Hjulene i Danmark skal op i omdrejninger, og håndværkerne skal ud på landevejene igen efter en lang nedtursperiode for byggebranchen. XL-BYG kæden bidrager aktivt med en omfattende kickstart kampagne, der bl.a. skydes i gang med en stor konkurrence, hvor hovedgevinsten er en ordentlig håndværkerbil fyldt med værktøj.
Foråret er på vej og dermed starten på højsæsonen ikke bare for hus- & havefolket, men også for landets mange bygningshåndværkere, der længe har gået og ventet på bedre tider. Med en kæmpe forårskampagne sparker XL-BYG gang i danskernes bygge- og projektlyst, så landets håndværksvirksomheder atter kan komme i positiv fremdrift. Kædens hidtil mest omfattende markedsføringskampagne skydes i gang med en stor konkurrence, hvor en heldig håndværker kan vinde intet mindre end en ordentlig håndværkerbil fyldt med værktøj.
En bil - den ultimative præmie for håndværkeren
Med den store konkurrence får landets håndværkere en enestående mulighed for at vinde en fed VW Transporter Edition. Bilen er en specialmodel, der er udstyret med masser af lækre detaljer.
Finanskrisen har været hård for mange håndværkere, især dem der arbejder indenfor byggeriet, påpeger marketingchef Alice Monberg, der forsætter, - men nu sætter vi alle sejl til for at påvirke danskernes bygge- og projektlyst, så der kan komme gang i hjulene i byggebranchen igen. Vort bidrag til at vende udviklingen er kædens hidtil største markedsføringsindsats nogensinde, som håndværkerne i høj grad kan få glæde af. Og samtidig giver vi så en heldig håndværker muligheden for at kunne rykke ud til kunderne i en ordentlig og veludstyret håndværkerbil.
Fem uger fulde af spænding
Over fem uger trækkes der hver uge en finaledeltager i konkurrencen. Lodtrækningen filmes, og filmen lægges ud på XL-BYG kædens hjemmeside, hvor du hver uge kan gå ind og se, om du er finalist. XL-BYG etablerer et særligt konkurrenceområde på sin hjemmeside, hvor interesserede kan læse meget mere om selve konkurrencen og alle bidragyderne. De fem finaledeltagere samt den endelige vinder af konkurrencen får direkte besked fra XL-BYG.
Hent en konkurrencetalon på www.XL-BYG.dk
Det er nemt at deltage i konkurrencen. Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på www.xl-byg.dk og hente en konkurrencetalon, som skal afleveres i din lokale XL-BYG forretning, når du har udfyldt den.
Den heldige vinder af bilen udtrækkes fredag den 19. april 2013.
For yderligere oplysninger, kontakt marketingchef i XL-BYG Alice Monberg på tlf. 2083 0013.
Billedtekst
XL-BYG kædens bidrag til kickstart af Danmarks økonomi er denne lækre VW Transporter Edition, som XL-BYG sætter på højkant i sin store forårskonkurrence fra uge 10 og fem uger frem.
Lidt om bilen
VW Transporter Edition. Specialmodel med mange lækre udstyrsdetaljer, eksempelvis speciallakering og superseje 17 sorte alufælge. Derudover er den udstyret med den bomstærke 140 hk, TDI motor, som endda kører 14,5 km/l. Bilen er vist med ekstraudstyr.
Læs mere her
tags: markedsføring, Danmark, bilen, økonomi, 2013, Finanskrise, VW, virksomhed, landevej, konkurrence, XL-BYG, fælg, værktøj,
torsdag den 28. februar 2013
Ny praktisk vejledning vil styrke udlicitering
Udbudsrådets nye vejledning i dialog mellem kommuner og private leverandører vil sikre mere vellykket udlicitering, mener Håndværksrådet.
Udbudsrådet har i dag offentliggjort en vejledning om rammerne for dialog mellem leverandører og kommuner ved udbud. Håndværksrådet, der er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder, er glad for den nye vejledning, som vil mindske antallet af fejl i udbudsrunder.
Vi har store forventninger til den nye vejledning, som er blevet til i regi af Udbudsrådet. Udbudsreglerne er uhyre komplicerede, og derfor har Håndværksrådet peget på nødvendigheden af en konkret vejledning, der henvender sig både til virksomheder som gerne vil byde på en opgave og til de kommuner, som udbyder opgaverne , siger chefanalytiker i Håndværksrådet, Mads Engberg.
Klarere grænser
Målet med vejledningen er at styrke videnniveauet og udstikke grænserne for, hvad kommunen og de private leverandører må snakke med hinanden om indenfor udbudsdirektivet. Den kan bruges både af offentlige indkøbere, som gerne vil sikre, at de er på den rigtige side af loven, og ikke mindst af virksomheder som gerne vil vide, hvad de kan forvente at få svar på, hvis de ringer til kommunen i en udbudsproces. Dermed kan begge parter få glæde af den nye vejledning.
Vejledningen er meget konkret med eksempler fra den virkelige verden, som gennemgår, hvorvidt dialogen mellem kommunen og en privat virksomhed er gået for langt eller holder sig inden for rammerne. Det er lige præcis den form for operationel viden, der er behov for, så vejledningen ikke bare bliver endnu en tung juridisk vejledning, men et praktisk opslagsværk, som landets indkøbere kan bruge i deres dagligdag. Det er ikke for meget at sige, at vejledningen bør være pligtlæsning for alle offentlige indkøbere i hele landet , siger Mads Engberg.
Behov for vejledning
Det er vores håb, at vejledningen bliver flittigt brugt af både kommuner og virksomheder. På den måde kan vi få barberet nogle af de knaster væk som opstår i en udbudsproces. Det vil klart være til glæde for de små og mellemstore virksomheder, for problemet er i dag, at det er meget administrativt tungt at byde på en offentlig opgave , siger chefanalytikeren.
Hent vejledningen her
Læs mere her
tags: 2010, analytikere, Vejle, virksomhed, organisation,
Udbudsrådet har i dag offentliggjort en vejledning om rammerne for dialog mellem leverandører og kommuner ved udbud. Håndværksrådet, der er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder, er glad for den nye vejledning, som vil mindske antallet af fejl i udbudsrunder.
Vi har store forventninger til den nye vejledning, som er blevet til i regi af Udbudsrådet. Udbudsreglerne er uhyre komplicerede, og derfor har Håndværksrådet peget på nødvendigheden af en konkret vejledning, der henvender sig både til virksomheder som gerne vil byde på en opgave og til de kommuner, som udbyder opgaverne , siger chefanalytiker i Håndværksrådet, Mads Engberg.
Klarere grænser
Målet med vejledningen er at styrke videnniveauet og udstikke grænserne for, hvad kommunen og de private leverandører må snakke med hinanden om indenfor udbudsdirektivet. Den kan bruges både af offentlige indkøbere, som gerne vil sikre, at de er på den rigtige side af loven, og ikke mindst af virksomheder som gerne vil vide, hvad de kan forvente at få svar på, hvis de ringer til kommunen i en udbudsproces. Dermed kan begge parter få glæde af den nye vejledning.
Vejledningen er meget konkret med eksempler fra den virkelige verden, som gennemgår, hvorvidt dialogen mellem kommunen og en privat virksomhed er gået for langt eller holder sig inden for rammerne. Det er lige præcis den form for operationel viden, der er behov for, så vejledningen ikke bare bliver endnu en tung juridisk vejledning, men et praktisk opslagsværk, som landets indkøbere kan bruge i deres dagligdag. Det er ikke for meget at sige, at vejledningen bør være pligtlæsning for alle offentlige indkøbere i hele landet , siger Mads Engberg.
Behov for vejledning
Det er vores håb, at vejledningen bliver flittigt brugt af både kommuner og virksomheder. På den måde kan vi få barberet nogle af de knaster væk som opstår i en udbudsproces. Det vil klart være til glæde for de små og mellemstore virksomheder, for problemet er i dag, at det er meget administrativt tungt at byde på en offentlig opgave , siger chefanalytikeren.
Hent vejledningen her
Læs mere her
tags: 2010, analytikere, Vejle, virksomhed, organisation,
onsdag den 27. februar 2013
Dansk Byggeri klar til nyt bygningsreglement
I Dansk Byggeri ventes der spændt på det nye bygningsreglement, der forventes at komme på gaden omkring 1. juli. De nye bestemmelser er i høj grad koncentreret i den del af reglementet, der regulerer bygningers energiforbrug, og Dansk Byggeri forventer, at det også vil være her, medlemmerne har mest brug for rådgivning.
Bygningsreglementet har været i offentlig høring i løbet af foråret, og den erhvervstekniske afdeling i Dansk Byggeri har læst flittigt på udkastet til reglementet. Så flittigt, at organisationen kan rådgive medlemmerne allerede den dag, det nye reglement er kendt.
- Der vil naturligvis være dele af det færdige bygningsreglement, der er ændret siden vi så på udkastet. Men vi har arbejdet så meget med forberedelserne, at det vil være helt naturligt for os, at skulle rådgive medlemmerne den overgangsperiode der bliver, inden BR10 er endeligt taget i brug siger afdelingschef Eva Kartholm fra Dansk Byggeri.
Der er skærpelser af stort set alle krav til bygninger energiforbrug, og det giver god mening. Man regner med, at ca. 40 % af energiforbruget i Europa anvendes til opvarmning, ventilation, belysning, varmtvandsproduktion og køling i bygninger. Allerede tilbage i efteråret 2001 kom der nye EU-regler om bygningers energiforbrug, og disse regler indbygges afspejles også i bygningsreglementet.
- For medlemmerne betyder det nye bygningsreglement, at de skal sætte sig ind i en del nye regler. Nogle af bestemmelserne om begrænsning af energiforbruget betyder også, at medlemmerne skal anvende andre løsninger end de, som kan bruges i dag, og der vil blive behov for nytænkning især i forbindelse med løsning af nogle af de kendte knudepunkter. Vi efterlader naturligvis ikke medlemmerne helt alene med de nye udfordringer. Vi står stand by med rådgivning, hvis reglerne giver ekstraordinære udfordringer, lover Eva Kartholm.
I nybyggeriet kan man heldigvis tænke tingene grundigt igennem på tegnebordet, og det samme gælder for de helt store renoveringssager, hvor der er projekteret på arbejdet. Derfor kan det også være de mindre renoveringssager, der bliver den største udfordring. I de sager løses udfordringerne ofte i takt med, at de opstår. Så rejses behovet for kreativ tænkning, når der skal skaffes plads til større isoleringstykkelser, en tæt dampspærre eller noget lignende. Afhængig af den endelige udformning af Bygningsreglementet, kan medlemmerne i særligt komplicerede renoveringssager gøre klogt i, at samarbejde med en rådgiver, så konstruktionen er på plads inden arbejdet går i gang.
- Hos Dansk Byggeri er vi ikke nervøse for, at medlemmerne ikke kan opfylde reglementskravene. Med den håndværksmæssige kunnen, som de hver dag praktiserer, er det ikke et problem. Men vores erhvervstekniske afdeling er opmærksom på, at det som tidligere var enkelt, måske er blevet mere kompliceret nu, og at bygherren skal vænne sig til, at der kan være brug for også at bruge ressourcer på projektering, siger Eva Kartholm.
Dansk Byggeri planlægger eftermiddagskurser om Bygningsreglementet over hele landet, men venter til efter sommerferien, for at være sikre på, at alle har mulighed for at være tilbage fra sommerferie. Medlemsmøderne kommer således til at ligge i perioden fra slutningen af august til ca. midten oktober.
Kontakt
Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, telefon 20 20 01 98
Kommunikationskonsulent Anja Binderup telefon 25 66 63 07
Læs mere her
tags: Europa, EU, 2001, energiforbrug, kreativ, energi, organisation, sommerferie, kaffe,
Bygningsreglementet har været i offentlig høring i løbet af foråret, og den erhvervstekniske afdeling i Dansk Byggeri har læst flittigt på udkastet til reglementet. Så flittigt, at organisationen kan rådgive medlemmerne allerede den dag, det nye reglement er kendt.
- Der vil naturligvis være dele af det færdige bygningsreglement, der er ændret siden vi så på udkastet. Men vi har arbejdet så meget med forberedelserne, at det vil være helt naturligt for os, at skulle rådgive medlemmerne den overgangsperiode der bliver, inden BR10 er endeligt taget i brug siger afdelingschef Eva Kartholm fra Dansk Byggeri.
Der er skærpelser af stort set alle krav til bygninger energiforbrug, og det giver god mening. Man regner med, at ca. 40 % af energiforbruget i Europa anvendes til opvarmning, ventilation, belysning, varmtvandsproduktion og køling i bygninger. Allerede tilbage i efteråret 2001 kom der nye EU-regler om bygningers energiforbrug, og disse regler indbygges afspejles også i bygningsreglementet.
- For medlemmerne betyder det nye bygningsreglement, at de skal sætte sig ind i en del nye regler. Nogle af bestemmelserne om begrænsning af energiforbruget betyder også, at medlemmerne skal anvende andre løsninger end de, som kan bruges i dag, og der vil blive behov for nytænkning især i forbindelse med løsning af nogle af de kendte knudepunkter. Vi efterlader naturligvis ikke medlemmerne helt alene med de nye udfordringer. Vi står stand by med rådgivning, hvis reglerne giver ekstraordinære udfordringer, lover Eva Kartholm.
I nybyggeriet kan man heldigvis tænke tingene grundigt igennem på tegnebordet, og det samme gælder for de helt store renoveringssager, hvor der er projekteret på arbejdet. Derfor kan det også være de mindre renoveringssager, der bliver den største udfordring. I de sager løses udfordringerne ofte i takt med, at de opstår. Så rejses behovet for kreativ tænkning, når der skal skaffes plads til større isoleringstykkelser, en tæt dampspærre eller noget lignende. Afhængig af den endelige udformning af Bygningsreglementet, kan medlemmerne i særligt komplicerede renoveringssager gøre klogt i, at samarbejde med en rådgiver, så konstruktionen er på plads inden arbejdet går i gang.
- Hos Dansk Byggeri er vi ikke nervøse for, at medlemmerne ikke kan opfylde reglementskravene. Med den håndværksmæssige kunnen, som de hver dag praktiserer, er det ikke et problem. Men vores erhvervstekniske afdeling er opmærksom på, at det som tidligere var enkelt, måske er blevet mere kompliceret nu, og at bygherren skal vænne sig til, at der kan være brug for også at bruge ressourcer på projektering, siger Eva Kartholm.
Dansk Byggeri planlægger eftermiddagskurser om Bygningsreglementet over hele landet, men venter til efter sommerferien, for at være sikre på, at alle har mulighed for at være tilbage fra sommerferie. Medlemsmøderne kommer således til at ligge i perioden fra slutningen af august til ca. midten oktober.
Kontakt
Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, telefon 20 20 01 98
Kommunikationskonsulent Anja Binderup telefon 25 66 63 07
Læs mere her
tags: Europa, EU, 2001, energiforbrug, kreativ, energi, organisation, sommerferie, kaffe,
Fra palæ til skur: Apotekerforeningen genhuset på Holmen
Danmarks Apotekerforening, der i maj måtte forlade Dehns Palæ i Bredgade efter en storbrand, har nu overtaget nye lokaler i kanonbådsskurene på Holmen. Genopbygningen af palæet kan komme til at vare op mod fem år.
Syv sortmalede træskure med udsigt over kanalen bliver arbejdssted for de ansatte i Danmarks Apotekerforening i de kommende år. Siden foreningens domicil, Dehns Palæ i Bredgade, brændte for knap to måneder siden, har de 70 ansatte i sekretariatet været husvilde. Det har betydet, at arbejdet enten er foregået hjemmefra eller på nærliggende hoteller omkring Bredgade.
Apotekerforeningen har netop underskrevet en aftale om lejemål af syv af de historiske kanonbådsskure langs Frederiksholms østlige bred på Holmen. Lokalerne blev indflyttet øjeblikkeligt for at samle sekretariatet på en fælles adresse. Hen over sommeren vil lejemålet blive færdigindrettet med blandt andet køkken og mødelokaler, og det forventes at stå klart midt i september.
Jeg er glad for, at det lykkedes os at samle sekretariatet igen inden sommerperioden, så vi kan få ro på arbejdspladsen, og medarbejderne har mulighed for at se den arbejdsplads, de skal tilbage til efter deres ferie. Det var selvfølgelig trist at forlade Dehns Palæ, men vi flytter til næsten lige så historiske bygninger, så det er et godt bytte selv om vi går fra palæ til skur, siger administrerende direktør, Anders Kretzschmar.
De to hundrede år gamle skure blev bygget til flådens kanonbåde. De blev fredet i 1964 og har for nylig gennemgået en omfattende restaurering, så de nu kan bruges til kontorformål. Skurene bliver tilholdssted for Danmarks Apotekerforening i en længere årrække, mens Dehns Palæ bliver genopbygget.
En stor del af genopbygningen foregår efter faste tegninger og efter nøje anvisninger fra Kulturarvsstyrelsen. Byggepladsen er så småt på plads, og der er lavet en plan for, hvordan palæet bliver tørret for de mange tusinde kubikmeter vand fra slukningsarbejdet. Genopbygningen af Dehns Palæ forventes at tage op mod fem år.
Vi vil selvfølgelig følge genopbygningen tæt, men det er vigtigt, at vi koncentrerer vores ledelsesmæssige ressourcer i sekretariatets nuværende arbejde. Vi skal til at arbejde i storrumskontorer, og det i sig selv indeholder en masse nye muligheder for samarbejde og udvikling af arbejdspladsen, siger Anders Kretzschmar.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, lejemål,
Syv sortmalede træskure med udsigt over kanalen bliver arbejdssted for de ansatte i Danmarks Apotekerforening i de kommende år. Siden foreningens domicil, Dehns Palæ i Bredgade, brændte for knap to måneder siden, har de 70 ansatte i sekretariatet været husvilde. Det har betydet, at arbejdet enten er foregået hjemmefra eller på nærliggende hoteller omkring Bredgade.
Apotekerforeningen har netop underskrevet en aftale om lejemål af syv af de historiske kanonbådsskure langs Frederiksholms østlige bred på Holmen. Lokalerne blev indflyttet øjeblikkeligt for at samle sekretariatet på en fælles adresse. Hen over sommeren vil lejemålet blive færdigindrettet med blandt andet køkken og mødelokaler, og det forventes at stå klart midt i september.
Jeg er glad for, at det lykkedes os at samle sekretariatet igen inden sommerperioden, så vi kan få ro på arbejdspladsen, og medarbejderne har mulighed for at se den arbejdsplads, de skal tilbage til efter deres ferie. Det var selvfølgelig trist at forlade Dehns Palæ, men vi flytter til næsten lige så historiske bygninger, så det er et godt bytte selv om vi går fra palæ til skur, siger administrerende direktør, Anders Kretzschmar.
De to hundrede år gamle skure blev bygget til flådens kanonbåde. De blev fredet i 1964 og har for nylig gennemgået en omfattende restaurering, så de nu kan bruges til kontorformål. Skurene bliver tilholdssted for Danmarks Apotekerforening i en længere årrække, mens Dehns Palæ bliver genopbygget.
En stor del af genopbygningen foregår efter faste tegninger og efter nøje anvisninger fra Kulturarvsstyrelsen. Byggepladsen er så småt på plads, og der er lavet en plan for, hvordan palæet bliver tørret for de mange tusinde kubikmeter vand fra slukningsarbejdet. Genopbygningen af Dehns Palæ forventes at tage op mod fem år.
Vi vil selvfølgelig følge genopbygningen tæt, men det er vigtigt, at vi koncentrerer vores ledelsesmæssige ressourcer i sekretariatets nuværende arbejde. Vi skal til at arbejde i storrumskontorer, og det i sig selv indeholder en masse nye muligheder for samarbejde og udvikling af arbejdspladsen, siger Anders Kretzschmar.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, lejemål,
tirsdag den 26. februar 2013
Giv renoveringsmidler videre til lejerne
Dansk Byggeri har sammen med Boligselskabernes Landsforening og Ejendomsforeningen Danmark foreslået Brian Mikkelsen at bruge de overskydende renoveringsmidler til energirenovering af udlejningsbyggeri. Forslaget kan skabe aktivitet for 1 mia. kr.
Penge, som er øremærket påtrængende energiforbedringer af vores boliger bør naturligvis bruges til dette formål. Det viser sig nu, at der er ca. 350 mill. kr. til overs i renoveringspuljen, og de penge kan ifølge Dansk Byggeri, Boligselskabernes Landsforening og Ejendomsforeningen Danmark bruges effektivt og administrativt let på energirenoveringer i udlejningsbyggeriet.
De tre organisationer har derfor henvendt sig til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen for hurtigst muligt at få disse penge ud at arbejde.
Budskabet til ministeren er enkelt: Potentialet for energirenoveringer er stort, og ved at lade pengene bruge på fællesprojekter som facade- og tagerenoveringer og vinduesudskiftninger, som gennemføres af professionelle administratorer, hjælper man både beskæftigelsen, beboerne og klimaet på en effektiv måde.
- Vi foreslå økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, at de penge, der bliver til overs i renoveringspuljen, bruges efter deres hensigt, nemlig på at skabe arbejdspladser inden for byggeriet. Vi peger også på, at pengene bruges bedst på at støtte energirenoveringer i den almene boligsektor og det private udlejningsbyggeri, understreger adm. dir. Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri og fortsætter:
- For ikke at skabe en gentagelse af det administrative besvær med at få ordningen i gang, mener vi, at det denne gang bør være de professionelle administratorer, der får chancen, og at man støtter fællesarbejder. Herved vil arbejdet blive administrativt enkelt og nytteeffekten stor.
Forslaget går helt kontant ud på, at tilskuddet ydes til flerfamiliehuse, med 20.000 kr. pr bolig og et tilskud på 40 % af lønnen og 25 % af materialerne. Hvis det ender med, at der er ca. 350 mill. kr. i puljen, kan der skabes aktivitet for 1 mia. kr.
Kontakt
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, på telefon 23 32 34 95
Direktør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening, på telefon 28 88 18 77
Kommunikationschef Rikke Christiansen, Ejendomsforeningen Danmark, på telefon 33 76 56 41
Læs mere her
tags: Danmark, politi, Brian Mikkelsen, økonomi, penge, energi, organisation, beskæftigelse,
Penge, som er øremærket påtrængende energiforbedringer af vores boliger bør naturligvis bruges til dette formål. Det viser sig nu, at der er ca. 350 mill. kr. til overs i renoveringspuljen, og de penge kan ifølge Dansk Byggeri, Boligselskabernes Landsforening og Ejendomsforeningen Danmark bruges effektivt og administrativt let på energirenoveringer i udlejningsbyggeriet.
De tre organisationer har derfor henvendt sig til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen for hurtigst muligt at få disse penge ud at arbejde.
Budskabet til ministeren er enkelt: Potentialet for energirenoveringer er stort, og ved at lade pengene bruge på fællesprojekter som facade- og tagerenoveringer og vinduesudskiftninger, som gennemføres af professionelle administratorer, hjælper man både beskæftigelsen, beboerne og klimaet på en effektiv måde.
- Vi foreslå økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, at de penge, der bliver til overs i renoveringspuljen, bruges efter deres hensigt, nemlig på at skabe arbejdspladser inden for byggeriet. Vi peger også på, at pengene bruges bedst på at støtte energirenoveringer i den almene boligsektor og det private udlejningsbyggeri, understreger adm. dir. Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri og fortsætter:
- For ikke at skabe en gentagelse af det administrative besvær med at få ordningen i gang, mener vi, at det denne gang bør være de professionelle administratorer, der får chancen, og at man støtter fællesarbejder. Herved vil arbejdet blive administrativt enkelt og nytteeffekten stor.
Forslaget går helt kontant ud på, at tilskuddet ydes til flerfamiliehuse, med 20.000 kr. pr bolig og et tilskud på 40 % af lønnen og 25 % af materialerne. Hvis det ender med, at der er ca. 350 mill. kr. i puljen, kan der skabes aktivitet for 1 mia. kr.
Kontakt
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, på telefon 23 32 34 95
Direktør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening, på telefon 28 88 18 77
Kommunikationschef Rikke Christiansen, Ejendomsforeningen Danmark, på telefon 33 76 56 41
Læs mere her
tags: Danmark, politi, Brian Mikkelsen, økonomi, penge, energi, organisation, beskæftigelse,
Private fællesveje bør medføre vejpuljer
Nogle kommuner har som led i kommunernes spareplaner nedklassificeret veje til private fællesveje, og flere har planer om at følge efter. Danske Anlægsentreprenører foreslår, at der etableres vejpuljer for at undgå fordyrelser og forringelser af vejvedligeholdelsen
Kommunerne kan på den korte bane få budgetter til at se pænere ud, men løber samtidig en stor risiko for, at vejvedligeholdelsen bliver både dyrere og dårligere, hvis de som et led i besparelserne nedklassificerer kommunale veje til private fællesveje.
- Vejene bliver ikke pr. automatik bedre af at blive private fællesveje. Uanset ejerskab skal de holdes i ordentlig stand, og det skal ske både effektivt og til lavest mulige årlige omkostninger. Erfaringen viser, at vedligeholdelse sker bedst ved at organisere arbejdet rationelt og på et flerårigt totaløkonomisk grundlag, fortæller branchedirektør Niels Nielsen, Dansk Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Han advarer mod blot at nedklassificere kommunale veje til private fællesveje uden at sikre en forbedring af såvel kvalitet og økonomi. Ifølge Niels Nielsen kan en nedkvalificering nærmest få det omvendte resultat.
- Nedklassificering bør kun ske samtidig med, at der etableres en vejpulje, som kan understøtte muligheden for god vedligeholdelse af de kommunale og private veje til en lavere pris gennem anvendelse af flerårige funktionskontrakter. Det bliver simpelthen for dyrt, hvis det ikke koordineres rationelt økonomisk og i forhold til en overordnet tidsplan.
Danske Anlægsentreprenører har ved flere lejligheder peget på, at kommunerne spilder penge ved ikke at udbyde opgaverne med vedligeholdelse af de kommunale veje i flerårige kontrakter, som forpligter entreprenøren til at holde vejene i god stand. Det er lige så vigtigt for de private veje, og derfor er løsningen med en vejpulje, som både kommunerne og de private ejere betaler til, en rigtig god løsning.
I Danske Anlægsentreprenører anbefaler Niels Nielsen, at man med vejpuljer arbejder på at få lavet et samlet udbud af vejvedligeholdelsen for de private fællesveje og kommunens veje. Det er mere rationelt teknisk og økonomisk end, at der skal udarbejdes særskilt udbudsmateriale, gennemføres særskilt udbud og arbejdet herefter gennemføres som småopgaver på de enkelte veje.
- Og en funktionskontrakt er en god løsning. Her overtager entreprenøren ansvaret for vejenes tilstand i en periode på typisk 15 år og skal så sikre, at vejene til hver en tid lever op til fastlagte tolerancer for skader og lapper og vejoverfladens beskaffenhed. Det giver en økonomisk optimal vejvedligeholdelse med den bedst mulige trafiksikkerhed, fastslår Niels Nielsen.
Når en kommunal vej nedklassificeres til privat fællesvej, kan kommunen tvinge grundejerne til at foretage vedligeholdelse, hvis kommunen ikke finder at vedligeholdelsen er passende.
- Den diskussion vil vejpuljer med udbud af vejvedligeholdelsen i funktionsudbud fjerne, så fordelene ved Danske Anlægsentreprenørers forslag om vejpuljer er mange og klare, og derfor må oprettelse af vejpuljer være et rimeligt krav fra de grundejere, der modtager en vejgave fra kommunen, slutter Niels Nielsen.
Yderligere information :
Branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører, på telefon 25 66 63 14
Pressechef Mogens Hjelm, på telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: direktør, økonomi, penge, omkostninger, kaffe,
Kommunerne kan på den korte bane få budgetter til at se pænere ud, men løber samtidig en stor risiko for, at vejvedligeholdelsen bliver både dyrere og dårligere, hvis de som et led i besparelserne nedklassificerer kommunale veje til private fællesveje.
- Vejene bliver ikke pr. automatik bedre af at blive private fællesveje. Uanset ejerskab skal de holdes i ordentlig stand, og det skal ske både effektivt og til lavest mulige årlige omkostninger. Erfaringen viser, at vedligeholdelse sker bedst ved at organisere arbejdet rationelt og på et flerårigt totaløkonomisk grundlag, fortæller branchedirektør Niels Nielsen, Dansk Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Han advarer mod blot at nedklassificere kommunale veje til private fællesveje uden at sikre en forbedring af såvel kvalitet og økonomi. Ifølge Niels Nielsen kan en nedkvalificering nærmest få det omvendte resultat.
- Nedklassificering bør kun ske samtidig med, at der etableres en vejpulje, som kan understøtte muligheden for god vedligeholdelse af de kommunale og private veje til en lavere pris gennem anvendelse af flerårige funktionskontrakter. Det bliver simpelthen for dyrt, hvis det ikke koordineres rationelt økonomisk og i forhold til en overordnet tidsplan.
Danske Anlægsentreprenører har ved flere lejligheder peget på, at kommunerne spilder penge ved ikke at udbyde opgaverne med vedligeholdelse af de kommunale veje i flerårige kontrakter, som forpligter entreprenøren til at holde vejene i god stand. Det er lige så vigtigt for de private veje, og derfor er løsningen med en vejpulje, som både kommunerne og de private ejere betaler til, en rigtig god løsning.
I Danske Anlægsentreprenører anbefaler Niels Nielsen, at man med vejpuljer arbejder på at få lavet et samlet udbud af vejvedligeholdelsen for de private fællesveje og kommunens veje. Det er mere rationelt teknisk og økonomisk end, at der skal udarbejdes særskilt udbudsmateriale, gennemføres særskilt udbud og arbejdet herefter gennemføres som småopgaver på de enkelte veje.
- Og en funktionskontrakt er en god løsning. Her overtager entreprenøren ansvaret for vejenes tilstand i en periode på typisk 15 år og skal så sikre, at vejene til hver en tid lever op til fastlagte tolerancer for skader og lapper og vejoverfladens beskaffenhed. Det giver en økonomisk optimal vejvedligeholdelse med den bedst mulige trafiksikkerhed, fastslår Niels Nielsen.
Når en kommunal vej nedklassificeres til privat fællesvej, kan kommunen tvinge grundejerne til at foretage vedligeholdelse, hvis kommunen ikke finder at vedligeholdelsen er passende.
- Den diskussion vil vejpuljer med udbud af vejvedligeholdelsen i funktionsudbud fjerne, så fordelene ved Danske Anlægsentreprenørers forslag om vejpuljer er mange og klare, og derfor må oprettelse af vejpuljer være et rimeligt krav fra de grundejere, der modtager en vejgave fra kommunen, slutter Niels Nielsen.
Yderligere information :
Branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører, på telefon 25 66 63 14
Pressechef Mogens Hjelm, på telefon 40 29 92 32
Læs mere her
tags: direktør, økonomi, penge, omkostninger, kaffe,
mandag den 25. februar 2013
Sammenhold, arbejdsmiljø og byggeri i Norge
Det nye nummer af Byggeriet går denne gang tæt på sammenhold i bygge- og anlægsbranchen, arbejdsmiljø og byggeri i Norge
I et interview et år efter at Halldór P. Ragnarsson og Hans-Ulrik Jensen blev valgt som henholdsvis formand og næstformand for Dansk Byggeri, understreger de samstemmende, at hvis bygge- og anlægsbranchen skal have den gennemslagskraft, som dens betydning for samfundsøkonomien berettiger til, så nytter det ikke noget, hvis ikke man kæmper hele branchens sag, uanset om der er tale om store eller mindre og mellemstore virksomheder.
Magasinet Byggeriet fokuserer også denne gang på arbejdsmiljøet. En ny type let-mørtel er resultatet af længere tids forskning hos mørtelproducenten Weber. En række virksomheder har været med til at afprøve den nye light mørtel, som sparer murere for adskillige kilo belastning hver eneste arbejdsdag og på den måde mindsker fysiske skader.
Mens konjunkturerne i Danmark har set dystre ud, har mange virksomheder søgt opgaver i Norge. Byggeriet bringer denne gang også en reportage, der går tæt på virksomheden Scandicon Byggeteknik, som i mange år har slået deres folder på norsk jord. Virksomheden giver her sit bud på, hvad der er nøglen til succes i vores norske naboland.
Læs hele bladet her som bladrefunktion eller som PDF
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Norge, interview, politi, økonomi, 2020, 2020, virksomhed, arbejdsmiljø, samfundsøkonomi, miljø, PDF,
I et interview et år efter at Halldór P. Ragnarsson og Hans-Ulrik Jensen blev valgt som henholdsvis formand og næstformand for Dansk Byggeri, understreger de samstemmende, at hvis bygge- og anlægsbranchen skal have den gennemslagskraft, som dens betydning for samfundsøkonomien berettiger til, så nytter det ikke noget, hvis ikke man kæmper hele branchens sag, uanset om der er tale om store eller mindre og mellemstore virksomheder.
Magasinet Byggeriet fokuserer også denne gang på arbejdsmiljøet. En ny type let-mørtel er resultatet af længere tids forskning hos mørtelproducenten Weber. En række virksomheder har været med til at afprøve den nye light mørtel, som sparer murere for adskillige kilo belastning hver eneste arbejdsdag og på den måde mindsker fysiske skader.
Mens konjunkturerne i Danmark har set dystre ud, har mange virksomheder søgt opgaver i Norge. Byggeriet bringer denne gang også en reportage, der går tæt på virksomheden Scandicon Byggeteknik, som i mange år har slået deres folder på norsk jord. Virksomheden giver her sit bud på, hvad der er nøglen til succes i vores norske naboland.
Læs hele bladet her som bladrefunktion eller som PDF
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Norge, interview, politi, økonomi, 2020, 2020, virksomhed, arbejdsmiljø, samfundsøkonomi, miljø, PDF,
Straf til købere af sort arbejde
Kun ved at straffe købere af sort arbejde kan man effektivt begrænse den skatteunddragelse, både danske og østeuropæiske arbejdssjak udfører rundt omkring på villavejene. Derfor er det glædeligt, at skatteminister Troels Lund Poulsen nu vil rette fokus mod køberne af sort arbejde, mener Håndværksrådet, der er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder.
"Sort arbejder koster virksomhederne omsætning og samfundet milliarder i tabte skatteindtægter. Der skal en helt anden konsekvens til, hvis vi for alvor skal have begrænset sort arbejde effektivt. I Norge er der netop faldet en dom, hvor man for første gang har straffet både en køber og sælger af sort arbejde. Det mener vi er den rigtige vej at gå. Derfor er vi også glade for, at skatteministeren nu er villig til at diskutere straffe også til købere af sort arbejde". Det siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.
Håndværksrådet har længe argumenteret for, at købere af sort arbejde skal kunne straffes, og i weekenden meldte skatteministeren ud i pressen, at han er villig til at overveje at indføre en straf til dem, der køber sort arbejde.
"Lige nu har vi signalforvirring af høj karat. På den ene side siger vi, at det er ulovligt at arbejde sort. På den anden side er det tydeligvis lovligt, eller i hvert fald ikke reelt strafbart, at købe sort arbejde. Derfor er det ikke overraskende, at reglerne ikke bliver taget seriøst i store dele af befolkningen, så det er meget positivt, at ministeren nu er lydhør over for Håndværksrådets bud på en løsning", siger Jacob Thiel.
Stadig flere øst-sjak arbejder sort
Rigtig mange af Håndværksrådets medlemsvirksomheder kæmper med at få fyldt ordrebøgerne og mærker i øjeblikket den unfair konkurrence fra velorganiserede østeuropæiske arbejdssjak, der hverken betaler moms eller skat i Danmark, og som udfører sort arbejde for især private. Sort arbejde er ikke længere bare en håndværker, der laver lidt fusk om aftenen eller i weekenden. De danske håndværksvirksomheder mærker tydeligt, at sort arbejde er blevet en hel industri.
"I dag foregår sort arbejde ofte en helt anden skala, hvor velorganiserede sjak af østeuropæiske arbejdsmænd turer land og rige rundt og arbejder ulovligt og oftest på kummerlige vilkår. Vi kan ikke som samfund leve med, at vi reelt blåstempler køb af ydelser fra den type virksomheder, så det er meget positivt, at skatteministeren nu vil diskutere en skrappere kurs mod især købere af sort arbejde", siger Jacob Thiel.
Kontakt
Cheføkonom Jacob Thiel, telefon 2513 2833
Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 5134 4377
Håndværksrådet repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf ca. 6500 i byggebranchen.
Find yderligere information og download fotos i vores presserum
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Norge, skatteminister, omsætning, virksomhed, moms, organisation, konkurrence,
"Sort arbejder koster virksomhederne omsætning og samfundet milliarder i tabte skatteindtægter. Der skal en helt anden konsekvens til, hvis vi for alvor skal have begrænset sort arbejde effektivt. I Norge er der netop faldet en dom, hvor man for første gang har straffet både en køber og sælger af sort arbejde. Det mener vi er den rigtige vej at gå. Derfor er vi også glade for, at skatteministeren nu er villig til at diskutere straffe også til købere af sort arbejde". Det siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.
Håndværksrådet har længe argumenteret for, at købere af sort arbejde skal kunne straffes, og i weekenden meldte skatteministeren ud i pressen, at han er villig til at overveje at indføre en straf til dem, der køber sort arbejde.
"Lige nu har vi signalforvirring af høj karat. På den ene side siger vi, at det er ulovligt at arbejde sort. På den anden side er det tydeligvis lovligt, eller i hvert fald ikke reelt strafbart, at købe sort arbejde. Derfor er det ikke overraskende, at reglerne ikke bliver taget seriøst i store dele af befolkningen, så det er meget positivt, at ministeren nu er lydhør over for Håndværksrådets bud på en løsning", siger Jacob Thiel.
Stadig flere øst-sjak arbejder sort
Rigtig mange af Håndværksrådets medlemsvirksomheder kæmper med at få fyldt ordrebøgerne og mærker i øjeblikket den unfair konkurrence fra velorganiserede østeuropæiske arbejdssjak, der hverken betaler moms eller skat i Danmark, og som udfører sort arbejde for især private. Sort arbejde er ikke længere bare en håndværker, der laver lidt fusk om aftenen eller i weekenden. De danske håndværksvirksomheder mærker tydeligt, at sort arbejde er blevet en hel industri.
"I dag foregår sort arbejde ofte en helt anden skala, hvor velorganiserede sjak af østeuropæiske arbejdsmænd turer land og rige rundt og arbejder ulovligt og oftest på kummerlige vilkår. Vi kan ikke som samfund leve med, at vi reelt blåstempler køb af ydelser fra den type virksomheder, så det er meget positivt, at skatteministeren nu vil diskutere en skrappere kurs mod især købere af sort arbejde", siger Jacob Thiel.
Kontakt
Cheføkonom Jacob Thiel, telefon 2513 2833
Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 5134 4377
Håndværksrådet repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf ca. 6500 i byggebranchen.
Find yderligere information og download fotos i vores presserum
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Norge, skatteminister, omsætning, virksomhed, moms, organisation, konkurrence,
søndag den 24. februar 2013
Relancering af tolerancer.dk
Hjemmesiden er blevet omlagt til et nyt system og vil fremover være tilgængelig med de nyeste ændringer og tilføjelser til det eksisterende materiale
Nu er det igen muligt at besøge hjemmesiden tolerancer.dk. Hjemmesiden er blevet omlagt til et nyt system og vil fremover være tilgængelig med de nyeste ændringer og tilføjelser til det eksisterende tolerancemateriale. På tolerancer.dk findes en onlineversion af håndbogsserien Hvor går grænsen , som er et resultat af 12 udførende fags samarbejde i Dansk Byggeri.
Der findes talrige eksempler på, at der i projekterings- og planlægningsfaser ikke er gjort tilstrækkeligt for at sikre, at udfaldskrav for ét fag stemmer overens med indfaldskrav for de efterfølgende fag. Fagene er derfor blevet enige om en lang række tolerancer og kontrolmetoder for bygningsdele, materialer og fag, hvilket har resulteret i flere håndbøger inden for fagområderne beton, letklinker, mur, maler og træ.
Håndbogsserien findes både i elektronisk form til brug direkte på hjemmesiden og som download i pdf-format.
Dansk Byggeri har som mål at medvirke aktivt til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet og mener, at et øget fokus på de problemer, der opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag, vil kunne bidrage til dette formål.
Læs mere her
tags: produktivitet, stemmer,
Nu er det igen muligt at besøge hjemmesiden tolerancer.dk. Hjemmesiden er blevet omlagt til et nyt system og vil fremover være tilgængelig med de nyeste ændringer og tilføjelser til det eksisterende tolerancemateriale. På tolerancer.dk findes en onlineversion af håndbogsserien Hvor går grænsen , som er et resultat af 12 udførende fags samarbejde i Dansk Byggeri.
Der findes talrige eksempler på, at der i projekterings- og planlægningsfaser ikke er gjort tilstrækkeligt for at sikre, at udfaldskrav for ét fag stemmer overens med indfaldskrav for de efterfølgende fag. Fagene er derfor blevet enige om en lang række tolerancer og kontrolmetoder for bygningsdele, materialer og fag, hvilket har resulteret i flere håndbøger inden for fagområderne beton, letklinker, mur, maler og træ.
Håndbogsserien findes både i elektronisk form til brug direkte på hjemmesiden og som download i pdf-format.
Dansk Byggeri har som mål at medvirke aktivt til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet og mener, at et øget fokus på de problemer, der opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag, vil kunne bidrage til dette formål.
Læs mere her
tags: produktivitet, stemmer,
Snyd med CE-mærkning skal kunne mærkes
Dansk Byggeri går i dialog med økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen for at få indført skrappere sanktioner mod firmaer, der snyder med CE-mærkning af byggevarer.
I kølvandet af de første markedskontroller af CE-mærkede byggevarer har Dansk Byggeri ønsket, at der sættes endnu mere fokus på de virksomheder, som omgås reglerne. Derfor følger Dansk Byggeri nu op på det løfte om en nærmere dialog om sagen, som organisationen og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen gav hinanden på Dansk Byggeris Årsdag i maj.
Dansk Byggeri er glad for den proaktive markedskontrol, der medvirker til at sikre, at de veldrevne virksomheder opfatter, at de tages seriøst. Organisationen mener imidlertid, at der kan gøre endnu mere, for netop at sikre at alle tager kravene i CE-mærkningen alvorligt.
- Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen var positiv og lydhør overfor vores ønsker til stramninger på området, da han deltog på Dansk Byggeris årsdag. Nu har vi fulgt op på sagen ved at sende ministeren en opfordring til at støtte den strategi, som vi selv har på området, siger Eva Kartholm, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har været kritisk overfor, at de virksomheder som er blevet afsløret i at overtræde reglerne, har fået meget lang tid til at bringe forholdene i orden samtidig med, at der har været meget sparsom oplysning om sagerne, mens de stod på.
Et konkret eksempel er, at en markedskontrol sidste år afslørede, at der var problemer med flere typer tagpap, som ikke opfyldte kravene til CE-mærkningen, og en enkelt tagpapfabrikant havde endda problemer med at leve op til de gældende krav om brandsikkerhed. Tidsrummet fra problemerne blev kendt og frem til den endelige behandling af sagerne strakte sig over et helt år, og i den periode var det umuligt at få oplyst, hvilke produkter, der var problemer med.
- Det er problematisk, da det også er entreprenørens ansvar, at de byggevarer, han anvender, overholder reglerne til CE-mærkning. Enhver kan sætte sig ind i den usikkerhed entreprenøren har oplevet, når han så at sige har skullet købe tagpap med bind for øjnene, siger Eva Kartholm og fortsætter:
- Medlemmerne af Dansk Byggeri skal selvfølgelig være på den sikre side, når de køber byggevarer til brug for deres daglige arbejde, og det kræver både tempo og offentlighed i behandlingen af overtrædelsessagerne, hvis entreprenør og bygherre skal kunne agere i CE-markedet. Derfor er jeg glad for, at ministeren har tilkendegivet, at han godt kan se, at der er problemer på området.
Eva Kartholm tilføjer, at Dansk Byggeri også ønsker, at bødestørrelserne sættes op, så der bliver balance i tingene.
- Vi tror, at det er muligt at mindske antallet af overtrædere, hvis bødestørrelserne skærpes. Den største - og eneste - bøde der er givet indtil nu, er på 10.000 kroner. Et beløb, som jeg anser for latterligt lavt, set i det lys, at de virksomheder, som tager CE-mærkningen alvorligt har bekostet langt større beløb for at få deres CE-mærkning på plads, siger Eva Kartholm.
Dansk Byggeri ser frem til at høre fra ministeren, sådan at arbejdet med at finde det korrekte niveau for sanktioner for alvor kan komme i gang.
Erhvervs- og Byggestyrelsen igangsætter den næste markedskontrol umiddelbart efter sommerferien. Der kontrolleres CE-mærkningen af betonelementer.
Fakta
Dansk Byggeri lægger i særlig grad vægt på følgende sanktioner:
- Bødestørrelserne skærpes
- Overtrædernes navne offentliggøres
- Sagsbehandlingen speedes op og branchen orienteres løbende
Dansk Byggeri arbejder fortsat på, at det nuværende direktiv på området ændres til en forordning. Ændringen vil betyde, at alle de europæiske lande følger samme regler, når varerne skal kontrolleres modsat i dag, hvor det enkelte land selv beslutter niveauet for kontrol af CE-mærkningen.
Yderligere oplysninger:
Eva Kartholm, afdelingschef, Dansk Byggeri, 72 16 01 42, mobil 20 20 01 98
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16
Læs mere her
tags: euro, Brian Mikkelsen, økonomi, virksomhed, strategi, organisation, sommerferie, Fakta,
I kølvandet af de første markedskontroller af CE-mærkede byggevarer har Dansk Byggeri ønsket, at der sættes endnu mere fokus på de virksomheder, som omgås reglerne. Derfor følger Dansk Byggeri nu op på det løfte om en nærmere dialog om sagen, som organisationen og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen gav hinanden på Dansk Byggeris Årsdag i maj.
Dansk Byggeri er glad for den proaktive markedskontrol, der medvirker til at sikre, at de veldrevne virksomheder opfatter, at de tages seriøst. Organisationen mener imidlertid, at der kan gøre endnu mere, for netop at sikre at alle tager kravene i CE-mærkningen alvorligt.
- Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen var positiv og lydhør overfor vores ønsker til stramninger på området, da han deltog på Dansk Byggeris årsdag. Nu har vi fulgt op på sagen ved at sende ministeren en opfordring til at støtte den strategi, som vi selv har på området, siger Eva Kartholm, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har været kritisk overfor, at de virksomheder som er blevet afsløret i at overtræde reglerne, har fået meget lang tid til at bringe forholdene i orden samtidig med, at der har været meget sparsom oplysning om sagerne, mens de stod på.
Et konkret eksempel er, at en markedskontrol sidste år afslørede, at der var problemer med flere typer tagpap, som ikke opfyldte kravene til CE-mærkningen, og en enkelt tagpapfabrikant havde endda problemer med at leve op til de gældende krav om brandsikkerhed. Tidsrummet fra problemerne blev kendt og frem til den endelige behandling af sagerne strakte sig over et helt år, og i den periode var det umuligt at få oplyst, hvilke produkter, der var problemer med.
- Det er problematisk, da det også er entreprenørens ansvar, at de byggevarer, han anvender, overholder reglerne til CE-mærkning. Enhver kan sætte sig ind i den usikkerhed entreprenøren har oplevet, når han så at sige har skullet købe tagpap med bind for øjnene, siger Eva Kartholm og fortsætter:
- Medlemmerne af Dansk Byggeri skal selvfølgelig være på den sikre side, når de køber byggevarer til brug for deres daglige arbejde, og det kræver både tempo og offentlighed i behandlingen af overtrædelsessagerne, hvis entreprenør og bygherre skal kunne agere i CE-markedet. Derfor er jeg glad for, at ministeren har tilkendegivet, at han godt kan se, at der er problemer på området.
Eva Kartholm tilføjer, at Dansk Byggeri også ønsker, at bødestørrelserne sættes op, så der bliver balance i tingene.
- Vi tror, at det er muligt at mindske antallet af overtrædere, hvis bødestørrelserne skærpes. Den største - og eneste - bøde der er givet indtil nu, er på 10.000 kroner. Et beløb, som jeg anser for latterligt lavt, set i det lys, at de virksomheder, som tager CE-mærkningen alvorligt har bekostet langt større beløb for at få deres CE-mærkning på plads, siger Eva Kartholm.
Dansk Byggeri ser frem til at høre fra ministeren, sådan at arbejdet med at finde det korrekte niveau for sanktioner for alvor kan komme i gang.
Erhvervs- og Byggestyrelsen igangsætter den næste markedskontrol umiddelbart efter sommerferien. Der kontrolleres CE-mærkningen af betonelementer.
Fakta
Dansk Byggeri lægger i særlig grad vægt på følgende sanktioner:
- Bødestørrelserne skærpes
- Overtrædernes navne offentliggøres
- Sagsbehandlingen speedes op og branchen orienteres løbende
Dansk Byggeri arbejder fortsat på, at det nuværende direktiv på området ændres til en forordning. Ændringen vil betyde, at alle de europæiske lande følger samme regler, når varerne skal kontrolleres modsat i dag, hvor det enkelte land selv beslutter niveauet for kontrol af CE-mærkningen.
Yderligere oplysninger:
Eva Kartholm, afdelingschef, Dansk Byggeri, 72 16 01 42, mobil 20 20 01 98
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16
Læs mere her
tags: euro, Brian Mikkelsen, økonomi, virksomhed, strategi, organisation, sommerferie, Fakta,
lørdag den 23. februar 2013
Slaggematerialer til bygge- og anlægsprojekter sparer penge
Vejret gør det ekstra attraktivt at anvende forbrændingsslagger som fyld- og bundsikringsmateriale. Og så er der store økonomiske besparelser og overskud på miljøkontoen. Materialerne kan ofte leveres gratis på Sjælland og Lolland Falster.
Vejret har stor betydning for de fleste anlægsprojekter. Det kan alle bygherrer nikke genkendende til. Egenskaberne i de materialer, der anvendes til fyld- og bundsikringsmaterialer, er afgørende for, at kvalitet og tidsplaner kan overholdes. Derfor er forbrændingsslagger et godt alternativ som fyld- og bundsikringsmateriale.
Økonomien er også attraktiv i forhold til jomfruelige materialer og anvender man forbrændingsslagger er der også gevinst på miljøkontoen. Det fortæller miljøchef Jens Arre Nord fra RGS 90 A/S.
Én af de helt store fordele ved forbrændingsslagger er, at de kan udlægges i næsten alt slags vejr uden at give de problemer som grus og jord gør. Vejdirektoratet og entreprenørerne har f.eks. haft stor succes med at anvende forbrændingsslagger ved byggeriet af Rute 21, den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Sjællands Odde, fortæller Jens Arre Nord.
Materialernes tekniske egenskaber er kun én af de fordele som er ved at anvende forbrændingsslagger. Økonomien er yderst attraktiv i forhold til at anvende jomfruelige råmaterialer, fortæller Jens Arre Nord.
Slaggerne anvendes bl.a. til byggeprojekter, halbyggerier, p-pladser, vejbyggerier og cykelstier. RGS 90 A/S bistår med myndighedskontakt til et projekt og kan levere slaggematerialer uden beregning på Sjælland og Lolland Falster.
MILJØET I CENTRUM
Anvendes slagger gavner dette miljøet på mange måder. Dels vil man spare de jomfruelige råstoffer som fx grus, dels vil der blive sparet deponeringsplads til slaggerne. Ved anvendelsen af slaggerne skal der søges om myndighedstilladelse, men dette hjælper RGS 90 A/S med. Vi sørger selvfølgelig for, at alle miljøforhold er i orden og at de materialer der leveres er dokumenterede i alle henseender, så kunderne kan være helt trygge ved at anvende slaggerne til deres projekt, fortæller miljøchef Jens Arre Nord.
FAKTA
Forbrændingsslagger er overskuddet fra affaldsforbrænding. Slaggerne behandles på centrale behandlingsanlæg, hvor der blandt andet sker frasortering af jern og metaller og slaggerne dokumenteres forinden levering. RGS 90 A/S leverer årligt mere end 200.000 tons slagger til projekter over det meste af Danmark. Materialerne anvendes bl.a. til byggeprojekter, halbyggerier, p-pladser, vejbyggeri og cykelstier.
RGS 90 A/S er ISO 14001 miljøcertificeret.
KONTAKT
RGS 90 A/S sørger for råd og vejledning inden projektstart og bistår med eventuel myndighedsansøgning.
Ring til salgschef Michael Christiansen eller miljøchef Jens Arre Nord og få yderligere oplysninger
Kontakt RGS 90 A/S på telefon 3248 9090 eller e-mail rgs90@rgs90.dk
Grav videre og få mere information om RGS 90 på www.rgs90.dk
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, Sjælland, Holbæk, Lolland, rektor, miljø,
Vejret har stor betydning for de fleste anlægsprojekter. Det kan alle bygherrer nikke genkendende til. Egenskaberne i de materialer, der anvendes til fyld- og bundsikringsmaterialer, er afgørende for, at kvalitet og tidsplaner kan overholdes. Derfor er forbrændingsslagger et godt alternativ som fyld- og bundsikringsmateriale.
Økonomien er også attraktiv i forhold til jomfruelige materialer og anvender man forbrændingsslagger er der også gevinst på miljøkontoen. Det fortæller miljøchef Jens Arre Nord fra RGS 90 A/S.
Én af de helt store fordele ved forbrændingsslagger er, at de kan udlægges i næsten alt slags vejr uden at give de problemer som grus og jord gør. Vejdirektoratet og entreprenørerne har f.eks. haft stor succes med at anvende forbrændingsslagger ved byggeriet af Rute 21, den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Sjællands Odde, fortæller Jens Arre Nord.
Materialernes tekniske egenskaber er kun én af de fordele som er ved at anvende forbrændingsslagger. Økonomien er yderst attraktiv i forhold til at anvende jomfruelige råmaterialer, fortæller Jens Arre Nord.
Slaggerne anvendes bl.a. til byggeprojekter, halbyggerier, p-pladser, vejbyggerier og cykelstier. RGS 90 A/S bistår med myndighedskontakt til et projekt og kan levere slaggematerialer uden beregning på Sjælland og Lolland Falster.
MILJØET I CENTRUM
Anvendes slagger gavner dette miljøet på mange måder. Dels vil man spare de jomfruelige råstoffer som fx grus, dels vil der blive sparet deponeringsplads til slaggerne. Ved anvendelsen af slaggerne skal der søges om myndighedstilladelse, men dette hjælper RGS 90 A/S med. Vi sørger selvfølgelig for, at alle miljøforhold er i orden og at de materialer der leveres er dokumenterede i alle henseender, så kunderne kan være helt trygge ved at anvende slaggerne til deres projekt, fortæller miljøchef Jens Arre Nord.
FAKTA
Forbrændingsslagger er overskuddet fra affaldsforbrænding. Slaggerne behandles på centrale behandlingsanlæg, hvor der blandt andet sker frasortering af jern og metaller og slaggerne dokumenteres forinden levering. RGS 90 A/S leverer årligt mere end 200.000 tons slagger til projekter over det meste af Danmark. Materialerne anvendes bl.a. til byggeprojekter, halbyggerier, p-pladser, vejbyggeri og cykelstier.
RGS 90 A/S er ISO 14001 miljøcertificeret.
KONTAKT
RGS 90 A/S sørger for råd og vejledning inden projektstart og bistår med eventuel myndighedsansøgning.
Ring til salgschef Michael Christiansen eller miljøchef Jens Arre Nord og få yderligere oplysninger
Kontakt RGS 90 A/S på telefon 3248 9090 eller e-mail rgs90@rgs90.dk
Grav videre og få mere information om RGS 90 på www.rgs90.dk
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, Sjælland, Holbæk, Lolland, rektor, miljø,
Nyt reglement strammer krav til bygningers isolering
Det nye bygningsreglement, som netop er trådt i kraft, skærper som forventet kravene på energiområdet, og Dansk Byggeri anbefaler sine medlemmer, at nærlæse kapitel 7, når de skal sætte sig ind i de nye regler.
Som noget nyt stiller BR10 krav til, at man ved renoveringsarbejder bringer ejendommen op til en tidssvarende energimæssig standard. Det betyder for eksempel, at man ikke kan udskifte en tagkonstruktion uden samtidig at efterisolere op til kravene i BR10.
- De nye energikrav kan i visse tilfælde gøre det mere kompliceret at løse en renoveringsopgave. Hvor man tidligere erstattede en udtjent konstruktion med en magen til den gamle, skal bygningsejer og håndværker nu finde en løsning som tilfredsstiller energikravene og samtidig fungerer arkitektonisk. Det kan betyde, at den private kunde skal acceptere at det kan blive nødvendigt at hente rådgiverhjælp enten fra arkitekt eller ingeniør, hvis der er særligt komplicerede forhold, siger afdelingschef i Dansk Byggeri Eva Kartholm.
De ekstra udgifter som er forbundet med de nye krav om energisikring af ejendommene, forventes at kunne tjenes ind på sparede udgifter til fx opvarmning. Det skyldes, at BR10 kun stiller krav om energimæssige forbedringer i de tilfælde, hvor en beregning viser, at forbedringen er rentabel.
Det er i overgangsperioden frem til nytår muligt at vælge, enten at anvende BR10 eller det gamle BR08 så længe det sker samlet, det vil sige, at man ikke kan plukke fra de to reglementer. Når vi passerer årsskiftet 2010/2011 er det alene BR10 der kan anvendes.
Ansøgning om byggetilladelse med baggrund i BR08 skal være den kommunale tekniske forvaltning i hænde seneste hverdag før den 31. december 2010.
Særligt nyt i Bygningsreglement BR10
De er væsentligste ændringer og skærpelser i energiafsnittet er:
- en generel stramning med 25 procent på energirammer og isoleringskrav for komponenter og bygningsdele
- bygninger opvarmet til under 15 grader skal regnes efter regler for energirammer
- ved enkeltforanstaltninger
- o ved ombygning og udskiftning skal energiforbedringer gennemføres
- o ved vedligehold skal rentable energiforbedringer gennemføres
- hvad rentable energiforbedringer i eksisterende bygninger er, beskrives i tilhørende bilag 6 til BR10
Dansk Byggeri kommer rundt i hele landet med orienteringsmøder om det nye reglement. Alle medlemmer vil modtage en invitation direkte i deres mail-boks. Der er endvidere sendt et Cirkulært med hovedindholdet til alle medlemmer af Dansk Byggeri.
Mere om bygningsreglementet kan ses her
Yderligere oplysninger:
Eva Kartholm, afdelingschef, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 01 42, mobil: 20 20 01 98
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16
Læs mere her
tags: 2010, 2011, nytår, december, byggetilladelse, energi, energiområde,
Som noget nyt stiller BR10 krav til, at man ved renoveringsarbejder bringer ejendommen op til en tidssvarende energimæssig standard. Det betyder for eksempel, at man ikke kan udskifte en tagkonstruktion uden samtidig at efterisolere op til kravene i BR10.
- De nye energikrav kan i visse tilfælde gøre det mere kompliceret at løse en renoveringsopgave. Hvor man tidligere erstattede en udtjent konstruktion med en magen til den gamle, skal bygningsejer og håndværker nu finde en løsning som tilfredsstiller energikravene og samtidig fungerer arkitektonisk. Det kan betyde, at den private kunde skal acceptere at det kan blive nødvendigt at hente rådgiverhjælp enten fra arkitekt eller ingeniør, hvis der er særligt komplicerede forhold, siger afdelingschef i Dansk Byggeri Eva Kartholm.
De ekstra udgifter som er forbundet med de nye krav om energisikring af ejendommene, forventes at kunne tjenes ind på sparede udgifter til fx opvarmning. Det skyldes, at BR10 kun stiller krav om energimæssige forbedringer i de tilfælde, hvor en beregning viser, at forbedringen er rentabel.
Det er i overgangsperioden frem til nytår muligt at vælge, enten at anvende BR10 eller det gamle BR08 så længe det sker samlet, det vil sige, at man ikke kan plukke fra de to reglementer. Når vi passerer årsskiftet 2010/2011 er det alene BR10 der kan anvendes.
Ansøgning om byggetilladelse med baggrund i BR08 skal være den kommunale tekniske forvaltning i hænde seneste hverdag før den 31. december 2010.
Særligt nyt i Bygningsreglement BR10
De er væsentligste ændringer og skærpelser i energiafsnittet er:
- en generel stramning med 25 procent på energirammer og isoleringskrav for komponenter og bygningsdele
- bygninger opvarmet til under 15 grader skal regnes efter regler for energirammer
- ved enkeltforanstaltninger
- o ved ombygning og udskiftning skal energiforbedringer gennemføres
- o ved vedligehold skal rentable energiforbedringer gennemføres
- hvad rentable energiforbedringer i eksisterende bygninger er, beskrives i tilhørende bilag 6 til BR10
Dansk Byggeri kommer rundt i hele landet med orienteringsmøder om det nye reglement. Alle medlemmer vil modtage en invitation direkte i deres mail-boks. Der er endvidere sendt et Cirkulært med hovedindholdet til alle medlemmer af Dansk Byggeri.
Mere om bygningsreglementet kan ses her
Yderligere oplysninger:
Eva Kartholm, afdelingschef, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 01 42, mobil: 20 20 01 98
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16
Læs mere her
tags: 2010, 2011, nytår, december, byggetilladelse, energi, energiområde,
fredag den 22. februar 2013
Den rette vej i retten
Strømlinede og tidløse skilte sørger for, at man kan finde vej i de fire nybyggede retsbygninger i Kolding, Holstebro, Herning og Holbæk. Her har skilteleverandøren Modulex stået for skilteløsningerne, både indendørs og udendørs.
Autoritet følger næsten med per automatik, når en bygning skal huse retssale, hvor skæbner bliver afgjort. Men der er pondus bag de store moderne bygninger, der rummer den dømmende magt. Samtidig understøtter bygningernes minimalisme rettens image som en imødekommende og åben institution.
Man fornemmer magten, der falder godt i tråd med de rene og enkle linjer i bygningerne , siger Susanna Ølgod, Key Account Manager hos Modulex, der har været projektleder på skilteløsningen til retsbygningerne.
En let forståelig og klar skiltning er vigtig i en retsbygning, så man trygt og roligt bliver ledt den rette vej. Skiltningen er ens i alle fire bygninger, og det var det, bygherrerne søgte, forklarer Susanna Ølgod.
Ensartetheden gør, at det er nemmere at vedligeholde. Man ønskede også at få den renhed og enkelthed, som bygningerne udtrykker, over på skiltene. Og derfor er skiltene meget enkle for ikke at forstyrre og stjæle unødig opmærksomhed.
Tidløs
De lysegrå, tidløse skilte med en mørkerød streg som et twist harmonerer med de farver, der ellers er i bygningerne blandt andet på vinduesrammerne. Det strømlinede design er helt bevidst. Det skulle ikke være prangende. Skiltene skal være der, for at man kan orientere sig. Man bliver ikke forstyrret og kan bevare fokus.
Skiltene skal samtidig være noget, man kan holde ud at se på i flere årtier. Derfor blev løsningen enkel, pæn og nem at opdatere, fordi teksterne er folietekster. De kan fjernes, og nye kan sættes på efter behov , fortæller Susanna Ølgod, der, inden prøveskiltene var klar, besøgte andre retsbygninger for at finde inspiration.
Alle fire retsbygninger er OPP-projekter (Offentligt-Private Partnerskaber) og opført af entreprenøren A. Enggaard A/S. I OPP går det offentlige fra at være bygherre til at være bestiller. Her er Bygningsstyrelsen bestilleren, der lejer bygningerne i 20-30 år af OPP-leverandøren. Domhusstyrelsen er kunden, og de enkelte retter er brugerne af bygningerne. Derfor har skiltene også være forbi Bygningsstyrelsen til godkendelse.
En indre og ydre zone
Flere grupper af mennesker bevæger sig rundt i en retsbygning. Det stiller store krav til indretningen, ikke mindst skiltningen. Bygningerne er derfor blevet opdelt i zoner. En ydre zone til brugerne og en indre til medarbejderne. Herunder et område til dommerne, en arrestant-zone samt en halv-offentlig zone, hvor domsmændene ikke behøver blande sig med tilhørere og samtidig ikke forstyrrer personalet.
Alle disse hensyn har betydet, at retsbygningerne har rigtig mange gange og døre, der sikrer, at både dommere og arrestanter kan bevæge sig rundt uden at støde ind i hinanden.
Susanna Ølgod fra Modulex har med udgangspunkt i de forskellige brugergruppers behov udarbejdet en omfattende wayfinding-analyse, som sikrer optimal anvendelse af skiltningen i de fire bygninger.
Vi har brugt meget tid på at få det til at passe, så det er nemt at finde rundt. Det er naturligvis mest i de zoner, hvor borgerne kommer udefra, at skiltene er vigtige som en visuel guide , siger Susanna Ølgod.
Udfordringen har været kompleksiteten med så mange rum og så mange gange. Det har været tidskrævende at få placeret skiltene korrekt og ikke mindst få alle skiltene med.
Et af skiltene er specialdesignet til at hænge uden for retssalene. Her var der brug for et fleksibelt skilt, der kunne rumme dagens retslister som udskiftes op til syv gange pr. dag. Der har været rigtig mange skilte at få på plads. Vi snakker om godt 700 skilte i alle fire bygninger , lyder skønnet fra Susanna Ølgod.
Modulex blev oprindeligt grundlagt af LEGO koncernen i 1963 og er i dag blandt verdens førende virksomhed inden for wayfinding, skiltning og visuelle løsninger. Med et verdensomspændende forhandlernetværk er virksomheden repræsenteret i mere end 45 lande.
Læs mere her
tags: retten, Holbæk, Holstebro, Kolding, Herning, virksomhed, projektleder,
Autoritet følger næsten med per automatik, når en bygning skal huse retssale, hvor skæbner bliver afgjort. Men der er pondus bag de store moderne bygninger, der rummer den dømmende magt. Samtidig understøtter bygningernes minimalisme rettens image som en imødekommende og åben institution.
Man fornemmer magten, der falder godt i tråd med de rene og enkle linjer i bygningerne , siger Susanna Ølgod, Key Account Manager hos Modulex, der har været projektleder på skilteløsningen til retsbygningerne.
En let forståelig og klar skiltning er vigtig i en retsbygning, så man trygt og roligt bliver ledt den rette vej. Skiltningen er ens i alle fire bygninger, og det var det, bygherrerne søgte, forklarer Susanna Ølgod.
Ensartetheden gør, at det er nemmere at vedligeholde. Man ønskede også at få den renhed og enkelthed, som bygningerne udtrykker, over på skiltene. Og derfor er skiltene meget enkle for ikke at forstyrre og stjæle unødig opmærksomhed.
Tidløs
De lysegrå, tidløse skilte med en mørkerød streg som et twist harmonerer med de farver, der ellers er i bygningerne blandt andet på vinduesrammerne. Det strømlinede design er helt bevidst. Det skulle ikke være prangende. Skiltene skal være der, for at man kan orientere sig. Man bliver ikke forstyrret og kan bevare fokus.
Skiltene skal samtidig være noget, man kan holde ud at se på i flere årtier. Derfor blev løsningen enkel, pæn og nem at opdatere, fordi teksterne er folietekster. De kan fjernes, og nye kan sættes på efter behov , fortæller Susanna Ølgod, der, inden prøveskiltene var klar, besøgte andre retsbygninger for at finde inspiration.
Alle fire retsbygninger er OPP-projekter (Offentligt-Private Partnerskaber) og opført af entreprenøren A. Enggaard A/S. I OPP går det offentlige fra at være bygherre til at være bestiller. Her er Bygningsstyrelsen bestilleren, der lejer bygningerne i 20-30 år af OPP-leverandøren. Domhusstyrelsen er kunden, og de enkelte retter er brugerne af bygningerne. Derfor har skiltene også være forbi Bygningsstyrelsen til godkendelse.
En indre og ydre zone
Flere grupper af mennesker bevæger sig rundt i en retsbygning. Det stiller store krav til indretningen, ikke mindst skiltningen. Bygningerne er derfor blevet opdelt i zoner. En ydre zone til brugerne og en indre til medarbejderne. Herunder et område til dommerne, en arrestant-zone samt en halv-offentlig zone, hvor domsmændene ikke behøver blande sig med tilhørere og samtidig ikke forstyrrer personalet.
Alle disse hensyn har betydet, at retsbygningerne har rigtig mange gange og døre, der sikrer, at både dommere og arrestanter kan bevæge sig rundt uden at støde ind i hinanden.
Susanna Ølgod fra Modulex har med udgangspunkt i de forskellige brugergruppers behov udarbejdet en omfattende wayfinding-analyse, som sikrer optimal anvendelse af skiltningen i de fire bygninger.
Vi har brugt meget tid på at få det til at passe, så det er nemt at finde rundt. Det er naturligvis mest i de zoner, hvor borgerne kommer udefra, at skiltene er vigtige som en visuel guide , siger Susanna Ølgod.
Udfordringen har været kompleksiteten med så mange rum og så mange gange. Det har været tidskrævende at få placeret skiltene korrekt og ikke mindst få alle skiltene med.
Et af skiltene er specialdesignet til at hænge uden for retssalene. Her var der brug for et fleksibelt skilt, der kunne rumme dagens retslister som udskiftes op til syv gange pr. dag. Der har været rigtig mange skilte at få på plads. Vi snakker om godt 700 skilte i alle fire bygninger , lyder skønnet fra Susanna Ølgod.
Modulex blev oprindeligt grundlagt af LEGO koncernen i 1963 og er i dag blandt verdens førende virksomhed inden for wayfinding, skiltning og visuelle løsninger. Med et verdensomspændende forhandlernetværk er virksomheden repræsenteret i mere end 45 lande.
Læs mere her
tags: retten, Holbæk, Holstebro, Kolding, Herning, virksomhed, projektleder,
Første fundament på plads i stor havvindmøllepark
MT Højgaard har den 24. juni installeret det første fundament i vindmølleparken Sheringham Shoal Offshore Wind Farm, der ligger i havet ud for Norfolk i England.
I løbet af de kommende ni måneder skal MT Højgaard installere yderligere 89 fundamenter i den 35 km2 store havvindmøllepark, der kommer til at forsyne 200.000 britiske husstande med el.
Fundamenterne består af de såkaldte monopiles, der er store, hule stålrør, som er mellem 44 og 61 meter lange og vejer fra 375 til 530 ton. Hver monopile skal rammes 23-37 meter ned i havbunden, hvilket sker ved hjælp fra en hydraulisk hammer ombord på flydekranen Svanen.
Ovenpå hver monopile monterer MT Højgaard et overgangsstykke, der er 23 meter højt, vejer omkring 220 ton og fungerer som holder for selve vindmøllen.
MT Højgaard er blandt de mest erfarne virksomheder i verden inden for installation af fundamenter til offshore vindmøller, og hos sektionsdirektør Jesper Byberg er der glæde over, at det første fundament i Sheringham Shoal nu er på plads.
Selv om vi nu har arbejdet med at designe og fabrikere fundamenterne i to år, er det altid noget særligt at få rammet det første fundament ned i havbunden. Endnu engang har vores medarbejdere på havet bevist, at de er utroligt dygtige til at håndtere de meget tunge enheder med stort fokus på sikkerheden under vanskelige forhold, siger han.
Fundamenterne bliver fabrikeret i Holland og Belgien og sejlet til Sheringham Shoal. Havdybden i området varierer fra 15 til 22 meter, og hver enkelt monopile er unik og designet og fabrikeret præcis til det sted, hvor den skal installeres, så der ligger også et omfattende udviklings- og logistikarbejde bag.
Fundamenterne skal holde til enorm påvirkning fra naturens kræfter, og der ligger et stort ingeniørarbejde bag designet af dem. Når vi er førende i verden på det her område, skyldes det også, at vi har alle de rigtige kompetencer i huset og et tæt samarbejde med gode rådgivere og underleverandører, siger Jesper Byberg.
Sheringham Shoal-projektet ejes af Statoil (50%) og Statkraft (50%) gennem selskabet Scira Offshore Energy Ltd.
Fakta om Sheringham Shoal Offshore Wind Farm:
- 88 vindmøller som hver har en kapacitet på 3,6 MW den samlede kapacitet bliver 315 MW, nok til at forsyne mere end 200.000 husstande med ren energi.
- 2 Transformatorstationer til havs.
- Turbinetårnene bliver 80 meter høje og møllevingerne 52 meter lange.
- Vindmølleparken bliver diamantformet og dækker et areal på ca. 35 km2.
- Vindmølleparken bliver koblet til det nationale elnet via et 21,6 km langt underjordisk kabel.
###
For yderligere oplysninger kontakt:
Jesper Byberg Sofie Lindberg
Sektionsdirektør Kommunikationschef
Telefon 2270 9649 Telefon 2270 9214
MT Højgaard er en af Nordeuropas førende bygge- og anlægsvirksomheder. Opgaverne omfatter projektering, opførelse og renovering af anlæg, broer, boliger og erhvervsbygninger. Virksomheden har hovedkontor i Danmark, dækker hele landet og har fokuserede internationale aktiviteter, primært i Europa og Asien. MT Højgaard omsatte for 9 mia. kr. i 2009 og har 5.000 medarbejdere. www.mth.dk.
Læs mere her
tags: England, Danmark, euro, 2009, Europa, Holland, direktør, Asien, Belgien, virksomhed, Norfolk, husstand, energi, Statoil, vindmøller, Højgaard, Fakta,
I løbet af de kommende ni måneder skal MT Højgaard installere yderligere 89 fundamenter i den 35 km2 store havvindmøllepark, der kommer til at forsyne 200.000 britiske husstande med el.
Fundamenterne består af de såkaldte monopiles, der er store, hule stålrør, som er mellem 44 og 61 meter lange og vejer fra 375 til 530 ton. Hver monopile skal rammes 23-37 meter ned i havbunden, hvilket sker ved hjælp fra en hydraulisk hammer ombord på flydekranen Svanen.
Ovenpå hver monopile monterer MT Højgaard et overgangsstykke, der er 23 meter højt, vejer omkring 220 ton og fungerer som holder for selve vindmøllen.
MT Højgaard er blandt de mest erfarne virksomheder i verden inden for installation af fundamenter til offshore vindmøller, og hos sektionsdirektør Jesper Byberg er der glæde over, at det første fundament i Sheringham Shoal nu er på plads.
Selv om vi nu har arbejdet med at designe og fabrikere fundamenterne i to år, er det altid noget særligt at få rammet det første fundament ned i havbunden. Endnu engang har vores medarbejdere på havet bevist, at de er utroligt dygtige til at håndtere de meget tunge enheder med stort fokus på sikkerheden under vanskelige forhold, siger han.
Fundamenterne bliver fabrikeret i Holland og Belgien og sejlet til Sheringham Shoal. Havdybden i området varierer fra 15 til 22 meter, og hver enkelt monopile er unik og designet og fabrikeret præcis til det sted, hvor den skal installeres, så der ligger også et omfattende udviklings- og logistikarbejde bag.
Fundamenterne skal holde til enorm påvirkning fra naturens kræfter, og der ligger et stort ingeniørarbejde bag designet af dem. Når vi er førende i verden på det her område, skyldes det også, at vi har alle de rigtige kompetencer i huset og et tæt samarbejde med gode rådgivere og underleverandører, siger Jesper Byberg.
Sheringham Shoal-projektet ejes af Statoil (50%) og Statkraft (50%) gennem selskabet Scira Offshore Energy Ltd.
Fakta om Sheringham Shoal Offshore Wind Farm:
- 88 vindmøller som hver har en kapacitet på 3,6 MW den samlede kapacitet bliver 315 MW, nok til at forsyne mere end 200.000 husstande med ren energi.
- 2 Transformatorstationer til havs.
- Turbinetårnene bliver 80 meter høje og møllevingerne 52 meter lange.
- Vindmølleparken bliver diamantformet og dækker et areal på ca. 35 km2.
- Vindmølleparken bliver koblet til det nationale elnet via et 21,6 km langt underjordisk kabel.
###
For yderligere oplysninger kontakt:
Jesper Byberg Sofie Lindberg
Sektionsdirektør Kommunikationschef
Telefon 2270 9649 Telefon 2270 9214
MT Højgaard er en af Nordeuropas førende bygge- og anlægsvirksomheder. Opgaverne omfatter projektering, opførelse og renovering af anlæg, broer, boliger og erhvervsbygninger. Virksomheden har hovedkontor i Danmark, dækker hele landet og har fokuserede internationale aktiviteter, primært i Europa og Asien. MT Højgaard omsatte for 9 mia. kr. i 2009 og har 5.000 medarbejdere. www.mth.dk.
Læs mere her
tags: England, Danmark, euro, 2009, Europa, Holland, direktør, Asien, Belgien, virksomhed, Norfolk, husstand, energi, Statoil, vindmøller, Højgaard, Fakta,
torsdag den 21. februar 2013
Stort fund af sand og grus
Region Midtjylland har kortlagt et område med cirka fire millioner kubikmeter sand og grus ved Lille Hjøllund sydvest for Silkeborg. Her ligger nok til fem års forbrug af sand og grus i regionen.
I et område 5 kilometer nord for Hampen Sø, tæt på hovedvej 13, har Region Midtjylland har netop kortlagt en større forekomst af sand, grus og sten.
Prøveboringer i området har sammen med informationer fra områdets eksisterende brøndboringer - afsløret mere end fire millioner kubikmeter sand, grus og sten.
'
Kvaliteten er dog varierende: Sandmaterialerne kan bruges til beton af bedste kvalitet, hvorimod der mangler finstofindhold til umiddelbart at kunne opfylde kravene til stabilt grus og bundsikring.
Råstoffer til erhvervslivet
Det er Region Midtjyllands råstofstrategi at sørge for, at de investeringstunge råstoferhverv som teglværker kan få de nødvendige råstoffer. Ikke kun i dag, men også både en og to generationer ud i fremtiden siger Gert Schou, der er medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling..
Denne strategi er tildels opfyldt i form af tidligere kortlægninger efter ler, hvor fundene kan dække Danmarks samlede behov for rødbrændende ler til mursten og tagsten i små 25 år - eller regionens behov i mere end 50 år.
Nu er tiden kommet til at kortlægge de mængdemæssigt tunge råstoffer som sand, grus og sten siger Gert Schou.
Sand, grus og sten udgør mere end 80 procent af regionens råstoffer, og især vejprojekter er storaftager af disse råstoffer.
Kommende graveområde
Det nævnte område udgør sammen med 35 interesseområder de arealer, som Region Midtjylland er i gang med at kortlægge. Når der som her findes brugbare råstoffer, vil arealet som udgangspunkt blive forfremmet til råstofgraveområde ved den kommende revision af regionens råstofplan. Denne revision indledes i år.
Hvis råstofferne skal udvindes, vil det dog kræve, at ejerne af arealerne selv ønsker det.
Se kortlægningsrapporten fra Lille Hjøllund
Yderligere information:
Gert Schou(A)
medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland
Og formand for det rådgivende udvalg
for Regional Udvikling
Mobil: 2011 2923
Lars Kristiansen, råstofgeolog
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5193
Mobil: 2963 0511
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, 2011, Regionsråd, Midtjylland, Region Midtjylland, Silkeborg, 2006, erhvervslivet, strategi,
I et område 5 kilometer nord for Hampen Sø, tæt på hovedvej 13, har Region Midtjylland har netop kortlagt en større forekomst af sand, grus og sten.
Prøveboringer i området har sammen med informationer fra områdets eksisterende brøndboringer - afsløret mere end fire millioner kubikmeter sand, grus og sten.
'
Kvaliteten er dog varierende: Sandmaterialerne kan bruges til beton af bedste kvalitet, hvorimod der mangler finstofindhold til umiddelbart at kunne opfylde kravene til stabilt grus og bundsikring.
Råstoffer til erhvervslivet
Det er Region Midtjyllands råstofstrategi at sørge for, at de investeringstunge råstoferhverv som teglværker kan få de nødvendige råstoffer. Ikke kun i dag, men også både en og to generationer ud i fremtiden siger Gert Schou, der er medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling..
Denne strategi er tildels opfyldt i form af tidligere kortlægninger efter ler, hvor fundene kan dække Danmarks samlede behov for rødbrændende ler til mursten og tagsten i små 25 år - eller regionens behov i mere end 50 år.
Nu er tiden kommet til at kortlægge de mængdemæssigt tunge råstoffer som sand, grus og sten siger Gert Schou.
Sand, grus og sten udgør mere end 80 procent af regionens råstoffer, og især vejprojekter er storaftager af disse råstoffer.
Kommende graveområde
Det nævnte område udgør sammen med 35 interesseområder de arealer, som Region Midtjylland er i gang med at kortlægge. Når der som her findes brugbare råstoffer, vil arealet som udgangspunkt blive forfremmet til råstofgraveområde ved den kommende revision af regionens råstofplan. Denne revision indledes i år.
Hvis råstofferne skal udvindes, vil det dog kræve, at ejerne af arealerne selv ønsker det.
Se kortlægningsrapporten fra Lille Hjøllund
Yderligere information:
Gert Schou(A)
medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland
Og formand for det rådgivende udvalg
for Regional Udvikling
Mobil: 2011 2923
Lars Kristiansen, råstofgeolog
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5193
Mobil: 2963 0511
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, 2011, Regionsråd, Midtjylland, Region Midtjylland, Silkeborg, 2006, erhvervslivet, strategi,
Få skader i det støttede byggeri
Byggeskadefondens årsberetning viser, at byggeerhvervet kan levere høj kvalitet med få skader, når de rette betingelser er til stede.
Byggeskadefonden har opgjort 2009-tallet for byggeskader i det støttede byggeri, og resultatet er ifølge Dansk Byggeri tilfredsstillende.
Opgørelsen er opdelt i de såkaldte svigtgrupper, og de mest alvorlige er gruppe 4 og 5. Gruppe 4 er et udtryk for, at der er konstateret et byggeteknisk svigt, eller en byggeskade, som med stor sandsynlighed udvikles yderligere, hvis ikke skaden udbedres. Gruppe 5 omfatter eftersyn, hvor det er konstateret, at der er alvorlige svigt eller skader at betydning for personsikkerheden, og hvor der kræves øjeblikkelig indgriben.
Der er svigt af mere alvorlig karakter (gruppe 4 og 5) i 2 % af de boliger, som blev 1-års efterset i 2009. Byggerier med almene familieboliger tegner sig for den største skadesprocent, selvom de kun udgør knapt 1/4 af de eftersete boliger. På det lidt ældre byggeri, hvor der er gennemført 5-års eftersyn, er billedet stadig, at der er få svigt. Der var svigt af mere alvorlig karakter (gruppe 4 og 5) i 3 % af de boliger, hvorpå der er gennemført 5-årseftersyn i 2009.
- Det er selvfølgelig tilfredsstillende for branchen, at det nu er dokumenteret, at arbejdet med at sikre kvaliteten for det støttede byggeri, bærer frugt. Vi hæfter os ved to ting, nemlig at der fortsat er forbedringsmuligheder når vi taler om bygningers stabilitet, og at der også stadig konstateres relativt mange skader på ydervægge. Vi skal sammen med rådgiverne sætte fokus på løsninger, som der både arkitektonisk og teknisk kan holde på længere sigt, siger Eva Kartholm, afdelingschef hos Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har det seneste år arbejdet med et forenklet kvalitetssikringskoncept, som medvirker til at dokumentere de gennemførte kontroller på detaljeret niveau. Organisationens medlemmer har taget systemet til sig, og det er et godt og operationelt skridt på vejen til at blive endnu bedre til at kvalitetssikre.
- Det bliver mere og mere tydeligt, at graden af professionalitet hos bygherren også har stor betydning for kvaliteten, siger Eva Kartholm, som henviser til en Rambøll-rapport, bestilt af Erhvervs- og Byggestyrelsen, som viser, at der er problemer med kvaliteten i det private boligbyggeri.
- Den private engangsbygherre har ikke samme indsigt i, hvor vigtigt det er at vælge de rigtige løsninger og de rigtige samarbejdsparter som tilfældet er hos den professionelle bygherre i det støttede byggeri. Det betyder, at den private bygherre risikere at lade sig charmere af en samarbejdspartner, der både i projekterings- og byggefase er sprunget over, hvor gærdet er lavest, og måske også billigst. Det smitter desværre negativt af på det færdige resultat. Men det er en vigtig pointe, at byggeerhvervet under de rigtige betingelser, kan udføre byggeri med meget lav skadesprocent, sådan som Byggeskadefonden nu igen dokumenterer, siger Eva Kartholm.
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse har også opgjort tallene for sidste år, og disse tal afspejler den generelle tendens. Der er således kun fundet væsentlige svigt og skader i 1,7 % af de eftersete ejendomme.
Den gennemsnitlige skadesdækning i de 122 sager, som Byggeskadefonden har afsluttet i 2009 var på 450.000 kroner. Det svarer til dækningen i de foregående år, hvis man ser bort fra 2008, hvor gennemsnitsdækningen var på kr. 750.000 på grund af fire byggerier, som udløste ekstraordinært høje skadesdækninger
Årsberetningerne fra de to byggeskadefonde er tilgængelige på www.byggeskadefonden.dk og www.bvb.dk
Yderligere oplysninger:
Eva Kartholm, afdelingschef, Dansk Byggeri, mobil: 20 20 01 98
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16
Læs mere her
tags: 2009, 2008, Rambøll, frugt,
Byggeskadefonden har opgjort 2009-tallet for byggeskader i det støttede byggeri, og resultatet er ifølge Dansk Byggeri tilfredsstillende.
Opgørelsen er opdelt i de såkaldte svigtgrupper, og de mest alvorlige er gruppe 4 og 5. Gruppe 4 er et udtryk for, at der er konstateret et byggeteknisk svigt, eller en byggeskade, som med stor sandsynlighed udvikles yderligere, hvis ikke skaden udbedres. Gruppe 5 omfatter eftersyn, hvor det er konstateret, at der er alvorlige svigt eller skader at betydning for personsikkerheden, og hvor der kræves øjeblikkelig indgriben.
Der er svigt af mere alvorlig karakter (gruppe 4 og 5) i 2 % af de boliger, som blev 1-års efterset i 2009. Byggerier med almene familieboliger tegner sig for den største skadesprocent, selvom de kun udgør knapt 1/4 af de eftersete boliger. På det lidt ældre byggeri, hvor der er gennemført 5-års eftersyn, er billedet stadig, at der er få svigt. Der var svigt af mere alvorlig karakter (gruppe 4 og 5) i 3 % af de boliger, hvorpå der er gennemført 5-årseftersyn i 2009.
- Det er selvfølgelig tilfredsstillende for branchen, at det nu er dokumenteret, at arbejdet med at sikre kvaliteten for det støttede byggeri, bærer frugt. Vi hæfter os ved to ting, nemlig at der fortsat er forbedringsmuligheder når vi taler om bygningers stabilitet, og at der også stadig konstateres relativt mange skader på ydervægge. Vi skal sammen med rådgiverne sætte fokus på løsninger, som der både arkitektonisk og teknisk kan holde på længere sigt, siger Eva Kartholm, afdelingschef hos Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har det seneste år arbejdet med et forenklet kvalitetssikringskoncept, som medvirker til at dokumentere de gennemførte kontroller på detaljeret niveau. Organisationens medlemmer har taget systemet til sig, og det er et godt og operationelt skridt på vejen til at blive endnu bedre til at kvalitetssikre.
- Det bliver mere og mere tydeligt, at graden af professionalitet hos bygherren også har stor betydning for kvaliteten, siger Eva Kartholm, som henviser til en Rambøll-rapport, bestilt af Erhvervs- og Byggestyrelsen, som viser, at der er problemer med kvaliteten i det private boligbyggeri.
- Den private engangsbygherre har ikke samme indsigt i, hvor vigtigt det er at vælge de rigtige løsninger og de rigtige samarbejdsparter som tilfældet er hos den professionelle bygherre i det støttede byggeri. Det betyder, at den private bygherre risikere at lade sig charmere af en samarbejdspartner, der både i projekterings- og byggefase er sprunget over, hvor gærdet er lavest, og måske også billigst. Det smitter desværre negativt af på det færdige resultat. Men det er en vigtig pointe, at byggeerhvervet under de rigtige betingelser, kan udføre byggeri med meget lav skadesprocent, sådan som Byggeskadefonden nu igen dokumenterer, siger Eva Kartholm.
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse har også opgjort tallene for sidste år, og disse tal afspejler den generelle tendens. Der er således kun fundet væsentlige svigt og skader i 1,7 % af de eftersete ejendomme.
Den gennemsnitlige skadesdækning i de 122 sager, som Byggeskadefonden har afsluttet i 2009 var på 450.000 kroner. Det svarer til dækningen i de foregående år, hvis man ser bort fra 2008, hvor gennemsnitsdækningen var på kr. 750.000 på grund af fire byggerier, som udløste ekstraordinært høje skadesdækninger
Årsberetningerne fra de to byggeskadefonde er tilgængelige på www.byggeskadefonden.dk og www.bvb.dk
Yderligere oplysninger:
Eva Kartholm, afdelingschef, Dansk Byggeri, mobil: 20 20 01 98
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16
Læs mere her
tags: 2009, 2008, Rambøll, frugt,
onsdag den 20. februar 2013
Når medarbejderne er kilde til ny viden
Efter at tømrer- og snedkerfirmaet Jakon A/S valgte at deltage i Hands On Innovation, et projekt med medarbejdernes opfindsomhed i fokus, har medarbejderdreven innovation spillet en betydelig rolle for virksomheden i det daglige.
Resultat over al forventning
Hands On Innovation-projektet endte over al forventning. Jakon A/S og de tre andre deltagende virksomheder fik samlet omkring 150 ideer ind. Jørgen Abildgaard, uddannelsesansvarlig i Jakon A/S, forklarer, at fremgangsmåden har været at uddanne medarbejdere og lærlinge til at tænke innovativt ved at gå systematisk til værks og på den måde få opsamlet de gode ideer og løsninger, som normalt lægges væk, når problemet er løst:
- Ude på byggepladserne findes der et hav af daglig problemløsning. Tidligere når medarbejderne stod overfor et problem på byggepladsen, var det normalt at finde en løsning og derefter arbejde videre uden at tænke over, at den løsning eller idé måske kunne udvikles og være til gavn for andre, fortæller Jørgen Abildgaard og fortsætter,
- Så da medarbejderne efter projektstart fik åbnet op for posen på de forskellige workshops, væltede ideerne jo frem. Det var en fantastisk oplevelse at se, at de rummer så meget iderigdom, ligeså snart de slipper dagligdagen og begynder at tænke kreativt.
Indsats i forhold til gips
Hands On Innovations i alt 150 indsamlede ideer har resulteret i 5 konkrete forslag til opfindelser, som i dag er under udvikling hos Teknologisk Institut. Et af forslagene retter sig mod de udfordringer, der er forbundet med håndtering af gipsplader. Jørgen Abildgaard tror på et godt resultat af samarbejdet med Teknologisk Institut og Danogips:
- Medarbejderne har påpeget at arbejdet med gips er fysisk hårdt og nedslidende. Forhåbentligt kan ideen blive genstand for en egentlig udvikling af et stykke værktøj eller et redskab, som kan løse nogle af de problemer, medarbejderne oplever, når de arbejder med gips, fortæller han.
Fortsat medarbejderdreven innovation
Med udgangspunkt i Hands On Innovation startede Jakon A/S et nyt projekt i september 2009. Projektets formål er at vise medarbejderne, at der ikke behøver at være langt fra idé til handling. Ved at være iderige og se nye muligheder i at gøre tingene anderledes, kan medarbejdere og virksomhed blive mere effektive og opnå bedre resultater. Nytænkningen kan både være i forhold til redskaber, men også i forhold til planlægning og organisering eller til de metoder og systemer, medarbejderne anvender i deres arbejde.
Vi forsøger at få alle til at engagere sig og til at tænke konstruktivt. Vi skal have opfinderne ud af busken. Det er ikke tosset, hvis man får en skør ide . Måske er det netop den slags ide, vi alle sammen kan få glæde af, fortæller Jørgen Abildgaard og fortsætter:
- Det er et spørgsmål om at lære medarbejderne at bryde med vanetænkning og se nye muligheder ved at gøre tingene på en anden måde, end man har gjort de sidste 400 år i byggeriet.
Fakta:
Hands On Innovation
I projektet Hands On Innovation har Teknologisk Institut i samarbejde med Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, KPMG og Skive Tekniske Skole taget teten på udvikling af den medarbejderdrevne innovation i byggebranchen. Hands On Innovation har som mål at vise ledelsen, medarbejderen ude på byggepladsen og den uddannelsessøgende på de tekniske skoler det uudnyttede potentiale, der ligger i medarbejderes opfindelser på byggepladsen. Succesraten for opfindelser fra netop byggebranchen har nemlig hidtil vist sig at være særlig stor. Et øget fokus på innovation på byggepladserne kan være med til bl.a. at forbedre byggekvaliteten og branchens ry, danne grobund for samarbejde med vidensinstitutioner og øge rekruttering af unge mennesker til branchen og dens uddannelser.
Læs mere om Hands On Innovation: http://www.teknologisk.dk/projekter/23629.
For flere informationer :
Afdelingschef i Dansk Byggeri, Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Louise Pihl, tlf. 72 16 01 77 / 25 66 63 12
Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 02 81/ 30 27 37 01
Læs mere her
tags: KPMG, 2009, politi, uddannelse, virksomhed, teknologi, kreativ, Skive, Teknologisk Institut, lærling, innovation, værktøj, Fakta,
Resultat over al forventning
Hands On Innovation-projektet endte over al forventning. Jakon A/S og de tre andre deltagende virksomheder fik samlet omkring 150 ideer ind. Jørgen Abildgaard, uddannelsesansvarlig i Jakon A/S, forklarer, at fremgangsmåden har været at uddanne medarbejdere og lærlinge til at tænke innovativt ved at gå systematisk til værks og på den måde få opsamlet de gode ideer og løsninger, som normalt lægges væk, når problemet er løst:
- Ude på byggepladserne findes der et hav af daglig problemløsning. Tidligere når medarbejderne stod overfor et problem på byggepladsen, var det normalt at finde en løsning og derefter arbejde videre uden at tænke over, at den løsning eller idé måske kunne udvikles og være til gavn for andre, fortæller Jørgen Abildgaard og fortsætter,
- Så da medarbejderne efter projektstart fik åbnet op for posen på de forskellige workshops, væltede ideerne jo frem. Det var en fantastisk oplevelse at se, at de rummer så meget iderigdom, ligeså snart de slipper dagligdagen og begynder at tænke kreativt.
Indsats i forhold til gips
Hands On Innovations i alt 150 indsamlede ideer har resulteret i 5 konkrete forslag til opfindelser, som i dag er under udvikling hos Teknologisk Institut. Et af forslagene retter sig mod de udfordringer, der er forbundet med håndtering af gipsplader. Jørgen Abildgaard tror på et godt resultat af samarbejdet med Teknologisk Institut og Danogips:
- Medarbejderne har påpeget at arbejdet med gips er fysisk hårdt og nedslidende. Forhåbentligt kan ideen blive genstand for en egentlig udvikling af et stykke værktøj eller et redskab, som kan løse nogle af de problemer, medarbejderne oplever, når de arbejder med gips, fortæller han.
Fortsat medarbejderdreven innovation
Med udgangspunkt i Hands On Innovation startede Jakon A/S et nyt projekt i september 2009. Projektets formål er at vise medarbejderne, at der ikke behøver at være langt fra idé til handling. Ved at være iderige og se nye muligheder i at gøre tingene anderledes, kan medarbejdere og virksomhed blive mere effektive og opnå bedre resultater. Nytænkningen kan både være i forhold til redskaber, men også i forhold til planlægning og organisering eller til de metoder og systemer, medarbejderne anvender i deres arbejde.
Vi forsøger at få alle til at engagere sig og til at tænke konstruktivt. Vi skal have opfinderne ud af busken. Det er ikke tosset, hvis man får en skør ide . Måske er det netop den slags ide, vi alle sammen kan få glæde af, fortæller Jørgen Abildgaard og fortsætter:
- Det er et spørgsmål om at lære medarbejderne at bryde med vanetænkning og se nye muligheder ved at gøre tingene på en anden måde, end man har gjort de sidste 400 år i byggeriet.
Fakta:
Hands On Innovation
I projektet Hands On Innovation har Teknologisk Institut i samarbejde med Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, KPMG og Skive Tekniske Skole taget teten på udvikling af den medarbejderdrevne innovation i byggebranchen. Hands On Innovation har som mål at vise ledelsen, medarbejderen ude på byggepladsen og den uddannelsessøgende på de tekniske skoler det uudnyttede potentiale, der ligger i medarbejderes opfindelser på byggepladsen. Succesraten for opfindelser fra netop byggebranchen har nemlig hidtil vist sig at være særlig stor. Et øget fokus på innovation på byggepladserne kan være med til bl.a. at forbedre byggekvaliteten og branchens ry, danne grobund for samarbejde med vidensinstitutioner og øge rekruttering af unge mennesker til branchen og dens uddannelser.
Læs mere om Hands On Innovation: http://www.teknologisk.dk/projekter/23629.
For flere informationer :
Afdelingschef i Dansk Byggeri, Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Louise Pihl, tlf. 72 16 01 77 / 25 66 63 12
Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 02 81/ 30 27 37 01
Læs mere her
tags: KPMG, 2009, politi, uddannelse, virksomhed, teknologi, kreativ, Skive, Teknologisk Institut, lærling, innovation, værktøj, Fakta,
Mentorordning med til at sikre lærlingenes uddannelse
Hos Entreprenørfirmaet Erling Jensen A/S bliver lærlingene prioriteret højt. Virksomheden har i samarbejde med EUC Nordvest valgt at uddanne fem af deres medarbejdere til mentorer, så de kan vejlede og støtte firmaets lærlinge gennem hele deres uddannelsesforløb.
Trivsel på dagsordenen
Sidste år besluttede den nordiske entreprenørvirksomhed Erling Jensen A/S at sætte deres lærlinges trivsel øverst på dagsordenen. Og i følge direktør Johnny Røn har den nye mentorordning haft en positiv effekt på lærlinges trivsel:
- Vi har typisk otte lærlinge ad gangen; både tømrer-, murer- og struktørlærlinge. I en virksomhed som vores, af mellemstor størrelse og med mange fagområder, erfarede vi, at vores lærlinge hurtigt kunne komme til at føle sig meget alene, da de ikke indbyrdes havde særlig meget kontakt til hinanden, fortæller han og fortsætter;
- Så for et års tid siden sendte vi fem af vores entrepriseledere på et intensivt heldagskursus, hvor de blev præsenteret for, hvad det vil sige at være mentor og for forskellige coachingredskaber.
Siden da har hver af de fem mentorer haft tilknyttet én til tre lærlinge. Da lærlingene mødtes med deres mentor første gang, udarbejdede de sammen en kontrakt hvor de blev enige om mentorens rolle og afstemte deres forventninger til hinanden i læretiden. Siden da har lærlingene været i daglig kontakt med deres mentor og under skoleopholdene fået mentorbesøg ca. hver anden uge.
Fokus på det sociale
Hos Erling Jensen A/S har de udover mentorordningen også oprettet et lærlingeudvalg, der består af de fem mentorer, én lærlingerepræsentant og Johnny Røn. Lærlingeudvalget afholder møde hvert halve år, hvor de taler om, hvordan det går med lærlingene, og hvor lærlingerepræsentanten på vegne af lærlingene fx kan komme med ønsker til sociale og faglige aktiviteter. Ifølge Johnny Røn er et godt socialt fællesskab blandt de unge lærlinge uden for arbejdstiden nemlig med til at styrke motivationen og arbejdsglæden, når de er i praktik:
- For at vise at vi støtter op om det sociale miljø, har vi indført en opsparingskasse, hvor vi donerer 1-2 kr. pr lærlingetime, som lærlingene derefter kan bruge på forskellige sociale og faglige arrangementer. Sidste arrangement var middag og en biograftur, hvor alle vores lærlinge og mentorer var inde og se en James Bond-film, fortæller Johnny Røn.
Styrket engagement og arbejdsglæde
Selvom det endnu er for tidligt at spå om, hvorvidt de forskellige tiltag har en konkret effekt på lærlingenes gennemførsel af deres uddannelsesforløb, er Johnny Røn ikke i tvivl om, at initiativerne har styrket engagementet og arbejdsglæden blandt lærlingene:
- Det er helt klart mit indtryk, at vores lærlinge er glade for både mentorordningen og lærlingeudvalget. Et af målene med de her forskellige tiltag har været at samle lærlingene i virksomheden, og det mål synes jeg, vi har nået, fortæller han og fortsætter;
- Det er afgørende at lærlingene lærer hinanden bedre at kende på kryds og tværs af fagene, fordi det sociale fællesskab styrker samarbejdet på arbejdspladsen og medvirker til, at den enkelte lærling ikke føler sig alene under praktikforløbet.
Lærlingeudvalgets næste arrangement er af mere faglig karakter. Her skal lærlinge og mentorer først forbi EUC Nordvest i Thisted, og efter frokost står den på virksomhedsbesøg på et teglværk i nærheden.
For flere informationer
- Afdelingschef i Dansk Byggeri, Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Louise Pihl, tlf. 72 16 01 77 / 25 66 63 12
- Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 00 97 / 22 96 96 03
Læs mere her
tags: Bond, biograf, direktør, politi, uddannelse, EU, virksomhed, mentor, lærling, mentorordning, motivation, arbejdstid, miljø, coach,
Trivsel på dagsordenen
Sidste år besluttede den nordiske entreprenørvirksomhed Erling Jensen A/S at sætte deres lærlinges trivsel øverst på dagsordenen. Og i følge direktør Johnny Røn har den nye mentorordning haft en positiv effekt på lærlinges trivsel:
- Vi har typisk otte lærlinge ad gangen; både tømrer-, murer- og struktørlærlinge. I en virksomhed som vores, af mellemstor størrelse og med mange fagområder, erfarede vi, at vores lærlinge hurtigt kunne komme til at føle sig meget alene, da de ikke indbyrdes havde særlig meget kontakt til hinanden, fortæller han og fortsætter;
- Så for et års tid siden sendte vi fem af vores entrepriseledere på et intensivt heldagskursus, hvor de blev præsenteret for, hvad det vil sige at være mentor og for forskellige coachingredskaber.
Siden da har hver af de fem mentorer haft tilknyttet én til tre lærlinge. Da lærlingene mødtes med deres mentor første gang, udarbejdede de sammen en kontrakt hvor de blev enige om mentorens rolle og afstemte deres forventninger til hinanden i læretiden. Siden da har lærlingene været i daglig kontakt med deres mentor og under skoleopholdene fået mentorbesøg ca. hver anden uge.
Fokus på det sociale
Hos Erling Jensen A/S har de udover mentorordningen også oprettet et lærlingeudvalg, der består af de fem mentorer, én lærlingerepræsentant og Johnny Røn. Lærlingeudvalget afholder møde hvert halve år, hvor de taler om, hvordan det går med lærlingene, og hvor lærlingerepræsentanten på vegne af lærlingene fx kan komme med ønsker til sociale og faglige aktiviteter. Ifølge Johnny Røn er et godt socialt fællesskab blandt de unge lærlinge uden for arbejdstiden nemlig med til at styrke motivationen og arbejdsglæden, når de er i praktik:
- For at vise at vi støtter op om det sociale miljø, har vi indført en opsparingskasse, hvor vi donerer 1-2 kr. pr lærlingetime, som lærlingene derefter kan bruge på forskellige sociale og faglige arrangementer. Sidste arrangement var middag og en biograftur, hvor alle vores lærlinge og mentorer var inde og se en James Bond-film, fortæller Johnny Røn.
Styrket engagement og arbejdsglæde
Selvom det endnu er for tidligt at spå om, hvorvidt de forskellige tiltag har en konkret effekt på lærlingenes gennemførsel af deres uddannelsesforløb, er Johnny Røn ikke i tvivl om, at initiativerne har styrket engagementet og arbejdsglæden blandt lærlingene:
- Det er helt klart mit indtryk, at vores lærlinge er glade for både mentorordningen og lærlingeudvalget. Et af målene med de her forskellige tiltag har været at samle lærlingene i virksomheden, og det mål synes jeg, vi har nået, fortæller han og fortsætter;
- Det er afgørende at lærlingene lærer hinanden bedre at kende på kryds og tværs af fagene, fordi det sociale fællesskab styrker samarbejdet på arbejdspladsen og medvirker til, at den enkelte lærling ikke føler sig alene under praktikforløbet.
Lærlingeudvalgets næste arrangement er af mere faglig karakter. Her skal lærlinge og mentorer først forbi EUC Nordvest i Thisted, og efter frokost står den på virksomhedsbesøg på et teglværk i nærheden.
For flere informationer
- Afdelingschef i Dansk Byggeri, Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Louise Pihl, tlf. 72 16 01 77 / 25 66 63 12
- Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 00 97 / 22 96 96 03
Læs mere her
tags: Bond, biograf, direktør, politi, uddannelse, EU, virksomhed, mentor, lærling, mentorordning, motivation, arbejdstid, miljø, coach,
tirsdag den 19. februar 2013
Talentudvikling styrker fagligheden
Det er ikke kun på det sportslige plan, at elitefolk drager ud i verden for at synliggøre Danmark på verdenskortet. Hvert andet år tager de bedste danske talenter indenfor håndværksfagene af sted til Worldskills, håndværksfagenes verdensmesterskab, for at forsvare de danske faner. En konkurrence, der præmierer de bedste talenter, men i høj grad også medvirker til at styrke fagligheden i erhvervsuddannelserne.
- Konkurrencens deltagere bliver udsat for et stort psykisk pres og opgaverne i sig selv er ekstremt svære. Også materialerne er udfordrende, da de jo varierer fra land til land. Så rent fagligt udfordres deltagerne på meget højt niveau, forklarer murerfaglærer Sten B. Johansen fra Haslev, der har stået for træningen af sidste års danske deltager indenfor murerområdet. Han er ikke i tvivl om, at de unge talenter, der deltager i konkurrencen, får sig en lærerig oplevelse:
- Det handler for deltagerne i høj grad om at have overskud og om at kunne skabe sin egen indre ro, ikke at lade sig distrahere, selv om omgivelserne er uvante og der er fuldt drøn på. Det er faktorer som disse, vi arbejder med under træningen, forklarer Sten B. Johansen.
Ny viden med hjem
Ifølge Sten B. Johansen er både træning og konkurrence i sidste ende med til at højne standarden i de enkelte fag, bl.a. hans eget, som er murerfaget:
- Deltagerne prøver fx at mure med nye typer sten, de bliver inspireret af konkurrenternes arbejdsmetoder, samtidig med at de får udvidet deres netværk på tværs af landegrænser. På den måde får de udviklet deres kompetenceramme betragteligt, og den ny viden kommer jo med hjem, bl.a. til byggepladserne i Danmark.
Sten B. Johansen kan i øvrigt bryste sig af at have udviklet og tegnet den opgave, som deltagerne indenfor murerfaget arbejdede med ved sidste års Worldskills konkurrence i Calgary, Canada. En opgave han ser tilbage på med stolthed:
- Det var da en stor ære for mig at skulle varetage udformningen af en så prestigefyldt opgave. Når jeg engagerer mig i den her form for talentudvikling, så bidrager jeg til at deltagerne får en oplevelse for livet, men også til at sikre en konstant udvikling af fagligheden indenfor mit fag, siger Sten B. Johansen og fortsætter:
- At der eksisterer en elite inden for et område vil altid have en afsmittende effekt i sig selv. Ved at vi finder frem til de dygtige talenter, giver dem mulighed for at udvikle sig og lader dem måle sig med verdenseliten så sørger vi for, at fagligheden på vores erhvervsuddannelser ligger på et højt internationalt niveau, hvilket er ekstremt vigtigt.
Fagenes kvalitet højnes
Her er uddannelseschef i Dansk Byggeri, Jesper Juul Sørensen enig:
- Ved at dyrke talenterne og bringe dem frem i rampelyset, får hver deltager en enestående mulighed for at komme ud og måle sig med de bedste i verden. Samtidig får vi skabt synlighed omkring håndværksfagene, vi får ny viden og inspiration fra udlandet og netværk udvikles og forstærkes. Det er alt sammen vigtige faktorer, der i sidste ende medvirker til at vi får højnet fagenes kvalitet. Dermed skaber en konkurrence som Worldskills ikke kun resultater for de vindende deltagere, siger han, men også for brancherne.
Og som murerfaglærer Sten B. Johansen i øvrigt slutter af med at fortælle, så skal dyrkelsen af de unge talenter i håndværksbranchen absolut ses som en bonus for mestrene:
- At have en lærling, der deltager i en talentkonkurrence, det er selvfølgelig en fjer i hatten for mester, for hvem ville ikke gerne kunne reklamere med at have en danmarksmester eller måske en verdensmester i sjakket
For flere informationer
Uddannelseschef i Dansk Byggeri, Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Jesper Juul Sørensen, tlf. 72 16 01 80 / 21 66 50 20
Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 02 81 / 30 27 37 01
Fakta:
WorldSkills
Woldskills afholdes hvert andet år, næste gang i London i 2011. Inden den internationale konkurrence afholder de enkelte lande lokale, regionale og nationale kvalifikationsmesterskaber.
Sidste år deltog over 900 unge fra 51 forskellige lande verden over, som i løbet af de fire dage konkurrencen varede, konkurrerede indenfor 45 forskellige fagkategorier. Heraf deltog 15 danskere. 150.000 besøgende valgte at lægge deres vej forbi konkurrencen.
Worldskills skal bidrage til global netværking, udveksling af erfaringer og sammenligning og udvikling af kompetencer og standarder i erhvervene indenfor industrien, informationsteknologien og i servicesektorerne.
Worldskills skal medvirke til, via rådgivning, undervisning og konkurrence, at hæve niveauet af kompetencer i hele verden og bringe ny bevidsthed til alle sektorerne i den globale økonomi.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, mesterskab, politi, økonomi, uddannelse, London, Canada, udland, teknologi, Haslev, faglighed, erhvervsuddannelser, arbejdsmetode, undervisning, lærling, uddannelseschef, konkurrence, Fakta,
- Konkurrencens deltagere bliver udsat for et stort psykisk pres og opgaverne i sig selv er ekstremt svære. Også materialerne er udfordrende, da de jo varierer fra land til land. Så rent fagligt udfordres deltagerne på meget højt niveau, forklarer murerfaglærer Sten B. Johansen fra Haslev, der har stået for træningen af sidste års danske deltager indenfor murerområdet. Han er ikke i tvivl om, at de unge talenter, der deltager i konkurrencen, får sig en lærerig oplevelse:
- Det handler for deltagerne i høj grad om at have overskud og om at kunne skabe sin egen indre ro, ikke at lade sig distrahere, selv om omgivelserne er uvante og der er fuldt drøn på. Det er faktorer som disse, vi arbejder med under træningen, forklarer Sten B. Johansen.
Ny viden med hjem
Ifølge Sten B. Johansen er både træning og konkurrence i sidste ende med til at højne standarden i de enkelte fag, bl.a. hans eget, som er murerfaget:
- Deltagerne prøver fx at mure med nye typer sten, de bliver inspireret af konkurrenternes arbejdsmetoder, samtidig med at de får udvidet deres netværk på tværs af landegrænser. På den måde får de udviklet deres kompetenceramme betragteligt, og den ny viden kommer jo med hjem, bl.a. til byggepladserne i Danmark.
Sten B. Johansen kan i øvrigt bryste sig af at have udviklet og tegnet den opgave, som deltagerne indenfor murerfaget arbejdede med ved sidste års Worldskills konkurrence i Calgary, Canada. En opgave han ser tilbage på med stolthed:
- Det var da en stor ære for mig at skulle varetage udformningen af en så prestigefyldt opgave. Når jeg engagerer mig i den her form for talentudvikling, så bidrager jeg til at deltagerne får en oplevelse for livet, men også til at sikre en konstant udvikling af fagligheden indenfor mit fag, siger Sten B. Johansen og fortsætter:
- At der eksisterer en elite inden for et område vil altid have en afsmittende effekt i sig selv. Ved at vi finder frem til de dygtige talenter, giver dem mulighed for at udvikle sig og lader dem måle sig med verdenseliten så sørger vi for, at fagligheden på vores erhvervsuddannelser ligger på et højt internationalt niveau, hvilket er ekstremt vigtigt.
Fagenes kvalitet højnes
Her er uddannelseschef i Dansk Byggeri, Jesper Juul Sørensen enig:
- Ved at dyrke talenterne og bringe dem frem i rampelyset, får hver deltager en enestående mulighed for at komme ud og måle sig med de bedste i verden. Samtidig får vi skabt synlighed omkring håndværksfagene, vi får ny viden og inspiration fra udlandet og netværk udvikles og forstærkes. Det er alt sammen vigtige faktorer, der i sidste ende medvirker til at vi får højnet fagenes kvalitet. Dermed skaber en konkurrence som Worldskills ikke kun resultater for de vindende deltagere, siger han, men også for brancherne.
Og som murerfaglærer Sten B. Johansen i øvrigt slutter af med at fortælle, så skal dyrkelsen af de unge talenter i håndværksbranchen absolut ses som en bonus for mestrene:
- At have en lærling, der deltager i en talentkonkurrence, det er selvfølgelig en fjer i hatten for mester, for hvem ville ikke gerne kunne reklamere med at have en danmarksmester eller måske en verdensmester i sjakket
For flere informationer
Uddannelseschef i Dansk Byggeri, Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Jesper Juul Sørensen, tlf. 72 16 01 80 / 21 66 50 20
Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 02 81 / 30 27 37 01
Fakta:
WorldSkills
Woldskills afholdes hvert andet år, næste gang i London i 2011. Inden den internationale konkurrence afholder de enkelte lande lokale, regionale og nationale kvalifikationsmesterskaber.
Sidste år deltog over 900 unge fra 51 forskellige lande verden over, som i løbet af de fire dage konkurrencen varede, konkurrerede indenfor 45 forskellige fagkategorier. Heraf deltog 15 danskere. 150.000 besøgende valgte at lægge deres vej forbi konkurrencen.
Worldskills skal bidrage til global netværking, udveksling af erfaringer og sammenligning og udvikling af kompetencer og standarder i erhvervene indenfor industrien, informationsteknologien og i servicesektorerne.
Worldskills skal medvirke til, via rådgivning, undervisning og konkurrence, at hæve niveauet af kompetencer i hele verden og bringe ny bevidsthed til alle sektorerne i den globale økonomi.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, mesterskab, politi, økonomi, uddannelse, London, Canada, udland, teknologi, Haslev, faglighed, erhvervsuddannelser, arbejdsmetode, undervisning, lærling, uddannelseschef, konkurrence, Fakta,
Praktikpladser til alu-faget
Som opsøgende konsulent for Dansk Byggeris Alufacadesektion lægger projektudvikler Keld P. Madsen et stort arbejde i at tage ud i virksomhederne og fortælle om de muligheder og fordele, der er ved at have lærlinge ansat. Både for at øge synligheden omkring det forholdsvis nye fag, som alu-faget er, men også for at fremtidssikre fagets eksistens. Først og fremmest skal der arbejdes med kultur og de traditioner, mener han.
Det er efterhånden et velkendt fænomen, at der vil være mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden byggeriet ingen undtagelse. Ifølge Dansk Byggeris undersøgelser et problem, der for alvor vil banke på om 5-8 år. Derfor er der i høj grad brug for at få styrket det praktikpladsopsøgende arbejde og derved værne om erhvervsuddannelserne og ikke mindst for at sikre fremtidens arbejdskraft også i alu-branchen.
- Alu-faget har brug for et ansigtsløft, forstået på den måde, at det skal udvikles til at være fagligt stærkt og veluddannet. Vi har brug for, at de produkter vi leverer, er af høj kvalitet og lever op til bygherrernes krav. Det er ikke nogen hemmelighed, at kompleksiteten inden for faget er stigende. Det skal vi kunne modsvare ved at stille fagligt kompetent arbejdskraft til rådighed, siger Keld P. Madsen, der også sidder i det lokale uddannelsesudvalg for EUC Nordvestsjælland.
Hemmeligheden er at være blandt de virksomheder, der uddanner fremtidens medarbejdere. For på den måde er man automatisk et skridt foran, når det handler om at sikre sig den bedste og mest kvalificerede arbejdskraft, det er såre enkelt, forklarer Keld P. Madsen og fortsætter:
- Selv om vi er i nedgangstider, så er der mange fordele ved at ansætte lærlinge. Lærlingene er med til at sikre et godt arbejdsklima, de er ihærdige og nysgerrige, og de går på med krum hals. Og så har de tit nye friske indgangsvinkler med fra skolen.
Ud i virksomhederne og få en snak
Faglig kompetent arbejdskraft kommer som bekendt ikke ud af den blå luft, og det er ifølge Keld P. Madsen da også en af grundene til, at han arbejder så ihærdigt med det praktikpladsopsøgende arbejde. Blandt andet tager han rundt i landet for at besøge virksomhederne og få en snak om netop det, at ansætte lærlinge:
- En ting er at højne standarden i alu-tømrerfaget, så medarbejderne på værkstederne og montørerne på byggepladserne bliver kompetente og veluddannede. En anden ting er at sikre branchen, så den kan bestå i fremtiden. Her er der kun en vej frem, nemlig at tage ud i virksomhederne og få en snak, ansigt til ansigt, om faglig stolthed, videregivelse af viden og medansvar, siger Keld P. Madsen, som dog husker på, at for, at det praktikpladsopsøgende arbejde skal bære frugt, er det afgørende, at man har kendskab til og forståelse for branchen, og således taler samme sprog som virksomhederne.
Praktikpladsopsøgende arbejde er og bliver omdrejningsfaktor
Ifølge Keld P. Madsen handler det om at arbejde med branchens kultur og traditioner:
- Det, at tage en elev er, som mange alu-virksomheder allerede har indset, både fordelagtigt og udviklende. Men Rom blev ikke bygget på en dag, som man siger, det er stadig mange virksomheder, som kunne drage stor nytte af at have en lærling gående. Det handler bare om at gøre dem opmærksom på det, siger Keld P. Madsen, og understreger, at det praktikpladsopsøgende arbejde er og bliver omdrejningsfaktoren for hele processen.
Afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, giver Keld P. Madsen ret og understreger, hvor vigtigt det er at se fremad, selv om krisen kradser, ikke kun indenfor alu-tømrerfaget:
- Om 10 år kommer vi til at se, at et stort antal af de faglærte, som i dag er i virksomhederne, er gået på pension eller er på vej til det. Hvis vi fremover skal have mulighed for at ansætte dygtige faglærte, så er det yderst vigtigt, at der ikke bliver droslet yderligere ned for uddannelsesaktiviteten, heller ikke på alu-tømrerfaget.
Fakta:
Praktikpladspræmie
En ordning finansieret af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Hver lærling, en virksomhed tager, kan udløse 16.000 kr. i præmie. Med den nye præmie får virksomheder 2.000 kr. hver måned i prøvetiden, dvs. i alt 6.000, hvis lærlingen bliver prøvetiden ud. Herefter får de en bonus på 10.000 kr., hvis kontrakten fortsætter efter prøvetiden. Den nuværende praktikpladspræmie, der kun belønner virksomheder, som har vækst i antallet af lærlinge, afskaffes.
Alutømreruddannelsen
Alutømrer er et af de fire specialer indenfor træfagenes byggeuddannelse. Uddannelsen tager 3 år og 5-10 måneder, og de sidste tre hovedforløb og svendeprøven foregår på EUC Nordvestsjælland, som er den eneste skole i landet, der udbyder specialet alu-tømrer. Der er i den forbindelse mulighed for at bo på skolen.
For flere informationer:
- Afdelingschef i Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Louise Pihl, tlf. 72 16 01 77 / 25 66 63 12
- Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, tlf. 72 16 02 81 / 30 27 37 01
Læs mere her
tags: politi, uddannelse, EU, virksomhed, Rom, erhvervsuddannelser, praktikplads, lærling, arbejdskraft, sprog, Fakta, kaffe, frugt,
Det er efterhånden et velkendt fænomen, at der vil være mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden byggeriet ingen undtagelse. Ifølge Dansk Byggeris undersøgelser et problem, der for alvor vil banke på om 5-8 år. Derfor er der i høj grad brug for at få styrket det praktikpladsopsøgende arbejde og derved værne om erhvervsuddannelserne og ikke mindst for at sikre fremtidens arbejdskraft også i alu-branchen.
- Alu-faget har brug for et ansigtsløft, forstået på den måde, at det skal udvikles til at være fagligt stærkt og veluddannet. Vi har brug for, at de produkter vi leverer, er af høj kvalitet og lever op til bygherrernes krav. Det er ikke nogen hemmelighed, at kompleksiteten inden for faget er stigende. Det skal vi kunne modsvare ved at stille fagligt kompetent arbejdskraft til rådighed, siger Keld P. Madsen, der også sidder i det lokale uddannelsesudvalg for EUC Nordvestsjælland.
Hemmeligheden er at være blandt de virksomheder, der uddanner fremtidens medarbejdere. For på den måde er man automatisk et skridt foran, når det handler om at sikre sig den bedste og mest kvalificerede arbejdskraft, det er såre enkelt, forklarer Keld P. Madsen og fortsætter:
- Selv om vi er i nedgangstider, så er der mange fordele ved at ansætte lærlinge. Lærlingene er med til at sikre et godt arbejdsklima, de er ihærdige og nysgerrige, og de går på med krum hals. Og så har de tit nye friske indgangsvinkler med fra skolen.
Ud i virksomhederne og få en snak
Faglig kompetent arbejdskraft kommer som bekendt ikke ud af den blå luft, og det er ifølge Keld P. Madsen da også en af grundene til, at han arbejder så ihærdigt med det praktikpladsopsøgende arbejde. Blandt andet tager han rundt i landet for at besøge virksomhederne og få en snak om netop det, at ansætte lærlinge:
- En ting er at højne standarden i alu-tømrerfaget, så medarbejderne på værkstederne og montørerne på byggepladserne bliver kompetente og veluddannede. En anden ting er at sikre branchen, så den kan bestå i fremtiden. Her er der kun en vej frem, nemlig at tage ud i virksomhederne og få en snak, ansigt til ansigt, om faglig stolthed, videregivelse af viden og medansvar, siger Keld P. Madsen, som dog husker på, at for, at det praktikpladsopsøgende arbejde skal bære frugt, er det afgørende, at man har kendskab til og forståelse for branchen, og således taler samme sprog som virksomhederne.
Praktikpladsopsøgende arbejde er og bliver omdrejningsfaktor
Ifølge Keld P. Madsen handler det om at arbejde med branchens kultur og traditioner:
- Det, at tage en elev er, som mange alu-virksomheder allerede har indset, både fordelagtigt og udviklende. Men Rom blev ikke bygget på en dag, som man siger, det er stadig mange virksomheder, som kunne drage stor nytte af at have en lærling gående. Det handler bare om at gøre dem opmærksom på det, siger Keld P. Madsen, og understreger, at det praktikpladsopsøgende arbejde er og bliver omdrejningsfaktoren for hele processen.
Afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, giver Keld P. Madsen ret og understreger, hvor vigtigt det er at se fremad, selv om krisen kradser, ikke kun indenfor alu-tømrerfaget:
- Om 10 år kommer vi til at se, at et stort antal af de faglærte, som i dag er i virksomhederne, er gået på pension eller er på vej til det. Hvis vi fremover skal have mulighed for at ansætte dygtige faglærte, så er det yderst vigtigt, at der ikke bliver droslet yderligere ned for uddannelsesaktiviteten, heller ikke på alu-tømrerfaget.
Fakta:
Praktikpladspræmie
En ordning finansieret af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Hver lærling, en virksomhed tager, kan udløse 16.000 kr. i præmie. Med den nye præmie får virksomheder 2.000 kr. hver måned i prøvetiden, dvs. i alt 6.000, hvis lærlingen bliver prøvetiden ud. Herefter får de en bonus på 10.000 kr., hvis kontrakten fortsætter efter prøvetiden. Den nuværende praktikpladspræmie, der kun belønner virksomheder, som har vækst i antallet af lærlinge, afskaffes.
Alutømreruddannelsen
Alutømrer er et af de fire specialer indenfor træfagenes byggeuddannelse. Uddannelsen tager 3 år og 5-10 måneder, og de sidste tre hovedforløb og svendeprøven foregår på EUC Nordvestsjælland, som er den eneste skole i landet, der udbyder specialet alu-tømrer. Der er i den forbindelse mulighed for at bo på skolen.
For flere informationer:
- Afdelingschef i Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling Louise Pihl, tlf. 72 16 01 77 / 25 66 63 12
- Kommunikationsmedarbejder Mette Skovgaard Petersen, tlf. 72 16 02 81 / 30 27 37 01
Læs mere her
tags: politi, uddannelse, EU, virksomhed, Rom, erhvervsuddannelser, praktikplads, lærling, arbejdskraft, sprog, Fakta, kaffe, frugt,
mandag den 18. februar 2013
Nye veje til vellykket ejerskifte
Hos mange virksomhedsejere er der en forventning om at få en god pension, når de sælger deres virksomhed. Desværre ender det ofte med en økonomisk skuffelse. Derfor skal de tænke i nye baner, råder Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri vurderer, at op mod halvdelen af medlemsvirksomhederne står over for et ejerskifte i løbet af de kommende ti år. Forudsætningen for et vellykket ejerskifte er forberedelse.
- Der er en udbredt tendens til, at virksomhederne ikke forbereder sig ordentligt på et ejer- eller generationsskifte. I det hele taget er fokus på den daglige drift og på at løse opgaver for kunder, mens der ikke bliver brugt meget tid på organisatoriske anliggender, fortæller Jørn Jensen, projektchef i Dansk Byggeri.
Tilpas virksomhedsstrukturen
Søren Petersen, partner i PricewaterhouseCoopers Hillerød, har speciale i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Han mener ikke, at der er nogen grund til at starte med at lave en avanceret selskabsstruktur. Derimod skal virksomhederne løbende vurdere drift og risici.
- I modsætning til, hvad mange tror, er skatte- og regnskabsreglerne utrolig smidige, og det er let at tilpasse virksomhedsstrukturen til ejerens livsforløb. For en veletableret virksomhed kan der fx være fordele i at have drift, driftsmateriel og fast ejendom i selvstændige søsterselskaber, ejet af et fælles holdingselskab. Denne selskabskonstruktion begrænser den økonomiske risiko, giver større kreditværdighed, mulighed for sambeskatning og helt eller delvist salg af et eller flere af selskaberne kan gøres skattefrit, fortæller Søren Petersen.
Det bekræfter Jørn Jensen fra Dansk Byggeri, og nævner, at der typisk opstår store værditab, fordi ejeren ikke fastholder og videreudvikler virksomhedens aktiver og sine egne kompetencer helt frem til ejerskiftet:
- Det betyder, at der opnås en lavere pris for virksomheden. Ejerne har ofte store forventninger til virksomhedens værdi, og når de gør sig klar til at afhænde den, bliver de ofte skuffede.
Ny selskabsstruktur vinder frem
Hos PwC har de gode erfaringer med, hvad der i byggebranchen kan betragtes som utraditionelle selskabskonstruktioner. Med udgangspunkt i erfaringer om, at ejerledede virksomheder er mere effektive, anbefaler PwC, at virksomhedsejere, der står for at skulle afhænde deres virksomheder gennem ordinært salg, i stedet indgår partnerskaber med eksempelvis den nye generation og et par ledende medarbejdere.
- Det har vist sig at være en stærk selskabskonstruktion. Der er flere om at tage ansvar og samtidig er de nye generationer vant til at arbejde sammen i teams og supplere hinanden. Vi anbefaler noget så utraditionelt, som at lade de nye partnere indtræde i virksomheden uden væsentlig betaling og i stedet benytte en model med overskudsdeling. Det giver de nye medejere et stærkt incitament og engagement til gavn for virksomheden og den ejer, der er på vej ud. På sigt kan denne selskabskonstruktion være med til at løfte og effektivisere hele bygge- og anlægsbranchen, mener Søren Petersen.
Jørn Jensen fra Dansk Byggeri opfordrer medlemmerne til at tage imod de mange tilbud om rådgivning, som organisationen tilbyder, i forbindelse med planlægning og gennemførelse af ejerskifte.
- Det handler om at undgå skuffelsen over ikke at få tilstrækkeligt udbytte af sit livsværk. Den skuffelse kan man i høj grad selv være med til at undgå gennem planlægning, slutter Jørn Jensen.
Kontakt
Projektchef, Jørn Jensen, Dansk Byggeri, telefon 40 13 22 03
Kommunikationskonsulent Anja Binderup, Dansk Byggeri, telefon 25 66 63 07
Læs mere her
tags: økonomi, regnskab, selvstændig, virksomhed, Hillerød, organisation, generationsskifte, Coop, beskatning,
Dansk Byggeri vurderer, at op mod halvdelen af medlemsvirksomhederne står over for et ejerskifte i løbet af de kommende ti år. Forudsætningen for et vellykket ejerskifte er forberedelse.
- Der er en udbredt tendens til, at virksomhederne ikke forbereder sig ordentligt på et ejer- eller generationsskifte. I det hele taget er fokus på den daglige drift og på at løse opgaver for kunder, mens der ikke bliver brugt meget tid på organisatoriske anliggender, fortæller Jørn Jensen, projektchef i Dansk Byggeri.
Tilpas virksomhedsstrukturen
Søren Petersen, partner i PricewaterhouseCoopers Hillerød, har speciale i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Han mener ikke, at der er nogen grund til at starte med at lave en avanceret selskabsstruktur. Derimod skal virksomhederne løbende vurdere drift og risici.
- I modsætning til, hvad mange tror, er skatte- og regnskabsreglerne utrolig smidige, og det er let at tilpasse virksomhedsstrukturen til ejerens livsforløb. For en veletableret virksomhed kan der fx være fordele i at have drift, driftsmateriel og fast ejendom i selvstændige søsterselskaber, ejet af et fælles holdingselskab. Denne selskabskonstruktion begrænser den økonomiske risiko, giver større kreditværdighed, mulighed for sambeskatning og helt eller delvist salg af et eller flere af selskaberne kan gøres skattefrit, fortæller Søren Petersen.
Det bekræfter Jørn Jensen fra Dansk Byggeri, og nævner, at der typisk opstår store værditab, fordi ejeren ikke fastholder og videreudvikler virksomhedens aktiver og sine egne kompetencer helt frem til ejerskiftet:
- Det betyder, at der opnås en lavere pris for virksomheden. Ejerne har ofte store forventninger til virksomhedens værdi, og når de gør sig klar til at afhænde den, bliver de ofte skuffede.
Ny selskabsstruktur vinder frem
Hos PwC har de gode erfaringer med, hvad der i byggebranchen kan betragtes som utraditionelle selskabskonstruktioner. Med udgangspunkt i erfaringer om, at ejerledede virksomheder er mere effektive, anbefaler PwC, at virksomhedsejere, der står for at skulle afhænde deres virksomheder gennem ordinært salg, i stedet indgår partnerskaber med eksempelvis den nye generation og et par ledende medarbejdere.
- Det har vist sig at være en stærk selskabskonstruktion. Der er flere om at tage ansvar og samtidig er de nye generationer vant til at arbejde sammen i teams og supplere hinanden. Vi anbefaler noget så utraditionelt, som at lade de nye partnere indtræde i virksomheden uden væsentlig betaling og i stedet benytte en model med overskudsdeling. Det giver de nye medejere et stærkt incitament og engagement til gavn for virksomheden og den ejer, der er på vej ud. På sigt kan denne selskabskonstruktion være med til at løfte og effektivisere hele bygge- og anlægsbranchen, mener Søren Petersen.
Jørn Jensen fra Dansk Byggeri opfordrer medlemmerne til at tage imod de mange tilbud om rådgivning, som organisationen tilbyder, i forbindelse med planlægning og gennemførelse af ejerskifte.
- Det handler om at undgå skuffelsen over ikke at få tilstrækkeligt udbytte af sit livsværk. Den skuffelse kan man i høj grad selv være med til at undgå gennem planlægning, slutter Jørn Jensen.
Kontakt
Projektchef, Jørn Jensen, Dansk Byggeri, telefon 40 13 22 03
Kommunikationskonsulent Anja Binderup, Dansk Byggeri, telefon 25 66 63 07
Læs mere her
tags: økonomi, regnskab, selvstændig, virksomhed, Hillerød, organisation, generationsskifte, Coop, beskatning,
Lang sagsbehandling kan koste arbejdspladser i byggebranchen
Dansk Byggeri advarer om, at lang ventetid på byggesagsbehandling kan få alvorlige konsekvenser for byggevirksomheder.
De lange ventetider i forbindelse med kommunernes byggesagsbehandling får nu Dansk Byggeri til at advare om, at ventetiderne kan koste arbejdspladser.
- Virksomhederne, der i forvejen har færre ordrer end normalt, risikerer at skulle afskedige medarbejdere, da der ikke altid er råd til at beholde dem, mens man venter på byggetilladelsen fra kommunen, siger Kathrine Stampe Andersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Hun undrer sig over, at en lovændring, der trådte i kraft i april sidste år, og som betyder, at kommunerne ikke længere skal foretage en teknisk godkendelse af selve byggeriet, men blot vurdere byggeriet i forhold til gældende lovgivning og lokalplan, ikke som forventet har betydet kortere sagsbehandlingstider. Samtidig peger Kathrine Stampe Andersen på de markante forskelle i sagsbehandlingstiden hos de enkelte kommuner.
- Vores medlemmer og ikke mindst borgerne oplever, at nogle kommuner er op til fem måneder om at behandle en ukompliceret byggesag, mens andre kommuner kan gøre det på en uge nogle endda på én time, siger Kathrine Stampe Andersen og henviser til Odsherred Kommune, som har oprettet drive-in byggesagsbehandling.
Dansk Byggeri har tidligere foreslået, at byggesagsbehandlingen samles i en række regionale centre.
- Det er ingen naturlov, at kommunerne skal varetage byggesagsbehandlingen. I stedet bør man udbyde opgaven i fri konkurrence, hvor både private og offentlige leverandører kan byde på opgaven. På den måde sikrer man sig en effektiv byggesagsbehandling uanset, hvor i landet, man bor, siger Kathrine Stampe Andersen.
Se Kathrine Stampe Andersen i TV2s indslag om byggesagsbehandling
Yderligere oplysninger:
Kathrine Stampe Andersen, chefkonsulent, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 01 52, mobil: 30 25 95 23
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 84
Læs mere her
tags: TV2, lovgivning, virksomhed, byggetilladelse, konkurrence,
De lange ventetider i forbindelse med kommunernes byggesagsbehandling får nu Dansk Byggeri til at advare om, at ventetiderne kan koste arbejdspladser.
- Virksomhederne, der i forvejen har færre ordrer end normalt, risikerer at skulle afskedige medarbejdere, da der ikke altid er råd til at beholde dem, mens man venter på byggetilladelsen fra kommunen, siger Kathrine Stampe Andersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Hun undrer sig over, at en lovændring, der trådte i kraft i april sidste år, og som betyder, at kommunerne ikke længere skal foretage en teknisk godkendelse af selve byggeriet, men blot vurdere byggeriet i forhold til gældende lovgivning og lokalplan, ikke som forventet har betydet kortere sagsbehandlingstider. Samtidig peger Kathrine Stampe Andersen på de markante forskelle i sagsbehandlingstiden hos de enkelte kommuner.
- Vores medlemmer og ikke mindst borgerne oplever, at nogle kommuner er op til fem måneder om at behandle en ukompliceret byggesag, mens andre kommuner kan gøre det på en uge nogle endda på én time, siger Kathrine Stampe Andersen og henviser til Odsherred Kommune, som har oprettet drive-in byggesagsbehandling.
Dansk Byggeri har tidligere foreslået, at byggesagsbehandlingen samles i en række regionale centre.
- Det er ingen naturlov, at kommunerne skal varetage byggesagsbehandlingen. I stedet bør man udbyde opgaven i fri konkurrence, hvor både private og offentlige leverandører kan byde på opgaven. På den måde sikrer man sig en effektiv byggesagsbehandling uanset, hvor i landet, man bor, siger Kathrine Stampe Andersen.
Se Kathrine Stampe Andersen i TV2s indslag om byggesagsbehandling
Yderligere oplysninger:
Kathrine Stampe Andersen, chefkonsulent, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 01 52, mobil: 30 25 95 23
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 84
Læs mere her
tags: TV2, lovgivning, virksomhed, byggetilladelse, konkurrence,
søndag den 17. februar 2013
Danske firmaer skaber både job og uddannelse i udlandet
En rundspørge foretaget for Dansk Byggeri viser, at danske firmaer på bygge- og anlægsområdet er med til at højne lokal uddannelse og kvalifikationer, når de arbejder i udlandet
Danske virksomheder efterlader sig mere end det færdige projekt, når arbejder i udlandet. De efterlader sig også en gruppe medarbejdere, der gennem deres ansættelse er blevet opkvalificerede og besidder større viden om sikkerhed og arbejdsmiljø og i nogle tilfælde også helt nye håndværksmæssige færdigheder. Det viser en rundspørge blandt medlemmerne af Dansk Projekteksport Netværk.
Netværket samler virksomheder, der udfører store infrastrukturprojekter, bygge og anlægsprojekter i udlandet, og en rundspørge viser, at de danske virksomheder, der udfører projekter i udlandet, benytter 5 - 10 procent egne ansatte, mens de øvrige er lokalt ansatte.
- Det betyder, at foruden de faglige og tekniske opgaver, som virksomhederne løser i udlandet, varetager de også mere socialt orienterede opgaver i form af opkvalificering og uddannelse af de lokale, siger Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri og fortsætter:
- De folk, der ansættes lokalt, har meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Der er både ufaglærte, håndværkere, funktionærer og ingeniører.
En af de virksomheder, som benytter sig af den lokale arbejdsstyrke, når de arbejder i udlandet er E. Pihl & Søn A/S, som de sidste 15 år har arbejdet på Jamaica. Det begyndte med et lille havneprojekt og har siden udviklet sig, og E. Pihl & Søn A/S har gennem årene skabt en grundkerne af ansatte og leverandører, som følger virksomheden og dens projekter på øen, hvor de har bygget havne, lufthavn, veje og cementfabrik.
Også selvom E. Pihl & Søn A/S selv understreger, at de er en privat virksomhed og ikke en uddannelsesinstitution, foregår der meget uddannelse og opkvalificering i forbindelse med at arbejdet udføres og opgaven løses. De ansatte bliver således uddannet i det embede eller i den funktion, de har fået.
- E. Pihl & Søn A/S og andre projekteksportører overfører dermed know-how på det faglige plan, men også på det arbejdskulturelle. Det, der kendetegner danske virksomheder, der arbejder med projekteksport, er, at de ikke forsøger at pådutte lokalbefolkningen deres værdier, men sørger for at behandle deres ansatte ordentligt, så de føler sig respekterede, siger Henriette Thuen.
Fakta om rundspørgen:
Samtlige af de projekteksporterende virksomheder, der deltog i rundspørgen underviser i arbejdsmiljø og 83 procent af de adspurgte virksomheder underviser i kvalitetssikring og miljøhåndtering. Således overføres der dansk viden og ekspertise til de lokale, der får udviklet deres kompetencer og styrket deres faglige niveau.
Rundspørgen viser videre, at der er et bredt spænd i de faggrupper, der ansættes lokalt. Funktionærer, ingeniører, uddannede håndværkere og ufaglært arbejdskraft. De faglige opgraderinger af den lokale arbejdskraft, foregår primært inden for projektstyring, men der foregår også betydelig uddannelse inden for håndværk såsom murer, tømrer og maskinarbejde.
Kontakt:
J O Bornhardt, contract manager, E. Pihl & Søn, på telefon 30 38 97 19
Henriette Thuen, international chef, Dansk Byggeri, på telefon 40 98 41 30
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 21 46 62 16
Læs mere her
tags: uddannelse, udland, virksomhed, opkvalificering, arbejdsmiljø, ansættelse, uddannelsesinstitution, arbejdskraft, miljø, Pihl & Søn, Fakta,
Danske virksomheder efterlader sig mere end det færdige projekt, når arbejder i udlandet. De efterlader sig også en gruppe medarbejdere, der gennem deres ansættelse er blevet opkvalificerede og besidder større viden om sikkerhed og arbejdsmiljø og i nogle tilfælde også helt nye håndværksmæssige færdigheder. Det viser en rundspørge blandt medlemmerne af Dansk Projekteksport Netværk.
Netværket samler virksomheder, der udfører store infrastrukturprojekter, bygge og anlægsprojekter i udlandet, og en rundspørge viser, at de danske virksomheder, der udfører projekter i udlandet, benytter 5 - 10 procent egne ansatte, mens de øvrige er lokalt ansatte.
- Det betyder, at foruden de faglige og tekniske opgaver, som virksomhederne løser i udlandet, varetager de også mere socialt orienterede opgaver i form af opkvalificering og uddannelse af de lokale, siger Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri og fortsætter:
- De folk, der ansættes lokalt, har meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Der er både ufaglærte, håndværkere, funktionærer og ingeniører.
En af de virksomheder, som benytter sig af den lokale arbejdsstyrke, når de arbejder i udlandet er E. Pihl & Søn A/S, som de sidste 15 år har arbejdet på Jamaica. Det begyndte med et lille havneprojekt og har siden udviklet sig, og E. Pihl & Søn A/S har gennem årene skabt en grundkerne af ansatte og leverandører, som følger virksomheden og dens projekter på øen, hvor de har bygget havne, lufthavn, veje og cementfabrik.
Også selvom E. Pihl & Søn A/S selv understreger, at de er en privat virksomhed og ikke en uddannelsesinstitution, foregår der meget uddannelse og opkvalificering i forbindelse med at arbejdet udføres og opgaven løses. De ansatte bliver således uddannet i det embede eller i den funktion, de har fået.
- E. Pihl & Søn A/S og andre projekteksportører overfører dermed know-how på det faglige plan, men også på det arbejdskulturelle. Det, der kendetegner danske virksomheder, der arbejder med projekteksport, er, at de ikke forsøger at pådutte lokalbefolkningen deres værdier, men sørger for at behandle deres ansatte ordentligt, så de føler sig respekterede, siger Henriette Thuen.
Fakta om rundspørgen:
Samtlige af de projekteksporterende virksomheder, der deltog i rundspørgen underviser i arbejdsmiljø og 83 procent af de adspurgte virksomheder underviser i kvalitetssikring og miljøhåndtering. Således overføres der dansk viden og ekspertise til de lokale, der får udviklet deres kompetencer og styrket deres faglige niveau.
Rundspørgen viser videre, at der er et bredt spænd i de faggrupper, der ansættes lokalt. Funktionærer, ingeniører, uddannede håndværkere og ufaglært arbejdskraft. De faglige opgraderinger af den lokale arbejdskraft, foregår primært inden for projektstyring, men der foregår også betydelig uddannelse inden for håndværk såsom murer, tømrer og maskinarbejde.
Kontakt:
J O Bornhardt, contract manager, E. Pihl & Søn, på telefon 30 38 97 19
Henriette Thuen, international chef, Dansk Byggeri, på telefon 40 98 41 30
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 21 46 62 16
Læs mere her
tags: uddannelse, udland, virksomhed, opkvalificering, arbejdsmiljø, ansættelse, uddannelsesinstitution, arbejdskraft, miljø, Pihl & Søn, Fakta,
Flere praktikpladser i hovedstadsområdet
Efter flere år med svær nedgang i antallet af praktikpladser i den storkøbenhavnske bygge- og anlægsbranche, ser billedet nu ud til endelig at være vendt.
Bygge- og anlægsbranchen har de seneste år været ramt af nedgang og slunkne ordrebøger, hvilket er gået hårdt ud over unge og deres mulighed for at indgå lærlingeaftaler med virksomheder. Men tal for hovedstadsområdet viser nu en stigning på 19 % på tømrerområdet og hele 24 % på murerområdet.
- Den økonomiske krise har ramt meget hårdt i bygge- og anlægsbranchen, også her i hovedstaden. Det er svært for virksomhederne at indgå uddannelsesaftaler, når ordrebøgerne er tynde og fremtidige opgaver ikke er sikre. Vi ansætter lærlinge i virksomhederne, når vi vurderer, at der er arbejde at sætte lærlingene til, siger Gerner Lassesen, næstformand for Dansk Byggeri Hovedstaden.
Bedring i sigte
Men alt tyder nu på, at der er bedring i sigte. Virksomhederne er begyndt at spore en vis optimisme og ansætter igen lærlinge. Den såkaldte praktikpladspræmie er begyndt at virke og påvirker virksomhedernes motivation for at indgå praktikaftaler. Praktikpladspræmien er en bonusordning, der gør, at virksomhederne ved hver indgåelse af en praktikaftale kan få et tilskud på 50.000 kr.
Gerner Lassesen forklarer, at virksomhederne har mulighed for at indgå praktikaftaler på flere forskellige måder, både sammen med en anden virksomhed, eller ved at virksomheden selv kan kontakte den lokale erhvervsskole og lave enten en kort praktikaftale eller en delaftale for en lærling.
Behov for fremtidssikring
Bygge- og anlægsbranchen har en lang og stolt tradition for at uddanne indenfor egne fag, når virksomhederne har opgaver.
- Den tradition skal opretholdes, også under en lavkonjunktur, siger Gerner Lassesen, der ikke lægger skjul på, hvor vigtigt det er, at også bygge- og anlægsbranchen sørger for at fremtidssikre sig:
- Når alt kommer til alt, så har branchen et ansvar for at uddanne de unge, men sørme også et behov. Hvis vi vil fremtidssikre vores branche, så skal vi tilbyde praktikpladser til de unge. Fremskrivninger viser, at der om 8 10 år er 20.000 færre med en byggefaglig erhvervsuddannelse. Vi må og skal altså ansætte flere lærlinge, hvis vi fortsat skal have nok kvalificerede fagfolk i byggebranchen en branche, hvor ca. 60 pct. i dag har en faglært uddannelse.
Årets første fem måneder viser på landsplan en stigning i antallet af uddannelsesaftaler i byggebranchen. Der er i alt indgået 1.940 nye aftaler i branchen, fx ses der i tømrerfaget en stigning på 49 % og i murerfaget en stigning på 21 %.
For flere informationer:
Næstformand for Dansk Byggeri Hovedstaden, Gerner Lassesen på telefon 43 26 56 11
Chefkonsulent Niels Tolstrup, Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse på telefon 72 16 01 73 eller 20 65 98 40
Læs mere her
tags: politi, økonomi, uddannelse, virksomhed, hovedstad, praktikplads, arbejdsmarked, lærling, motivation,
Bygge- og anlægsbranchen har de seneste år været ramt af nedgang og slunkne ordrebøger, hvilket er gået hårdt ud over unge og deres mulighed for at indgå lærlingeaftaler med virksomheder. Men tal for hovedstadsområdet viser nu en stigning på 19 % på tømrerområdet og hele 24 % på murerområdet.
- Den økonomiske krise har ramt meget hårdt i bygge- og anlægsbranchen, også her i hovedstaden. Det er svært for virksomhederne at indgå uddannelsesaftaler, når ordrebøgerne er tynde og fremtidige opgaver ikke er sikre. Vi ansætter lærlinge i virksomhederne, når vi vurderer, at der er arbejde at sætte lærlingene til, siger Gerner Lassesen, næstformand for Dansk Byggeri Hovedstaden.
Bedring i sigte
Men alt tyder nu på, at der er bedring i sigte. Virksomhederne er begyndt at spore en vis optimisme og ansætter igen lærlinge. Den såkaldte praktikpladspræmie er begyndt at virke og påvirker virksomhedernes motivation for at indgå praktikaftaler. Praktikpladspræmien er en bonusordning, der gør, at virksomhederne ved hver indgåelse af en praktikaftale kan få et tilskud på 50.000 kr.
Gerner Lassesen forklarer, at virksomhederne har mulighed for at indgå praktikaftaler på flere forskellige måder, både sammen med en anden virksomhed, eller ved at virksomheden selv kan kontakte den lokale erhvervsskole og lave enten en kort praktikaftale eller en delaftale for en lærling.
Behov for fremtidssikring
Bygge- og anlægsbranchen har en lang og stolt tradition for at uddanne indenfor egne fag, når virksomhederne har opgaver.
- Den tradition skal opretholdes, også under en lavkonjunktur, siger Gerner Lassesen, der ikke lægger skjul på, hvor vigtigt det er, at også bygge- og anlægsbranchen sørger for at fremtidssikre sig:
- Når alt kommer til alt, så har branchen et ansvar for at uddanne de unge, men sørme også et behov. Hvis vi vil fremtidssikre vores branche, så skal vi tilbyde praktikpladser til de unge. Fremskrivninger viser, at der om 8 10 år er 20.000 færre med en byggefaglig erhvervsuddannelse. Vi må og skal altså ansætte flere lærlinge, hvis vi fortsat skal have nok kvalificerede fagfolk i byggebranchen en branche, hvor ca. 60 pct. i dag har en faglært uddannelse.
Årets første fem måneder viser på landsplan en stigning i antallet af uddannelsesaftaler i byggebranchen. Der er i alt indgået 1.940 nye aftaler i branchen, fx ses der i tømrerfaget en stigning på 49 % og i murerfaget en stigning på 21 %.
For flere informationer:
Næstformand for Dansk Byggeri Hovedstaden, Gerner Lassesen på telefon 43 26 56 11
Chefkonsulent Niels Tolstrup, Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse på telefon 72 16 01 73 eller 20 65 98 40
Læs mere her
tags: politi, økonomi, uddannelse, virksomhed, hovedstad, praktikplads, arbejdsmarked, lærling, motivation,
lørdag den 16. februar 2013
Klare aftaler er det bedste fundament for nybyggeri og renovering
Uklare aftaler med håndværkerne kan om noget forvandle ekstasen over et nyt hus eller en renovering af det gamle til ondt i maven og dårlig nattesøvn. Derfor er det vigtigt at vælge en garantidækket virksomhed og have aftaler og papirer i orden.
Der er tre forhold, som det er særdeles vigtigt at have styr på, når man skal have udført håndværksarbejde.
- Et rigtig godt råd er at sikre sig, at det firma man vælger til at udføre opgaven er medlem af Dansk Byggeri og dermed om fattet af Byg Garanti, som bedst kan beskrives som et økonomisk sikkerhedsnet for den private forbruger. Hvis der er fejl og mangler ved det udførte arbejde, dækker garantien med op til 100.000 kroner, og garantien varer i hele fem år, fortæller direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Er man utilfreds med f.eks. sit nye gulv, og mener at der er blevet lavet en fejl, starter man som forbruger med at bede firmaet udbedre skaden, og hvis firmaet enten ikke kan eller ikke vil, kan sagen indbringes for Byggeriets Ankenævn, som tager stilling til, hvem der har ret.
Frivillig men bindende aftale
Det er også klogt at indgå en klar aftale med den håndværker eller entreprenør, som skal stå for opgaven. Der kan man gøre brug af AB Forbruger, der er et sæt aftaleregler, som man frivilligt kan anvende, når man skriver kontrakt med den virksomhed, der skal udføre arbejdet. Aftalereglerne kan både bruges i forbindelse med nybyggeri og renovering, og består af en række punkter, hvor man sammen med håndværkeren aftaler hvad der skal laves og hvornår.
- AB Forbruger er det, man på lidt slidt nydansk kalder en "win-win situation" for udover, at det er en god sikkerhed for forbrugeren, giver det også sikre rammer for håndværkeren med hensyn til betaling og andre ting, forklarer Michael H. Nielsen
Har de papirerne i orden
Der er sket meget i den danske byggebranche i de sidste par år og antallet af udenlandske håndværkere og underentreprenører er vokset kraftigt.
I år træder de nye regler om udenlandsk arbejdskraft i kraft, og de betyder, at man fremover har pligt til at sikre sig, at de håndværkere man får til at udføre arbejdet på eksempelvis sit nye hus overholder de nødvendige regler om moms og arbejdsmiljø og er medlem af det såkaldte RUT-register, som står for "Registeret for Udenlandske Tjenesteydere".
- Øget konkurrence er som regel godt for forbrugerne, men man skal huske at se sig for og sikre sig, at dem man giver opgaven, overholder de danske regler om for eksempel moms og arbejdsmiljø, fortæller Michael H. Nielsen og fortsætter:
- Hvis man vælger at bruge en udenlandsk håndværker, har man pligt til at sørge for, at håndværkeren er opført i RUT-registeret. Hvis Arbejdstilsynet opdager at en håndværker ikke står i registeret, står du som husejer til en bødestraf, for det er din opgave og dit ansvar at kontrollere, at firmaet har styr på sin RUT-registrering. Og så kan det billige tilbud på en håndværkeropgave godt gå hen og blive dyrt.
Følger du ovennævnte råd, er du godt på vej til din drømmebolig - uden behov for at skulle en omvej over retten eller "Kontant".
Kontakt:
Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, Telefon: 72 16 01 75, Mobil: 20 28 52 64
Pressemedarbejder Mikkel Røddik, Telefon: 72 16 02 37
Læs mere her
tags: direktør, retten, økonomi, virksomhed, Arbejdstilsynet, moms, arbejdsmiljø, arbejdskraft, konkurrence, miljø,
Der er tre forhold, som det er særdeles vigtigt at have styr på, når man skal have udført håndværksarbejde.
- Et rigtig godt råd er at sikre sig, at det firma man vælger til at udføre opgaven er medlem af Dansk Byggeri og dermed om fattet af Byg Garanti, som bedst kan beskrives som et økonomisk sikkerhedsnet for den private forbruger. Hvis der er fejl og mangler ved det udførte arbejde, dækker garantien med op til 100.000 kroner, og garantien varer i hele fem år, fortæller direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Er man utilfreds med f.eks. sit nye gulv, og mener at der er blevet lavet en fejl, starter man som forbruger med at bede firmaet udbedre skaden, og hvis firmaet enten ikke kan eller ikke vil, kan sagen indbringes for Byggeriets Ankenævn, som tager stilling til, hvem der har ret.
Frivillig men bindende aftale
Det er også klogt at indgå en klar aftale med den håndværker eller entreprenør, som skal stå for opgaven. Der kan man gøre brug af AB Forbruger, der er et sæt aftaleregler, som man frivilligt kan anvende, når man skriver kontrakt med den virksomhed, der skal udføre arbejdet. Aftalereglerne kan både bruges i forbindelse med nybyggeri og renovering, og består af en række punkter, hvor man sammen med håndværkeren aftaler hvad der skal laves og hvornår.
- AB Forbruger er det, man på lidt slidt nydansk kalder en "win-win situation" for udover, at det er en god sikkerhed for forbrugeren, giver det også sikre rammer for håndværkeren med hensyn til betaling og andre ting, forklarer Michael H. Nielsen
Har de papirerne i orden
Der er sket meget i den danske byggebranche i de sidste par år og antallet af udenlandske håndværkere og underentreprenører er vokset kraftigt.
I år træder de nye regler om udenlandsk arbejdskraft i kraft, og de betyder, at man fremover har pligt til at sikre sig, at de håndværkere man får til at udføre arbejdet på eksempelvis sit nye hus overholder de nødvendige regler om moms og arbejdsmiljø og er medlem af det såkaldte RUT-register, som står for "Registeret for Udenlandske Tjenesteydere".
- Øget konkurrence er som regel godt for forbrugerne, men man skal huske at se sig for og sikre sig, at dem man giver opgaven, overholder de danske regler om for eksempel moms og arbejdsmiljø, fortæller Michael H. Nielsen og fortsætter:
- Hvis man vælger at bruge en udenlandsk håndværker, har man pligt til at sørge for, at håndværkeren er opført i RUT-registeret. Hvis Arbejdstilsynet opdager at en håndværker ikke står i registeret, står du som husejer til en bødestraf, for det er din opgave og dit ansvar at kontrollere, at firmaet har styr på sin RUT-registrering. Og så kan det billige tilbud på en håndværkeropgave godt gå hen og blive dyrt.
Følger du ovennævnte råd, er du godt på vej til din drømmebolig - uden behov for at skulle en omvej over retten eller "Kontant".
Kontakt:
Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, Telefon: 72 16 01 75, Mobil: 20 28 52 64
Pressemedarbejder Mikkel Røddik, Telefon: 72 16 02 37
Læs mere her
tags: direktør, retten, økonomi, virksomhed, Arbejdstilsynet, moms, arbejdsmiljø, arbejdskraft, konkurrence, miljø,
Flere praktikpladser i Nordsjælland
Efter flere år med svær nedgang i antallet af praktikpladser i den nordsjællandske bygge- og anlægsbranche, ser billedet nu ud til endelig at være vendt.
Bygge- og anlægsbranchen har de seneste år været ramt af nedgang og slunkne ordrebøger, hvilket er gået hårdt ud over unge og deres mulighed for at indgå lærlingeaftaler med virksomheder. Men tal for Erhvervsskolen Nordsjælland viser nu en stigning på 19 % på tømrerområdet og hele 35 % på murerområdet.
- Den økonomiske krise har ramt meget hårdt i bygge- og anlægsbranchen, også i det nordsjællandske. Det er svært for virksomhederne at indgå uddannelsesaftaler, når ordrebøgerne er tynde og fremtidige opgaver ikke er sikre. Vi ansætter lærlinge i virksomhederne, når vi vurderer, at der er arbejde at sætte lærlingene til, siger Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland.
Bedring i sigte
Men alt tyder nu på, at der er bedring i sigte og at virksomhederne igen er begyndt at ansætte lærlinge.
- Vi mærker, at virksomhederne efterhånden begynder at spore en vis optimisme. Derudover kan vi se, at den såkaldte praktikpladspræmie nu er begyndt at virke og altså påvirker virksomhedernes motivation for at indgå praktikaftaler, siger Jørgen Simonsen.
Praktikpladspræmien er en bonusordning, der gør, at virksomhederne ved hver indgåelse af en praktikaftale kan få et tilskud på 50.000 kr.
Jørgen Simonsen forklarer desuden, at virksomhederne har mulighed for at indgå praktikaftaler på flere forskellige måder, både sammen med en anden virksomhed, eller ved at virksomheden selv kan kontakte den lokale erhvervsskole og lave enten en kort praktikaftale eller en delaftale for en lærling.
Behov for fremtidssikring
Bygge- og anlægsbranchen har en lang og stolt tradition for at uddanne indenfor egne fag, når virksomhederne har opgaver.
- Den tradition skal opretholdes i samarbejde med erhvervsskolerne, også under en lavkonjunktur, siger Jørgen Simonsen, der ikke lægger skjul på, hvor vigtigt det er, at også bygge- og anlægsbranchen sørger for at fremtidssikre sig:
- Når alt kommer til alt, så har branchen et ansvar for at uddanne de unge, men sørme også et behov. Hvis vi vil fremtidssikre vores branche, så må og skal vi tilbyde praktikpladser til de unge. Fremskrivninger viser, at der om 8 10 år er 20.000 færre med en byggefaglig erhvervsuddannelse. Vi må og skal altså ansætte flere lærlinge, hvis vi fortsat skal have nok kvalificerede fagfolk i byggebranchen en branche, hvor ca. 60 pct. i dag har en faglært uddannelse.
Årets første fem måneder viser på landsplan en stigning i antallet af uddannelsesaftaler i byggebranchen. Der er i alt indgået 1.940 nye aftaler i branchen, fx ses der i tømrerfaget en stigning på 49 % og i murerfaget en stigning på 21 %.
For flere informationer:
Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen på telefon 4836 3636
Chefkonsulent Niels Tolstrup, Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse, tlf 7216 0173/2065 9840
Læs mere her
tags: politi, økonomi, uddannelse, Nordsjælland, virksomhed, praktikplads, arbejdsmarked, lærling, motivation,
Bygge- og anlægsbranchen har de seneste år været ramt af nedgang og slunkne ordrebøger, hvilket er gået hårdt ud over unge og deres mulighed for at indgå lærlingeaftaler med virksomheder. Men tal for Erhvervsskolen Nordsjælland viser nu en stigning på 19 % på tømrerområdet og hele 35 % på murerområdet.
- Den økonomiske krise har ramt meget hårdt i bygge- og anlægsbranchen, også i det nordsjællandske. Det er svært for virksomhederne at indgå uddannelsesaftaler, når ordrebøgerne er tynde og fremtidige opgaver ikke er sikre. Vi ansætter lærlinge i virksomhederne, når vi vurderer, at der er arbejde at sætte lærlingene til, siger Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland.
Bedring i sigte
Men alt tyder nu på, at der er bedring i sigte og at virksomhederne igen er begyndt at ansætte lærlinge.
- Vi mærker, at virksomhederne efterhånden begynder at spore en vis optimisme. Derudover kan vi se, at den såkaldte praktikpladspræmie nu er begyndt at virke og altså påvirker virksomhedernes motivation for at indgå praktikaftaler, siger Jørgen Simonsen.
Praktikpladspræmien er en bonusordning, der gør, at virksomhederne ved hver indgåelse af en praktikaftale kan få et tilskud på 50.000 kr.
Jørgen Simonsen forklarer desuden, at virksomhederne har mulighed for at indgå praktikaftaler på flere forskellige måder, både sammen med en anden virksomhed, eller ved at virksomheden selv kan kontakte den lokale erhvervsskole og lave enten en kort praktikaftale eller en delaftale for en lærling.
Behov for fremtidssikring
Bygge- og anlægsbranchen har en lang og stolt tradition for at uddanne indenfor egne fag, når virksomhederne har opgaver.
- Den tradition skal opretholdes i samarbejde med erhvervsskolerne, også under en lavkonjunktur, siger Jørgen Simonsen, der ikke lægger skjul på, hvor vigtigt det er, at også bygge- og anlægsbranchen sørger for at fremtidssikre sig:
- Når alt kommer til alt, så har branchen et ansvar for at uddanne de unge, men sørme også et behov. Hvis vi vil fremtidssikre vores branche, så må og skal vi tilbyde praktikpladser til de unge. Fremskrivninger viser, at der om 8 10 år er 20.000 færre med en byggefaglig erhvervsuddannelse. Vi må og skal altså ansætte flere lærlinge, hvis vi fortsat skal have nok kvalificerede fagfolk i byggebranchen en branche, hvor ca. 60 pct. i dag har en faglært uddannelse.
Årets første fem måneder viser på landsplan en stigning i antallet af uddannelsesaftaler i byggebranchen. Der er i alt indgået 1.940 nye aftaler i branchen, fx ses der i tømrerfaget en stigning på 49 % og i murerfaget en stigning på 21 %.
For flere informationer:
Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen på telefon 4836 3636
Chefkonsulent Niels Tolstrup, Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse, tlf 7216 0173/2065 9840
Læs mere her
tags: politi, økonomi, uddannelse, Nordsjælland, virksomhed, praktikplads, arbejdsmarked, lærling, motivation,
Abonner på:
Opslag (Atom)