsrapport 'Trends for byggebranchen Q3 2014' viser fortsat vækst i den danske byggebranche. Byggeaktiviteten i 2014 forventes nu at vokse med hele 16% i forhold til 2013. Fremgangen skyldes, at der er igangsat flere byggerier end forventet i årets første 9 måneder. Prognosen efter 3. kvartal er realiseret viser fortsat fremgang for byggeaktiviteten i Danmark. Forventningerne er opjusteret med 2 procentpoint siden Trends Q2 fra juli. Totalmarkedet i 2014 forventes dermed at udgøre 67,7 mia. kr., hvilket er 16% over niveauet i 2013. I reelle tal er der tale om byggerier for 9,2 mia. kr. mere end i 2013.
Fremgang i Region Hovedstaden
"Den positive trend, vi har set i årets første seks måneder, er fortsat i tredje kvartal. Der bliver igangsat flere byggeprojekter i Danmark. Der har især været fremgang i Region Hovedstaden, hvor aktivitetsniveauet nu forventes at ligge hele 17% over niveauet i 2013. Derudover har også Region Syddanmark oplevet vækst i det seneste kvartal, og forventningerne til aktiviteten i regionen ligger nu 38% over niveauet i 2013. Region Sjælland er den eneste region, der oplever en tilbagegang i byggeaktiviteten fra 2013 til 2014", fortæller direktør Jens Slott Johansen, CRM-Byggefakta.
Boliger fylder mest i 2014
Når vi ser på byggeriets hovedgrupper, er det fortsat 'Boliger', 'Anlæg' samt 'Skoler, uddannelse og forskning', der oplever markant fremgang ift. 2013. Hovedgruppen 'Skoler, uddannelse og forskning' har udviklet sig positivt i 3. kvartal og forventes nu at vokse med 2,9 mia. kr. ift. niveauet i 2013. Desuden vokser hovedgruppen 'Anlæg' med 3,2 mia. kr. ift. 2013.
Højdespringeren er stadig hovedgruppen 'Boliger', der vokser over 5 mia. kr. i 2014. Dermed udgør boliger hele 25% af totalmarkedet i 2014.
De almene boligselskaber sidder på renoveringsmarkedet
Trends for byggebranchen indeholder som noget nyt, alle projekter fordelt efter byggearterne: Nybyg, renovering, kombination og anlæg både i forhold til bygherretyper og hovedgrupper. Der renoveres boliger for ca. 8 mia. kr. i 2014, heraf renoverer de almene boligselskaber alene for 7,1 mia. kr. i 2014 mens de kun tegner sig for nybyggeri for knap 2 mia. kr.
Det er de almene boligselskaber, sammen med staten og de private bygherrer, der driver væksten i 2014.
"I tredje kvartal har vi især set en positiv udvikling for de private bygherrer, og det er positivt, da det vidner om konjunkturmæssige forbedringer på markedet", fortæller Jens Slott Johansen.
Datagrundlag af høj kvalitet
Rapportens data dækker både offentlige og professionelle private byggerier. Data dækker både ny-, til- og ombygninger, ind- og udvendige renoveringer samt anlægsarbejde. Tallene dækker ikke Hr. og Fru Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport. Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes. Metoden gør, at CRM-Byggefakta før nogen andre kan se ændringer i konjunkturer samt ændringer inden for hovedgrupperne og bygherretyperne.
'Trends for byggebranchen Q3 2014' dækker en opgørelse over igangsatte byggeprojekter i årets første 9 måneder samt prognoser for resten af 2014. Rapporten indeholder 39 statistikker og prognoser, samt 20 top-10-lister for geografi, aktører og bygherretyper. Dermed kan det direkte aflæses, hvor i landet der er mest gang i byggeriet samt hvilke typer projekter, der arbejdes med. Ved indsamlingen af informationer til rapporten har researchafdelingen hos CRM-Byggefakta været i kontakt med beslutningstagerne på hvert byggeprojekt op til 10 gange. Dermed er der samlet set gennemført ca. 100.000 research-interviews fordelt på 13.000 byggeprojekter for at tilvejebringe og verificere rapportens data.
Rapporten 'Trends for Byggebranchen Q2 2014' er til fri download på:
http://www.byggefakta.dk/trends
Der kan frit citeres med behørig kildeangivelse.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, interview, uddannelse, Sjælland, 2013, Region Hovedstaden, 2014,
Fremgang i Region Hovedstaden
"Den positive trend, vi har set i årets første seks måneder, er fortsat i tredje kvartal. Der bliver igangsat flere byggeprojekter i Danmark. Der har især været fremgang i Region Hovedstaden, hvor aktivitetsniveauet nu forventes at ligge hele 17% over niveauet i 2013. Derudover har også Region Syddanmark oplevet vækst i det seneste kvartal, og forventningerne til aktiviteten i regionen ligger nu 38% over niveauet i 2013. Region Sjælland er den eneste region, der oplever en tilbagegang i byggeaktiviteten fra 2013 til 2014", fortæller direktør Jens Slott Johansen, CRM-Byggefakta.
Boliger fylder mest i 2014
Når vi ser på byggeriets hovedgrupper, er det fortsat 'Boliger', 'Anlæg' samt 'Skoler, uddannelse og forskning', der oplever markant fremgang ift. 2013. Hovedgruppen 'Skoler, uddannelse og forskning' har udviklet sig positivt i 3. kvartal og forventes nu at vokse med 2,9 mia. kr. ift. niveauet i 2013. Desuden vokser hovedgruppen 'Anlæg' med 3,2 mia. kr. ift. 2013.
Højdespringeren er stadig hovedgruppen 'Boliger', der vokser over 5 mia. kr. i 2014. Dermed udgør boliger hele 25% af totalmarkedet i 2014.
De almene boligselskaber sidder på renoveringsmarkedet
Trends for byggebranchen indeholder som noget nyt, alle projekter fordelt efter byggearterne: Nybyg, renovering, kombination og anlæg både i forhold til bygherretyper og hovedgrupper. Der renoveres boliger for ca. 8 mia. kr. i 2014, heraf renoverer de almene boligselskaber alene for 7,1 mia. kr. i 2014 mens de kun tegner sig for nybyggeri for knap 2 mia. kr.
Det er de almene boligselskaber, sammen med staten og de private bygherrer, der driver væksten i 2014.
"I tredje kvartal har vi især set en positiv udvikling for de private bygherrer, og det er positivt, da det vidner om konjunkturmæssige forbedringer på markedet", fortæller Jens Slott Johansen.
Datagrundlag af høj kvalitet
Rapportens data dækker både offentlige og professionelle private byggerier. Data dækker både ny-, til- og ombygninger, ind- og udvendige renoveringer samt anlægsarbejde. Tallene dækker ikke Hr. og Fru Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport. Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes. Metoden gør, at CRM-Byggefakta før nogen andre kan se ændringer i konjunkturer samt ændringer inden for hovedgrupperne og bygherretyperne.
'Trends for byggebranchen Q3 2014' dækker en opgørelse over igangsatte byggeprojekter i årets første 9 måneder samt prognoser for resten af 2014. Rapporten indeholder 39 statistikker og prognoser, samt 20 top-10-lister for geografi, aktører og bygherretyper. Dermed kan det direkte aflæses, hvor i landet der er mest gang i byggeriet samt hvilke typer projekter, der arbejdes med. Ved indsamlingen af informationer til rapporten har researchafdelingen hos CRM-Byggefakta været i kontakt med beslutningstagerne på hvert byggeprojekt op til 10 gange. Dermed er der samlet set gennemført ca. 100.000 research-interviews fordelt på 13.000 byggeprojekter for at tilvejebringe og verificere rapportens data.
Rapporten 'Trends for Byggebranchen Q2 2014' er til fri download på:
http://www.byggefakta.dk/trends
Der kan frit citeres med behørig kildeangivelse.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, interview, uddannelse, Sjælland, 2013, Region Hovedstaden, 2014,
torsdag den 30. oktober 2014
Ny app hjælper håndværkere
Rationel har udviklet en app, der gør hverdagen lettere for håndværkere. Et greb i lommen giver adgang til akut hjælp på byggepladsen. Lille Hjælper. Sådan kunne man godt kalde Rationels nye app, der er udviklet for at gøre arbejdet lettere for håndværkere. Det lille program fungerer som en smutvej til forskellige former for hjælp og enkle arbejdsgange direkte fra byggepladsen.
Med en smartphone i hånden kan håndværkere lynhurtigt finde vejledninger som video og tekst. De kan tjekke bygningsreglementet, indberette skader og ringe direkte til fagfolkene i vinduesproducentens tekniske afdeling for at få akut hjælp.
"Rationels nye app kan det hele," siger Martin Stokholm, der som marketingskoordinator hos Rationel har haft ansvar for at udvikle det nye værktøj.
"Det handler om, at vi gerne vil gøre det nemt for håndværkere at have med Rationel at gøre. Nemt og sikkert."
Martin Stokholm fortæller, at den nye app erstatter det mobilsite, håndværkere har kunnet hente hjælp gennem de seneste år. For fremtiden vil Rationels mobilsite være rettet mod private kunder, der står og skal finde vej til nærmeste forhandler eller bestille et inspirationskatalog, mens den nye app kommer til at samle de mere specifikke funktioner og oplysninger beregnet på de professionelle i byggebranchen. Målet er, at håndværkerne kommer til at spare tid i hverdagen.
"Oftest er det bare rart med en hurtig løsning på de problemer, der opstår på en byggeplads. Nu kan mange af dem i hvert fald klares med et greb i lommen," siger Martin Stokholm.
Den nye håndværker-app er udviklet til både Android og Iphone og han hentes gratis på rationel.dk/app eller ved at sende en sms med teksten "rationel" til 445.
Hør mere hos Rationels marketingskoordinator Martin Stokholm på 2228 3947
Læs mere her
tags: Android, værktøj,
Med en smartphone i hånden kan håndværkere lynhurtigt finde vejledninger som video og tekst. De kan tjekke bygningsreglementet, indberette skader og ringe direkte til fagfolkene i vinduesproducentens tekniske afdeling for at få akut hjælp.
"Rationels nye app kan det hele," siger Martin Stokholm, der som marketingskoordinator hos Rationel har haft ansvar for at udvikle det nye værktøj.
"Det handler om, at vi gerne vil gøre det nemt for håndværkere at have med Rationel at gøre. Nemt og sikkert."
Martin Stokholm fortæller, at den nye app erstatter det mobilsite, håndværkere har kunnet hente hjælp gennem de seneste år. For fremtiden vil Rationels mobilsite være rettet mod private kunder, der står og skal finde vej til nærmeste forhandler eller bestille et inspirationskatalog, mens den nye app kommer til at samle de mere specifikke funktioner og oplysninger beregnet på de professionelle i byggebranchen. Målet er, at håndværkerne kommer til at spare tid i hverdagen.
"Oftest er det bare rart med en hurtig løsning på de problemer, der opstår på en byggeplads. Nu kan mange af dem i hvert fald klares med et greb i lommen," siger Martin Stokholm.
Den nye håndværker-app er udviklet til både Android og Iphone og han hentes gratis på rationel.dk/app eller ved at sende en sms med teksten "rationel" til 445.
Hør mere hos Rationels marketingskoordinator Martin Stokholm på 2228 3947
Læs mere her
tags: Android, værktøj,
Realdania afprøver ny arbejdsform, der samler forskellige aktører på tværs af interesser
Som noget nyt har Realdania gennem det seneste år arbejdet systematisk med problemdrevet og dagsordensættende filantropi. Og det er også baggrunden for en ny arbejdsform Collective Impact der samler forskellige aktører på tværs af interesser med det formål at løfte et væsentligt samfundsansvar. Målet er at skabe varige løsninger på nogle af de store samfunds-mæssige udfordringer inden for det byggede miljø. Realdania arbejder problemdrevet med filantropi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det sker bl.a. gennem de mange projekter, som Realdania løbende støtter projekter, som ofte bliver til på baggrund af eksempelvis kampagner, partnerskaber eller calls. Nu ønsker Realdania at afprøve en ny arbejdsform fra det man kunne kalde den filantropiske værktøjskasse, nemlig Collective Impact.
Collective Impact er en samarbejdsform, som er inspireret fra bl.a. meget ambitiøse amerikanske fondes og FN's erfaringer med at samle centrale interessenter med det formål at skabe effekt gennem en kollektiv indsats.
Adm. direktør i Realdania Jesper Nygård siger: "Realdania tilbyder at løfte et samfundsansvar på en ny måde. Det gør vi helt konkret ved at understøtte samarbejde og dialog mellem tværsektorielle interessenter for at udvikle nye løsninger på nogle af de store udfordringer, vores samfund står over for. Det handler om at få alle fakta på bordet og ændre på konventionerne for på den måde at bane vejen for løsningen af store komplekse problemstillinger. Ved at etablere tre Collective Impact-grupper afprøver Realdania denne nye arbejdsform, der giver en række centrale aktører mulighed for at sætte sig sammen på tværs af interesser og synspunk-ter og formulere langsigtede løsninger. Den slags arbejde kræver tålmodighed. Vi ved ikke, om det virker, men det er min forventning og mit håb, at Collective Impact bliver et nyttigt værktøj til at skabe varige forandring."
Helt konkret stiller Realdania en arbejdsplatform til rådighed for tre Collective Impact-grupper, der får hver deres sekretariat, som skal understøtte arbejdet ved bl.a. at samle relevante data, der er et helt centralt element i Collective Impact-tanken. De to første grupper har netop sat sig om bordet for første gang: gruppen "Det åbne land som dobbelt ressource" og gruppen "Bygningsarven i landdistrikterne". Senere på året følger den tredje gruppe "Rummelighed for alle".
Realdania sætter gennem sin filantropiske strategi fokus på fem programmer og 10 initiativer. De tre Collective Impact-grupper matcher tre af disse initiativer. På Realdanias hjemmeside www.realdania.dk kan man læse mere om initiativerne og en mere uddybende beskrivelse af udfordringer og mål.
Tre markante formænd er udpeget til at lede gruppernes arbejde, nemlig tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen Jørn Jespersen som formand for gruppen for "Det åbne land som dobbelt ressource", fhv. stadsarkitekt i Aarhus Gøsta Knudsen som formand for gruppen "Bygningsarven i landdistrikterne" og tidligere formand for Danske Handicaporganisa-tioner Stig Langvad som formand for gruppen "Rummelighed for alle".
Realdania har foreløbig sikret driften af de tre sekretariater for Collective Impact-grupperne i en to-årig periode. Inden udløbet af den periode vil de foreløbige resultater blive evalueret og efterfølgende vil indsatserne i de enkelte grupper, hvis der er behov for det, blive skærpet gennem en tæt dialog.
###
FAKTA
Om Collective Impact-begrebet
Der findes ingen opskrift på, hvordan man løser komplekse samfundsproblemer. Hvert problem er unikt og har sine interessenter, faktorer og hensyn. Ambitionen i Realdanias filantropiske strategi om at arbejde problemdrevet og dagsordensættende for derigennem at bidrage til løsning af store samfundsudfordringer inden for det byggede miljø skærper kravet til brede samarbejder. Problem-stillinger som f.eks. det at skabe en positiv fremtid for yderområderne er så komplekse, at man skal angribe dem fra mange forskellige vinkler og i samarbejder med mange aktører på tværs af det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet. Inden for den internationale filantropi kaldes denne til-gang til at løse problemer på for Collective Impact eller på dansk: kollektiv effekt.
Collective Impact handler grundlæggende om at løse problemer i fællesskab. Kollektiv effekt er det, der kan opstå, når aktører fra flere sektorer går sammen i tætte, gensidigt forpligtende samarbejder om at løse samme problem. Alene det at skabe en fælles agenda, hvor alle arbejder mod det samme mål, er en stor udfordring, når det handler om komplekse problemer. Men lykkes det, har man til gengæld unikke muligheder for at løse opgaver på en måde, som slår rod på mange niveauer i samfundet på én gang.
Der er ingen lette eller umiddelbare løsninger. Så var de jo fundet allerede. Det er således udfordringer, hvor man ofte på forhånd ikke kan forudsige, hvad der er løsningen, eller hvordan man når frem til den. Potentialet til at skabe store, positive effekter er dog så meget desto større, og samtidig giver det resultater, som den enkelte aktør aldrig ville kunne opnå ved egen indsats.
I arbejdet med Collective Impact er særligt fem faktorer vigtige for samarbejdet:
1. Fælles agenda
Alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de vil skabe. Og derudover også en fælles forståelse for, hvad der er problemet samt koordinering af metoder til at løse det.
2. Fælles målemetoder
Der skal være fælles dataindsamling og monitorering på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed.
3. Gensidigt forpligtende aktiviteter
Selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være koordinerede gennem en fælles handlingsplan.
4. Hyppig og åben kommunikation
Der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og gensidig motivation.
5. Support-organisation
For at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organisation et sekretariat med ansat-te, der besidder de nødvendige kompetencer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordinere de forskellige medvirkende aktører.
Om de tre Collective Impact-grupper
De tre Collective Impact-grupper består af følgende interessenter:
Det åbne land som dobbelt ressource
Naturstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Energistyrelsen
Kommunernes Landsforening
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Landbrug og Fødevarer
Friluftsrådet
Økologisk Landsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Skovforening
DGI
Danmarks Jægerforbund
Bæredygtigt Landbrug
Danmarks Sportsfiskerforbund
Realdania
Bygningsarven i landdistrikterne
Bygningskultur Danmark
DGI
KTC Kommunalteknisk Chefforening
Kulturstyrelsen
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Naturstyrelsen
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Realdania
Rummelighed for alle
Arbejdet med at nedsætte denne gruppe er aktuelt i gang. Så snart gruppens deltagere ligger fast vil en oversigt fremgå af www.realdania.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Naturfredningsforening, direktør, FN, kommissionen, erhvervslivet, Kommunernes Landsforening, livskvalitet, kommunikation, strategi, organisation, motivation, miljø, værktøj,
Collective Impact er en samarbejdsform, som er inspireret fra bl.a. meget ambitiøse amerikanske fondes og FN's erfaringer med at samle centrale interessenter med det formål at skabe effekt gennem en kollektiv indsats.
Adm. direktør i Realdania Jesper Nygård siger: "Realdania tilbyder at løfte et samfundsansvar på en ny måde. Det gør vi helt konkret ved at understøtte samarbejde og dialog mellem tværsektorielle interessenter for at udvikle nye løsninger på nogle af de store udfordringer, vores samfund står over for. Det handler om at få alle fakta på bordet og ændre på konventionerne for på den måde at bane vejen for løsningen af store komplekse problemstillinger. Ved at etablere tre Collective Impact-grupper afprøver Realdania denne nye arbejdsform, der giver en række centrale aktører mulighed for at sætte sig sammen på tværs af interesser og synspunk-ter og formulere langsigtede løsninger. Den slags arbejde kræver tålmodighed. Vi ved ikke, om det virker, men det er min forventning og mit håb, at Collective Impact bliver et nyttigt værktøj til at skabe varige forandring."
Helt konkret stiller Realdania en arbejdsplatform til rådighed for tre Collective Impact-grupper, der får hver deres sekretariat, som skal understøtte arbejdet ved bl.a. at samle relevante data, der er et helt centralt element i Collective Impact-tanken. De to første grupper har netop sat sig om bordet for første gang: gruppen "Det åbne land som dobbelt ressource" og gruppen "Bygningsarven i landdistrikterne". Senere på året følger den tredje gruppe "Rummelighed for alle".
Realdania sætter gennem sin filantropiske strategi fokus på fem programmer og 10 initiativer. De tre Collective Impact-grupper matcher tre af disse initiativer. På Realdanias hjemmeside www.realdania.dk kan man læse mere om initiativerne og en mere uddybende beskrivelse af udfordringer og mål.
Tre markante formænd er udpeget til at lede gruppernes arbejde, nemlig tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen Jørn Jespersen som formand for gruppen for "Det åbne land som dobbelt ressource", fhv. stadsarkitekt i Aarhus Gøsta Knudsen som formand for gruppen "Bygningsarven i landdistrikterne" og tidligere formand for Danske Handicaporganisa-tioner Stig Langvad som formand for gruppen "Rummelighed for alle".
Realdania har foreløbig sikret driften af de tre sekretariater for Collective Impact-grupperne i en to-årig periode. Inden udløbet af den periode vil de foreløbige resultater blive evalueret og efterfølgende vil indsatserne i de enkelte grupper, hvis der er behov for det, blive skærpet gennem en tæt dialog.
###
FAKTA
Om Collective Impact-begrebet
Der findes ingen opskrift på, hvordan man løser komplekse samfundsproblemer. Hvert problem er unikt og har sine interessenter, faktorer og hensyn. Ambitionen i Realdanias filantropiske strategi om at arbejde problemdrevet og dagsordensættende for derigennem at bidrage til løsning af store samfundsudfordringer inden for det byggede miljø skærper kravet til brede samarbejder. Problem-stillinger som f.eks. det at skabe en positiv fremtid for yderområderne er så komplekse, at man skal angribe dem fra mange forskellige vinkler og i samarbejder med mange aktører på tværs af det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet. Inden for den internationale filantropi kaldes denne til-gang til at løse problemer på for Collective Impact eller på dansk: kollektiv effekt.
Collective Impact handler grundlæggende om at løse problemer i fællesskab. Kollektiv effekt er det, der kan opstå, når aktører fra flere sektorer går sammen i tætte, gensidigt forpligtende samarbejder om at løse samme problem. Alene det at skabe en fælles agenda, hvor alle arbejder mod det samme mål, er en stor udfordring, når det handler om komplekse problemer. Men lykkes det, har man til gengæld unikke muligheder for at løse opgaver på en måde, som slår rod på mange niveauer i samfundet på én gang.
Der er ingen lette eller umiddelbare løsninger. Så var de jo fundet allerede. Det er således udfordringer, hvor man ofte på forhånd ikke kan forudsige, hvad der er løsningen, eller hvordan man når frem til den. Potentialet til at skabe store, positive effekter er dog så meget desto større, og samtidig giver det resultater, som den enkelte aktør aldrig ville kunne opnå ved egen indsats.
I arbejdet med Collective Impact er særligt fem faktorer vigtige for samarbejdet:
1. Fælles agenda
Alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de vil skabe. Og derudover også en fælles forståelse for, hvad der er problemet samt koordinering af metoder til at løse det.
2. Fælles målemetoder
Der skal være fælles dataindsamling og monitorering på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed.
3. Gensidigt forpligtende aktiviteter
Selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være koordinerede gennem en fælles handlingsplan.
4. Hyppig og åben kommunikation
Der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og gensidig motivation.
5. Support-organisation
For at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organisation et sekretariat med ansat-te, der besidder de nødvendige kompetencer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordinere de forskellige medvirkende aktører.
Om de tre Collective Impact-grupper
De tre Collective Impact-grupper består af følgende interessenter:
Det åbne land som dobbelt ressource
Naturstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Energistyrelsen
Kommunernes Landsforening
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Landbrug og Fødevarer
Friluftsrådet
Økologisk Landsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Skovforening
DGI
Danmarks Jægerforbund
Bæredygtigt Landbrug
Danmarks Sportsfiskerforbund
Realdania
Bygningsarven i landdistrikterne
Bygningskultur Danmark
DGI
KTC Kommunalteknisk Chefforening
Kulturstyrelsen
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Naturstyrelsen
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Realdania
Rummelighed for alle
Arbejdet med at nedsætte denne gruppe er aktuelt i gang. Så snart gruppens deltagere ligger fast vil en oversigt fremgå af www.realdania.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Naturfredningsforening, direktør, FN, kommissionen, erhvervslivet, Kommunernes Landsforening, livskvalitet, kommunikation, strategi, organisation, motivation, miljø, værktøj,
onsdag den 29. oktober 2014
Dansk byggeri bedst i Europa til at inddrive betaling
Byggebranchen er blandt de hårdest ramte, når det kommer til tab på dårlig gæld hver anden europæiske byggevirksomhed er overlevelsestruet på grund af sene og udeblevne betalinger. Dansk byggeri er bedst i Europa til at sikre sig betaling, men er trods alt også mærket af forbrugere og virksomheders nedsatte betalingsevne. En ny hvidbog fra Intrum Justitia om europæernes betalingsadfærd fordelt på brancher, viser, at bygge- og anlægsbranchen er særligt hårdt ramt af forsinkede betalinger og dårlig gæld. På europæisk plan må branchen afskrive hele fire pct. af sine tilgodehavender, og 65 pct. af de adspurgte byggevirksomheder rapporterer da også om likviditetsproblemer forårsaget af sene og udeblevne betalinger. 64 pct. af Europas bygge- og anlægsvirksomheder melder, at betalingssituationen forhindrer vækst, mens 53 pct. ligefrem frygter for virksomhedens overlevelse. Hver anden europæiske byggevirksomhed ansætter ikke nye medarbejdere på grund af forsinkede betalinger, og for 39 pct. betyder den pressede likviditet fyringer.
Dansk byggebranche klarer sig bedst
Dansk byggeri klarer imidlertid skærene noget bedre end resten af Europa og har det laveste tab på dårlig gæld, nemlig 1,9 pct. altså under det halve af det europæiske gennemsnit. Dog melder knap hver tredje danske bygge- og anlægsvirksomhed om indtægtstab og presset økonomi på grund af sene betalinger, og 18 pct. oplever det som en overlevelsestrussel. Hver fjerde rapporterer desuden, at likviditetsproblemer forhindrer virksomheden i at vækste, mens hver tiende af den grund ikke foretager nyansættelser mod hver anden i den europæiske byggebranche samlet set. I Danmark er det blot 6 pct. af byggevirksomhederne, som er nødt til at afskedige medarbejdere på grund forsinkede og udeblevne betalinger.
Danskerne hurtigst til at betale
Måske hænger den danske byggebranches relative velbefindende sammen med den kreditpolitik, der bliver ført. I hvert fald har danske byggevirksomheder de næstkorteste betalingsfrister i Europa, og det er også her i landet, at kunderne er næstkortest tid om rent faktisk at betale. Vi overgås på det punkt kun af Finland, og det gælder såvel betalinger fra private forbrugere som fra private og offentlige virksomheder. Samlet set modtager branchen betaling for hele 83 pct. af sine ydelser inden 30 dage, 10 pct. yderligere betales inden for et par måneder, mens blot tre procent af byggebranchens tilgodehavender tager længere end 90 dage at inddrive.
Om Intrum Justitia
Intrum Justitia er Europas førende kreditstyringsvirksomhed og vi tilbyder serviceydelser designet til målbart at øge vores kunders cash flow og langsigtede rentabilitet. Intrum Justitia som er grundlagt i 1923, har hovedkontor i Stockholm og beskæftiger cirka 3.600 personer fordelt på 20 markeder. Koncernens omsætning var på ca. 4,6 milliarder SEK i 2013. Intrum Justitia AB har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2002. For yderligere information, besøg venligst www.intrum.com og www.intrum.dk
Om European Payment Index 2014 Industry White Paper
Intrum Justitias Industry White Paper afdækker europæernes betalingsadfærd inden for forskellige brancher og fortæller om erhvervslivets forventninger til betalingsevnen hos private forbrugere samt private og offentlige virksomheder. Industry White Paper er baseret på Intrum Justitias seneste EPI-undersøgelse med deltagelse af flere end 10.000 virksomhedsledere i 31 europæiske lande. Den første EPI industri White Paper blev publiceret i september 2008.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, 2008, Europa, 2002, politi, OMX, økonomi, 2013, Stockholm, omsætning, virksomhed, erhvervslivet, Finland, Europe, ansættelse, 2014,
Dansk byggebranche klarer sig bedst
Dansk byggeri klarer imidlertid skærene noget bedre end resten af Europa og har det laveste tab på dårlig gæld, nemlig 1,9 pct. altså under det halve af det europæiske gennemsnit. Dog melder knap hver tredje danske bygge- og anlægsvirksomhed om indtægtstab og presset økonomi på grund af sene betalinger, og 18 pct. oplever det som en overlevelsestrussel. Hver fjerde rapporterer desuden, at likviditetsproblemer forhindrer virksomheden i at vækste, mens hver tiende af den grund ikke foretager nyansættelser mod hver anden i den europæiske byggebranche samlet set. I Danmark er det blot 6 pct. af byggevirksomhederne, som er nødt til at afskedige medarbejdere på grund forsinkede og udeblevne betalinger.
Danskerne hurtigst til at betale
Måske hænger den danske byggebranches relative velbefindende sammen med den kreditpolitik, der bliver ført. I hvert fald har danske byggevirksomheder de næstkorteste betalingsfrister i Europa, og det er også her i landet, at kunderne er næstkortest tid om rent faktisk at betale. Vi overgås på det punkt kun af Finland, og det gælder såvel betalinger fra private forbrugere som fra private og offentlige virksomheder. Samlet set modtager branchen betaling for hele 83 pct. af sine ydelser inden 30 dage, 10 pct. yderligere betales inden for et par måneder, mens blot tre procent af byggebranchens tilgodehavender tager længere end 90 dage at inddrive.
Om Intrum Justitia
Intrum Justitia er Europas førende kreditstyringsvirksomhed og vi tilbyder serviceydelser designet til målbart at øge vores kunders cash flow og langsigtede rentabilitet. Intrum Justitia som er grundlagt i 1923, har hovedkontor i Stockholm og beskæftiger cirka 3.600 personer fordelt på 20 markeder. Koncernens omsætning var på ca. 4,6 milliarder SEK i 2013. Intrum Justitia AB har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2002. For yderligere information, besøg venligst www.intrum.com og www.intrum.dk
Om European Payment Index 2014 Industry White Paper
Intrum Justitias Industry White Paper afdækker europæernes betalingsadfærd inden for forskellige brancher og fortæller om erhvervslivets forventninger til betalingsevnen hos private forbrugere samt private og offentlige virksomheder. Industry White Paper er baseret på Intrum Justitias seneste EPI-undersøgelse med deltagelse af flere end 10.000 virksomhedsledere i 31 europæiske lande. Den første EPI industri White Paper blev publiceret i september 2008.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, 2008, Europa, 2002, politi, OMX, økonomi, 2013, Stockholm, omsætning, virksomhed, erhvervslivet, Finland, Europe, ansættelse, 2014,
tirsdag den 28. oktober 2014
Store stålleverancer til Københavns Universitet
Frem til 2020 har Københavns Universitet 10 store byggesager under planlægning, projektering og udførelse. Stålproducenten, Give Stålspær A/S, er blandt dem, der har leveret stålkonstruktioner til byggerierne, senest til det nye Søndre Campus på Amager et byggeprojekt på i alt 46.700 m2. Staten har bevilliget stor økonomisk støtte til et kvalitetsløft og øget bygningskapacitet af Københavns Universitet byggerier til et samlet budget på 6,4 milliarder kr. Aktuelt leverer Give Stålspær A/S blandt andet 1200 tons stål til Søndre Campus på Amager, der får et nyt taghus samt forstærkninger af eksisterende konstruktion, som forventes at stå klar til indflytning medio 2016. Det er tredje del af universitetet som Give Stålspær A/S leverer til. Virksomheden leverer ligeledes en totalløsning på 150 tons valset stål til det imponerende byggeri Copenhagen Plant Science Center og en forstærkning på 1100 tons stål til to nye etager på universitetet.
Fra Give Stålspær A/S lyder det: "Store offentlige byggerier udgør stadig en større del af vores forretning, så for os er det naturligvis glædeligt at staten støtter renovering og nybyggeri indenfor denne sektor. Det er nogle spændende projekter, hvad enten der er tale om simple eller komplekse konstruktioner - og uanset om de for os indeholder planlægning, projektering eller ren levering."
Udvikling af campusser har til hensigt at skabe rum til læring, samarbejde, inspiration og innovation både internt og eksternt med bl.a. erhvervslivet.
Læs mere her
tags: København, økonomi, 2020, Amager, 2020, 2016, erhvervslivet, campus, innovation, Københavns Universitet,
Fra Give Stålspær A/S lyder det: "Store offentlige byggerier udgør stadig en større del af vores forretning, så for os er det naturligvis glædeligt at staten støtter renovering og nybyggeri indenfor denne sektor. Det er nogle spændende projekter, hvad enten der er tale om simple eller komplekse konstruktioner - og uanset om de for os indeholder planlægning, projektering eller ren levering."
Udvikling af campusser har til hensigt at skabe rum til læring, samarbejde, inspiration og innovation både internt og eksternt med bl.a. erhvervslivet.
Læs mere her
tags: København, økonomi, 2020, Amager, 2020, 2016, erhvervslivet, campus, innovation, Københavns Universitet,
Vækst i offshore projekter skaber arbejdspladser i byggesektoren
Danske offshore aktiviteter er i vækst og skaber lokale arbejdspladser indenfor byggesektoren. Welcon A/S er en af de virksomheder, der opruster for at imødekomme fremtidens vækst. I samarbejde med entreprenøren KT Erhvervsbyg A/S bygger virksomheden en ny kæmpestor produktionshal til overfladebehandling af offshore vindmølletårne. KT Erhvervsbyg A/S vurderer, at et projekt som dette i sig selv k De danske maritime aktiviteter relateret til offshore er et område med stort vækst- og beskæftigelsespotentiale og med regeringens vækstpakke 2014 er der skabt behov for nye produktionsfaciliteter. KT Erhvervsbyg A/S er en af de entreprenører, der mærker væksten indenfor offshore. Aktuelt bygger KT Erhvervsbyg A/S en ny produktionshal til Welcon A/S, der skal fungere som overfladebehandlingsanlæg. - et byggeri på i alt 5880 m2. Det vurderes at blive en investering på et trecifret millionbeløb inden det står færdigt. Typisk vil et projekt som dette kunne skabe 10-15 lokale arbejdspladser, vurderer man hos KT Erhvervsbyg.
Tidspres stiller større krav til leverandører
Aflevering af projektet var sat til marts 2015 men er nu blevet fremrykket til levering i januar 2015. KT Erhvervsbyg A/S har været Welcons byggepartner gennem mange år og har fulgt væksten indenfor offshore fra sidelinjen. "Når der er fart på danske offshore aktiviteter stiller det selvfølgelig også krav til vores underleverandører, som må arbejde hurtigere og måske endda ansætte flere folk, for at kunne følge med" siger Kurt Therkildsen, Partner i KT erhvervsbyg og fortsætter: "Det er af stor betydning, at vi som entreprenører er med gennem hele processen, som i dette tilfælde, hvor vi startede op for 2 år siden med at sætte de første streger på papiret. Vi lægger ikke skjul på, at den meget skarpe deadline for projektets levering i januar gør byggeriet til et prestigeprojekt for os. Welcon er en stor spiller og vi glæder os til at levere et kvalitetsbyggeri i storformat og endda på rekordtid".
Læs mere her
tags: regeringen, virksomhed, prestigeprojekt, regering, beskæftigelse, 2014,
Tidspres stiller større krav til leverandører
Aflevering af projektet var sat til marts 2015 men er nu blevet fremrykket til levering i januar 2015. KT Erhvervsbyg A/S har været Welcons byggepartner gennem mange år og har fulgt væksten indenfor offshore fra sidelinjen. "Når der er fart på danske offshore aktiviteter stiller det selvfølgelig også krav til vores underleverandører, som må arbejde hurtigere og måske endda ansætte flere folk, for at kunne følge med" siger Kurt Therkildsen, Partner i KT erhvervsbyg og fortsætter: "Det er af stor betydning, at vi som entreprenører er med gennem hele processen, som i dette tilfælde, hvor vi startede op for 2 år siden med at sætte de første streger på papiret. Vi lægger ikke skjul på, at den meget skarpe deadline for projektets levering i januar gør byggeriet til et prestigeprojekt for os. Welcon er en stor spiller og vi glæder os til at levere et kvalitetsbyggeri i storformat og endda på rekordtid".
Læs mere her
tags: regeringen, virksomhed, prestigeprojekt, regering, beskæftigelse, 2014,
mandag den 27. oktober 2014
Underskrift baner vejen for ren luft over Kina
FORCE Technologys og andre danske virksomheders potentiale for at drive forretning med kineserne er stort inden for renluftsteknologier, biomasse og affaldsforbrænding. Det stod klart, da delegation med tre danske ministre i spidsen besøgte Beijings største kraftvarmeværk og overværede underskrivelsen af strategisk vigtig kommerciel kontrakt mellem FORCE Technology og Tongfang Environment CO., Ltd Kina har som verdens største vækstøkonomi et stort forbrug af energi og udleder store mængder farlige og forurenende kvælstof- og svovlforbindelser fra de mange kulfyrede kraftvarmeværker. Det kæmpe land mod Øst står i nær fremtid over for en omstilling fra kul til grøn energi som fx vindmøller og biomasse og her er det, at der kan åbne sig mange døre for danske virksomheder til at bringe deres kompetencer og løsninger på banen over for kinesiske aktører i energi- og affaldsforbrændingsmarkedet, fortæller adm. direktør Nis Hansen fra FORCE Technology (Beijing) CO., LTD.
Nis Hansen underskrev i dag den nye aftale om levering af danske renluftsteknologier til nedbringning af luftforureningen i Kina, og han havde blandt andet i den forbindelse en længere samtale med miljøminister Kirsten Brosbøl og drøftede danske renluftsvirksomheders potentiale som konsekvens af den nye strammere kinesiske regulering på luftområdet. Nis Hansen fik også lejlighed til at trykke hånd med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Nis Hansen overværede flere taler, blandt andre af en højtstående repræsentant for Tongfang Environment CO., Ltd.
- Det glæder mig, at vores kunde repræsenteret ved General Manager Leping Tang fra Tongfang Environment CO., Ltd. i dag gav udtryk for, at de er meget glade for vores mangeårige samarbejde og ser frem til at intensivere det. Ligeledes er det positivt, at kineserne ser et potentiale for at samarbejde med danske virksomheder eksempelvis inden for biomasse og affaldsforbrænding, udtaler Nis Hansen.
FORCE Technology opruster i det kinesiske marked
Hos FORCE Technology ser ledelsen mange muligheder for at indlede nye samarbejdsrelationer i Kina som følge af landets omstilling til grøn energi. Derfor udvides FORCE Technologys hovedkontor i Beijing nu med en ekstra medarbejder.
- Vi har i dag med besøg af den danske delegation har fået en fantastisk promovering af vores aktiviteter. Vi forventer at få flere og flere projekter ind fra Kina. Med vores solide position i det kinesiske marked for renluftsteknologier og med vores mangeårige kompetencer fra det danske marked har vi et godt udgangspunkt til at indgå nye aftaler med nye kinesiske kunder inden for biomasse og affaldsforbrænding, siger Nis Hansen.
Læs mere her
tags: direktør, Helle Thorning-Schmidt, statsminister, økonomi, Kina, virksomhed, Beijing, teknologi, energi, vindmøller, strategi, biomasse, kvælstof, miljø, luftforurening,
Nis Hansen underskrev i dag den nye aftale om levering af danske renluftsteknologier til nedbringning af luftforureningen i Kina, og han havde blandt andet i den forbindelse en længere samtale med miljøminister Kirsten Brosbøl og drøftede danske renluftsvirksomheders potentiale som konsekvens af den nye strammere kinesiske regulering på luftområdet. Nis Hansen fik også lejlighed til at trykke hånd med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Nis Hansen overværede flere taler, blandt andre af en højtstående repræsentant for Tongfang Environment CO., Ltd.
- Det glæder mig, at vores kunde repræsenteret ved General Manager Leping Tang fra Tongfang Environment CO., Ltd. i dag gav udtryk for, at de er meget glade for vores mangeårige samarbejde og ser frem til at intensivere det. Ligeledes er det positivt, at kineserne ser et potentiale for at samarbejde med danske virksomheder eksempelvis inden for biomasse og affaldsforbrænding, udtaler Nis Hansen.
FORCE Technology opruster i det kinesiske marked
Hos FORCE Technology ser ledelsen mange muligheder for at indlede nye samarbejdsrelationer i Kina som følge af landets omstilling til grøn energi. Derfor udvides FORCE Technologys hovedkontor i Beijing nu med en ekstra medarbejder.
- Vi har i dag med besøg af den danske delegation har fået en fantastisk promovering af vores aktiviteter. Vi forventer at få flere og flere projekter ind fra Kina. Med vores solide position i det kinesiske marked for renluftsteknologier og med vores mangeårige kompetencer fra det danske marked har vi et godt udgangspunkt til at indgå nye aftaler med nye kinesiske kunder inden for biomasse og affaldsforbrænding, siger Nis Hansen.
Læs mere her
tags: direktør, Helle Thorning-Schmidt, statsminister, økonomi, Kina, virksomhed, Beijing, teknologi, energi, vindmøller, strategi, biomasse, kvælstof, miljø, luftforurening,
Forbrugerne er stadig optimister
Forbrugerne fastholder et positivt grundsyn både på dansk økonomi og familiernes egen økonomi. Men endnu er de "bløde" økonomiske nøgletal ikke blevet vekslet til stigende privatforbrug eller byggeaktivitet Trods international uro og lavvækst i EU fastholder de danske forbrugere en relativ stor optimisme og sørger tilmed for en overraskende, om end lille, fremgang i forbrugertilliden fra september til oktober. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra et nettotal på +7,1 i september til +8,2 i oktober.
- Der er sket en vis korrektion siden den nærmest overdrevne optimisme i sommermånederne, hvor indikatoren var helt oppe omkring +11 både i juli og august. Men den nuværende forbrugeroptimisme er højere end både i 2005 og 2007. I nyere tid er det kun i bobleåret 2006, at forbrugeroptimismen har været højere. Dengang nåede man i en enkelt måned op over en forbrugertillid på +15, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, om de nye tal i Danmarks Statistiks månedlige forbrugerforventningsbarometer.
Dansk Byggeri understreger, at der endnu ikke har været afsmitning fra den bløde forbrugertillidsindikator til de hårde økonomiske nøgletal. Krisen har ganske enkelt ændret forbrugs- og opsparingsadfærden.
- På trods af den største forbrugeroptimisme i syv år er det foreløbig i 2014 primært det offentlige forbrug og lageropbygning i industri og engroshandel, der har sikret den smule vækst, vi trods alt har i dansk økonomi. Privatforbruget står fortsat i stampe med nulvækst, siger Bo Sandberg.
Ser man på nogle af de enkelte dele af forbrugertillidsbarometeret i oktober, så er det interessant, at forbrugerne nu tilsyneladende har fået den lave inflation ind under huden.
- Det er jo også ret let at få øje på, at fx benzinpriserne er faldet. Til gengæld er der ikke den samme optimisme at spore som tidligere med hensyn til udviklingen i arbejdsløsheden. I det hele taget er der skruet en smule ned for forventningerne til, hvor dansk økonomi vil befinde sig om et år. Her er indikatoren dykket fra +25 i sommerferien til +17 både i september og oktober, siger Bo Sandberg.
Hvornår slår optimismen igennem på byggeaktiviteten
Forbrugernes optimisme omkring deres egen økonomiske situation er stort set uændret. Det gælder både situationen her og nu og udsigterne om et år. Der er dog fortsat en klar overvægt af forbrugere, som ikke for øjeblikket finder det fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder.
- Der er et stykke vej fra at konstatere, at man som forbruger har en fornuftig udvikling i reallønnen og den disponible indkomst, til at man i større stil sætter gang i boligrenovering. Men ca. 555.000 af de skattepligtige benyttede i 2013 BoligJobordningen, der dermed har været med til at spænde et vist sikkerhedsnet ud under renoveringsaktiviteten i blandt andet yderområderne, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.
Læs mere her
tags: arbejdsløshed, Danmark, økonomi, 2013, EU, nøgletal, forbrugertilliden, Danmarks Statistik, arbejdsløs, benzin, 2007, 2006, sommerferie, 2014, kaffe,
- Der er sket en vis korrektion siden den nærmest overdrevne optimisme i sommermånederne, hvor indikatoren var helt oppe omkring +11 både i juli og august. Men den nuværende forbrugeroptimisme er højere end både i 2005 og 2007. I nyere tid er det kun i bobleåret 2006, at forbrugeroptimismen har været højere. Dengang nåede man i en enkelt måned op over en forbrugertillid på +15, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, om de nye tal i Danmarks Statistiks månedlige forbrugerforventningsbarometer.
Dansk Byggeri understreger, at der endnu ikke har været afsmitning fra den bløde forbrugertillidsindikator til de hårde økonomiske nøgletal. Krisen har ganske enkelt ændret forbrugs- og opsparingsadfærden.
- På trods af den største forbrugeroptimisme i syv år er det foreløbig i 2014 primært det offentlige forbrug og lageropbygning i industri og engroshandel, der har sikret den smule vækst, vi trods alt har i dansk økonomi. Privatforbruget står fortsat i stampe med nulvækst, siger Bo Sandberg.
Ser man på nogle af de enkelte dele af forbrugertillidsbarometeret i oktober, så er det interessant, at forbrugerne nu tilsyneladende har fået den lave inflation ind under huden.
- Det er jo også ret let at få øje på, at fx benzinpriserne er faldet. Til gengæld er der ikke den samme optimisme at spore som tidligere med hensyn til udviklingen i arbejdsløsheden. I det hele taget er der skruet en smule ned for forventningerne til, hvor dansk økonomi vil befinde sig om et år. Her er indikatoren dykket fra +25 i sommerferien til +17 både i september og oktober, siger Bo Sandberg.
Hvornår slår optimismen igennem på byggeaktiviteten
Forbrugernes optimisme omkring deres egen økonomiske situation er stort set uændret. Det gælder både situationen her og nu og udsigterne om et år. Der er dog fortsat en klar overvægt af forbrugere, som ikke for øjeblikket finder det fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder.
- Der er et stykke vej fra at konstatere, at man som forbruger har en fornuftig udvikling i reallønnen og den disponible indkomst, til at man i større stil sætter gang i boligrenovering. Men ca. 555.000 af de skattepligtige benyttede i 2013 BoligJobordningen, der dermed har været med til at spænde et vist sikkerhedsnet ud under renoveringsaktiviteten i blandt andet yderområderne, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.
Læs mere her
tags: arbejdsløshed, Danmark, økonomi, 2013, EU, nøgletal, forbrugertilliden, Danmarks Statistik, arbejdsløs, benzin, 2007, 2006, sommerferie, 2014, kaffe,
søndag den 26. oktober 2014
Kommunerne investerer mindre i bygninger og veje
Der er stor forskel på, hvor meget eller hvor lidt kommunerne investerer i at vedligeholde veje, børnehaver og kulturhuse. Læsø, Gentofte og Gladsaxe ligger i top, mens Guldborgsund, Nordfyns og Aabenraa bruger få penge på den post Mens Læsø hvert år bruger 7.739 kroner per indbygger på at lappe huller i vejene og sætte nye vinduer i børnehaven, så bruger Guldborgsund på Lolland-Falster kun 1.366 kroner på den samme konto. Der er stor forskel på, hvor lidt eller hvor meget de enkelte kommuner i gennemsnit bruger på at vedligeholde eller bygge nyt, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.
- Et lavt investeringsniveau kan skyldes, at kommunen har udvist rettidig omhu og løbende har vedligeholdt bygninger og veje, men det kan også være fordi, at kommunen sparer på området. En køretur rundt i kommunen vil hurtigt afsløre, om bygningerne ser slidte ud, og om der er mange huller i vejene, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm.
I 2013 investerede kommunerne knap 16,8 milliarder kroner i bygninger og anlæg. Det er 1,2 milliarder kroner mindre end i 2012.
- En rapport fra Cowi viser, at for hvert år en kommune undlader at investere en million kroner på at vedligeholde vores veje, koster det samfundet fem millioner kroner. Så det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse ikke at udvise rettidig omhu, men i stedet spare på vedligeholdelseskontoen, siger Andreas Fernstrøm.
I gennemsnit bruger Danmarks 98 kommuner hver 3.635 kr. per år per indbygger. Men generelt bruger små og store kommuner flest penge på vedligeholdelse og nybyggeri, mens mellemstore kommuner holder igen og investerer forholdsvist få penge på den post.
- De kommuner, som sørger for at vedligeholde deres skoler, børnehaver og idrætshaller, så de lever op til de forventninger, vi i dag har til indeklima, toiletforhold og så videre, er mere attraktive for både nuværende og nye borgere og virksomheder. Kort sagt har en velholdt kommune bedre muligheder for at tiltrække flere skatteindtægter til kommunekassen, siger Andreas Fernstrøm.
Kommuner, der investerer mest
1. Læsø (7.739kr.)
2. Gentofte (5.989 kr.)
3. Gladsaxe (5.317 kr.)
4. Fanø (5.280 kr.)
5. Ishøj (4.943 kr.)
6. København (4.781 kr.)
7. Aarhus (4.656 kr.)
8. Rudersdal (4.518 kr.)
9. Ærø (4.496 kr.)
10. Bornholm (4.489 kr.)
Kommuner, der investerer mindst
1. Guldborgsund (1.336 kr.)
2. Nordfyns (1.501 kr.)
3. Aabenraa (1.506 kr.)
4. Brønderslev (1.599 kr.)
5. Skanderborg (1.678 kr.)
6. Lyngby-Taarbæk (1.825 kr.)
7. Furesø (1.838 kr.)
8. Tønder (1.857 kr.)
9. Hillerød (1.900 kr.)
10. Ikast-Brande (1.933 kr.)
Læs mere her
tags: Danmark, København, Lyngby, Lolland-Falster, 2013, Bornholm, 2012, virksomhed, Lolland, Aabenraa, penge, Tønder, Hillerød, børnehave, Brønderslev,
- Et lavt investeringsniveau kan skyldes, at kommunen har udvist rettidig omhu og løbende har vedligeholdt bygninger og veje, men det kan også være fordi, at kommunen sparer på området. En køretur rundt i kommunen vil hurtigt afsløre, om bygningerne ser slidte ud, og om der er mange huller i vejene, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm.
I 2013 investerede kommunerne knap 16,8 milliarder kroner i bygninger og anlæg. Det er 1,2 milliarder kroner mindre end i 2012.
- En rapport fra Cowi viser, at for hvert år en kommune undlader at investere en million kroner på at vedligeholde vores veje, koster det samfundet fem millioner kroner. Så det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse ikke at udvise rettidig omhu, men i stedet spare på vedligeholdelseskontoen, siger Andreas Fernstrøm.
I gennemsnit bruger Danmarks 98 kommuner hver 3.635 kr. per år per indbygger. Men generelt bruger små og store kommuner flest penge på vedligeholdelse og nybyggeri, mens mellemstore kommuner holder igen og investerer forholdsvist få penge på den post.
- De kommuner, som sørger for at vedligeholde deres skoler, børnehaver og idrætshaller, så de lever op til de forventninger, vi i dag har til indeklima, toiletforhold og så videre, er mere attraktive for både nuværende og nye borgere og virksomheder. Kort sagt har en velholdt kommune bedre muligheder for at tiltrække flere skatteindtægter til kommunekassen, siger Andreas Fernstrøm.
Kommuner, der investerer mest
1. Læsø (7.739kr.)
2. Gentofte (5.989 kr.)
3. Gladsaxe (5.317 kr.)
4. Fanø (5.280 kr.)
5. Ishøj (4.943 kr.)
6. København (4.781 kr.)
7. Aarhus (4.656 kr.)
8. Rudersdal (4.518 kr.)
9. Ærø (4.496 kr.)
10. Bornholm (4.489 kr.)
Kommuner, der investerer mindst
1. Guldborgsund (1.336 kr.)
2. Nordfyns (1.501 kr.)
3. Aabenraa (1.506 kr.)
4. Brønderslev (1.599 kr.)
5. Skanderborg (1.678 kr.)
6. Lyngby-Taarbæk (1.825 kr.)
7. Furesø (1.838 kr.)
8. Tønder (1.857 kr.)
9. Hillerød (1.900 kr.)
10. Ikast-Brande (1.933 kr.)
Læs mere her
tags: Danmark, København, Lyngby, Lolland-Falster, 2013, Bornholm, 2012, virksomhed, Lolland, Aabenraa, penge, Tønder, Hillerød, børnehave, Brønderslev,
Varmen fosser ud af statens bygninger
Staten har sat et mål om at reducere sit energiforbrug med 14 % i 2020. En ny opgørelse viser, at der siden 2006 kun er sket en reduktion med 1,8 %. Enkelte ministerier har valgt at skrue op for el og varme fx har Finansministeriet øget energiforbruget med hele 188 % Spar på energien! Vi ved alle, at det har stor betydning for både vores pengepung og miljøet, at vi reducerer energiforbruget. Staten står bag en stor del af de kampagner, der skal få danskerne til at skifte vinduerne ud med den energirigtige version, skifte til sparepærer, vaske på 40 grader og isolere huset.
Derfor er det også både klædeligt og nødvendigt, at staten går forrest ved at sætte et mål om at reducere sit eget energiforbrug. Desværre går det meget dårligt med at leve op til egne ambitioner.
En ny opgørelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet viser, at der fra 2006 til 2013 kun er sket en reduktion af energiforbruget med 1,8 % i statens bygninger. Så der er lang vej endnu, hvis staten skal opfylde sit eget mål om at reducere sit energiforbrug med 14 % i 2020.
- Regeringen har ellers udset de offentlige bygningsejere til at være frontløbere på energiområdet, fordi den offentlige bygningsbestand er så stor. Men det er tilsyneladende meget svært for staten at spare på energien, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.
Overflod af gamle bygninger
Der er ellers et kæmpe potentiale for energiforbedringer hos staten. De statslige bygninger er generelt gamle og hele 71 % er bygget før 1979. Netop året 1979 er skelsættende, da det var med Bygningsreglementet i 1979, at man for alvor begyndte at sætte energikrav til nybyggeriet i Danmark. Det vil sige, at mange af bygningerne er bygget uden, at der er taget hensyn til energiforbruget.
- Med en overflod af gamle bygninger er det indlysende, at den bedste vej til at nedsætte energiforbruget er ved at energirenovere. For hvis varmen fosser ud af forsatsvinduerne, og de gamle hulmure ikke er isolerede, gør det ingen forskel, om de ansatte husker at lukke computeren, inden de går på weekend, siger Lars Storr-Hansen.
Forbruget er eksploderet
Hos enkelte ministerier er det gået i den stik modsatte retning. Fx har Finansministeriet formået at øge deres samlede energiforbrug med 188 % siden 2006.
- Der er stor forskel på standarden af de bygninger, de enkelte ministerier råder over. Derfor er det svært at sammenligne ministeriernes energiforbrug. Men det skal absolut få alarmklokkerne til at ringe, at energiforbruget på et ministerområde stiger voldsomt og når der i hele staten er så ringe et fokus på at nedsætte energiforbruget, siger Lars Storr-Hansen.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, 2013, 2020, 2020, computer, energiforbrug, 2006, penge, energi, energiområde, miljø, sparepære,
Derfor er det også både klædeligt og nødvendigt, at staten går forrest ved at sætte et mål om at reducere sit eget energiforbrug. Desværre går det meget dårligt med at leve op til egne ambitioner.
En ny opgørelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet viser, at der fra 2006 til 2013 kun er sket en reduktion af energiforbruget med 1,8 % i statens bygninger. Så der er lang vej endnu, hvis staten skal opfylde sit eget mål om at reducere sit energiforbrug med 14 % i 2020.
- Regeringen har ellers udset de offentlige bygningsejere til at være frontløbere på energiområdet, fordi den offentlige bygningsbestand er så stor. Men det er tilsyneladende meget svært for staten at spare på energien, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.
Overflod af gamle bygninger
Der er ellers et kæmpe potentiale for energiforbedringer hos staten. De statslige bygninger er generelt gamle og hele 71 % er bygget før 1979. Netop året 1979 er skelsættende, da det var med Bygningsreglementet i 1979, at man for alvor begyndte at sætte energikrav til nybyggeriet i Danmark. Det vil sige, at mange af bygningerne er bygget uden, at der er taget hensyn til energiforbruget.
- Med en overflod af gamle bygninger er det indlysende, at den bedste vej til at nedsætte energiforbruget er ved at energirenovere. For hvis varmen fosser ud af forsatsvinduerne, og de gamle hulmure ikke er isolerede, gør det ingen forskel, om de ansatte husker at lukke computeren, inden de går på weekend, siger Lars Storr-Hansen.
Forbruget er eksploderet
Hos enkelte ministerier er det gået i den stik modsatte retning. Fx har Finansministeriet formået at øge deres samlede energiforbrug med 188 % siden 2006.
- Der er stor forskel på standarden af de bygninger, de enkelte ministerier råder over. Derfor er det svært at sammenligne ministeriernes energiforbrug. Men det skal absolut få alarmklokkerne til at ringe, at energiforbruget på et ministerområde stiger voldsomt og når der i hele staten er så ringe et fokus på at nedsætte energiforbruget, siger Lars Storr-Hansen.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, 2013, 2020, 2020, computer, energiforbrug, 2006, penge, energi, energiområde, miljø, sparepære,
lørdag den 25. oktober 2014
Inspirerende funkisvilla i Skørping slår dørene op
Træhusleverandøren Scanwo vil med udstillingshus i Skørping vise en ekstraordinær funkisvilla, hvor især den ensidige taghældning giver huset et særpræg. Søndag den 26/10 slås dørene op for alle interesserede. Hvis man går med tanker om at bygge sin egen funkisvilla i træ, er det værd at besøge træhusleverandøren Scanwos åbent-hus-arrangement på Mosskovvej 9A i Skørping, som afholdes søndag den 26. oktober. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en moderne og energivenlig funkisvilla, der er lidt ud over det sædvanlige.
Udstillingshuset er på hele 210 m2 og lavet specielt efter bygherrens egen tegning. Især den ensidige taghældning med kip i næsten fire meters højde giver en fantastisk rumfornemmelse, man ikke oplever i et traditionelt typehus. Selvom huset har et stort køkken-alrum, to badeværelser og kontor, er der alligevel plads til tre store børneværelser samt et fællesrum til børnene, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo.
Bygherrerne er allerede flyttet ind i træhuset, så det er et fuldt møbleret hjem, der venter gæsterne.
Godt indeklima
En af fordelene ved træhuse er, at de muliggør bedre indeklima end i traditionelle murstenshuse i dette tilfælde hjulpet på vej af et Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Kombinationen af anlægget og træhusets unikke indeklima er godt for familiens helbred med færre sygedage til følge. Især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil ifølge Scanwo trives bedre i sådan et hus.
Der benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien. Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked er der god grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.
Scanwo har inden for det seneste år mærket en stigende interesse for nybyggeri, og især i Aalborg-området er der gang i hussalget og dermed også nybyggeriet. Da det nordjyske boligmarked har klaret sig rigtig fint gennem krisen, er der mange, der stadig har mod på at investere i et nyt hus, fortsætter han.
Skræddersys efter individuelle ønsker
Udstillingshuset i Skørping kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. I samarbejde med firmaets tegnestue kan bygherrer opnå en løsning, som passer til lige netop deres behov og ønsker.
Hos Scanwo er det både muligt at blive husejer med en totalløsning, hvor man ikke skal røre en finger, med en medbyggerløsning, hvor man bistår med arbejdet, og med en selvbyggerløsning, hvor Scanwos leverance begrænser sig udelukkende til materialerne. På den måde opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydelig nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.
Åbent hus for alle interesserede
Der afholdes åbent hus på adressen Mosskovvej 9A, 9520 Skørping, søndag den 26. oktober fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte viser vej.
Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.
Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus. www.scanwo.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, Aalborg, fleksibilitet, energi, Skandinavien, Fakta, astma, sygdom, helbred,
Udstillingshuset er på hele 210 m2 og lavet specielt efter bygherrens egen tegning. Især den ensidige taghældning med kip i næsten fire meters højde giver en fantastisk rumfornemmelse, man ikke oplever i et traditionelt typehus. Selvom huset har et stort køkken-alrum, to badeværelser og kontor, er der alligevel plads til tre store børneværelser samt et fællesrum til børnene, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo.
Bygherrerne er allerede flyttet ind i træhuset, så det er et fuldt møbleret hjem, der venter gæsterne.
Godt indeklima
En af fordelene ved træhuse er, at de muliggør bedre indeklima end i traditionelle murstenshuse i dette tilfælde hjulpet på vej af et Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Kombinationen af anlægget og træhusets unikke indeklima er godt for familiens helbred med færre sygedage til følge. Især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil ifølge Scanwo trives bedre i sådan et hus.
Der benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien. Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked er der god grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.
Scanwo har inden for det seneste år mærket en stigende interesse for nybyggeri, og især i Aalborg-området er der gang i hussalget og dermed også nybyggeriet. Da det nordjyske boligmarked har klaret sig rigtig fint gennem krisen, er der mange, der stadig har mod på at investere i et nyt hus, fortsætter han.
Skræddersys efter individuelle ønsker
Udstillingshuset i Skørping kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. I samarbejde med firmaets tegnestue kan bygherrer opnå en løsning, som passer til lige netop deres behov og ønsker.
Hos Scanwo er det både muligt at blive husejer med en totalløsning, hvor man ikke skal røre en finger, med en medbyggerløsning, hvor man bistår med arbejdet, og med en selvbyggerløsning, hvor Scanwos leverance begrænser sig udelukkende til materialerne. På den måde opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydelig nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.
Åbent hus for alle interesserede
Der afholdes åbent hus på adressen Mosskovvej 9A, 9520 Skørping, søndag den 26. oktober fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte viser vej.
Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.
Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus. www.scanwo.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, Aalborg, fleksibilitet, energi, Skandinavien, Fakta, astma, sygdom, helbred,
Fair vilkår i offentlig-privat konkurrence
Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde tegner i en ny analyse om kontrolbud et rosenrødt billede af udfordringerne. Det fremgår dog, at loven ikke altid overholdes, og at kommunerne har problemer med selv at lave de nødvendige regnestykker En ny undersøgelse om kontrolbud fokuserer på, at der er et ganske lille antal kontrolbud i bunkerne af tilbud. Det fremgår dog, at vej- og parkområdet fylder blandt de få, og derfor har Dansk Byggeri læst analysen med særlig interesse.
- I det store billede kan antallet af kontrolbud virke lavt, men på områder som vej- og park og rengøring afgiver mange kommuner selv bud. Den tendens kommer vi til at se på velfærdsområdet i takt med, at flere opgaver bliver udbudt. Så fokus på området er godt. For set med virksomhedernes øjne er et ukorrekt kontrolbud fra en offentlig myndighed ét for mange, siger erhvervspolitisk konsulent Lea Stentoft, Dansk Byggeri, og fortsætter:
- Vi hæfter os i Dansk Byggeri ved de problemer, som analyser fremhæver. De bekræfter de erfaringer, som medlemmer af Dansk Byggeri oplever i forhold til at sikre fair vilkår for konkurrence, når kommunen byder på egne opgaver.
Lea Stentoft bemærker at analysen fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde registrerer flere tilfælde, hvor kommunerne ikke har overholdt lovgivningen på området. Det vækker bekymring i lyset af, at kommunerne vinder to ud af tre opgaver på vej og parkområdet.
- Det er klart utilfredsstillende, at flere kommuner ikke lever op til kontrolbudsbekendtgørelsen. Det skævvrider ikke bare konkurrencen, men skaber også usikkerhed i markedet og kan fejlinformere om de reelle omkostninger, siger Lea Stentoft og gør opmærksom på, at også skatteborgerne taber, hvis det viser sig, at det kontrolbud, der vinder, ikke er det billigste, når alt regnes med.
Et andet forhold handler om kommunernes problemer med at finde ressourcer og kompetencer til at byde på opgaverne. Det er almindeligt, at kommunerne køber ekstern bistand til at udarbejde buddet. Det illustrerer ifølge Lea Stentoft, hvor kompliceret området er for kommuner.
- Det illustrerer behovet for at styrke vejledningen i bekendtgørelsen, så de mange tvivlsspørgsmål om fairness forhåbentlig bliver færre. Vi skal huske, at det er samfundskroner kommunerne bruger til at købe bistand eksternt for at vinde opgaver i konkurrence med private.
Dansk Byggeri konkluderer med baggrund i analysen, at der skal ske ændringer i administrationen af kontrolbudsbekendtgørelsen og en styrkelse af vejledningen.
- For det første er der et stort behov for at få indskrevet et krav om offentlighed om vundne kontrolbud. Vi må have adgang til at se og tjekke de offentlige regnestykker. Samtidig skal kommuner, der driver virksomhed i konkurrence med private, selvfølgelig også aflevere årsregnskaber. Endelig bør det være et krav, at et vindende kontrolbud skal genudbydes, hvis det ikke lever op til de aftalte krav. Det gør Gribskov Kommune allerede, og det handler i høj grad om troværdighed og om at kunne stole på kommunen som konkurrent, slutter Lea Stentoft.
Læs mere her
tags: politi, regnskab, lovgivning, virksomhed, omkostninger, konkurrence,
- I det store billede kan antallet af kontrolbud virke lavt, men på områder som vej- og park og rengøring afgiver mange kommuner selv bud. Den tendens kommer vi til at se på velfærdsområdet i takt med, at flere opgaver bliver udbudt. Så fokus på området er godt. For set med virksomhedernes øjne er et ukorrekt kontrolbud fra en offentlig myndighed ét for mange, siger erhvervspolitisk konsulent Lea Stentoft, Dansk Byggeri, og fortsætter:
- Vi hæfter os i Dansk Byggeri ved de problemer, som analyser fremhæver. De bekræfter de erfaringer, som medlemmer af Dansk Byggeri oplever i forhold til at sikre fair vilkår for konkurrence, når kommunen byder på egne opgaver.
Lea Stentoft bemærker at analysen fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde registrerer flere tilfælde, hvor kommunerne ikke har overholdt lovgivningen på området. Det vækker bekymring i lyset af, at kommunerne vinder to ud af tre opgaver på vej og parkområdet.
- Det er klart utilfredsstillende, at flere kommuner ikke lever op til kontrolbudsbekendtgørelsen. Det skævvrider ikke bare konkurrencen, men skaber også usikkerhed i markedet og kan fejlinformere om de reelle omkostninger, siger Lea Stentoft og gør opmærksom på, at også skatteborgerne taber, hvis det viser sig, at det kontrolbud, der vinder, ikke er det billigste, når alt regnes med.
Et andet forhold handler om kommunernes problemer med at finde ressourcer og kompetencer til at byde på opgaverne. Det er almindeligt, at kommunerne køber ekstern bistand til at udarbejde buddet. Det illustrerer ifølge Lea Stentoft, hvor kompliceret området er for kommuner.
- Det illustrerer behovet for at styrke vejledningen i bekendtgørelsen, så de mange tvivlsspørgsmål om fairness forhåbentlig bliver færre. Vi skal huske, at det er samfundskroner kommunerne bruger til at købe bistand eksternt for at vinde opgaver i konkurrence med private.
Dansk Byggeri konkluderer med baggrund i analysen, at der skal ske ændringer i administrationen af kontrolbudsbekendtgørelsen og en styrkelse af vejledningen.
- For det første er der et stort behov for at få indskrevet et krav om offentlighed om vundne kontrolbud. Vi må have adgang til at se og tjekke de offentlige regnestykker. Samtidig skal kommuner, der driver virksomhed i konkurrence med private, selvfølgelig også aflevere årsregnskaber. Endelig bør det være et krav, at et vindende kontrolbud skal genudbydes, hvis det ikke lever op til de aftalte krav. Det gør Gribskov Kommune allerede, og det handler i høj grad om troværdighed og om at kunne stole på kommunen som konkurrent, slutter Lea Stentoft.
Læs mere her
tags: politi, regnskab, lovgivning, virksomhed, omkostninger, konkurrence,
fredag den 24. oktober 2014
Ny lov skaber konkurrenceforvridning
Miljøministeren vil hjælpe økonomisk svagt stillede ejendomsejere med kloakering. Desværre favoriserer ministerens forslag de kommunalt ejede selskaber i konkurrencen med private entreprenører. Det mener Danske Anlægsentreprenører De økonomisk svagtstillede skal ikke mødes med straffesager, fordi de ikke kan betale udgifterne, når kommunen påbyder krav om kloakering.
- Derfor er det godt, at miljøministeren vil give mulighed for en afdragsordning, så de økonomisk svagtstillede ejendomsejere i stedet for en straffesag får nye kloakker, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Afdragsordningen for økonomisk svagtstillede ejendomsejere omfatter udgifter til tilslutning eller forbedring af en ejendoms spildevandsanlæg. Men ordningen omfatter ikke udgifter til etablering af separatkloakker, hvis en ejer har fået påbud om at anlægge en sådan.
- Et påbud om at anlægge separatkloakker bør også give adgang til afdragsordningen, fordi separatkloakker nedsætter belastningen på renseanlæggene og mindsker risikoen for miljøskader ved skybrud. Vi skal her huske på, at denne udgift kan mere velstående ejendomsejere få dækket ind under en ny abonnementsordning hos spildevandsselskabet. Derfor er der her tale om at give spildevandsselskaberne konkurrencefordele i forhold til private entreprenører, siger Niels Nielsen.
Danske Anlægsentreprenører er generelt kritisk i forhold til de dele af det nye lovforslag, der regulerer markedet. Der vil nemlig ske en skævvridning af markedet mellem privat og offentlig. Fx får spildevandsselskaberne mulighed for at udføre drift og vedligehold af ejendomsejeres private spildevandsanlæg mod betaling. Drift og vedligehold kan også omfatte udvidelse af eksisterende anlæg og etablering af separatkloakering.
- Løbende drift og vedligehold af private stikledninger er en super god idé. Men hvorfor synes ministeren, at spildevandsselskaberne, der hviler på tvungne bidrag fra ejendomsejerne, nu skal kunne etablere sig som entreprenører og udkonkurrere private virksomheder, der selv må afholde udgifterne til opbygning af kompetencer og autorisation til den slags arbejder, spørger Niels Nielsen.
En betingelse for at spildevandsselskabet kan tilbyde drift og vedligehold er, at spildevands-selskabet skal konkurrenceudsætte udførelsen af drift og vedligehold.
- Erfaringerne fra kommunernes udregninger af kontrolbud viser, at det er illusorisk at tro, at spildevandsselskaberne vil indregne omkostningerne ved entreprenørvirksomheden fuldt ud. Derfor vil loven, der er lanceret som en hjælp til økonomisk trængte ejendomsejere, i lige så høj grad blive en hjælp til de kommunalt ejede spildevandsselskaber, så de kan udkonkurrere de private virksomheder, slutter Niels Nielsen.
Læs mere her
tags: direktør, økonomi, renseanlæg, virksomhed, omkostninger, konkurrence, miljø, Miljøminister,
- Derfor er det godt, at miljøministeren vil give mulighed for en afdragsordning, så de økonomisk svagtstillede ejendomsejere i stedet for en straffesag får nye kloakker, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Afdragsordningen for økonomisk svagtstillede ejendomsejere omfatter udgifter til tilslutning eller forbedring af en ejendoms spildevandsanlæg. Men ordningen omfatter ikke udgifter til etablering af separatkloakker, hvis en ejer har fået påbud om at anlægge en sådan.
- Et påbud om at anlægge separatkloakker bør også give adgang til afdragsordningen, fordi separatkloakker nedsætter belastningen på renseanlæggene og mindsker risikoen for miljøskader ved skybrud. Vi skal her huske på, at denne udgift kan mere velstående ejendomsejere få dækket ind under en ny abonnementsordning hos spildevandsselskabet. Derfor er der her tale om at give spildevandsselskaberne konkurrencefordele i forhold til private entreprenører, siger Niels Nielsen.
Danske Anlægsentreprenører er generelt kritisk i forhold til de dele af det nye lovforslag, der regulerer markedet. Der vil nemlig ske en skævvridning af markedet mellem privat og offentlig. Fx får spildevandsselskaberne mulighed for at udføre drift og vedligehold af ejendomsejeres private spildevandsanlæg mod betaling. Drift og vedligehold kan også omfatte udvidelse af eksisterende anlæg og etablering af separatkloakering.
- Løbende drift og vedligehold af private stikledninger er en super god idé. Men hvorfor synes ministeren, at spildevandsselskaberne, der hviler på tvungne bidrag fra ejendomsejerne, nu skal kunne etablere sig som entreprenører og udkonkurrere private virksomheder, der selv må afholde udgifterne til opbygning af kompetencer og autorisation til den slags arbejder, spørger Niels Nielsen.
En betingelse for at spildevandsselskabet kan tilbyde drift og vedligehold er, at spildevands-selskabet skal konkurrenceudsætte udførelsen af drift og vedligehold.
- Erfaringerne fra kommunernes udregninger af kontrolbud viser, at det er illusorisk at tro, at spildevandsselskaberne vil indregne omkostningerne ved entreprenørvirksomheden fuldt ud. Derfor vil loven, der er lanceret som en hjælp til økonomisk trængte ejendomsejere, i lige så høj grad blive en hjælp til de kommunalt ejede spildevandsselskaber, så de kan udkonkurrere de private virksomheder, slutter Niels Nielsen.
Læs mere her
tags: direktør, økonomi, renseanlæg, virksomhed, omkostninger, konkurrence, miljø, Miljøminister,
Skatteministeriet fordrejer danskernes brug af håndværkerfradraget
Det er langt fra sandheden, når Skatteministeriet skriver, at BoligJob-ordningen benyttes mest af de velhavende. Tværtimod er det i høj grad danskere med en indkomst under 350.000 kroner, der har benyttet muligheden for at trække 15.000 kroner af håndværkerregningen fra i skat Over 550.000 danskere har sidste år brugt håndværkerfradraget, og nu viser nye tal fra SKAT også, hvem der har gjort brug af ordningen. Flertallet af de danskere, som har trukket en del af håndværkerregningen fra i skat, er helt almindelige mennesker med en indkomst på under 350.000 kroner.
- Det svarer meget godt til vores forventninger, at det er helt almindelige lønmodtagere, som netop på grund af fradraget hiver byggeprojekterne op af skrivebordsskuffen. Finanskrisen og usikkerheden om man også har et job i morgen, sidder stadig i danskerne, og derfor beholder de pengene i lommen. BoligJob-ordningen har været den gulerod, der har givet særligt boligejerne lyst til og mod på alligevel at gøre lidt ved boligen, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, og tilføjer:
- Ordningen benyttes netop af de danskere, hvor fradraget gør en forskel. Det er en hjælp i en travl hverdag og en hjælp til at få ordnet noget i boligen, som ellers ikke ville være blevet gjort.
Til gengæld er der kun 38.000 danskere med en indkomst på over 700.000 kroner, som har benyttet sig af fradraget. Derfor undrer det Dansk Byggeri, at Skatteministeriet i sidste uge gik ud med budskabet om, at det er de mest velhavende, der mest benytter BoligJob-ordningen.
- Det ligner bestilt arbejde, nu hvor der foregår en diskussion om, hvorvidt ordningen skal være en del af finansloven eller ej. Her er det selvfølgelig helt i orden at have det synspunkt, at ordningen skal stoppe. Men det er ikke i orden at fordreje tallene så meget, at det der siges, er direkte misvisende. Det burde ethvert ministerium holde sig for god til, siger Torben Liborius og tilføjer:
- Men når vi skærer ind til benet, så er det afgørende jo, at med 550.000 borgere som brugere af ordningen er den meget bred, og den skaber bedre forhold for både kunder og håndværkere. Ordningen er en succes, der giver 5.000 arbejdspladser og lærepladser ikke bare i byggeriet, men også i mange andre erhverv, og den giver dermed jobsikkerhed for mange mennesker. Regeringen skal beslutte sig for, det skal fortsætte, eller om de 5.000 arbejdspladser skal blive til fyresedler.
Læs mere her
tags: politi, Finanskrise, boligejer, Skatteministeriet, penge, SKAT, finanslov,
- Det svarer meget godt til vores forventninger, at det er helt almindelige lønmodtagere, som netop på grund af fradraget hiver byggeprojekterne op af skrivebordsskuffen. Finanskrisen og usikkerheden om man også har et job i morgen, sidder stadig i danskerne, og derfor beholder de pengene i lommen. BoligJob-ordningen har været den gulerod, der har givet særligt boligejerne lyst til og mod på alligevel at gøre lidt ved boligen, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, og tilføjer:
- Ordningen benyttes netop af de danskere, hvor fradraget gør en forskel. Det er en hjælp i en travl hverdag og en hjælp til at få ordnet noget i boligen, som ellers ikke ville være blevet gjort.
Til gengæld er der kun 38.000 danskere med en indkomst på over 700.000 kroner, som har benyttet sig af fradraget. Derfor undrer det Dansk Byggeri, at Skatteministeriet i sidste uge gik ud med budskabet om, at det er de mest velhavende, der mest benytter BoligJob-ordningen.
- Det ligner bestilt arbejde, nu hvor der foregår en diskussion om, hvorvidt ordningen skal være en del af finansloven eller ej. Her er det selvfølgelig helt i orden at have det synspunkt, at ordningen skal stoppe. Men det er ikke i orden at fordreje tallene så meget, at det der siges, er direkte misvisende. Det burde ethvert ministerium holde sig for god til, siger Torben Liborius og tilføjer:
- Men når vi skærer ind til benet, så er det afgørende jo, at med 550.000 borgere som brugere af ordningen er den meget bred, og den skaber bedre forhold for både kunder og håndværkere. Ordningen er en succes, der giver 5.000 arbejdspladser og lærepladser ikke bare i byggeriet, men også i mange andre erhverv, og den giver dermed jobsikkerhed for mange mennesker. Regeringen skal beslutte sig for, det skal fortsætte, eller om de 5.000 arbejdspladser skal blive til fyresedler.
Læs mere her
tags: politi, Finanskrise, boligejer, Skatteministeriet, penge, SKAT, finanslov,
torsdag den 23. oktober 2014
Kom med borgmesteren på bustur som turist i egen kommune
Lørdag d. 27. september er der mulighed for at opdage nye sider af Greve Kommune, når borgmesteren, Greve Museum og Visit Greve inviterer på bustur rundt i kommunen. Håndværkerbyen, Strandvejen og Hedeland Naturpark er alle steder som de fleste i lokalområdet kender. Men ikke alle kender historierne bag attraktionerne, og derfor får borgere i Greve Kommune og omegn nu mulighed for at deltage i en bustur som turist i egen kommune, hvor de kan blive klogere på både fortid og fremtid for flere af vores spændende seværdigheder. Borgmester Pernille Beckmann er vært på busturen, som bringer deltagerne rundt til nogle af kommunens kendte og mindre kendte seværdigheder. Under turen vil repræsentanter fra Greve Museum give deltagerne et historisk indblik i de forskellige steders oprindelse og udvikling, mens Pernille Beckmann på udvalgte steder vil fortælle om kommunens fremtidige planer.
Busturen starter ved Greve Museum og varer i ca. 2 timer. På de to timer kan passagererne nyde en kop kaffe, mens bussen passerer blandt andet Hedeland, en gammel fyrværkerifabrik i Tune, en skydehule ved Mosede Fort, Askerød og Håndværkerbyen. Men selvom ruten er kendt, er guidernes fortællinger af en mere ukendt karakter.
Busturen finder sted lørdag d. 27. september 2014 og starter kl. 10.00 fra Greve Museum. Museet åbner desuden dørene kl. 9.30 for deltagere på busturen, som vil få mulighed for at se særudstillingen Velfærdsdrømme i Greve, inden bussen kører. Bussen er tilbage ved Greve Museum efter ca. 2 timer. Her vil blive serveret vand og sandwich, og Pernille Beckmann vil runde turen af.
Billetter kan købes på Greve Museum fra d. 11.-24. september i åbningstiden. Prisen for en billet er 100 kr. og 80 kr. for pensionister. Der er 55 pladser til arrangementet, og billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.
tags: billetter, borgmester, Håndværker, Greve, 2014, Strandvejen, kaffe,
Busturen starter ved Greve Museum og varer i ca. 2 timer. På de to timer kan passagererne nyde en kop kaffe, mens bussen passerer blandt andet Hedeland, en gammel fyrværkerifabrik i Tune, en skydehule ved Mosede Fort, Askerød og Håndværkerbyen. Men selvom ruten er kendt, er guidernes fortællinger af en mere ukendt karakter.
Busturen finder sted lørdag d. 27. september 2014 og starter kl. 10.00 fra Greve Museum. Museet åbner desuden dørene kl. 9.30 for deltagere på busturen, som vil få mulighed for at se særudstillingen Velfærdsdrømme i Greve, inden bussen kører. Bussen er tilbage ved Greve Museum efter ca. 2 timer. Her vil blive serveret vand og sandwich, og Pernille Beckmann vil runde turen af.
Billetter kan købes på Greve Museum fra d. 11.-24. september i åbningstiden. Prisen for en billet er 100 kr. og 80 kr. for pensionister. Der er 55 pladser til arrangementet, og billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.
tags: billetter, borgmester, Håndværker, Greve, 2014, Strandvejen, kaffe,
Bæredygtig kunst og arkitektur: LAGI-vindere præsenteres 3. oktober
The Land Art Generator Initiative (LAGI), Refshaleøen Holding og IT-Universitetet annoncerer med glæde LAGI 2014 prisuddeling, åbning af udstilling og bogudgivelse, alt sammen på Dansk Design Center kl. 15.00, den 3. oktober. Arrangementet er gratis og åbent for alle, og Klimakommissær i EU Connie Hedegaard præsenterer vinderne af den verdensomspændende designkonkurrence. Connie Hedegaard præsenterer priserne til vinderholdene i LAGI 2014 designkonkurrencen. Før det vil der være indlæg fra Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen, og Christian Herskind, direktør for Refshaleøen.
Det vindende design er et stykke offentligt kunst, som genererer elektricitet til 1.000 danske husholdninger. Samtidig fungerer værket som en smuk og underspillet påmindelse om, at det stadig er muligt at stoppe klimaforandringerne, hvis vi på globalt plan arbejder mod at skifte fossile brændstoffer ud med rene, bæredygtige kilder til produktion af elektricitet.
Med frit udsyn til den lille havfrue på den anden side af havnen skal kunstværket placeres på en industrigrund på Refshaleøen, hvor det vil bruge både eksisterende og praktiske clean energy teknologier på en smuk måde, som publikum kan relatere til. Hvis værket bygges, vil det være en ny turistattraktion, som sætter barren for social ansvarlighed og relevans i offentlig kunst højt.
Udstilling i oktober
Gennem hele oktober er der mulighed for at se både den vindende designide og en lang række udvalgte designideer, som alle foreslår innovative og gennemtænkte måder hvorpå man kan integrere bæredygtig energiproduktionsinfrastruktur med det konstruerede miljø. Samtidig forstærker designideerne det offentlige rum og appellerer til de krævende æstetiske forventninger fra offentligheden slutbrugerne af den elektricitet, kunstværkene producerer.
Ved samme arrangement bliver bogen "New Energies"´også lanceret. Den er på 240 sider, og indeholder, sammen med billeder og illustrationer fra 64 af konkurrenceforslagene fra LAGI 2014, essays om fortiden og fremtiden for bæredygtig energi i Danmark.
300 interdisciplinære teams fra 55 lande bidrog med designforslag til LAGI 2014 i København alle med ønsket om en fremtid med bæredygtig energi, designet til at eksistere i harmoni med borgerne, naturen og vores urbane miljø.
Connie Hedegaard siger om LAGI 2014:
- Når det kommer til vedvarende energi, er det ikke et spørgsmål om "nice to have". Verden har brug for mere vedvarende energi. Vi har her i Danmark set, at det er muligt. Vi ser det i Europa. Men jeg tror, at hvis vi skal skalere op, vil det være rigtig godt at have noget mere input fra kunstnere, fra kreative mennesker, som ved, hvordan man former landskaberne bedre som kan vise flotte visioner, som kan vise, at det at tage klimaforandringer seriøst ikke handler om dysterhed og forfald, at det kan være en positiv vision. Det kan skabe skønhed. Det kan skabe noget, som vi alle sammen ønsker at være en del af.
LÆS MERE
designsociety.dk
landartgenerator.org
societyforculturalexchange.org
itu.dk
refshaleoen.dk
ddc.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, København, direktør, kunst, EU, Connie Hedegaard, klimaforandringer, teknologi, kreativ, energi, brændstof, konkurrence, miljø, Dansk Design Center, 2014, Design,
Det vindende design er et stykke offentligt kunst, som genererer elektricitet til 1.000 danske husholdninger. Samtidig fungerer værket som en smuk og underspillet påmindelse om, at det stadig er muligt at stoppe klimaforandringerne, hvis vi på globalt plan arbejder mod at skifte fossile brændstoffer ud med rene, bæredygtige kilder til produktion af elektricitet.
Med frit udsyn til den lille havfrue på den anden side af havnen skal kunstværket placeres på en industrigrund på Refshaleøen, hvor det vil bruge både eksisterende og praktiske clean energy teknologier på en smuk måde, som publikum kan relatere til. Hvis værket bygges, vil det være en ny turistattraktion, som sætter barren for social ansvarlighed og relevans i offentlig kunst højt.
Udstilling i oktober
Gennem hele oktober er der mulighed for at se både den vindende designide og en lang række udvalgte designideer, som alle foreslår innovative og gennemtænkte måder hvorpå man kan integrere bæredygtig energiproduktionsinfrastruktur med det konstruerede miljø. Samtidig forstærker designideerne det offentlige rum og appellerer til de krævende æstetiske forventninger fra offentligheden slutbrugerne af den elektricitet, kunstværkene producerer.
Ved samme arrangement bliver bogen "New Energies"´også lanceret. Den er på 240 sider, og indeholder, sammen med billeder og illustrationer fra 64 af konkurrenceforslagene fra LAGI 2014, essays om fortiden og fremtiden for bæredygtig energi i Danmark.
300 interdisciplinære teams fra 55 lande bidrog med designforslag til LAGI 2014 i København alle med ønsket om en fremtid med bæredygtig energi, designet til at eksistere i harmoni med borgerne, naturen og vores urbane miljø.
Connie Hedegaard siger om LAGI 2014:
- Når det kommer til vedvarende energi, er det ikke et spørgsmål om "nice to have". Verden har brug for mere vedvarende energi. Vi har her i Danmark set, at det er muligt. Vi ser det i Europa. Men jeg tror, at hvis vi skal skalere op, vil det være rigtig godt at have noget mere input fra kunstnere, fra kreative mennesker, som ved, hvordan man former landskaberne bedre som kan vise flotte visioner, som kan vise, at det at tage klimaforandringer seriøst ikke handler om dysterhed og forfald, at det kan være en positiv vision. Det kan skabe skønhed. Det kan skabe noget, som vi alle sammen ønsker at være en del af.
LÆS MERE
designsociety.dk
landartgenerator.org
societyforculturalexchange.org
itu.dk
refshaleoen.dk
ddc.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, København, direktør, kunst, EU, Connie Hedegaard, klimaforandringer, teknologi, kreativ, energi, brændstof, konkurrence, miljø, Dansk Design Center, 2014, Design,
onsdag den 22. oktober 2014
Arkitekturens Dag 2014 i velfærdens tegn
Den 1. oktober er det Arkitekturens internationale kampdag. I år stiller dagen skarpt på, hvordan vi udvikler velfærd gennem arkitektur, design og byplanlægning. Løb rundt i Viborg i Minecraft. Se spritny uddannelses-arkitektur og gå på designwalk Kolding. Kig indenfor i private hjem i Aarhus Ø. Diskuter Vejles arkitekturpolitik. Hør om supersygehuse og se børns fotos af bylivet i København og landets største boligrenovering I Brøndby Strand. Eller få et helt særligt indblik i Bellahøjs arkitektur og velfærdsdrømme i Greve. Se også, hvem der løber med priserne for den bedste nye arkitektur. Og meget, meget mere!
Rundt omkring i landet inviterer tegnestuer, virksomheder, kommuner, skoler, biblioteker og museer på oplevelser i anledning af Arkitekturens Dag. Arrangementerne er gratis og henvender sig til alle, der ønsker et anderledes indblik i arkitekturens verden.
SE PROGRAM
http://arkitektforeningen.dk/Politik/Arkitekturens Dag 2014/Program for Arkitekturens Dag 2014
Direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg siger:
"Arkitektur er vores hjem, vores vej til job, vores institutioner, kontorer og hospitaler. Derfor handler Arkitekturens Dag i år om det nære og om, hvordan arkitektur, design og byplanlægning kan være med til at fremme vores fælles velfærd.
Arkitekturens Dag er en anledning til at invitere alle, der har lyst til at diskutere og opleve velfærdens arkitektur og dens muligheder - fra hospitaler til folkeskolen og den almene bolig.
Årets program spænder vidt fra Fredericia til Bornholm, og jeg håber, rigtig mange vil benytte sig af de mange tilbud over hele landet og være med til at diskutere vores arkitektur i velfærdens tegn."
BAGGRUND
Dansk arkitektur gav form til velfærden under velfærdsstatens fremkomst, og Arkitektforeningen fokuserer i 2014 på arkitekters rolle som fornyere af det danske velfærdssamfund.
Velfærdstemaet dækker blandt andet over uddannelse, folkeskolereform, sundhed, planlægning og boliger.
FAKTA
Arkitekturens Dag er en del af World Architecture Day, der fejres den 1. oktober og blev oprettet af Union International des Architects (UIA) i 2005. Dagen er en udspringer af FN's World Habitat Day og ideen med dagen er, at give offentligheden et indblik i hvad arkitektur, planlægning og design kan bidrage med til verden, fællesskabet og miljøet. Det er ligeledes et mål med dagen, at offentligheden skal få større indblik i arkitekter, designere og planlæggeres metoder og virke.
I Danmark er Akademisk Arkitektforening tovholder for dagen og råder over en mindre støttepulje, som arrangører kan søge.
Læs mere her
tags: Brøndby, hospital, Danmark, København, FN, politi, Vejle, uddannelse, Kolding, Bornholm, Viborg, sygehus, virksomhed, biblioteker, Greve, Fredericia, folkeskole, miljø, 2014,
Rundt omkring i landet inviterer tegnestuer, virksomheder, kommuner, skoler, biblioteker og museer på oplevelser i anledning af Arkitekturens Dag. Arrangementerne er gratis og henvender sig til alle, der ønsker et anderledes indblik i arkitekturens verden.
SE PROGRAM
http://arkitektforeningen.dk/Politik/Arkitekturens Dag 2014/Program for Arkitekturens Dag 2014
Direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg siger:
"Arkitektur er vores hjem, vores vej til job, vores institutioner, kontorer og hospitaler. Derfor handler Arkitekturens Dag i år om det nære og om, hvordan arkitektur, design og byplanlægning kan være med til at fremme vores fælles velfærd.
Arkitekturens Dag er en anledning til at invitere alle, der har lyst til at diskutere og opleve velfærdens arkitektur og dens muligheder - fra hospitaler til folkeskolen og den almene bolig.
Årets program spænder vidt fra Fredericia til Bornholm, og jeg håber, rigtig mange vil benytte sig af de mange tilbud over hele landet og være med til at diskutere vores arkitektur i velfærdens tegn."
BAGGRUND
Dansk arkitektur gav form til velfærden under velfærdsstatens fremkomst, og Arkitektforeningen fokuserer i 2014 på arkitekters rolle som fornyere af det danske velfærdssamfund.
Velfærdstemaet dækker blandt andet over uddannelse, folkeskolereform, sundhed, planlægning og boliger.
FAKTA
Arkitekturens Dag er en del af World Architecture Day, der fejres den 1. oktober og blev oprettet af Union International des Architects (UIA) i 2005. Dagen er en udspringer af FN's World Habitat Day og ideen med dagen er, at give offentligheden et indblik i hvad arkitektur, planlægning og design kan bidrage med til verden, fællesskabet og miljøet. Det er ligeledes et mål med dagen, at offentligheden skal få større indblik i arkitekter, designere og planlæggeres metoder og virke.
I Danmark er Akademisk Arkitektforening tovholder for dagen og råder over en mindre støttepulje, som arrangører kan søge.
Læs mere her
tags: Brøndby, hospital, Danmark, København, FN, politi, Vejle, uddannelse, Kolding, Bornholm, Viborg, sygehus, virksomhed, biblioteker, Greve, Fredericia, folkeskole, miljø, 2014,
Byggeriet står foran ny omgang stop-and-go
Byggeriets konjunkturbarometer faldt i september og mangler stadig meget for at nå op i det positive felt. De positive beskæftigelsestendenser, branchen kan spore, varer kun året ud. Herefter har især de små byggevirksomheder udsigt til en kold tyrker Bygge- og anlægsbranchens konjunkturbarometer faldt fra -9 i august til -11 i september. Beskæftigelsesforventningerne peger ganske vist opad, men ordrebeholdningen trækker endnu mere i nedadgående retning. Det giver tilsammen et lille minus, og Dansk Byggeri vurderer, at især de små og mellemstore håndværksvirksomheder i 2015 risikerer et opgavemæssigt tomrum, når håndværkerfradraget ophører.
- BoligJobordningen har længe befundet sig i orkanens øje i den økonomiske politik. Ordningen blev indført af den tidligere regering kort før folketingsvalget i 2011. Den blev videreført af den nuværende regering, men sløjfet igen med udgangen af 2012 efter kun 1½ års levetid. Så blev den genindført med Vækstpakken i foråret 2013, men står nu til at ophøre med udgangen af 2014, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri og fortsætter:
- Derfor vil vi året ud, ligesom i 2012, se en hamstring af byggeopgaver og en betydelig travlhed, hvorefter der i løbet af 2015 vil opstå et tomrum på bolig- og energirenoveringsmarkedet. Men denne stop-and-go-adfærd er skadelig både for forbrugerne og for bygge- og anlægsbranchen, hvor man mest af alt efterspørger stabile rammevilkår.
Dansk Byggeri peger på Sverige, som med sine permanente fradragsordninger for både boligrenovering og serviceopgaver, har gjort sort arbejde hvidt og stimuleret iværksætteriet i stor skala.
- Samtidig ser det også ud til, at renoveringerne af de almene boliger kulminerer allerede her i 2014, så det vil også medvirke til et fald i aktiviteten i hvert fald i andet halvår 2015, siger Bo Sandberg.
Danmarks Statistik spørger også til, hvilke produktionsbegrænsninger byggeriets virksomheder oplever. Virksomheder svarende til 6 pct. af branchens beskæftigelse angiver, at de bremses af finansielle begrænsninger, 9 pct. peger på mangel på arbejdskraft, mens virksomheder med 19 pct. af beskæftigelsen fortsat ser manglende efterspørgsel som den primære bekymring.
- Der er formentlig især tale om mangel på ingeniører med særlige kompetencer og i mindre grad om mangel på arbejdere. Lønudviklingen i byggeriet er lavere end på det øvrige arbejdsmarked, hvilket dementerer, at der skulle være tale om flaskehalse i branchen, siger Bo Sandberg.
Samlet indebærer de nye konjunkturbarometre for erhvervslivets hovedbrancher et tilbageskridt for dansk økonomi.
- Når man vejer en flad udvikling i servicesektoren, et lille fald i byggeriet og et stort fald i industrien sammen, så må konklusionen for dansk økonomi samlet set blive negativ, slutter Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, Sverige, politi, økonomi, 2013, Danmarks Statistik, 2012, virksomhed, erhvervslivet, regering, energi, arbejdsmarked, arbejdskraft, iværksætteri, beskæftigelse, 2014,
- BoligJobordningen har længe befundet sig i orkanens øje i den økonomiske politik. Ordningen blev indført af den tidligere regering kort før folketingsvalget i 2011. Den blev videreført af den nuværende regering, men sløjfet igen med udgangen af 2012 efter kun 1½ års levetid. Så blev den genindført med Vækstpakken i foråret 2013, men står nu til at ophøre med udgangen af 2014, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri og fortsætter:
- Derfor vil vi året ud, ligesom i 2012, se en hamstring af byggeopgaver og en betydelig travlhed, hvorefter der i løbet af 2015 vil opstå et tomrum på bolig- og energirenoveringsmarkedet. Men denne stop-and-go-adfærd er skadelig både for forbrugerne og for bygge- og anlægsbranchen, hvor man mest af alt efterspørger stabile rammevilkår.
Dansk Byggeri peger på Sverige, som med sine permanente fradragsordninger for både boligrenovering og serviceopgaver, har gjort sort arbejde hvidt og stimuleret iværksætteriet i stor skala.
- Samtidig ser det også ud til, at renoveringerne af de almene boliger kulminerer allerede her i 2014, så det vil også medvirke til et fald i aktiviteten i hvert fald i andet halvår 2015, siger Bo Sandberg.
Danmarks Statistik spørger også til, hvilke produktionsbegrænsninger byggeriets virksomheder oplever. Virksomheder svarende til 6 pct. af branchens beskæftigelse angiver, at de bremses af finansielle begrænsninger, 9 pct. peger på mangel på arbejdskraft, mens virksomheder med 19 pct. af beskæftigelsen fortsat ser manglende efterspørgsel som den primære bekymring.
- Der er formentlig især tale om mangel på ingeniører med særlige kompetencer og i mindre grad om mangel på arbejdere. Lønudviklingen i byggeriet er lavere end på det øvrige arbejdsmarked, hvilket dementerer, at der skulle være tale om flaskehalse i branchen, siger Bo Sandberg.
Samlet indebærer de nye konjunkturbarometre for erhvervslivets hovedbrancher et tilbageskridt for dansk økonomi.
- Når man vejer en flad udvikling i servicesektoren, et lille fald i byggeriet og et stort fald i industrien sammen, så må konklusionen for dansk økonomi samlet set blive negativ, slutter Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, Sverige, politi, økonomi, 2013, Danmarks Statistik, 2012, virksomhed, erhvervslivet, regering, energi, arbejdsmarked, arbejdskraft, iværksætteri, beskæftigelse, 2014,
tirsdag den 21. oktober 2014
Boligejerne skal tænke mere grønt
Over 4000 deltagere ventes at deltage i dette års Building Green Messe i Forum den 29.-30. oktober, hvor Dansk Byggeri er med til at sætte fokus på, hvordan vi får boligejerne til at prioritere energirigtigt byggeri Potentialerne for at nedbringe energiforbruget i de eksisterende bygninger er stort. Knap 2/3 af Danmarks bygninger er opført før, der blev sat energikrav i 1979. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er der mulighed for store energibesparelser - særligt i de ældste boliger opført før 1930 og i gruppen af parcelhuse opført i perioden 1961 til 1972.
- Det er fx ved at efterisolere gulve, ydervægge og tage, udskifte vinduerne og andre tiltag i den stil, at der kan hentes energibesparelser. Men det kræver et lokomotiv at få sat gang i energirenoveringsprojekterne, siger Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, og tilføjer:
- Vi skal åbne boligejernes øjne op alle fordelene ved energirenovering. Det handler ikke kun om en mindre el- eller varmeregning, men også om fx bedre indeklima, sundhed, øget komfort, færre udgifter til opvarmning og mulighed for at sælge boligen til en højere pris. Skal vi få boligejerne til at rykke for alvor, kræver det dog i særdeleshed bedre økonomiske incitamenter.
BoligJob-ordningen er et godt eksempel på et lokomotiv, der i høj grad har fået boligejerne til at lave energiforbedringer af boligen. Sidste år brugte cirka 550.000 danskere BoligJob-ordningen, og hver tredje af dem har fået lavet energibesparende tiltag. BoligJob-ordningen bortfalder dog ved udgangen af 2014.
- Danskerne har mange drømme, og ofte er dilemaet, om man skal investere i nyt køkken, tage en drømmerejse til varmere himmelstrøg eller udskifte vinduer, det gamle fyr eller lignende. Mange gange virker de tiltag, der gør boligen mere energirigtig, ikke altid som de mest attraktive. Derfor kan en økonomisk gulerod som tilskud eller fradrag være det, der skubber boligejerne i den rigtige retning, vurderer Camilla Damsø Pedersen.
På Building Green Messen debatterer "Det Grønne Monopol" en række dilemmaer inden for energi og klima. Herunder de udfordringer der kan opstå, når boligejerne skal tage beslutning om mere energirigtigt byggeri.
Fakta: Building Green finder sted i Forum, København, den 29.-30. oktober.
Det Grønne Monopol starter på den store scene den 30. oktober kl. 11:45-12:35. Monopol-deltagerne er:
- Connie Hedegaard, EU Klimakommissær
- Per Clausen, Energiordfører, Medlem af Folketingets energiudvalg (EL)
- Rolf Andersson, Formand Bygherreforeningen, Byggedirektør Københavns Almene Boligselskab
- Michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, økonomi, EU, Folketinget, Connie Hedegaard, boligejer, energiforbrug, energi, 2014, Fakta,
- Det er fx ved at efterisolere gulve, ydervægge og tage, udskifte vinduerne og andre tiltag i den stil, at der kan hentes energibesparelser. Men det kræver et lokomotiv at få sat gang i energirenoveringsprojekterne, siger Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, og tilføjer:
- Vi skal åbne boligejernes øjne op alle fordelene ved energirenovering. Det handler ikke kun om en mindre el- eller varmeregning, men også om fx bedre indeklima, sundhed, øget komfort, færre udgifter til opvarmning og mulighed for at sælge boligen til en højere pris. Skal vi få boligejerne til at rykke for alvor, kræver det dog i særdeleshed bedre økonomiske incitamenter.
BoligJob-ordningen er et godt eksempel på et lokomotiv, der i høj grad har fået boligejerne til at lave energiforbedringer af boligen. Sidste år brugte cirka 550.000 danskere BoligJob-ordningen, og hver tredje af dem har fået lavet energibesparende tiltag. BoligJob-ordningen bortfalder dog ved udgangen af 2014.
- Danskerne har mange drømme, og ofte er dilemaet, om man skal investere i nyt køkken, tage en drømmerejse til varmere himmelstrøg eller udskifte vinduer, det gamle fyr eller lignende. Mange gange virker de tiltag, der gør boligen mere energirigtig, ikke altid som de mest attraktive. Derfor kan en økonomisk gulerod som tilskud eller fradrag være det, der skubber boligejerne i den rigtige retning, vurderer Camilla Damsø Pedersen.
På Building Green Messen debatterer "Det Grønne Monopol" en række dilemmaer inden for energi og klima. Herunder de udfordringer der kan opstå, når boligejerne skal tage beslutning om mere energirigtigt byggeri.
Fakta: Building Green finder sted i Forum, København, den 29.-30. oktober.
Det Grønne Monopol starter på den store scene den 30. oktober kl. 11:45-12:35. Monopol-deltagerne er:
- Connie Hedegaard, EU Klimakommissær
- Per Clausen, Energiordfører, Medlem af Folketingets energiudvalg (EL)
- Rolf Andersson, Formand Bygherreforeningen, Byggedirektør Københavns Almene Boligselskab
- Michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, økonomi, EU, Folketinget, Connie Hedegaard, boligejer, energiforbrug, energi, 2014, Fakta,
Guld til Danmark
To unge anlægsstruktører har sikret Danmark den første medalje nogensinde ved de europæiske mesterskaber i håndværk, EuroSkills. Guldet blev hevet hjem i går efter tæt løb med de tyske deltagere Det er første gang, at de danske struktørlærlinge er med til EuroSkills. Mesterskaberne har varet de sidste tre dage og har fundet sted i den nordfranske by Lille.
- Det er fantastisk flot, at vores anlægsstruktører har formået at vinde en guldmedalje. Konkurrencen er hård, og det er første gang, de har deltaget i en international skills konkurrence. Så deres præstation er helt utrolig, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri og formand for SkillsDenmark.
Der var tæt løb mellem anlægsstruktørene Claus Smedegaard Herping fra Lemvig og Sune Thesbjerg Olesen fra Spjald og deres tyske fagfæller. Men de to vestjyder klarede presset og viste, at deres talent og de mange træningstimer godt kan måle sig på den internationale arena.
- Sejren viser, at vi har en rigtig god struktøruddannelse i Danmark, og vi har en uddannelse, der ruster de unge til også at kunne klare sig uden for Danmarks grænser. Det kan vi være stolte af, siger Jesper Juul Sørensen og fortsætter:
- Det understreger også, at uddannelsen som anlægsstruktør kan åbne døre for de unge. Ikke blot i Danmark, men også i udlandet. For en håndværksmæssig uddannelse er brugbar uanset hvor, du begiver dig hen i verden. Og vi har en uddannelse, der er i verdensklasse.
Ud over konkurrencen for anlægsstruktører var Danmark repræsenteret med gulvlæggeren Kim Søndergaard Petersen fra Nørre Nebel og landbrugsmaskinmekanikeren Filip Søndergaard Nielsen fra Ølgod. De klarede sig også godt i konkurrencen, selvom det dog ikke blev til en plads på podiet denne gang.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, mesterskab, uddannelse, udland, Lemvig, lærling, uddannelseschef, konkurrence,
- Det er fantastisk flot, at vores anlægsstruktører har formået at vinde en guldmedalje. Konkurrencen er hård, og det er første gang, de har deltaget i en international skills konkurrence. Så deres præstation er helt utrolig, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri og formand for SkillsDenmark.
Der var tæt løb mellem anlægsstruktørene Claus Smedegaard Herping fra Lemvig og Sune Thesbjerg Olesen fra Spjald og deres tyske fagfæller. Men de to vestjyder klarede presset og viste, at deres talent og de mange træningstimer godt kan måle sig på den internationale arena.
- Sejren viser, at vi har en rigtig god struktøruddannelse i Danmark, og vi har en uddannelse, der ruster de unge til også at kunne klare sig uden for Danmarks grænser. Det kan vi være stolte af, siger Jesper Juul Sørensen og fortsætter:
- Det understreger også, at uddannelsen som anlægsstruktør kan åbne døre for de unge. Ikke blot i Danmark, men også i udlandet. For en håndværksmæssig uddannelse er brugbar uanset hvor, du begiver dig hen i verden. Og vi har en uddannelse, der er i verdensklasse.
Ud over konkurrencen for anlægsstruktører var Danmark repræsenteret med gulvlæggeren Kim Søndergaard Petersen fra Nørre Nebel og landbrugsmaskinmekanikeren Filip Søndergaard Nielsen fra Ølgod. De klarede sig også godt i konkurrencen, selvom det dog ikke blev til en plads på podiet denne gang.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, mesterskab, uddannelse, udland, Lemvig, lærling, uddannelseschef, konkurrence,
mandag den 20. oktober 2014
Odense Universitetshospital skrotter dyr ventilation
Hospitalet sparer 450.000 kr. om året ved at skifte til energibesparende EC-ventilatorer i halvdelen af de eksisterende anlæg. En gennemgribende renovering af ventilationsanlæggene på Odense Universitetshospital startede i 2012 og er nu ved at være afsluttet. Omkring halvdelen af anlæggene har fået ny indmad i alt 167 gamle strømslugende ventilatorer er blevet skrottet og erstattet med moderne energibesparende ventilatorer.
Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca. 300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.
Energirenoveringen blev grundigt forberedt med beregninger af mulige besparelser på anlæggene. Her trak OUH på ekspertisen hos ventilatorleverandøren ebmpapst Denmark, der har erfaring fra en stribe af lignende projekter.
- Vi lavede energiberegninger på mere end 200 ventilatorer, så hospitalet kunne vælge de mest interessante anlæg med største besparelser, fortæller ebmpapsts markedschef Niels Knokgård, der gennem flere år har arbejdet med renoveringsområdet og overalt fundet overraskende mange besparelser med kort tilbagebetalingstid.
- Det er lidt en aha-oplevelse for mange af vores kunder, at det ikke er nødvendigt at investere i helt nye anlæg for at opnå en besparelse på ventilationen. Det er både hurtigt og nemt at udskifte de gamle standard-ventilatorer med nye EC-ventilatorer, der bruger langt mindre strøm og arbejder mere effektivt.
På Odense Universitetshospital ville de gerne udføre ombygningerne selv, så ebmpapst gav dem undervisning i, hvordan man renoverer et ventilationsanlæg ved at bygge en ny kammerventilator ind i et eksisterende anlæg.
Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca. 300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.
Besparelser op til 70%
Der indgår der en række ventilationsanlæg på det store hospital i projektet, f.eks. hospitalets centralkøkken og de store frikøleanlæg. Besparelserne på de enkelte projekter ligger i et meget bredt spænd fra 10 procent på Psykiatrisk afdeling, hvor nogle næsten nye standard-ventilatorer, der blev udskiftet på grund af støj, til en besparelse på helt op til 70 procent på udskiftningen af nogle af de ældste ventilatorer.
Den samlede besparelse ligger op mod 35 procent, siger miljøkonsulent Thorbjørn Anstensrud fra SE Big Blue, der sidder og regner på tallene.
- Renoveringsprojektet er ikke helt slut endnu, og derfor kan vi ikke fastslå den endelige besparelse i kroner og ører. Men med udgangspunkt i de 20 nye ventilatorer på Psykiatrisk afdeling, med en gennemsnitlig total systemvirkningsgrad på 0,62 sat i relation til luftmængden, udregner jeg besparelsen på de 167 ventilatorer til at være i omegnen af 300.000 kWh pr. år. Det er et overslag, men det er dog et godt fingerpeg, siger Thorbjørn Anstensrud.
Hospitalet påbegyndte projektet med udskiftning af ventilatorer i 2012 ansporet af den nye energimærkeordning, der i modsætning til tidligere er baseret på det faktiske energiforbrug i stedet for på en beregning.
Fakta: Fra AC til EC
En udskiftning fra AC- til EC-ventilatorer sparer energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang levetid og enkel installation produkterne har nemlig samme størrelse som de AC-produkter, de erstatter.
Hastigheden for en AC-motor er bestemt af vekselstrømmens frekvens, og der kræver meget energi at regulere ventilatoren op eller ned. EC-ventilatorer bruger permanente magneter til at skabe det magnetiske felt inde i motoren og elektronisk kontrolleret jævnstrøm til at skabe rotationen. Det er funktionsmæssigt et meget mere effektivt design med meget lavere tab.
ebmpapst EC-ventilatorer har integreret motor, styring og ventilatorhjul, og delene er optimeret til hinanden. Det giver først og fremmest store energibesparelser, men også med hensyn til støj hæver EC-ventilatorerne sig højt over alle standarder på markedet. Og det gælder over hele hastighedsområdet - også ved de laveste hastigheder, hvor AC-motorer kombineret med frekvensomformere ofte støjer kraftigt.
Læs mere her
tags: hospital, Odense, energiforbrug, 2012, penge, energi, undervisning, miljø, Fakta,
Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca. 300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.
Energirenoveringen blev grundigt forberedt med beregninger af mulige besparelser på anlæggene. Her trak OUH på ekspertisen hos ventilatorleverandøren ebmpapst Denmark, der har erfaring fra en stribe af lignende projekter.
- Vi lavede energiberegninger på mere end 200 ventilatorer, så hospitalet kunne vælge de mest interessante anlæg med største besparelser, fortæller ebmpapsts markedschef Niels Knokgård, der gennem flere år har arbejdet med renoveringsområdet og overalt fundet overraskende mange besparelser med kort tilbagebetalingstid.
- Det er lidt en aha-oplevelse for mange af vores kunder, at det ikke er nødvendigt at investere i helt nye anlæg for at opnå en besparelse på ventilationen. Det er både hurtigt og nemt at udskifte de gamle standard-ventilatorer med nye EC-ventilatorer, der bruger langt mindre strøm og arbejder mere effektivt.
På Odense Universitetshospital ville de gerne udføre ombygningerne selv, så ebmpapst gav dem undervisning i, hvordan man renoverer et ventilationsanlæg ved at bygge en ny kammerventilator ind i et eksisterende anlæg.
Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca. 300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.
Besparelser op til 70%
Der indgår der en række ventilationsanlæg på det store hospital i projektet, f.eks. hospitalets centralkøkken og de store frikøleanlæg. Besparelserne på de enkelte projekter ligger i et meget bredt spænd fra 10 procent på Psykiatrisk afdeling, hvor nogle næsten nye standard-ventilatorer, der blev udskiftet på grund af støj, til en besparelse på helt op til 70 procent på udskiftningen af nogle af de ældste ventilatorer.
Den samlede besparelse ligger op mod 35 procent, siger miljøkonsulent Thorbjørn Anstensrud fra SE Big Blue, der sidder og regner på tallene.
- Renoveringsprojektet er ikke helt slut endnu, og derfor kan vi ikke fastslå den endelige besparelse i kroner og ører. Men med udgangspunkt i de 20 nye ventilatorer på Psykiatrisk afdeling, med en gennemsnitlig total systemvirkningsgrad på 0,62 sat i relation til luftmængden, udregner jeg besparelsen på de 167 ventilatorer til at være i omegnen af 300.000 kWh pr. år. Det er et overslag, men det er dog et godt fingerpeg, siger Thorbjørn Anstensrud.
Hospitalet påbegyndte projektet med udskiftning af ventilatorer i 2012 ansporet af den nye energimærkeordning, der i modsætning til tidligere er baseret på det faktiske energiforbrug i stedet for på en beregning.
Fakta: Fra AC til EC
En udskiftning fra AC- til EC-ventilatorer sparer energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang levetid og enkel installation produkterne har nemlig samme størrelse som de AC-produkter, de erstatter.
Hastigheden for en AC-motor er bestemt af vekselstrømmens frekvens, og der kræver meget energi at regulere ventilatoren op eller ned. EC-ventilatorer bruger permanente magneter til at skabe det magnetiske felt inde i motoren og elektronisk kontrolleret jævnstrøm til at skabe rotationen. Det er funktionsmæssigt et meget mere effektivt design med meget lavere tab.
ebmpapst EC-ventilatorer har integreret motor, styring og ventilatorhjul, og delene er optimeret til hinanden. Det giver først og fremmest store energibesparelser, men også med hensyn til støj hæver EC-ventilatorerne sig højt over alle standarder på markedet. Og det gælder over hele hastighedsområdet - også ved de laveste hastigheder, hvor AC-motorer kombineret med frekvensomformere ofte støjer kraftigt.
Læs mere her
tags: hospital, Odense, energiforbrug, 2012, penge, energi, undervisning, miljø, Fakta,
Coromatic A/S fusionerer og bliver dobbelt så stor
Datacenter- og nødstrømsspecialisten Coromatic A/S slår sig pr. 1. januar 2015 sammen med Atek Teknik A/S og Scanpocon A/S under navnet Coromatic A/S. Og Coromatic-koncernen har både kapital til og ambitioner om yderligere opkøb. Nu bliver de tre danske selskaber under Coromatic Group slået sammen til ét. Markedet for totalløsninger inden for sikker strømforsyning og datacenterbyggeri stiller nemlig stadigt større krav til både professionalisme og størrelse:
"Ved at slå os sammen og opkøbe de rigtige kompetencer kan vi tilbyde vores kunder og medarbejdere endnu mere. Og med én operativ enhed bliver vores tilbud til markedet tydeligere og stærkere," siger administrerende direktør Michael Petersen om sammenlægningen.
Fokus på forretningskritiske anlæg og styrkelse af service, teknik og design
En af de umiddelbare fordele ved sammenlægningen bliver en øget effektivitet i organisationen. Samtidig vil der komme et mere markant fokus på forretningskritiske anlæg som datacentre, UPS, generatorer og køling. Derudover bliver serviceorganisationen stærkere, og der kommer også en styrkelse af områderne teknik og design.
Michael Petersen fortsætter som administrerende direktør i selskabet, mens Peter Aaby, administrerende direktør for Atek Teknik A/S, bliver Coromatic Groups Vice President Emergency Power.
Yderligere vækst i sigte
Som det vil ske i de øvrige nordiske lande, bliver de danske søsterselskaber altså til januar samlet i én organisation, Coromatic A/S. Integrationen er en del af en langsigtet strategi for både organisk vækst og vækst i forbindelse med opkøb.
"Den aktuelle sammenlægning er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi agter at fortsætte med at øge vores markedsandel og har kapitalen til at foretage flere opkøb," siger Michael Petersen.
Fra salgsdirektør i Coromatic A/S, Carsten Højerup, lyder det:
"Vi bliver nu endnu stærkere i Danmark og Norden inden for nødstrøm, Power og datacenterbyggeri, og vi vil arbejde på at styrke vores markedsposition yderligere det bliver en spændende opgave, som jeg ser frem til."
Om Coromatic Group
Coromatic Group er den nordiske markedsleder inden for sikring af virksomheders drift og driftskritiske installationer. Coromatic sikrer sine kunder adgang til deres forretningskritiske informationer ved at tilbyde robust, fysisk infrastruktur inden for IT, internet, sikkerhed og kontinuerlig strømforsyning. Koncernen består af Coromatic AB, Metric Power og Skandinaviska Kraft i Sverige, Coromatic AS, Metric AS og Reservekraft AS i Norge, Atek Teknik A/S, Coromatic A/S og Scanpocon A/S i Danmark og Coromatic Oy i Finland. Koncernen er ejet af EQT sammen med ledelsen og medarbejderne. I 2013 havde Coromatic Group en omsætning på omkring 930 mio. danske kroner og har i dag 335 medarbejdere fordelt på 15 nordiske kontorer.
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, Norge, direktør, internet, 2013, danske krone, omsætning, virksomhed, Finland, strategi, organisation, datacenter, strømforsyning,
"Ved at slå os sammen og opkøbe de rigtige kompetencer kan vi tilbyde vores kunder og medarbejdere endnu mere. Og med én operativ enhed bliver vores tilbud til markedet tydeligere og stærkere," siger administrerende direktør Michael Petersen om sammenlægningen.
Fokus på forretningskritiske anlæg og styrkelse af service, teknik og design
En af de umiddelbare fordele ved sammenlægningen bliver en øget effektivitet i organisationen. Samtidig vil der komme et mere markant fokus på forretningskritiske anlæg som datacentre, UPS, generatorer og køling. Derudover bliver serviceorganisationen stærkere, og der kommer også en styrkelse af områderne teknik og design.
Michael Petersen fortsætter som administrerende direktør i selskabet, mens Peter Aaby, administrerende direktør for Atek Teknik A/S, bliver Coromatic Groups Vice President Emergency Power.
Yderligere vækst i sigte
Som det vil ske i de øvrige nordiske lande, bliver de danske søsterselskaber altså til januar samlet i én organisation, Coromatic A/S. Integrationen er en del af en langsigtet strategi for både organisk vækst og vækst i forbindelse med opkøb.
"Den aktuelle sammenlægning er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi agter at fortsætte med at øge vores markedsandel og har kapitalen til at foretage flere opkøb," siger Michael Petersen.
Fra salgsdirektør i Coromatic A/S, Carsten Højerup, lyder det:
"Vi bliver nu endnu stærkere i Danmark og Norden inden for nødstrøm, Power og datacenterbyggeri, og vi vil arbejde på at styrke vores markedsposition yderligere det bliver en spændende opgave, som jeg ser frem til."
Om Coromatic Group
Coromatic Group er den nordiske markedsleder inden for sikring af virksomheders drift og driftskritiske installationer. Coromatic sikrer sine kunder adgang til deres forretningskritiske informationer ved at tilbyde robust, fysisk infrastruktur inden for IT, internet, sikkerhed og kontinuerlig strømforsyning. Koncernen består af Coromatic AB, Metric Power og Skandinaviska Kraft i Sverige, Coromatic AS, Metric AS og Reservekraft AS i Norge, Atek Teknik A/S, Coromatic A/S og Scanpocon A/S i Danmark og Coromatic Oy i Finland. Koncernen er ejet af EQT sammen med ledelsen og medarbejderne. I 2013 havde Coromatic Group en omsætning på omkring 930 mio. danske kroner og har i dag 335 medarbejdere fordelt på 15 nordiske kontorer.
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, Norge, direktør, internet, 2013, danske krone, omsætning, virksomhed, Finland, strategi, organisation, datacenter, strømforsyning,
søndag den 19. oktober 2014
Erhvervslivet håber, at dækningsafgiften er på vej ud
Skattetallene for 2015 viser, at 23 kommuner tilsammen sætter dækningsafgiften ned med 144 millioner kroner i 2015. Fire af kommunerne fjerner endda helt afgiften. Dansk Byggeri forventer, at dækningsafgiften over tid helt vil forsvinde i flere og flere kommuner Der er gode nyheder til lokale virksomheder i de 23 kommuner, der, ifølge de netop offentliggjorte tal for skatten i 2015, sænker dækningsafgiften. Fire af dem fjerner helt dækningsafgiften.
- Det er utrolig positivt, at næsten hver fjerde kommune sætter dækningsafgiften ned i 2015, mens der ikke er en eneste kommune, som hæver afgiften. Det var en tendens, vi allerede så i 2014, hvor 19 kommuner sænkede dækningsafgiften, og den tendens fortsætter heldigvis i 2015, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft, og uddyber:
- Jeg tror, at den økonomiske krise har gjort kommunerne opmærksomme på, at hvis de vil beholde de lokale arbejdspladser, så kræver det også, at de gør det både nemt og attraktivt at drive virksomhed i netop deres kommune. Derfor forventer jeg også, at for hvert år der går, vil dækningsafgiften være fortid i flere og flere kommuner.
Hun bemærker blandt andet, at der er en stigning i antallet af kommuner, som tager det fulde skridt og fjerner dækningsafgiften.
- I år fjernede Holbæk dækningsafgiften, mens hele fire kommuner - Halsnæs, Sorø, Sønderborg og Silkeborg - følger trop i 2015. Det fortjener et stort klap på skulderen. Der er dog stadig 42 kommuner, som fortsætter med at opkræve dækningsafgift, så der er et godt stykke vej endnu, siger Lea Stentoft.
I de nye skattetal ses, at lettelserne i skatten i 2015 svarer til 144 millioner kroner.
- Der skal ikke herske tvivl om, at vi påskønner afgiftslettelserne, men det skal ses i forhold til, at kommunerne i 2014 henter 2,4 milliarder kroner i dækningsafgift hos de lokale virksomheder. Det er mange penge, som i stedet burde være blevet brugt til fx at investere i nye maskiner, som kunne være med til at skabe vækst og lokal beskæftigelse, siger Lea Stentoft.
De 23 kommuner, som sænker eller helt fjerner dækningsafgiften, er Halsnæs, Vejle, Silkeborg, Frederikssund, Kolding, Kalundborg, Sorø, Nyborg, Ringsted, Horsens, Sønderborg, Middelfart, Frederiksberg, Ishøj, Furesø, Greve, Roskilde, Helsingør, Gladsaxe, Odense, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk.
Læs mere her
tags: Brøndby, Kalundborg, politi, Vejle, Horsens, økonomi, Odense, Frederiksberg, Holbæk, Kolding, Nyborg, Glostrup, Roskilde, virksomhed, Ringsted, Silkeborg, penge, Middelfart, Sønderborg, Greve, Helsingør, beskæftigelse, 2014,
- Det er utrolig positivt, at næsten hver fjerde kommune sætter dækningsafgiften ned i 2015, mens der ikke er en eneste kommune, som hæver afgiften. Det var en tendens, vi allerede så i 2014, hvor 19 kommuner sænkede dækningsafgiften, og den tendens fortsætter heldigvis i 2015, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft, og uddyber:
- Jeg tror, at den økonomiske krise har gjort kommunerne opmærksomme på, at hvis de vil beholde de lokale arbejdspladser, så kræver det også, at de gør det både nemt og attraktivt at drive virksomhed i netop deres kommune. Derfor forventer jeg også, at for hvert år der går, vil dækningsafgiften være fortid i flere og flere kommuner.
Hun bemærker blandt andet, at der er en stigning i antallet af kommuner, som tager det fulde skridt og fjerner dækningsafgiften.
- I år fjernede Holbæk dækningsafgiften, mens hele fire kommuner - Halsnæs, Sorø, Sønderborg og Silkeborg - følger trop i 2015. Det fortjener et stort klap på skulderen. Der er dog stadig 42 kommuner, som fortsætter med at opkræve dækningsafgift, så der er et godt stykke vej endnu, siger Lea Stentoft.
I de nye skattetal ses, at lettelserne i skatten i 2015 svarer til 144 millioner kroner.
- Der skal ikke herske tvivl om, at vi påskønner afgiftslettelserne, men det skal ses i forhold til, at kommunerne i 2014 henter 2,4 milliarder kroner i dækningsafgift hos de lokale virksomheder. Det er mange penge, som i stedet burde være blevet brugt til fx at investere i nye maskiner, som kunne være med til at skabe vækst og lokal beskæftigelse, siger Lea Stentoft.
De 23 kommuner, som sænker eller helt fjerner dækningsafgiften, er Halsnæs, Vejle, Silkeborg, Frederikssund, Kolding, Kalundborg, Sorø, Nyborg, Ringsted, Horsens, Sønderborg, Middelfart, Frederiksberg, Ishøj, Furesø, Greve, Roskilde, Helsingør, Gladsaxe, Odense, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk.
Læs mere her
tags: Brøndby, Kalundborg, politi, Vejle, Horsens, økonomi, Odense, Frederiksberg, Holbæk, Kolding, Nyborg, Glostrup, Roskilde, virksomhed, Ringsted, Silkeborg, penge, Middelfart, Sønderborg, Greve, Helsingør, beskæftigelse, 2014,
Årstiderne Arkitekter vinder konkurrencen om Rødovre Centrum
Årstiderne Arkitekter har netop vundet arkitektkonkurrencen om Rødovre Centrum og skal fremover være med til at udvikle og fremtidssikre centret, så borgere og brugere får både unikke oplevelser og de bedste vilkår i Rødovre. Danmarks første shoppingcenter, Rødovre Centrum, er et center med succes. Centret fungerer som bykerne i Rødovre og har masser af besøgende hver dag. Rødovre Centrum har derfor udskrevet en konkurrence om udvidelse og ny masterplan for centret.
Årstiderne Arkitekter har netop vundet konkurrencen og skal fremover være med til at udvikle og fremtidssikre centret, så borgere og brugere stadig får de bedste oplevelser og vilkår i Rødovre.
Årstiderne Arkitekter har i konkurrencen haft fokus på blandt andet at sikre, at parkering og infrastruktur forbedres for det voksende antal besøgende, og på at gøre Rødovre Centrum til et shoppingcenter med flere unikke oplevelser.
En levende bykerne i konkurrence med internet-handlen
Rødovre Centrum tilbyder i dag alt, hvad man forventer at finde i en traditionel bykerne og har eksempelvis kontorer, lægeklinik og boliger inde i centret. Med masterplanens nye arkitektur og byrum gøres Rødovre Centrum til en mere oplevelsesrig bykerne. Og det er nødvendigt, for den generelle tendens er, at bycentre skal konkurrere med den voksende internhandel. Mikkel Westfall, partner og arkitekt MAA, fortæller om projektet:
"Vi starter med at udbygge centret med 42.000 m2 ekstra parkering, hvoraf 14.000 m2 skal kunne konverteres til butikker. Vores plan for Rødovre Centrum er overordnet at skabe mere end butikker. Vi vil også skabe rum for oplevelser. For det er jo en international tendens, at flere køber ind på nettet, og derfor skal fremtidens shoppingcentre kunne mere end at være et sted for indkøb. De skal kunne tiltrække deres kunder gennem oplevelser og kultur."
Bedre forbindelser ude som inde
Udover et væld af nye funktioner og oplevelser skal masterplanen skabe bedre sammenhæng mellem Rødovre Centrum og dets omgivelser. Dette gøres blandt andet ved at åbne centret op med udstillingsvinduer og glasfacader ud mod de omkringliggende veje.
En vigtig samarbejdspartner
Mikkel Westfall glæder sig til at gå i gang med arbejdet:
"Retail er et vigtigt område for Årstiderne Arkitekter og derfor glæder vi os meget til at samarbejde med Rødovre Centrum, som ikke alene har en unik position i markedet, men også er en bygherre som er interessant at arbejde for, fordi de er så fremtidsorienterede. De er hele tiden et skridt foran og det glæder vi os til at være en del af".
Fakta:
Med masterplanen vil der blandt andet skabes
1.000 nye parkeringspladser,
ny forbedret infrastruktur omkring centeret
25.000 m2 ny detailhandel
4800 m2 lejligheder
2900 m2 rækkehuse
500 m2 nye kontorer og klinikker,
1 ny dagsinstitution
Årstiderne Arkitekter er én af Danmarks største arkitektvirksomheder med ca. 200 ansatte.
Læs mere her
tags: Danmark, internet, virksomhed, konkurrence, Fakta, Rødovre,
Årstiderne Arkitekter har netop vundet konkurrencen og skal fremover være med til at udvikle og fremtidssikre centret, så borgere og brugere stadig får de bedste oplevelser og vilkår i Rødovre.
Årstiderne Arkitekter har i konkurrencen haft fokus på blandt andet at sikre, at parkering og infrastruktur forbedres for det voksende antal besøgende, og på at gøre Rødovre Centrum til et shoppingcenter med flere unikke oplevelser.
En levende bykerne i konkurrence med internet-handlen
Rødovre Centrum tilbyder i dag alt, hvad man forventer at finde i en traditionel bykerne og har eksempelvis kontorer, lægeklinik og boliger inde i centret. Med masterplanens nye arkitektur og byrum gøres Rødovre Centrum til en mere oplevelsesrig bykerne. Og det er nødvendigt, for den generelle tendens er, at bycentre skal konkurrere med den voksende internhandel. Mikkel Westfall, partner og arkitekt MAA, fortæller om projektet:
"Vi starter med at udbygge centret med 42.000 m2 ekstra parkering, hvoraf 14.000 m2 skal kunne konverteres til butikker. Vores plan for Rødovre Centrum er overordnet at skabe mere end butikker. Vi vil også skabe rum for oplevelser. For det er jo en international tendens, at flere køber ind på nettet, og derfor skal fremtidens shoppingcentre kunne mere end at være et sted for indkøb. De skal kunne tiltrække deres kunder gennem oplevelser og kultur."
Bedre forbindelser ude som inde
Udover et væld af nye funktioner og oplevelser skal masterplanen skabe bedre sammenhæng mellem Rødovre Centrum og dets omgivelser. Dette gøres blandt andet ved at åbne centret op med udstillingsvinduer og glasfacader ud mod de omkringliggende veje.
En vigtig samarbejdspartner
Mikkel Westfall glæder sig til at gå i gang med arbejdet:
"Retail er et vigtigt område for Årstiderne Arkitekter og derfor glæder vi os meget til at samarbejde med Rødovre Centrum, som ikke alene har en unik position i markedet, men også er en bygherre som er interessant at arbejde for, fordi de er så fremtidsorienterede. De er hele tiden et skridt foran og det glæder vi os til at være en del af".
Fakta:
Med masterplanen vil der blandt andet skabes
1.000 nye parkeringspladser,
ny forbedret infrastruktur omkring centeret
25.000 m2 ny detailhandel
4800 m2 lejligheder
2900 m2 rækkehuse
500 m2 nye kontorer og klinikker,
1 ny dagsinstitution
Årstiderne Arkitekter er én af Danmarks største arkitektvirksomheder med ca. 200 ansatte.
Læs mere her
tags: Danmark, internet, virksomhed, konkurrence, Fakta, Rødovre,
lørdag den 18. oktober 2014
Politikerne bør tage stilling til skybrudsskader
De voldsomme skybrudsskader rejser nogle vigtige spørgsmål om kommunernes klimatilpasningsplaner, som befolkningen skal have svar på, mener Danske Anlægsentreprenører I de sidste dage har vi set klare billeder på, at klimaudfordringen med voldsomme skybrud er en realitet, som vi alle skal forholde os til. Hvad vi vil gøre og ikke mindst hvornår, er også en realitet, som vi skal tage stilling til.
- De mange skader på huse, veje og jernbaner i Nordjylland efter skybruddet bør få de nordjyske kommuner til at finde deres nye skybrudsplaner frem og se på, om skaderne blev som forventet, eller om planerne skal justeres for at undgå fejlinvesteringer, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Kommunerne har alle inden for det seneste års tid færdiggjort deres klimatilpasningsplaner, som viser, hvilke klimapåvirkninger de forventer fx fra skybrud. Men de viser også, hvordan kommunerne vil forebygge skader.
- Kommunerne i Nordjylland får nu helt ufrivilligt testet, om deres klimatilpasningsplaner er tilstrækkelige. Men skybruddet bør også give anledning til en debat mellem politikerne og borgerne om, hvor mange gange huse, veje og jernbaner skal ødelægges, før de forskelige tiltag i klimatilpasningsplanerne realiseres - for gode klimatilpasningsplaner er ikke nok, der skal handling til, siger Niels Nielsen.
Tidsplanerne for realisering af klimatilpasningsplanerne er et af de helt centrale punkter, som de kommunale politikere skal tage stilling til, når den kommunale indsats i klimatilpasningsplanerne skal prioriteres i forhold til alle de øvrige kommunale opgaver.
- Der bør først og fremmest være et menneskeligt hensyn bag tidsplanerne for kommunernes forebyggelse af skader efter skybrud, der svarer på spørgsmål som, hvor ofte skal borgerne finde sig i at få deres hjem ødelagt af vand. Men der er også et andet spørgsmål, nemlig hvor mange gange skatteyderne skal betale for at reparere veje og jernbaner efter skybrudsskader, som kunne have været undgået, siger Niels Nielsen.
Læs mere her
tags: direktør, politi, Nordjylland, skatteyder,
- De mange skader på huse, veje og jernbaner i Nordjylland efter skybruddet bør få de nordjyske kommuner til at finde deres nye skybrudsplaner frem og se på, om skaderne blev som forventet, eller om planerne skal justeres for at undgå fejlinvesteringer, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Kommunerne har alle inden for det seneste års tid færdiggjort deres klimatilpasningsplaner, som viser, hvilke klimapåvirkninger de forventer fx fra skybrud. Men de viser også, hvordan kommunerne vil forebygge skader.
- Kommunerne i Nordjylland får nu helt ufrivilligt testet, om deres klimatilpasningsplaner er tilstrækkelige. Men skybruddet bør også give anledning til en debat mellem politikerne og borgerne om, hvor mange gange huse, veje og jernbaner skal ødelægges, før de forskelige tiltag i klimatilpasningsplanerne realiseres - for gode klimatilpasningsplaner er ikke nok, der skal handling til, siger Niels Nielsen.
Tidsplanerne for realisering af klimatilpasningsplanerne er et af de helt centrale punkter, som de kommunale politikere skal tage stilling til, når den kommunale indsats i klimatilpasningsplanerne skal prioriteres i forhold til alle de øvrige kommunale opgaver.
- Der bør først og fremmest være et menneskeligt hensyn bag tidsplanerne for kommunernes forebyggelse af skader efter skybrud, der svarer på spørgsmål som, hvor ofte skal borgerne finde sig i at få deres hjem ødelagt af vand. Men der er også et andet spørgsmål, nemlig hvor mange gange skatteyderne skal betale for at reparere veje og jernbaner efter skybrudsskader, som kunne have været undgået, siger Niels Nielsen.
Læs mere her
tags: direktør, politi, Nordjylland, skatteyder,
Få hjælp til en bedre, billigere og grønnere bolig
BedreBolig-rådgivere skal nu hjælpe boligejerne med at gøre deres boligdrømme til virkelighed samtidig med at de sparer på energien Trænger huset mest til ny isolering eller nye vinduer Hvor meget sparer jeg på varmeregningen Eller hvordan er det nu med solceller på taget, er det en god eller dårlig forretning for mig De spørgsmål kan Energistyrelsens nye BedreBolig-rådgivere svare på.
- Mange boligejere oplever, at det er svært at finde ud af, hvor det bedst kan betale sig at starte med at energirenovere parcelhuset eller lejligheden. Derfor vil det være en fordel for mange at søge hjælp hos en BedreBolig-rådgiver, der kan udarbejde en plan over, hvor det er en god ide at forbedre boligen, i hvilken rækkefølge opgaverne bør udføres, og hvad det giver af besparelser, siger energikonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:
- Nogle ting kan man måske nemmere få grønt lys til i banken, hvis man også kender de tilskud, som kan fås hos fx energiselskaberne eller ved brug af BoligJob-ordningen.
Det er indtil videre cirka 100 BedreBolig-rådgivere fordelt ud over hele landet, og der er 300 flere på vej i løbet af efteråret.
- Så lige meget om du bor i Gedser, Sønderborg eller Fjerritslev, så er der mulighed for at få fat i en BedreBolig-rådgiver. Mange af dem er håndværkere, som også har taget uddannelsen som energivejledere, så de er rigtig godt klædt på i forhold til at vejlede boligejerne. Det er kort sagt fagfolk med forstand på energi og byggeri. Hvis du fx skal have nyt tag, så tænker de ind, hvordan du med fordel kan spare på energien, når du nu alligevel er i gang med at renovere, forklarer Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:
- 40 procent af vores energiforbrug stammer fra bygninger, og det er derfor oplagt at tage fat i en BedreBolig-rådgivere, der kan hjælpe os alle sammen med at blive bedre til at spare på energien. Det har vi brug for i hvert fald hvis Danmark skal være fri af fossile brændstoffer i 2050, sådan som politikerne har vedtaget.
Læs mere her
tags: Danmark, politi, uddannelse, boligejere, boligejer, energiforbrug, Sønderborg, energi, brændstof,
- Mange boligejere oplever, at det er svært at finde ud af, hvor det bedst kan betale sig at starte med at energirenovere parcelhuset eller lejligheden. Derfor vil det være en fordel for mange at søge hjælp hos en BedreBolig-rådgiver, der kan udarbejde en plan over, hvor det er en god ide at forbedre boligen, i hvilken rækkefølge opgaverne bør udføres, og hvad det giver af besparelser, siger energikonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:
- Nogle ting kan man måske nemmere få grønt lys til i banken, hvis man også kender de tilskud, som kan fås hos fx energiselskaberne eller ved brug af BoligJob-ordningen.
Det er indtil videre cirka 100 BedreBolig-rådgivere fordelt ud over hele landet, og der er 300 flere på vej i løbet af efteråret.
- Så lige meget om du bor i Gedser, Sønderborg eller Fjerritslev, så er der mulighed for at få fat i en BedreBolig-rådgiver. Mange af dem er håndværkere, som også har taget uddannelsen som energivejledere, så de er rigtig godt klædt på i forhold til at vejlede boligejerne. Det er kort sagt fagfolk med forstand på energi og byggeri. Hvis du fx skal have nyt tag, så tænker de ind, hvordan du med fordel kan spare på energien, når du nu alligevel er i gang med at renovere, forklarer Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:
- 40 procent af vores energiforbrug stammer fra bygninger, og det er derfor oplagt at tage fat i en BedreBolig-rådgivere, der kan hjælpe os alle sammen med at blive bedre til at spare på energien. Det har vi brug for i hvert fald hvis Danmark skal være fri af fossile brændstoffer i 2050, sådan som politikerne har vedtaget.
Læs mere her
tags: Danmark, politi, uddannelse, boligejere, boligejer, energiforbrug, Sønderborg, energi, brændstof,
fredag den 17. oktober 2014
Fremtidens andelsbolig til debat i Odense
Andelshavere fra hele landet mødes til messe og landsmøde i Odense. Der er særligt fokus på to aktuelle temaer: Skal maksimalpriserne på andelsboliger afskaffes Hvordan ser fremtiden ud for de foreninger, der er kommet i økonomiske problemer Danmarks første andelsboligmesse bliver afholdt i Odense den 25. oktober. Det bliver en festlig dag med aktiviteter og udveksling af erfaringer men også med debat om tidens udfordringer for andelsboligforeningerne.
DEBAT OM BOLIGPRISER
Der er meget opmærksomhed om andelsboliger for tiden. Nogle foreninger kæmper med store problemer, mens andre er så attraktive, at folk står i kø for at få lov til at købe en bolig.
På andelsboligmessen kan man høre eksperter og politikere debattere fremtiden for andelsboligerne. Her er et af de store spørgsmål, om priserne på andelsboligerne skal sættes fri, og hvilke konsekvenser, det vil få for foreningerne.
MANGE AKTIVITETER
På messen kan man møde udvalgte firmaer, der har specialiseret sig i andelsområdet. De vil præsentere deres produkter og services, og de vil fortælle om, hvad de kan tilbyde foreningerne.
Samtidig er der interviews og foredrag om andelsboliger. Som noget helt særligt kan andelshaverne deltage i lynkurser om nogle af de udfordringer, der optager mange foreninger. Det er kurser om bl.a. lån, vedtægter og boligsalg.
ABF'S LANDSMØDE
Andelsboligmessen er arrangeret af ABF, som repræsenterer omkring halvdelen af landets andelsboligforeninger. Men både ABF's 100.000 medlemmer og alle andre interesserede er velkomne på messen.
ABF holder sit ordinære landsmøde som en del af messen. Her diskuteres fremtidens arbejde i ABF, og organisationens formandskab vælges.
**Fakta**
Andelsboligmesse
Odense Congress Center
25. oktober 2014, kl. 9.00 17.30
Messe.abf-rep.dk
Læs mere her
tags: Danmark, interview, politi, økonomi, Odense, OL, andelsboligforening, organisation, boligforening, 2014, Fakta, kaffe,
DEBAT OM BOLIGPRISER
Der er meget opmærksomhed om andelsboliger for tiden. Nogle foreninger kæmper med store problemer, mens andre er så attraktive, at folk står i kø for at få lov til at købe en bolig.
På andelsboligmessen kan man høre eksperter og politikere debattere fremtiden for andelsboligerne. Her er et af de store spørgsmål, om priserne på andelsboligerne skal sættes fri, og hvilke konsekvenser, det vil få for foreningerne.
MANGE AKTIVITETER
På messen kan man møde udvalgte firmaer, der har specialiseret sig i andelsområdet. De vil præsentere deres produkter og services, og de vil fortælle om, hvad de kan tilbyde foreningerne.
Samtidig er der interviews og foredrag om andelsboliger. Som noget helt særligt kan andelshaverne deltage i lynkurser om nogle af de udfordringer, der optager mange foreninger. Det er kurser om bl.a. lån, vedtægter og boligsalg.
ABF'S LANDSMØDE
Andelsboligmessen er arrangeret af ABF, som repræsenterer omkring halvdelen af landets andelsboligforeninger. Men både ABF's 100.000 medlemmer og alle andre interesserede er velkomne på messen.
ABF holder sit ordinære landsmøde som en del af messen. Her diskuteres fremtidens arbejde i ABF, og organisationens formandskab vælges.
**Fakta**
Andelsboligmesse
Odense Congress Center
25. oktober 2014, kl. 9.00 17.30
Messe.abf-rep.dk
Læs mere her
tags: Danmark, interview, politi, økonomi, Odense, OL, andelsboligforening, organisation, boligforening, 2014, Fakta, kaffe,
Danske arkitekter indvier Hamborgs nye gyldne vartegn
1.oktober indviede Hamborgs borgmester Olaf Scholz et nyt gyldent vartegn i Hamborg: Beboelsesejendommen på Försterweg 32-42 som danske POLYFORM Arkitekter har facaderenoveret og energioptimeret i samarbejde med tyske CR Architekten. Facaderenoveringen har givet beboerne et imødekommende hus, de kan være stolte af - og besparelsen ved energioptimeringen har sikret, at huslejen ikke stiger. Energibesparelse betyder uændret husleje
I 2012 boede de ca. 400 beboere på Försterweg 32-42 i et nedslidt, gråt betonbyggeri fra 1970'erne, hvor omkostningerne til varme var skyhøje. Dengang blev den store ejendom kaldt for "Beton-kolossen". I dag er den grå kolos forvandlet til en venlig gylden skulptur, hvor energibesparelsen er så stor, at beboernes husleje trods renoveringen forbliver uændret. Derfor var der også dømt folkefest, da 4-500 beboere og interessenter mødte frem ved det høje hus i Hamborg-kvarteret Linse i onsdags.
Hamborgs borgmester Olaf Scholz indviede ejendommens nye gyldne aluminiumsfacade og den omfattende energioptimering: "Det er ikke kun blevet bedre at bo i huset kvaliteten af at kigge på det udefra er også forbedret. Vi ved alle, at det kvarter vi bor i, er med til at bestemme vores livskvalitet og derfor er det vigtigt at have flotte omgivelser det må man sige, er lykkedes her." Sagde borgmester Olaf Scholz i sin tale.
Et hus med identitet
Arkitekt og partner i POLYFORM Thomas Kock fortæller, at arkitekternes drivkraft netop har været at give beboerne et hus med en stærk karakter, som de kunne være stolte af at bo i: "Derfor har været vigtigt for os at give beboerne på Försterweg et hus med en stærk identitet. Derfor forstærkede vi husets allerede skulpturelle karakter ved at beklæde den med aluminiumsplader i 7 forskellige gyldne nuancer, som reflekterer himlens lys" Thomas Kock fortsætter: "I dag er bebyggelsen med til at forstærke området Linse. Det er fedt at være med til at skabe et venligt og imødekommende hus, hvor beboerne med stolthed kan erklære, at de har deres hjem."
Ny indgangslounge bliver samlingspunkt
CR Architekten og POLYFORM vandt i 2012 opgaven om at renovere de 14.000 m2 facade og energioptimere ejendommen for ejendomsselskabet Hamburger Wohnen. "I næste fase af projektet bygger vi en indgangslounge i ejendommen. Den har tidligere haft separate indgange, men med den nye lounge får beboerne et samlingspunkt, hvor de kan opholde sig, mødes i hverdagen eller holde arrangementer som fællesspisning, byttebørs og julefest." siger Thomas Kock som er stolt over, at det store renoveringsprojekt ikke har haft konsekvenser for beboernes husleje: "Det er en stor tilfredsstillelse, at energibesparelsen er så markant, at beboerne kun oplever en række fordele ved renoveringen men ingen huslejestigning".
Fakta
Hvor: Hamborg, Tyskland
Arkitekter: CR Architekten og POLYFORM
Klient: Hamburger Wohnen eG
Arkitektkonkurrence: 2012
Program: Facaderenovering og energimæssig modernisering
Areal: 25.000 m2
Anlægssum: 62 mio. kr.
Team: Thomas Kock, Jonas Sangberg, Henrik Thomas Faurskov, Sara Westergaard Bruun, Lina Baciuskaite
Læs mere her
tags: Tyskland, Hamburg, borgmester, OL, 2012, omkostninger, energi, livskvalitet, konkurrence, husleje, Energibesparelse, Fakta,
I 2012 boede de ca. 400 beboere på Försterweg 32-42 i et nedslidt, gråt betonbyggeri fra 1970'erne, hvor omkostningerne til varme var skyhøje. Dengang blev den store ejendom kaldt for "Beton-kolossen". I dag er den grå kolos forvandlet til en venlig gylden skulptur, hvor energibesparelsen er så stor, at beboernes husleje trods renoveringen forbliver uændret. Derfor var der også dømt folkefest, da 4-500 beboere og interessenter mødte frem ved det høje hus i Hamborg-kvarteret Linse i onsdags.
Hamborgs borgmester Olaf Scholz indviede ejendommens nye gyldne aluminiumsfacade og den omfattende energioptimering: "Det er ikke kun blevet bedre at bo i huset kvaliteten af at kigge på det udefra er også forbedret. Vi ved alle, at det kvarter vi bor i, er med til at bestemme vores livskvalitet og derfor er det vigtigt at have flotte omgivelser det må man sige, er lykkedes her." Sagde borgmester Olaf Scholz i sin tale.
Et hus med identitet
Arkitekt og partner i POLYFORM Thomas Kock fortæller, at arkitekternes drivkraft netop har været at give beboerne et hus med en stærk karakter, som de kunne være stolte af at bo i: "Derfor har været vigtigt for os at give beboerne på Försterweg et hus med en stærk identitet. Derfor forstærkede vi husets allerede skulpturelle karakter ved at beklæde den med aluminiumsplader i 7 forskellige gyldne nuancer, som reflekterer himlens lys" Thomas Kock fortsætter: "I dag er bebyggelsen med til at forstærke området Linse. Det er fedt at være med til at skabe et venligt og imødekommende hus, hvor beboerne med stolthed kan erklære, at de har deres hjem."
Ny indgangslounge bliver samlingspunkt
CR Architekten og POLYFORM vandt i 2012 opgaven om at renovere de 14.000 m2 facade og energioptimere ejendommen for ejendomsselskabet Hamburger Wohnen. "I næste fase af projektet bygger vi en indgangslounge i ejendommen. Den har tidligere haft separate indgange, men med den nye lounge får beboerne et samlingspunkt, hvor de kan opholde sig, mødes i hverdagen eller holde arrangementer som fællesspisning, byttebørs og julefest." siger Thomas Kock som er stolt over, at det store renoveringsprojekt ikke har haft konsekvenser for beboernes husleje: "Det er en stor tilfredsstillelse, at energibesparelsen er så markant, at beboerne kun oplever en række fordele ved renoveringen men ingen huslejestigning".
Fakta
Hvor: Hamborg, Tyskland
Arkitekter: CR Architekten og POLYFORM
Klient: Hamburger Wohnen eG
Arkitektkonkurrence: 2012
Program: Facaderenovering og energimæssig modernisering
Areal: 25.000 m2
Anlægssum: 62 mio. kr.
Team: Thomas Kock, Jonas Sangberg, Henrik Thomas Faurskov, Sara Westergaard Bruun, Lina Baciuskaite
Læs mere her
tags: Tyskland, Hamburg, borgmester, OL, 2012, omkostninger, energi, livskvalitet, konkurrence, husleje, Energibesparelse, Fakta,
torsdag den 16. oktober 2014
Naturlig lys gennem taget i fokus på Building Green
Nye løsninger fra FAKRO også til flade tage præsenteres på messen Naturligt lys gennem taget er et vigtigt element i bæredygtigt byggeri. Det kan man opleve en række nye eksempler på, når Forum i København slår dørene op for messen Building Green 2014 29.-30. oktober.
Danske arkitekter og bygherrer efterspørger i stigende grad disse grønne løsninger, hvor vi står stærkt med en lang række af vores produkter, fortæller adm. direktør Jon Tougaard fra FAKRO Danmark A/S.
Flade tage stiller specielle krav, og her præsenterer vi blandt andet den F-type, der er blevet en succes i kraft af sin lave U-værdi, en let og hurtig montering samt et af markedets flotteste designs til tage med op til 15 graders hældning.
Det nye alternativ på ovenlys
FAKRO, der også er kendt for sine konkurrencedygtige priser, er i dag verdens anden største udbyder af ovenlysprodukter. Denne stærke position på markedet er skabt gennem et konsekvent valg af kvalitetsmaterialer og højteknologiske produktionsmetoder.
Samtidig sikrer en streng kvalitetskontrol, at virksomhedens vinduer er med til at sætte nye standarder inden for branchen. Med fokus på holdbarhed, høj isoleringsevne, funktionalitet og optimal sikkerhed.
Resultatet er, at den polsk baserede koncern er et direkte alternativ til de produkter, der ellers har præget byggebranchen.
Samarbejde skaber bedre løsninger
Building Green er en oplagt lejlighed til at vise, at alle FAKRO-produkter designes og produceres med tanke på bæredygtighed og deres indvirkning på miljøet, siger Jon Tougaard. På stand 7 viser vi, hvad vores produkter kan og orienterer samtidig om, hvordan vi deltager som professionel samarbejdspartner i byggeprojekter landet over.
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, virksomhed, konkurrence, miljø, 2014,
Danske arkitekter og bygherrer efterspørger i stigende grad disse grønne løsninger, hvor vi står stærkt med en lang række af vores produkter, fortæller adm. direktør Jon Tougaard fra FAKRO Danmark A/S.
Flade tage stiller specielle krav, og her præsenterer vi blandt andet den F-type, der er blevet en succes i kraft af sin lave U-værdi, en let og hurtig montering samt et af markedets flotteste designs til tage med op til 15 graders hældning.
Det nye alternativ på ovenlys
FAKRO, der også er kendt for sine konkurrencedygtige priser, er i dag verdens anden største udbyder af ovenlysprodukter. Denne stærke position på markedet er skabt gennem et konsekvent valg af kvalitetsmaterialer og højteknologiske produktionsmetoder.
Samtidig sikrer en streng kvalitetskontrol, at virksomhedens vinduer er med til at sætte nye standarder inden for branchen. Med fokus på holdbarhed, høj isoleringsevne, funktionalitet og optimal sikkerhed.
Resultatet er, at den polsk baserede koncern er et direkte alternativ til de produkter, der ellers har præget byggebranchen.
Samarbejde skaber bedre løsninger
Building Green er en oplagt lejlighed til at vise, at alle FAKRO-produkter designes og produceres med tanke på bæredygtighed og deres indvirkning på miljøet, siger Jon Tougaard. På stand 7 viser vi, hvad vores produkter kan og orienterer samtidig om, hvordan vi deltager som professionel samarbejdspartner i byggeprojekter landet over.
Læs mere her
tags: Danmark, København, direktør, virksomhed, konkurrence, miljø, 2014,
Dansk Byggeris formand tager orlov
Dansk Byggeris bestyrelse har tirsdag eftermiddag holdt ekstraordinært bestyrelsesmøde for at drøfte den verserende kartelsag og formand Martin Skou Heidemanns rolle heri Martin Skou Heidemanns firma Skou Gruppen har modtaget et bødeforlæg i forbindelse med, at statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet traf afgørelse i sagen om det såkaldte byggekartel. 24 andre byggevirksomheder modtog også et bødeforlæg.
På den baggrund har Martin Skou valgt at træde til side fra sin post som formand for Dansk Byggeri og udtaler i den forbindelse:
- Jeg vælger at tage orlov som formand i en periode, så jeg får mulighed for sammen med mine advokater at få denne sag ordentligt belyst. Jeg ønsker ikke at stå i vejen for Dansk Byggeri eller bestyrelsens arbejde, så længe der er tvivl om min rolle i denne sag.
- Jeg kan oplyse, at Skou Gruppen ikke på noget tidspunkt har været under efterforskning, ransagning eller har skullet afgive forklaring til politi eller konkurrencemyndigheder i forbindelse med myndighedernes optrævling af byggekartellet. Derfor er jeg også meget overrasket over pludseligt at få et bødeforlæg. Det har jeg naturligvis også forholdt SØIK gennem mine advokater.
- Jeg skal dybt beklage den situation, som jeg har medvirket til at bringe branchen og mine kollegaer i, men jeg kan samtidig forsikre om, at hverken Skou Gruppen eller jeg er skyldige i det, vi bliver anklaget for, slutter Martin Skou Heidemann.
Bestyrelsen bakkede op om formandens beslutning om at tage orlov, mens sagens bliver tilstrækkeligt belyst. Næstformand Claus Bering tegner således formandsskabet i Dansk Byggeris bestyrelse indtil videre. Claus Bering er adm. direktør i CRH Concrete A/S.
Læs mere her
tags: kartel, direktør, politi, virksomhed, konkurrence,
På den baggrund har Martin Skou valgt at træde til side fra sin post som formand for Dansk Byggeri og udtaler i den forbindelse:
- Jeg vælger at tage orlov som formand i en periode, så jeg får mulighed for sammen med mine advokater at få denne sag ordentligt belyst. Jeg ønsker ikke at stå i vejen for Dansk Byggeri eller bestyrelsens arbejde, så længe der er tvivl om min rolle i denne sag.
- Jeg kan oplyse, at Skou Gruppen ikke på noget tidspunkt har været under efterforskning, ransagning eller har skullet afgive forklaring til politi eller konkurrencemyndigheder i forbindelse med myndighedernes optrævling af byggekartellet. Derfor er jeg også meget overrasket over pludseligt at få et bødeforlæg. Det har jeg naturligvis også forholdt SØIK gennem mine advokater.
- Jeg skal dybt beklage den situation, som jeg har medvirket til at bringe branchen og mine kollegaer i, men jeg kan samtidig forsikre om, at hverken Skou Gruppen eller jeg er skyldige i det, vi bliver anklaget for, slutter Martin Skou Heidemann.
Bestyrelsen bakkede op om formandens beslutning om at tage orlov, mens sagens bliver tilstrækkeligt belyst. Næstformand Claus Bering tegner således formandsskabet i Dansk Byggeris bestyrelse indtil videre. Claus Bering er adm. direktør i CRH Concrete A/S.
Læs mere her
tags: kartel, direktør, politi, virksomhed, konkurrence,
Abonner på:
Opslag (Atom)